Formandens klumme 43. Årgang december 2013 nr. 3 Formand Pernille Stenum Østre Hougvej 95 5500 Middelfart tlf. - 2390 57 Kasserer Martin Kristensen Tyttebærkvisten 1 5500 Middelfart tlf. 3093 4740 Bestyrelsesmedlemmer Mads M. Jørgensen Siøvænget 17 5500 Middelfart tlf. 2532 0725 Pernille Svane Pæregrenen 6 01. 0005 5500 Middelfart tlf. 3024 3294 Jørgen Fl. Henriksen Teglværksgade 4 5500 Middelfart tlf. 2645 2108 Malene Kjærsgaard Færøvej 46 5500 Middelfart tlf. 4046 7788 Tom H Fleischer Teglgaardsvej 22 5500 Middelfart tlf. 3125 9401 Så lakker året mod sin ende. Igen et år med mange aktiviteter i vore dejlige klub. Der har siden sidste nr. af Sildenyt været gang i byggeriet i klubhuset. Et hold ihærdige malersvende fra klubben har frisket opholdstuen op. Kommunens besøg i efteråret resulterede i, at de betalte for vores nye køkken og der vil blive sat lyddæmpende plader op i opholdsrummet. Køkkenet blev monteret af en prof. som tilbød sin hjælp for et par røde bøffer og rødvin. Vi siger mange tak til malerholdet, Special Montage og Middelfart Kommune! Jeg håber at mange vil troppe op til generalforsamlingen i febuar og at der vil melde sig nye bestyrelsesmedlemmer til de ledige poster. God jul og nissehue-bærende kajakhilsner Pernille www.kajakklubbenstrommen.dk 1
Broken News! Bradepander søger ejere! I forbindelse med at det nye køkken er taget i brug, har en fintælling vist at der er ca. 4-5 bradepander/bageplader for mange. Det er den type der passer i en Voss ovn. Så tæl dine hjemlige plader og hent dem du evt. mangler i klubben. For at få dem udleveret skal du kunne beskrive dem for Ketty. Sig f.eks.: Den er sort og af metal. Bingo! Og du har din bradepande tilbage. Læs evt. mere på www.stroemmenbrokengnews.com 2
Isfugl og havørn Nogle mennesker ror kajak for at få motion og større muskler. Andre ser et medlemskab som en genvej til gastronomiske oplevelser, hver tirsdag ved middagstid (Svagstrømmen) eller onsdag aften (klubaften). Andre igen føler sig bare godt tilpas i selskab med alle de mere eller mindre gakkede personer i klubben! Men jeg har observeret at et stort antal medlemmer faktisk også sætter pris på de naturoplevelser som kajakroning bringer med sig. Til deres orientering lige et par aktuelle tips: Jeg har på det seneste flere gange set isfugl i området mellem odden og Hindsgaul. Den sidder gerne på grene af de væltede træer, der ligger ud i vandet. Det samme gør sig gældende lige før Kongebrohavnen. Her kan den også fint sidde og spejde efter småfisk. Ser den fisk, styrtdykker den lige på hovedet i vandet. Den er ikke svær at genkende med sin flotte lysende blå farve. Når den bliver skræmt giver den et højt skrig og flyver væk i fuldstændig lige linje. Det er mest om vinteren at vi ser isfuglen i vores område. En anden eksotisk oplevelse er at se en havørn fra sin kajak. Det er der heldigvis større og større chance for efterhånden. Fredning og forbud mod de allerværste pesticider har gjort at fuglen nu er forholdsvis alm. i Danmark. Den ruger blandt andet på Wedellsborghoved og er jævnligt at se i bunden af Gamborgfjorden og på Fønshoved. Det sikreste sted er dog Husby Strand, men det er jo noget af en rotur for en alm. kajakroer. Just og Keld Skall vil dog bare se turen derhen som opvarmning! Havørnen kaldes på ornitolog-slang den flyvende dør og det beskriver faktisk meget godt dens kendetegn i luften. Stor og firkantet ser den ud når den flyver. Når den sidder på jorden er den godt camoufleret. Ser du noget der er mørkebrunt og på størrelse med en golden Retriever, kan det meget vel være en havørn. De gamle ørne har hvid hale. 3
En sommertur på Odense å. Af Turanmelder Steen Andersen Odense å er en speciel å at ro på. Dels ror man fra landlige omgivelser ind midt i storbyen og ud igen. Dels er det, mig bekendt, den eneste å hvor det er muligt at sidde i sin kajak og kigge direkte ind i et kæmpestort bur med aber! Annette og jeg havde længe snakket om at det kunne være sjovt at ro en tur på Odense å. Nu var det blevet august og vejret var perfekt. Dejligt solskin og en frisk vind. Ca. 20 grader i luften. Så det var bare om at få pakket og komme afsted. Logistikken i sådan en tur i toer-kajak til Odense å kan være lidt skræmmende. Der skal køres til startpunktet i 2 biler. Kajakken skal læses af og der køres til slutpunktet i 2 biler. Der stilles bilen med tagbøjlerne og der køres tilbage i 1 bil. Så kan roturen begynde. Forberedelserne tager længere tid end roturen. Der var et lyst hoved der havde besluttet at det meste af Odense centrum skulle graves op i 2013, så der var vejarbejde og omkørsler i massevis. Det kostede noget tid og benzin at finde ud til Odense kajakklub og hjem til starten igen. Vi fik tilsammen kørt lige ved 300 km i de 2 biler inden vi var hjemme ved klubben igen! Et godt råd: fyld bilen op med glade ro-turister fra klubben der kan være med til at betale brændstof. Fra broen over åen, ved Bellinge, kunne vi se andemad og søgræs dække åens overflade så langt øjet rakte. Noget jeg ikke havde taget højde for i min iver efter at ro på åen, var at det havde været den tørreste periode i mange år. Der var sandt at sige ikke meget vand at ro i, men et 4
mandskab i en k2 fra Strømmen giver ikke op. Vi kastede ufortrødent fartøjet i åen og begav os afsted. Vi holdt os klogelig til de få kanaler med åbent vand der var at finde. Det var med at holde godt fast i pagajen da den tit hang fast i ålegræsset. Efter et par km begyndte jeg at blive lidt betænkelig ved situationen. Hvis det fortsatte sådan eller blev mere lavvandet længere fremme, havde vi et problem. Heldigvis dukkede der en mand i en havkajak op i modgående retning. Han kunne fortælle at det snart var slut med al grøden og at der var mere vand under kølen længere fremme. Vores tur var udregnet til 22 km. Det er forskelligt hvor langt du må ro på åen. De er årstiden og fredninger der bestemmer. Du kan hele året ro en distance på 15 km (Erik Bøghs sti til Fjorden). Fra 1 juni- 1 april kan du ro 22 km (Bellinge til Fjorden) og fra 1 november-1 april 35 (Nørre Broby til Fjorden). Vi kom nu ud i åbent vand og passerede snart under motorvejen. Det var fint at ro med mange sving og smuk natur. Ved den gamle papirfabrik i Dalum havde vi en overbæring på ca 300 m. Inden længe var vi inde i byen og kunne se en masse mennesker gå tur langs åen. Det viste sig at der var H.C. Andersen festival. Så der var musik og gøgl i hele byen. Det nød vi godt af da vi holdt vores frokost i en park midt i byen. Lige inden vores frokost roede vi igennem en del af Odense Zoo. I bure helt ud til åen var der aber og papegøjer. Vi kunne også se forskellige andre dyr på brinken. En noget speciel oplevelse, her i Danmark. Ved Munke Mose måtte vi bære over vejen og gennem en park. Vi måtte gå temmelig langt da der ikke var meget vand i åen. Det gav lidt ridser i kajakken da vi satte i det la- 5
ve vand. Heldigvis er der vipperor på Mambaen ( min toerkajak) ellers var roret helt sikkert blevet ødelagt. Ror man senere på året vil vandstanden ikke være noget problem. Efter lidt roning gennem downtown Odense, hvor alle de store flotte og dyre villaer ligger, kom vi til brandstationen og dagens sidste overbæring. Den var ca. 300 m lang og problemløs. Nu gik det gennem et idyllisk område med kolonihaver inden vi nåede Voldsmose. Herfra bliver åen bred og med høje siv helt ned til åen. Man kan kun næsten kun se fremad så det er ikke det mest spændende stykke at ro. Hvor åen løber ud i fjorden er der en træbro. Her sluttede vores rotur. Det er den samme bro der bruges af kanoudlejningen som endestation. Vi var godt trætte efter en dejlig dag med på åen. Ruten er dog ikke hård på nogen måde. Der er medstrøm hele vejen og temmelig meget læ. Et kig ned ad åen 6
Deres udsendte anmelder giver turen 4 ud af 5 pagajer. Det der trækker ned er for lav vandstand nogle steder og for dårlig standart på det cirkus der underholdt i Munke Mose! Især cirkusprinsessen så ganske forfærdelig ud! Annette lavede de korrekte ud og afspændings-øvelser efter turen. Det sagde hun i hvert fald! 7
En ny variant i arternes oprindelse, ifølge Gert Møller 8
OBS! Vores reparationsteam er i fuld gang med at klargøre klubbens kajakker til næste sæson. Der er nok at se til. Vi er blevet mange medlemmer og det slider på grejet. Godt vi har nogle frivillige som vil bruge deres fritid på at holde bådparken flydende. Så husk at behandle kajakker pagajer og andet udstyr som var det dit eget. Bliver du taget i at mishandle en klubkajak træder følgende sanktion i kraft. Uddrag af Jyske lov 1282 stk4: Den som undlader at aftørre en klubkajak efter endt sejlads eller på lign. vis misligeholder klubbens fartøjer, skal nedsænkes i den søndre ende af marinaen med 2X 25 pund jern bundet til sine håndled, gerne fastbundet med kasserede rorliner. Den formastelige skal ikke hæves til overfladen førend der ej mere kan lokaliseres luftbobler i vandet, eller alternativt, har lovet ikke at glemme det mere. Så det må man nok hellere huske. 9
Havneræs i Ry Eller: Just Engberg forklædt som juletræ! Af Steen Andersen Årets nisseræs i Ry vil gå over i historien som et af de mere stormfulde. Allerede fra afgangen fra klubben kunne man mærke spændingen stige mere end sædvanligt for et havneræs. For dem der ikke ved det, er havneræs et kajakløb på 3-5 eller 10 km. Der startes skiftevis 5 forskellige steder i Jylland den første søndag i hver måned. Sæsonen løber fra november til marts. Havneræset i Ry er ellers normalt ret fredeligt, rent vejrmæssigt. Der roes på et par søer og på Gudenåen. Der er skov helt ned til bredderne. Altså godt med læ. Dem kuling der ramte de 3 biler på vej til Ry, med kajakkerne på tagene, var dog til at mærke. Vi måtte droppe at køre over Vejlefjord-broen og tage landevejen. Vi måtte også stoppe og stramme snore og remme. Det rykkede slemt i bilerne. Vel ankommet så det nogenlunde stille ud ved startområdet. Dem der havde nissehuer med fik dem skruet godt på. Men det var kun et kort stykke med læ. Så snart vi kom ud i den første sø, fik vi kærligheden at føle! En stiv kuling lige i fjæset. Det fik mange til at vende om og droppe at gennemføre. For nogle var det en klog disposition. Det krævede både mange kræfter og en god balance at holde sig i fartøjet. 75 ud af ca. 150 gennemførte ikke. Og en hel del måtte en tur i baljen. Vandtemperaturen var 3-4 grader! Heldigvis var der 3 følgebåde som kunne redde roere op af vandet. 10
Jeg roede selvfølgelig i min kapkajak. Det gav en del udfordringer. Bla. kom jeg for sent til starten. Men det var vist ikke bådtypens skyld. Mere at jeg var i gang med at snakke med Jacob. Men trist var det at se hele kap-feltet svinge rundt om den lille ø ved starten og forsvinde med 12-15 km i timen. Jeg lå 200m bagved. Så det var op ad bakke alle 10 km. Dem jeg indhentede var desværre ikke meget værd at hænge på. Ude på den sidste sø inden vendingen var vinden slem. Det føltes næsten som at ro i våd cement. Jeg stod næsten stille. Tilbage i åen mødte der mig et sælsomt syn! Først troede jeg at jeg hallucinerede på grund af overanstrengelse. Jeg så: Et roende juletræ! Det viste sig at være Just der havde spændt en 1/2m høj hat på hovedet. En nydelig hat. Udformet som juletræ, med pynt, glimmer og det hele. Birgitte havde syet en hagerem på så den kunne tage en del blæst uden at ryge af. Med denne flagrende dekoration på sit hoved kæmpede manden sig frem mod vendepunktet. Kendere vil vide at Just sætter en ære i at komme ind som den sidste deltager i alle havneræs. Dette mål lykkedes til fulde i Ry! I brusebadet efter løbet, blev jeg fra flere sider bedt om at spørge Just om hvad ideen med at ro med en mega-stor hat i stormvejr var. En enkelt var temmelig utilfreds/ophidset da Just+hat var blevet grebet af et vindstød og blevet blæst på 11
tværs af åen, lige foran ham. En anden mente at Just skulle have ventet med at iføre sig den noget aparte hovedbeklædning, til han kom i medvind! Efter dette syn var løbet ikke det samme for mig mere! Om det var den førnævnte spektakulære hændelse eller det faktum at solen blændede mig der var skyld i at jeg satte slutspurten ind på det forkerte sted, ved jeg ikke. I hvert fald befandt jeg mig ca. 200 m ude af kurs da jeg bemærkede en træbro over åen som jeg aldrig havde set før. Det var egentlig ikke så sært. Jeg havde aldrig været på stedet før! Så om med roret og tilbage på ruten. Jacob og Anita valgte at vende om på den første sø. Dorte og Dorte vendte deres k2 inden den sidste sø. Just fik, under protest, besked på at vende lige inden sidste vendebøje. Folkene i følgebåden ville efterhånden gerne hjem og have lidt suppe i klubhuset. Hans Holt levede helt op til sit image. Han klarede sig i mål som nr. 2 i turbådsklassen. Faktisk en virkelig god præstation. Men da han efter løbet ville ro Just i møde, så han to ungdomsroere der var faldet i vandet. Så selvfølgelig skulle superhelten Bade-Hans komme til undsætning og dermed en tur i søen. Efter denne dåd fik han travlt med at komme tilbage til klubben og i varmt (lunkent) bad. Jeg kunne, for mit eget vedkommende, se tilbage på et lærerigt kajakløb hvor jeg begik stort set alle de fejl som man kan. På den positive side kunne jeg notere at jeg ikke væltede. Det var godt for jeg havde også glemt mit håndklæde derhjemme i Skrillinge! 12
Da redaktionen ikke er i besiddelse af et foto af Just (hvorpå han sidder i sin kajak med juletræet på hovedet) Bringer vi i stedet et billede af Jan Callesen. Han er for øvrigt lige blevet 50 år. Tillykke Jan Det er ham her under ikke! Men det er da en kajakjulemand og sådan en skal jo med i jule-nummeret af Sildenyt. Hvis i synes at det virker lidt søgt eller tyndt, så tag lige og send lidt materiale når i har været på tur eller har haft andre gode/fantastiske oplevelser i kajakken. 13
Af Steen Andersen Væltet eller ej? Da jeg i sidste nr. af Sildenyt skrev at hvis man ser en fisk i øjnene- er man væltet, kunne jeg ikke se hvordan man kunne anfægte dette faktum. Men der gik ikke lang tid før der tikkede en replik ind på min fjernskriver: Hej Steen I sildenyt oktober 2013 står "Den kajakroer der ser en fisk i øjnene - er væltet!" Med risiko for at virke pedantisk, vil jeg gerne frembringe en mere nuanceret definition af "væltet", Turkajak: Når mindst en skulder er under vand - så er man væltet! Havkajak: Når begge skuldre er under vand og begge fødder er ude af kajakken - så er man væltet! Venlig hilsen Preben PS: I øvrigt - tak for et godt klubblad. Denne tænk-og opmærksomme læser bringer et interessant emne på bane! For det første: der er ikke meget prestige i at vælte. Derfor vil man gerne have mulighed for at undskylde sig med at det hele er en kontrolleret affære. F.eks. ved at benægte at have mistet kontrollen over kajakken. En havkajakroer vil således, ifølge Prebens definition, aldrig kunne gribes i at vælte. Er vedkommende helt ude af fartøjet, kan han jo bare påstå at han laver en såkaldt Wet entry. Altså hvor man forlader kajakken med bunden i vejret (kajakkens bund altså) og kommer tilbage og fuldender rul- 14
ningen senere. Det kan jo i princippet være om 5 sekunder. Eller om 5 dage! En turkajakroer vil derimod, (stadig ifølge Preben) være prisgivet evig spot og spe, bare han har haft en skulder under vand! Jeg har personligt været under vand med en skulder uden at vælte, i en kap-kajak. Så det kan altså lade sig gøre at komme op igen, hvis man bare er vandskræk nok. Jeg har for nyligt drøftet dette emne med store kapaciteter inden for området. Folk som har et stort antal kæntringer på samvittigheden. Folk som ikke går af vejen for en rotur i skidt vejr, selv om det måtte udløse en svømmetur. Efter disse hudløst ærlige bekendelser må jeg konkludere at man er væltet når man: har mistet kontakten med sin kajak. I hvert fald i en tur eller kapkajak. Det er lidt mere tricky med en havkajak. Men man kan tit spotte at der er tale om en kæntring. F.eks. når man ser en der forsøger at svømme efter sin førerløse kajak. Eller en der henkastet spørger: har du set min havkajak? jeg røg ud af den ved Fænø i går. Den er gul! 15
Det er set under luppen at: Klubbens ungdomstræner og Superhelt Bade-Hans vil hellere kaldes Bad-Hans (med engelsk udtale)! Just debuterede som juletræ i Ry! Når el-masterne lige før søbadet i det nye år bliver fjernet, foreslår redaktionen at stedet kommer til at hedde: X-masterne Vi har fået nyt køkken. Det gamle holdt i ca. 30 år! Vi skal også snart have ny formand! Peter Nielsen er jævnligt set på vandet, i kajak! Svagstrømmens har fået eget husorkester! Vore vinterbadere klager over at havvandet er for varmt i Marinaen! Hele den samlede redaktion på Sildenyt ( Gert og Steen), ønsker alle medlemmer, annoncører, samarbejdspartnere og vores trofaste trykkere Ole og Brian (MV-Tryk) en glædelig jul og et godt nytår. Journalister søges kraftigt til spændende opgaver! henv. Til Redaktør Steen Andersen eller pr. mail Der er ikke flere lupper! Der er deadline for næste SildeNyt 1 aprtl 2014 16