Notat 2015 markerede slutningen på forbrugskrisen Af cheføkonom Steen Bocian 2015 blev ikke et vækstfyrværkeri 2015 blev på ingen måder et interessant år rent vækstmæssigt. Efter en lang ubrudt periode med positive kvartalsvisevækstrater faldt BNP i 3. kvartal med 0,4%, hvilket betyder, at selv med pæn vækst i 4. kvartal, kommer årsvæksten faktisk til at være lavere i 2015, end den var året før. Et fornuftigt bud på væksten for hele året lyder på 1,1% - hvilket er marginalt lavere end året før, hvor væksten var 1,3%. Men hvor den samlede vækst langt fra imponerede, så var der alligevel positive momenter at trække ud af den økonomiske udvikling i 2015. Vigtigst er nok, at fremgangen i det private forbrug endelig rigtigt fik fat, og 2015 markerer dermed slutningen på den forbrugskrise, som startede i 2007/2008. Forbrugsfremgangen ser ud til at fortsætte ind i 2016, som dermed trods udsigten til afdæmpet BNP-vækst faktisk godt kan blive et godt år for mange danske familier. Eksporten skuffede trods gode forudsætninger Fremgangen i dansk økonomi var alene drevet af fremgang i den indenlandske økonomi i 2015. Eksporten blev en stor fuser, til trods for at forudsætningerne for vækst i eksporten var gode med en svag effektiv kronekurs, særligt i starten af året. Fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 faldt eksporten således med 2,7%. Det er dog værd at bide mærke i, at det kun i ringe omfang var vareeksporten, som faldt. Vareeksporten faldt således kun med 0,4%. Tjenesteeksporten faldt til gengæld med over 6%. At tjenesteeksporten er faldet så voldsomt er overraskende, men skyldes nok Kinas ændrede rolle i verdensøkonomien. Vores tjenesteeksport er jo i høj grad søtransport (rederiernes indsats). Stærk vækst i det private forbrug Den indenlandske del af dansk økonomi kom til gengæld fornuftigt gennem 2015. Det private forbrug steg fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 med 2,1%, og samlet for året tegner forbrugsvæksten til at lande på den rigtige side af 2%. 2015 blev dermed med bred margin det stærkeste forbrugsår siden finanskrisen satte ind i 2008. Forbrugsfremgangen var drevet af flere forhold men tre overordnede faktorer var stærke drivkræfter: Renten, beskæftigelsesfremgangen og reallønnen. Side 1/5 Dato:5. januar 2016
1. I februar nåede den danske rente det laveste niveau nogensinde med en centralbankrente på -0,75%. Renten spiller en stor rolle i dansk økonomi som følge af husholdningernes høje gældsniveauer og den fortsat store udbredelse af variabelt forrentede boliglån. Den lave rente frigjorde dermed penge til forbrug. Derudover var den lave rente også med til at skubbe boligmarkedet fremad. 2015 blev således året, hvor fremgangen på boligmarkedet for alvor blev bredt ud fra storbyerne til at omfatte store dele af landet. Dermed oplevede mange familier større økonomisk tryghed, hvilket typisk spiller en stor rolle for det private forbrug. 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet spillede også en positiv rolle for fremgangen i det private forbrug. Målt ud fra Nationalregnskabet steg beskæftigelsen med 31.000 personer fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015, og der er stærke indikationer på, at fremgangen fortsatte i 4. kvartal. Ikke uvæsentligt viser lønmodtagerbeskæftigelsesstatistikken, at fremgangen i beskæftigelsen kom stort set alle dele af Danmark til gavn. Det var således alene på Bornholm, at der kunne registreres et lille fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. På landsplan steg lønmodtagerbeskæftigelsen fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 med 36.000 personer svarende til 1,4%. Størst fremgang var der i København og Københavns omegn, hvor antallet af job steg med lidt over 2% - men også i region Østjylland med Aarhus i spidsen blev der skabt mange job, med en fremgang på 1,6% svarende til at lige godt 6.000 flere lønmodtagere kom i beskæftigelse. Bornholm var som nævnt den eneste landsdel, hvor antallet af beskæftigede lønmodtagere faldt. Faldet var på 144 personer svarende til 0,9%. Ellers er der fremgang alle steder, også Vest- og Sydsjælland, hvor der blev skabt 0,3% flere job svarende til, at 600 lønmodtagere fandt job. Beskæftigelsen steg også i 2014, men den store forskel til 2015 har været, at fremgangen er blevet mere jævnt fordelt. Vi har med andre ord fået et mere jævnt jobopsving. Beskæftigelsesfremgangen stimulerer forbruget. Den primære effekt på forbruget kommer fra, at stigende beskæftigelse giver mere privatøkonomisk sikkerhed bredt i de danske husholdninger. Vi føler os alle en smule mere trygge i vores privatøkonomi, når vi kan se, at der er stigende beskæftigelse generelt set. Dermed tør vi også omsætte indkomstfremgang til forbrugsfremgang. Derudover spiller stigende beskæftigelse naturligvis også en endog meget stor rolle i de familier, som på egen krop oplever bedringen på arbejdsmarkedet, men den effekt er mindre end førstnævnte effekt. 3. Sidst så spillede reallønsudviklingen i 2015 også en positiv rolle for det private forbrug. Lønvæksten var fortsat afdæmpet, men både i 2. og 3. kvartal 2015 var lønvæksten på DA s område over 2%. Det er en ganske høj lønvækst, når inflationen samtidig er under en halv procent. Der var med andre ord tale om en ganske kraftig reallønsfremgang, hvilket naturligvis også stimulerer det private forbrug. Side 2/5
Tjenesteforbruget trak kraftigt Hvis man kigger på det samlede private forbrug, så steg det som nævnt med 2,1% fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015. Niveauet er dog fortsat en smule lavere end inden krisen satte ind. Det er dog alene vareforbruget, som reelt ligger under niveauet inden krisen. Tjenesteforbruget nåede i 2015 op på niveauet fra tiden inden krisen. Vareforbruget ekskl. biler var i 3. kvartal 2015 fortsat mere end 2% under niveauet i 2007 men det gælder ikke tjenesteforbruget. Særligt forbruget af tjenesteydelser ekskl. bolig steg kraftigt i 2015 (3,7% fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015). Tjenesteforbruget har generelt været i pæn vækst gennem de seneste to år, og tjenesteforbruget ekskl. bolig udgjorde dermed i 3. kvartal 80% af vareforbruget ekskl. biler. Det er med andre ord efterhånden de forkerte associationer, vi får, når vi tænker på det private forbrug. Vi skal mere og mere tænke på biografture, sport, turisme inden for landets grænser, tandlægebesøg, advokatregninger mv og ikke kun leverpostej i køledisken og fladskærms-tv. For blot to år siden udgjorde tjenesteforbruget ekskl. bolig kun 70% af vareforbruget ekskl. biler. Tager man det samlede tjenesteforbrug og sammenligner det med det samlede vareforbrug, så er tjenesteforbruget cirka 25% større end vareforbruget, men det skyldes primært udgifterne til bolig, som måske ikke opfattes som forbrug i klassisk forstand. Udsigt til fortsat fremgang i 2016 Med beskæftigelsesfremgang og boligmarkedsfremgang, der breder sig ud på tværs af landet, så bliver det spinkle opsving trods tilbageslag fra tid til anden trods alt mere og mere robust. Det lover godt for 2016, hvor det samlede private forbrug sandsynligvis når op over niveauet fra 2007. Selvom det ikke i sig selv er imponerende, så er det trods alt alligevel en milepæl. Når vi kigger ind i 2016, så er der, som altid, mange udfordringer men også mange muligheder for dansk økonomi. Renten må også forventes at være ekstremt lav i hele 2016, hvilket taler for yderligere fremgang på boligmarkedet. Man kan ikke afvise en selvstændig dansk renteforhøjelse i løbet af året, men nationalbankens indskudsbevisrente må forventes at holde sig under -0,5% gennem hele året. Det er ikke bare lavt, det er ekstremt lavt og dermed ekstremt stimulerende i forhold til den økonomiske vækst. Olieprisen faldt i 2. halvår 2015, og olieprisen starter 2016 på et niveau under 40 dollar tønden. Den lave oliepris stimulerer væksten og særligt forbrugsvæksten. En lav oliepris rammer en del af vores erhvervsliv, da vores høje energieffektivitet i mindre grad kommer os til gavn, når olieprisen er lav, end når den er høj. Men forbruget stimuleres til gengæld ganske meget, så den samlede effekt på dansk økonomi er helt klart positiv. Sidst men ikke mindst ser fremgangen i beskæftigelsen ud til at fortsætte. Dermed er der grund til en forsigtig optimisme, selvom den samlede vækst i 2016 næppe kravler op over 1-1,5% på årsbasis så kunne 2016 godt blive et rigtigt fint år for det private forbrug. Side 3/5
Men pas nu på Det er som bekendt i de gode tider frøet til den fremtidige krise bliver lagt og vi skal til at være opmærksomme på klassiske tegn på overophedning af vores økonomi. Her blot et par af de faktorer, som vi skal have øjnene rettet imod for at undgå fremtidige problemer. 1. Konsekvenserne af den ekstremt lave rente. Det gælder naturligvis i særlig grad effekten på boligmarkedet, men den generelle risikovilje kan også nå uhensigtsmæssige niveauer. Det bliver næppe problemer i forhold til for stor risikovilje hos små og mellemstore virksomheder, som stadig holdes tilbage af en finansiel sektor, som fortsat holder igen med udlånene, men fx pensionskassernes risiko-vilje skal følges nøje. Eventuelle problemer knyttet til den lave rente vil dog næppe blive synlige i 2016, det er nemlig først, når renten begynder at stige, at ubalancerne for alvor bliver et problem. 2. Selvom beskæftigelsen ikke er nået tilbage til før-krise niveauet, så er der allerede nu tegn på flaskehalse. Det taler for en styrket målrettet uddannelsesindsats, men også initiativer, som øger den effektive arbejdsstyrke, er påkrævede. Derudover taler det for, at den planlagte finanspolitiske stramning faktisk gennemføres. Med hensyn til vækstudsigterne for 2016, så er det dog nok andre forhold, som bør tiltrække sig større opmærksomhed, da rentestigninger og seriøse flaskehalsproblemer, nok først vil kunne spores i 2017. I 2016 er der dog også ting at være bekymrede for: 1. Flygtningestrømmene er den helt store joker i 2016. Ikke blot den direkte effekt via konsekvenserne for de offentlige finanser, men mere alvorligt også den indirekte effekt, hvis grænsekontrol i Europa kommer til at agere hindring for handel på tværs af landegrænser. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvad den svenske og danske grænsekontrol kommer til at betyde rent makroøkonomisk, men der er ingen tvivl om, at hindringer for mobiliteten af enten arbejdskraft eller varer bestemt ikke løfter væksten. Flere flygtninge giver derudover isoleret set flere offentlige udgifter. Effekten via de offentlige finanser er dermed vækstpositiv på det korte sigt, men det skal erindres, at samtidig med, at BNP vokser, så stiger antallet af indbyggere også, hvorved BNP per indbygger faktisk reduceres. BNP per indbygger er et mere retvisende mål, når fremgangen i økonomien kan tilskrives flere indbyggere. Dertil kommer, at flere udgifter til flygtninge kan gøre, at der bliver behov for besparelser på andre dele af den offentlige sektors udgifter, da der i forvejen er budgetteret med et betydeligt underskud på de offentlige finanser. En eventuel positiv udbudseffekt på økonomien via en øget arbejdsstyrke kan først forventes på meget lang sigt. 2. Olieprisen og råvare-markederne generelt er en stor joker i 2016. Kan den lave oliepris give finansiel uro, eller finder markedet en form for balance? Side 4/5
3. Kina er desværre fortsat en betydelig usikkerhedsfaktor tydeligt illustreret med det kinesiske aktiemarkeds start på 2016. På den hjemlige politikfront bliver det interessant at følge forhandlingerne om en skattereform. Det vil ikke påvirke væksten i 2016 ret meget, men skattereformen kan, hvis den ellers skrues sammen, så der er fokus på arbejdsudbuddet, være med til at dæmpe risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet på det lidt længere sigt. Side 5/5