Kriterier for bæredygtig vandindvinding foreløbige resultater fra integreret projekt for seks vandselskaber

Relaterede dokumenter
Indikatorer i grundvandsmodellering stadig en gangbar vej?

Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Hydrologisk modellering af North China Plain

Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Bæredygtig vandindvinding og værdisætning af ferskvand

Vandforsyningens Water Footprint

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Modelanvendelser og begrænsninger

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

JAN B. GREGERSEN Civilingeniør fra DTU PhD fra DTU. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA OpenMI Association Executive committee

Vandramme Direktivet implementering i EU

Integrering af ferskvandspåvirkning i livscyklusvurdering af tre vandteknologier

Nitrat retentionskortlægningen

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Biologiske vandløbsundersøgelser

Lossepladser og vandressourcer

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Vandføringens Medianminimum Qmm

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

OPGØRELSE AF DEN NATIONALE GRUNDVANDSRESSOURCE - HVAD BETYDER HENSYNET TIL OVERFLADEVANDSSYSTEMER?

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Økologisk flow kræver dynamisk grundvands-overfladevandsmodel

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Oversigt over opdatering

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

Farvel til minimumsafstrømningen?

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Status for de kommunale indsatsplaner

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Melbourne Mercer Global Pension Index

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

United Nations Secretariat Procurement Division

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

CURRICULUM VITAE. Lars Troldborg. Profession Occupation. Date of Birth 20 February 1969 Sex Nationality Education. Postgraduate Training

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering

INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Plantekongres Miljø og målrettet indsats. MCH Herning kongrescenter Januar. VandWeb

Mission and Vision. ISPE Nordic PAT COP Marts Jesper Wagner, AN GROUP A/S, Mejeribakken 8, 3540 Lynge, Denmark

Solid TYRES for your FORKLIFT TRUCKS

Transkript:

Kriterier for bæredygtig vandindvinding foreløbige resultater fra integreret projekt for seks vandselskaber Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS ATV temadag, Vingsted 4. Marts 2013

Vision Visionen for projektsamarbejdet mellem GEUS og seks vandselskaber der har finansieret fase I er, at: udvikle kriterier baseres på den bedst mulige faglige viden, der inddrager mere stedspecifik viden om hydrologi og økologi; udvikle nye metoder og værktøjer, som kan bidrage til såvel forvaltning og vandselskabernes drift, fx. moniteringsbehov; samt at opnå accept af nye videnbaserede bæredygtighedskriterier i vandforvaltningen.

Definitioner Kvalitetsmæssig bæredygtig (aquifer safe yield): Bæredygtigheden af et grundvandsmagasin er den mængde grundvand der kan indvindes fra det uden uacceptable følgevirkninger på grundvandets trykniveau og vandkvalitet, sammenlignet med det upåvirkede magasin (modificeret jf. Henriksen et al., 2008) Recipientmæssig bæredygtig (environmental flow): Vedligeholdelse (eller re-etablering) af vigtige karakteristika for det naturlige afstrømningsregime dvs. mængde, frekvens, timing og varighed af afstrømningshændelser, ændringstakter og forudsigelighed/variabilitet, der understøtter specificerede, værdifulde egenskaber af økosystemet (Navarro and Schmidt, 2012; Arthington, Pusey and Tharme, 2003)

Sustainable groundwater abstraction is a complex system the water budget myth and capture Percentage of groundwater pumpage Pumping time Sources: Bjerre, 2012; Bredehoeft, 2002

Aquifer safe yield framework

Environmental flow framework

Simple aquifer safe yield methods Smith et al., 2010

Environmental flow

Standards for allowable abstraction of natural flow (UK)

Komplekse metoder (1) Aquifer safe yield Stedspecifik konceptuel model forståelse Ændringer i grundvandsstand som følge af grundvandindvinding, arealanvendelse og klimaændring Tidsserier af grundvandsniveau og vandkvalitet Vandbalance vurderinger for deloplande Ændringer i aldersfordeling Environmental flow Stedspecifik forståelse af habitat og funktionelle relationer mellem hydrologi og økologi Building block methodology der fokuserer på minimums, median og max afstrømninger (påvirkning af afstrømningsregimet som følge af vandindvinding) Hydrauliske habitat analyser og modeller (vanddybde, hastighed, flow kalender, hydrological suitability index etc.) Eksempel: Environmental impact assessments (EIA)

Komplekse metoder (2) Strømnings- og stoftransport modellering kan anvendes til vurdering af kvantitativ status, kemisk status, tærskel værdier og næringsstof management options baseret på økologisk status af tilknyttede overfladevandssystemer Environmental flow kan inkludere habitat modeller og økologiske modeller (Hinsby et al, 2012)

EU guidelines for kvantitativ status Grundvandsdirektivet (CIS nr. 18) Saltvandsindtrængning (gradientforhold i kystzone) Overfladevandspåvirkning (environmental flow vandløb) Grundvandsafhængige terræstriske økosystemer (våd natur) Vandbalance test

Vandbalance testen (CIS, 2009)

Review of Danish River Basin Management plans- Fyn Abstractions Observed low flow Acceptable reduction Actual reduction m3/year (median min Q) (5, 10, 15 and 25 %) <0, 25, 50, 75, >75%

Review of Danish River Basin Management plans Recharge and abstraction Median min Q Water balance criteria Surface water flow criteria Impact on low flow (accumulat.) Fyn Recharge based on DK model (Henriksen et al., 2008) Abs:1995-2005 1976-1991 dataset (1995 dataset for 600 stations) Abstraction < 0,35 * virgin, natural recharge (horizontal flows not included) High ecological status: max 5% Good ecological status: max 10-25 % Observed median min + modelled low flow reduction = natural med.min Sjælland Recharge based on DK Novana model Abs: same as Fyn 763 observations of low flow and 177 pseudo stations Abstraction < 0,35 * Natural recharge Same as Fyn, but Formula 7 and higher reduc. % for 558 of 940 stations Same as Fyn Jylland Recarge interpol.from DK model or based on waterbalance estimates Abs: Permissions Updated median min Q for 1971-2000 (Orbicon) For west,south and North. Aarhus different Abstraction < 0,35 * Natural recharge for large part, but not appied for Aarhus Same as Fyn, but Viborg and Aarhus, higher reductions allowed Impact factor based on mixed methods, models, or estimated (analytical)

Diskussion og konklusioner (review workshop Februar 2013) Two levels of complexity: simple (screening) and complex (investigative) assessment methods Two levels fits with tiered approach o Simple methods for precautionary (national) screening o Complex methods (site specific) useful as learning cycle to allow overriding of result from simple method screening, if data + studies show this o Need for protocol for use of complex methods for this purpose Do not put all your eggs in one basket => Need for 2-3 indicators to ensure robustness

Konklusion En review rapport er på trapperne, der indeholder: en gennemgang af litteratur og metodik omkring vurdering af aquifer safe yield og environmental flow i udvalgte lande (bl.a. Storbritannien, Tyskland og Irland). metodikker til vurdering af grundvandets kvantitative status jf. Grundvandsdirektivet. metoder anvendt i danske vandplaner. Rapporten er blevet reviewet på workshop i starten af februar med bistand fra to internationale eksperter (Mike Dunbar, EA UK og Roland Barthel, Göteborg Universitet) Resultater peger på, at det måske ikke er indikatorerne i sig selv, men derimod måden og det grundlag, de bliver brugt på i vandforvaltningen der er problemet

Tak for opmærksomheden! Follow Group Name Address Jens Rasmussen HO-FOR Eva Hansson Roskilde Forsyning Mads Kjærstrup Ringkøbing-Skjern Forsyning Henrik Nielsen Naturstyrelsen Bo Lindhardt Nordvand Ole Silkjaer Tre-For Niels Philip Jensen KL Christian Ammitsøe VandCenter Syd Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Naturstyrelsen Acknowledgement: Undersøgelsens Fase 1 rapport er finansieret af Aalborg Forsyning, Esbjerg Forsyning, Tre-For, Aarhus Vand, VandCenter Syd, og HOFOR i et projektsamarbejde med GEUS Steering Committee Name Anne Scherfig Kruse Jørn-Ole Andreasen Charlotte Schmidt Peter Madsen Per Grønvald Troels Kærgaard Bjerre GEUS Name Hans Jørgen Henriksen Jens Christian Refsgaard Martin Olsen Anker L. Højberg International reviewers Name Michael Dunbar Roland Barthel Address HO-FOR Aarhus Vand TRE-FOR Vand A/S Esbjerg Forsyning Aalborg Forsyning VandCenter Syd Address GEUS GEUS GEUS GEUS Address Environment Agency, UK University of Gothenburg, Swed