MORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER

Transkript

1 MORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER 1

2 En overordnet mad- og måltidspolitik for børn i Morsø kommune har til formål at sikre, at børn i daginstitutioner og skoler får en ernæringsrigtig sammensat mad. Mad og målti- der kan endvidere være et led i det forebyggende sundheds- arbejde. Sund mad i barndommen er vigtig, for at børn kan udvikle sig, og vokse som de skal. Barndommens kostvaner har også betydning for sundhed og sygdom senere i livet: at forebygge overvægt og fedme kan nedsætte risikoen for at udvikle sukkersyge type 2 senere i livet. sund mad har en forebyggende virkning overfor hjertekarsygdomme. risikoen for at udvikle visse former for kræft nedsæt- tes ved at spise sundt, specielt meget frugt og grønt. De fleste børn opholder sig uden for hjemmet hver dag i mange timer, og derfor har daginstitutionerne /skolerne et stort medansvar for børnenes sundhed. 2

3 Det fysiske aktivitetsniveau er en afgørende årsag til den stigende fedme forekomst, og specielt blandt børn synes den tid der tilbringes foran tv, video og PC at være proportional ved børnenes vægt. Hvis den fysiske aktivitet er høj, er der ringe risiko for fed- me, uafhængig af kosten og kostens sammensætning Betydning af kosten og kostsammensætningen må derfor forventes at blive større, jo mere inaktive børnene bliver. Kostvejledning og fremme af fysisk aktivitet er således lige væsentlige indsatsområder, hvis man vil forebygge børne- fedme. Anbefalingerne er således for børn: daglig motion i 1 time. indskrænkning af den generelle inaktivitet (tv mv.). reduktion i kostens fedtindhold til 30 % af energien eller derunder. De ansatte i daginstitutioner/skoler bør have mulighed for at spise i et spiserum udelukkende beregnet på personalet. 3

4 Maden bør være sammensat efter de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen og Levnedsmiddelstyrelsen anbefaler. Det er vigtigt, at maden er ernæringsmæssigt korrekt sammen sat. Børn har brug for energi, dvs.. kulhydrater, proteiner og fedt i de rigtige mængder i forhold til deres alder. Børns behov for fedt og kulhydrater ændres meget i løbet af de første 3 leveår. Børn under 3 år har f.eks. brug for mere fedt end større børn. Behovet kan reguleres gennem de forskellige former for mælkeprodukter, brød, gryn, grøntsager og frugt. For børn over 3 år er anbefalingerne, at maksimal 30 energi % må komme fra fedt, % bør komme fra kulhydrater og % fra proteiner. Raffineret sukker må maksimalt udgøre 10 energi % for børn. Endvidere anbefales 400 gram frugt for børn i alderen 4-10 år og 600 gram daglig for alle over 10 år. Energi er nødvendig for, at børn kan trives og udvikle sig. Maden skal være sund, varieret og se indbydende ud, så børn har lyst til at spise den. Den energi behov børn har, mens de er i pasningsordning/skole, skal dækkes. Det er forældrenes ansvar, hvad børnene har med i madpakkerne i daginstitutioner og skole. Det er personalets ansvar at vejlede forældrene, hvis maden er mangelfuld. 4

5 Det kan være svært for alt personale i den enkelte daginstitution/skole at følge med i den nyeste viden på området. Derfor er det en ide, at der er en måltidsansvarlig blandt det pædagogiske personale i alle daginstitutionen/skoler. I daginstitutionen/skolen sørger den måltidsansvarlige for, at mad tilbuddet løbende vurderes. Den måltidsansvarlige skal også være med til at formidle viden om mad. Det kan ske ved f.eks. at arrangere foredrag, sætte artikler i forældreinformationen, offentliggøre madplaner / udbudsvarer og andet. Den måltidsansvarlige bør løbende tilbydes kurser for at blive orienteret, inspireret og få sin viden opdateret. Desuden kan der fås hjælp af den tilknyttede sundhedsplejerske/kommunal læge. Sundhedsstyrelsen 5

6 Måltiderne har en pædagogisk betydning. Måltider er andet end mad, der bliver spist. Det er også indkøb, tilberedning, borddækning, oprydning, regler, hygiejne og spisetider. Det er udtryk for socialt samvær. Dvs.., at måltider består af en række praktiske og sociale processer, som børn inddrages aktivt i. Maden bør serveres i en god atmosfære, i egnede lokaler og på en måde så børnene får lyst til at spise. Der bør være god tid. 20 minutter er ikke for meget til fro- kosten, gerne 30 minutter eller mere. Børn under 13 år bør have selskab af en voksen ved måltider- ne. Mellemmåltider er vigtige. Børn kan ikke nøjes med de 3 hovedmåltider, hvis de skal have deres energibehov dækket. De har også brug for nogle gode mellemmåltider. Der anbefales følgende energifordeling mellem de enkelte måltider: morgenmad: % formiddagsmad: 5 10 % frokost: % eftermiddagsmad: 5 10 % aftensmad: % aftensmåltid: 5 10 % Mellemmåltiderne kan f.eks. være groft brød, pasta, ris eller kartofler. Det vil sige, at det ikke er nok at få frugt. 6

7 Det er daginstitutionernes/skolernes ansvar, at den sundhedsfaglige mad- og måltidspolitik bliver brugt i det pædagogiske arbejde i sundhedsundervisningen. Råvarerne skal være af god kvalitet. De kan evt. være økologiske. Ved at vælge årstidens grøntsager og frugter fås en ernæringsmæssig, smagsmæssig og økonomisk gevinst. Det er lettest at få, hvis der vælges danske råvarer. Undgå så vidt muligt tilsætningsstoffer i maden. De har in- gen ernæringsværdi, men er tilsat for at give farve, ekstra smag, sikre holdbarhed og konsistens. Om der er sundhedsfordele ved at bruge økologisk mad er endnu ikke bevist, men for at sikre renere råvarer uden til- sætningsstoffer og et sundt miljø kan det anbefales at væl- ge økologisk, hvor det er muligt. 7

8 Drikkevarer skal være af en god kvalitet. Børn har brug for mælk. Fra ca. 9 måneders alderen anbefales det, at alle børn får, hvad der svarer til en ½ liter mælk hver dag (ost og surmælksprodukter er også mælk). Det er kun pasningsordningens ansvar, at dække halvdelen af mælkebehovet. Børn har brug for væske i løbet af dagen. Hvis det er varmt og barnet sveder meget, skal det have mere at drikke. Der skal udover mælken være mulighed for at kunne drikke vand. Saftevand kan gives til særlige lejligheder, men bør ikke bruges til hverdag, det giver en falsk følelse af mæthed og fylder op for andre og sunde levnedsmidler. Når der serveres saftevand, bør det være rigtig frugtsaft. Slik og kager bør begrænses. Ernæringsmæssigt har børn ikke brug for slik og kager. Der- for bør børn kun have slik til særlige lejligheder. Mælkesnit- ter og dessertyoghurt er også slik og hører ikke hjemme i daginstitutioner /skoleboder eller madpakker. 8

9 Diæter bør være ordineret af en læge. Der skal naturligvis tages hensyn til børn, der har brug for en særlig diæt eller ikke kan tåle visse fødemidler. Hvis et barn bliver sat på en forkert diæt, risikerer det at blive fejlernæret. Derfor skal barnet være undersøgt af en læge, og diæten skal være lægeordineret. Det er vigtigt, at pasningsordningen/skolen løbende bliver orienteret om diætens omfang, varighed og evt. ændringer. I tilfælde af komplicerede diæter kan det være nødvendigt at bede forældrene om selv at komme med maden. Hvis institutionen eller forældrene har brug for det, kan sundhedsplejersken eller den kommunale læge vejlede. Forbud mod specielle fødevarer pga. religion bør respekteres. Der bør vises respekt og hensyn overfor forskellige religiøse og kulturelle forskrifter, således at barnet aldrig får mad, der strider imod disse. Mad fra fremmede kulturer kan være et pædagogisk værktøj, der fremmer den gensidige forståelse i institutionen. Det anbefales, at den enkelte daginstitution/skole præciserer retningslinjer i deres egen madpolitik. Personalet har pligt til at vejlede forældre fra fremmede kulturer, hvis deres børn bliver fejlernæret. Personalet kan henvise til sundhedsplejerske eller kommunal læge. 9

10 Hver daginstitution/skole bør udarbejde sin egen mad Hver daginstitution/skole udarbejder sammen med forældrebestyrelsen deres egen specifikke mad- og måltidspolitik. I skolerne medinddrages eleverne. Eksempler på emner der kan indgå i diskussionen: ansvarsfordeling mellem institution/skole og forældre Vedr. Børnenes mad og måltider. Skal børnene kunne købe mad? Skal børnene have mad gratis? Hvordan sikres kvaliteten? Regler for slik, saftevand, sodavand, kage mv. Mælkeordning? Køleskab til madpakker? Tid til spisning. Miljø omkring måltidet. Frugtordning? Sundhedsundervisning Spisetidspunkter? 10

11 Overvægt og fedme er tiltagende blandt danske børn, og stigningen finder især sted i de yngre aldersgrupper. For ca. en tredjedel af de elever der var fede i børnehave- klassen, var fedmen stabil til de kom i 8. og 9. klasse, men endnu flere var stadig overvægtige. Fra 3-års alderen har børnefedme i stigende grad sammenhæng med fedme som voksne. Fedme udgør en helbredsrisiko og har større negative sociale konsekvenser end andre kroniske sygdomme. Fedme er en multifaktoriel, kronisk sygdom, der udvikles som følge af et samspil mellem mange forskellige faktorer, her- under kostvaner, fysisk aktivitetsmønster, sociale, kulturel- le, psykologiske og genetiske faktorer. 11

12 Intentionerne er, at beskrive de overordnede sundhedsfaglige rammer, som sikrer at børn og unge får mulighed for at vælge sund mad og opbygge en hensigtsmæssig spisekultur. Det er væsentligt at være opmærksom, at mad og måltider er mere end ernæring og kostplaner. Det handler også om identitet og sociale fællesskaber. Morsø kommunes overordnede madpolitik for børn i daginstitutioner/skoler. Maden bør være sammensat efter de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen og Levnedsmiddelstyrelsen an- befaler. Råvarerne skal være af god kvalitet. De kan evt. være økologiske. Måltiderne har en pædagogisk betydning. Mellemmåltider er vigtige. Drikkevarer skal være af en god kvalitet. Slik og kager bør begrænses. Diæter bør være ordineret af en læge. Forbud mod specielle fødevarer pga. religion bør respekteres. Hver daginstitution/skole bør udarbejde sin egen mad- og måltidspolitik, der tager udgangspunkt i den over- ordnede. 12

13 Referencer: Mad og måltider en fælles investering i sundhed og trivsel. Sundhedsfaglig dokumentation og anbefalinger for mad og måltider i grundskolen og fritidsinstitutioner. Sundhedsstyrelsen oktober Mad til spædbørn. Rapport fra konference om spædbarnskost afholdt af Sundhedsstyrelsen og Håndbog om kostpolitik. Eksempler på hvordan pasningsordninger, kommuner og forældre i fællesskab kan forbedre børns muligheder for at lære at spise sundt. Ernæringspolitisk landsudvalg

14 14