OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse af lokale politikker. Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes sundhed og trivsel. Gentofte Kommune vil fremstå som det gode eksempel i forhold til sund mad ved alle måltider, mellemmåltider, møder, officielle lejligheder etc. Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Politikkens målgruppe er alle børn, unge og voksne herunder ældre, der får tilberedt, serveret eller køber mad i Gentofte Kommunes institutioner, skoler og arbejdspladser. Sundhedsnetværket er ansvarlige for, at den overordnede politik revideres hvert 4. år. Den overordnede politik og de lokale mad- og måltidspolitikker er tilgængelig på Gentofte Kommunes internet. De centrale myndigheders anbefalinger Mad- og måltidspolitikken skal følge Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger og retningslinier både i forhold til indhold sammensætning, tilberedning og rammer for måltidet. Alle skal have let adgang til frisk vand. Nydelsesmidler som slik, sodavand, kager og alkohol skal undgås i dagligdagen, dog med hensyntagen til brugere med behov for særlig energitæt mad. De der er ansvarlige for maden, og de der tilbereder denne skal have let adgang til informationer og nødvendig uddannelse. 1
De lokale politikker skal forholde sig til: o Hvordan det sikres, at de centrale anbefalinger overholdes. o Hvordan brugerne sikres adgang til vand. o Brug af nydelsesmidler herunder, hvad der spises og drikkes ved festlige lejligheder. o Opdatering/vedligeholdelse af viden. o Køkkenets egenkontrol. o Hvordan øvrige hygiejniske retningslinier sikres. Kvalitets- og miljømæssige mål Maden skal tilberedes af råvarer af god kvalitet. Årstidens råvarer anvendes i størst muligt omfang. Økologi indtænkes i videst muligt omfang. Madens æstetiske og sansemæssige indtryk skal prioriteres ved serveringen. Tilsætningsstoffer bør så vidt muligt undgås. Miljø- og energimæssige hensyn skal indtænkes både i forhold til indkøb, tilberedning, opbevaring og affald. En central indkøbsordning skal sikre mulighed for indkøb af råvarer af høj kvalitet, der sikrer sammenhæng mellem kvalitet og pris. De lokale politikker skal forholde sig til: o Madens kvalitet og tilberedning, herunder anvendelse af årstidens råvarer og økologiske produkter. o Hvordan de æstetiske og sansemæssige indtryk indtænkes. o Brug af tilsætningsstoffer. o Sikring af miljø- og energimæssige hensyn. o Indkøb. De fysiske og sociale rammer for måltidet De fysiske og sociale rammer skal prioriteres, så der både sikres mulighed for fællesskab og hensyn til den enkelte. Rammerne for måltidet skal medvirke til, at måltidet bliver en god oplevelse. De lokale politikker skal forholde sig til: o Hvordan brugerne sikres de bedst mulige rammer omkring måltidet. o Hvordan den nødvendige tid til måltidet sikres. o Hvordan etik og æstetik indgår i måltidet. 2
Involvering og brugertilfredshed Brugere og ansatte skal inddrages i udarbejdelse af den lokale politik. Brugerne skal inddrages i løbende kvalitetsforbedringer. De lokale politikker skal forholde sig til: o Hvordan brugere og ansatte medinddrages. o Hvordan der evalueres og følges op på politikken. Valgmuligheder og diæter Ved valg af fødevarer skal der tages hensyn til andre kulturer herunder religion. Diæter og udelukkelse af væsentlige fødemidler forudsætter lægeudtalelse. Undtaget herfor er brugere i botilbud, og brugere der er visiteret til madordninger. De lokale politikker skal forholde sig til: o Hensynet til andre kulturer og religiøsitet. o Håndtering af diæter. o Opfølgning/fornyelse af lægeudtalelser. o Omfanget af brugernes valgmuligheder herunder, hvordan der tages hensyn til deres vaner, ønsker og behov. De lokale politikker Den overordnede politik beskriver, hvilke områder den lokale politik som minimum skal indeholde. Den lokale politik skal være tilgængelig for såvel brugere som personale. Alle områder der producerer, sælger eller serverer mad skal udarbejde en lokal madog måltidspolitik. De lokale politikker revideres efter behov dog min. hvert 4. år efter revision af den overordnede mad- og måltidspolitik. Udliciterede kantiner og eksterne leverandører skal leve op til kommunens overordnede mad- og måltidspolitik. Kontrakter med eksterne leverandører samt forpagtere skal overholde den overordnede politiks retningslinier. Eksterne leverandører der leverer tilberedt mad og måltider, skal ernæringsberegne disse. 3
Her kan der hentes materialer og informationer Dansk selskab for ernæring http://www.dske.dk Fødevarestyrelsen Link til publikationer f.eks. pjecer, anbefalinger til den danske institutionskost og undersøgelser om kostvaner http://gl.foedevarestyrelsen.dk/publikationer/ernaering/forside.htm Rapport: Uden mad og drikke, del 1 Måltider til glæde for ældre, del 2 Småtspisende ældre, del 3 Måltider og menuer til ældre http://gl.foedevarestyrelsen.dk/fdir/publications/2002014/rapport.htm Alt om kost, kostråd, publikationer, undervisningsmateriale etc. http://www.altomkost.dk Sundhedsstyrelsen Link til publikationer og anbefalinger til sundhedsprofessionelle http://www.sst.dk/sundhed3a/ernaering.aspx http://www.sst.dk/forebyggelse/mad_og_motion.aspx?lang=da 4
Skabelon for de lokale politikker Mad- og måltidspolitik Virksomhed Målgruppe Hvilke måltider omfatter politikken De centrale myndigheders anbefalinger Kvalitets- og miljømæssige mål De fysiske og sociale rammer for måltidet Involvering og brugertilfredshed Hvordan sikres det, at de centrale anbefalinger overholdes? Hvordan sikres brugerne adgang til vand? Hvordan bruges nydelsesmidler, hvad spises og drikkes der ved festlige lejligheder? Hvordan 0pdateres/vedligeholdes viden? Hvordan håndteres egenkontrollen? Hvordan sikres madens kvalitet, anvendelse af årstidens råvarer og økologiske produkter? Hvordan indtænkes de æstetiske og sansemæssige indtryk? Brug af tilsætningsstoffer? Hvordan sikres miljø- og energimæssige hensyn? Indkøb, herunder centrale indkøbsordninger? Hvordan sikres brugerne de bedst mulige rammer omkring måltidet? Hvordan sikres den nødvendige tid til måltidet? Hvordan indgår etik og æstetik i måltidet? Hvordan inddrages brugerne og de ansatte? Hvordan evalueres der og følges op på politikken? Valgmuligheder Hvordan tages der hensyn til andre kulturer og religiøsitet? Hvordan håndteres diæter? Hvordan tages der hensyn til brugernes ønsker, vaner og behov? Hvordan er politikken tilgængelig for brugere og ansatte Hvem er ansvarlig for politikken Hvordan følges der op på lægeudtalelser? Omfanget af brugernes valgmuligheder? 5