INDSATSER TIL MENNESKER MED DOBBELTDIAGNOSE

INDSATSER TIL MENNESKER MED DOBBELTDIAGNOSE Inspirationskatalog Den 31. marts 2016 afholdt Gladsaxe og Ballerup Kommuner på vegne af KKR Hovedstaden en konference om mennesker med dobbeltdiagnoser - børn, unge og voksne med sindslidelser og samtidig forekomst af misbrug af alkohol eller stoffer, og som desuden ofte har andre komplekse sociale problemstillinger. Temaet dobbeltdiagnoser var udvalgt som det særlige tema, der indgik i hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015. Målgruppen af mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug dækker over en uensartet gruppe. Gruppen omfatter mennesker i alle aldre med forskellige former for sindslidelser og misbrug af et eller flere forskellige rusmidler. Undersøgelser viser, at jo mere alvorlig misbruget er, desto højere er forekomsten af sindslidelser ofte, og jo mere alvorlig den psykiske lidelse er, jo højere er forekomsten af rusmidler ofte (Helsedirektoratet, 2012). I dette inspirationskatalog kan du finde inspiration fra gode erfaringer fra praksis og anbefalinger til nytænkning af både den tværsektorielle og tværkommunale indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser. April 2016»Internationale og nationale undersøgelser viser, at op mod 75 % af stofmisbrugere og op mod 50 % af alkoholmisbrugere har psykiske lidelser...«- Guldager et al., 2011 Formålet med konferencen såvel som inspirationskataloget er at dele vores successer og lære af dem, så vi kan blive bedre sammen. I al sin enkelthed handler det om samarbejde - at blive bedre til at samarbejde kommuner og regioner imellem, så vi sammen kan finde de bedste løsninger. Indhold Fakta om målgruppen 2 Recovery-orienteret tilgang 3 Den motiverende samtale 4 Integrerede indsatser 5 Åbent mødeforum 6 Koordinerede indsatsplaner 7 Fremskudt sagsbehandling 8 Mentorindsatser 9 Hvordan bliver vi fælles om ansvaret? 10 Retningslinjer på området 11

Stigende kompleksitet Kommunerne i hovedstadsregionen oplever gennemgående en fortsat stigning i antallet af børn og unge såvel som voksne med sindslidelser og samtidigt misbrug. Desuden oplever hovedstadsregionens kommuner generelt en stigende kompleksitet inden for målgruppen, eksempelvis sindslidelser og samtidigt misbrug kombineret med somatiske lidelser. Fakta om målgruppen Der findes ikke præcise tal på, hvor mange mennesker i Danmark, der har sindslidelser og samtidigt misbrug. Dette skyldes blandt andet uensartede opgørelser af den meget brede målgruppe samt relevante delmålgrupper, som eksempelvis unge og ældre borgere med svære sindslidelser og omfattende misbrug. - Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, 2016. De mangelfulde data på området skyldes blandt andet underdiagnosticering af de to problematikker, mangelfuld registrering af misbrug i både den kommunale psykosociale indsats og behandlingspsykiatrien og utilstrækkelig screening og udredning af sindslidelser i den kommunale misbrugsbehandling. Landsdækkende undersøgelser De eksisterende undersøgelser på området viser dog, at op i mod 30 procent af de mennesker, der har kontakt med behandlingspsykiatrien, på et tidspunkt også har en misbrugsproblematik (Toftdahl et al., 2015). Dette vurderes at svare til, at cirka 43 mennesker i en gennemsnitlig kommune (cirka 50.000 indbyggere) har svære sindslidelser og et skadeligt forbrug af rusmidler. Det svarer til ca. 4.200 mennesker på landsplan (SUS, 2011). Undersøgelser viser, at det blandt sindslidelserne især drejer sig om psykoser såsom skizofreni, mens det blandt misbrugstyperne især drejer sig om misbrug af alkohol. Faktisk er det næsten halvdelen af menneskene med dobbeltdiagnoser, der har et alkoholmisbrug, og omkring halvdelen der lider af psykoser. Den næstmest typiske sindslidelse er personlighedsforstyrrelse, som cirka 20 procent af menneskene med dobbeltdiagnoser lider af (SUS,2009). Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at der her er tale om hoveddiagnoser af sindslidelser. Således kan det enkelte menneske godt lide af flere forskellige typer sindslidelser på samme tid. 2

Hvad er recovery? Begrebet recovery betyder at komme sig. Der peges på fem betydningsfulde og fremmende elementer i recoveryprocessen: Forbundethed at høre til i sociale fællesskaber. Håb og fremtidsoptimisme at tro på muligheden for at komme sig. Identitet at (gen)- opbygge en positiv identitet. Mening at (gen)finde mening med livet, herunder kriser. Empowerment at finde styrke til at handle. - Socialstyrelsen, 2013. Det er muligt at komme sig! Forskning har vist, at der er mulighed for at komme sig af såvel sindslidelser som misbrug (recovery). Der er mange parallelle elementer, der fører til recovery for såvel mennesker med sindslidelser som for mennesker med misbrug. Det er vigtigt, at den professionelle praksis er recovery-understøttende, eksempelvis ved at medarbejderne inspirerer til håb og fremtidsoptimisme. Det er dokumenteret, at op imod 60 procent af mennesker med sindslidelser kan komme sig af diagnoser, som tidligere blev opfattet som kroniske lidelser (Socialstyrelsen, 2013; Regeringens udvalg om psykiatri, 2013). Selvom graden af kompleksitet er større blandt mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug antages det, at de samme faktorer som bidrager til recovery blandt mennesker med enten sindslidelser eller misbrug også kan bidrage til recovery for denne målgruppe. Der peges på en særlig professionel praksis, der kan understøtte en recoverytilgang: På ledelsesniveau: Ledelsen sikrer, at relevante tilbud er tilgængelige for mennesket med dobbeltdiagnose. Ledelsen skaber strukturer, der gør det muligt for medarbejderne at arbejde recovery-understøttende, og sammensætter en medarbejdergruppe med relevante kompetencer. På medarbejderniveau: Medarbejderne støtter den enkeltes ret til selv at definere sin vej og at tage informerede beslutninger på egne vegne. Medarbejderne synliggør og fremmer den enkeltes styrker og giver adgang til kvalificeret støtte fra personer, der har selvoplevede erfaringer med recovery. Desuden har medarbejderen en væsentlig rolle i at inspirere til håb for fremtiden.

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale (Motivational Interviewing, MI) er en evidensbaseret samtaleteknik, der, ved at hjælpe et menneske til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil, søger at skabe indre motivation til forandringer. Motivation er startskuddet til effekt Motivation er et gennemgående tema i langt hovedparten af undersøgelser af effektive indsatser overfor mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug. Motivation betragtes som et essentielt element i behandlingen (Barrowclough et al., 2006). Der har især vist sig gode resultater med unge inden for målgruppen, hvor der er arbejdet målrettet med motivationen. Forskningen viser, at brugen af samtaleteknikken Den Motiverende Samtale (MI) kan være første skridt på vejen til, at et menneske opnår effekt af sit behandlingsforløb, da MI øger sandsynligheden for, at mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug møder op til behandlingen (Hunt et al., 2013; Madigan et al., 2013; Sundhedsstyrelsen, 2015). Samtaleteknikken giver mulighed for at dykke ned i, hvordan menneskernes misbrug hjælper dem i hverdagen blandt andet til at leve med deres sindslidelser og støtter dem i at finde deres egne mål og motivation til at reducere eller standse misbruget. Flere forskere peger på, at innovative kombinationer af psykosociale indsatser, for eksempel MI og kognitiv adfærdsterapi (CBT), formentligt tilbyder den mest effektive behandling for mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug (vidensportal.dk). Det grundlæggende formål med MI er at fremkalde personens grundlæggende motivation for ændring. Det sker ved, at rådgiveren og personen samarbejder om at identificere og bringe personens indre værdier og mål frem. I praksis taler man om følgende fire processer i MI: 1. Engagering, hvor der opbygges en god indbyrdes relation og arbejdsrelation. 2. Fokusering, hvor emnet for samtalen kredses ind og der skabes retning for samtalen. 3. Fremkaldelse, der indebærer, at rådgiveren bringer personens egen motivation frem i lyset og dyrker den. 4. Planlægning, som kommer i spil, når personens motivation når en vis tærskel og vedkommende er parat til at tale om, hvordan en forandring skal opnås. - vidensportal.dk. Undersøgelser har vist en positiv udvikling i forhold til den enkeltes oplevelse og bevidsthed om misbrugsmønstre og behandling, der passer til den enkeltes parathed til forandring og tager hensyn til pågældendes grad af motivation (Barrowclough et.al., 2006). 4

Illness Management & Recovery (IMR) IMR er et struktureret og systematiseret rehabiliteringsprogram. Det er udviklet til at hjælpe mennesker med svære sindslidelser med at erhverve sig viden om og udvikle strategier til at mestre sindslidelsen og opsætte individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen. IMR omfatter 10 moduler: 1. Strategi for recovery. 2. Faktisk viden om psykisk vanskelighed. 3. Stress/sårbarhedsmodellen. 4. Opbygning af social støtte og netværk. 5. Anvende medicin effektivt. 6. Brugen af stoffer og alkohol. 7. Reducere risiko for tilbagefald. 8. Mestring af stress. 9. Mestring af problemer og vedvarende symptomer. 10. Få dækket personens behov i det psykiatriske behandlingssystem. I dansk sammenhæng er der erfaringer med at tilføje et 11. modul om sund livsstil. Integrerede indsatser den bedste anbefaling! Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug profiterer af en integreret behandlingsindsats, der har fokus på både den psykiske vanskelighed og rusmiddelafhængigheden og reducerer den enkeltes psykiske, sociale og somatiske lidelser. Det er et af resultaterne fra et projekt gennemført i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune rusmiddelcenter og Psykiatrisk Center Ballerup. Metoden Illness Management & Recovery (IMR) er velegnet i forbindelse med integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Erfaringen fra projektet er, at metoden giver den enkelte viden og redskaber, som han/hun kan omsætte til handling til at skabe struktur i hverdagen med henblik på øget mestring af eget liv. IMR er en manualbaseret tilgang, der bygger på psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og social færdighedstræning for mennesker med psykiske lidelser. Metoden er baseret på stress/sårbarhedsmodellen og giver den pågældende viden og færdighedsstrategier i forhold til at mestre fysiske og psykiske syntomerne fra psykiske lidelser. IMR bidrager til, at personalet arbejder struktureret og systematisk med metoder, der understøtter den recovery-orienterede indsats. Der arbejdes i højere grad med den enkelte i stedet for for den enkelte. Fokus flyttes fra at identificere og løse problemer hos den pågældende til den enkeltes ressourcer og styrker, og hvordan de bedst udnyttes, så pågældende kan leve godt med sine lidelser. - Kontakt Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommune for yderligere informationer.

Åbent mødeforum i praksis I Ringsted består teamet i åbent forum af: Lederen fra socialpsykiatrien samt medarbejdere, hvis sager der er på dagsordenen. Sagsbehandlere fra myndighedsafdelingen. En læge og tre sygeplejersker fra distriktspsykiatrien. Åbent mødeforum som platform for samarbejde Der er mange forskellige måde at tilrettelægge rammen omkring en koordineret helhedsindsats for et menneske med psykiske lidelser og samtidig misbrug. Ringsted Kommune har gjort sig gode erfaringer med at skabe en plafform for et koordineret forløb via åbent mødeforum. Åbent mødeforum er tilrettelagt som et tværsektorielt møde, der afholdes hver tredje tirsdag i måneden. På mødet deltager repræsentanter fra distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien, myndighedsafdelingen og øvrige aktører efter relevans, eksempelvis rådgivningscenter for misbrug, jobcenter, børne og familieafdelingen med videre. Pågældende person og dennes pårørende deltager ikke i møderne, men har givet samtykke til udveksling af informationer på tværs af sektorer. Alle deltagerne kan melde ind med en konkret sag til mødets dagsorden, herunder konkrete problemstillinger, som deltageren ønsker at drøfte i åbent mødeforum. Til hver sag afsættes der 15 minutter. Møderne dokumenteres i form af referater med aftaler under hver sag eksempelvis om opfølgning Borgeren får ikke udleveret referatet, men bliver orienteret mundtligt om aftaler med videre. - Kontakt leder i Socialpsykiatrien Ringsted Kommune Anja K. Resen for yderligere informationer. Erfaringerne Fokus under åbent mødeforum er på behandling og sociale tilbud, og på hvordan disse indsatser tilrettelægges bedst muligt for pågældende person og bedst muligt understøtter hinanden på tværs af sektorer. Møderne giver mulighed for, at kontaktpersonerne i de forskellige sektorer får mulighed for at udveksle viden om de pågældende personers tilstand. Dette giver i nogle tilfælde anledning til at ændre indsatsforløbet for personen. Derudover giver møderne øget kendskab og viden om hinandens indsatser på tværs af sektorer med videre, hvilket giver et godt grundlag for at bygge bro mellem region og kommune. De berørte borgere giver generelt udtryk for, at de er glade for møderne, fordi de oplever en værdi i samarbejdet mellem sektorerne. 6

Fakta om koordinerende indsatsplaner I 2014 udarbejdede Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i fælleskab retningslinjer for koordinerende indsatsplaner. Formålet med de individuelle, koordinerende indsatsplaner er at lave en tværsektoriel plan for mennesker, der lever med psykisk lidelser og misbrug af alkohol og/eller stoffer. De individuelle, koordinerende indsatsplaner skal skabe overblik over den enkeltes aktuelle udfordringer og koordinere de indsatser, der skal sættes i værk i det psykiatriske ambulatorium og den kommunale stof- og alkoholbehandling. Øvrige indsatser på det somatiske, sociale og/eller beskæftigelsesområdet med videre kan inddrages, hvis det vurderes relevant. Udarbejdelsen af de individuelle koordinerende indsatsplaner har til formål at støtte op om de enkelte regioner og kommuners generelle forpligtigelse til at sikre, at alle mennesker med behov herfor kan modtage psykiatrisk behandling samt behandling for alkoholafhængighed og stofmisbrug. Det indgår i de regionale sundhedsaftaler, at de koordinerende indsatsplaner skal implementeres. Den koordinerede indsatsplan som redskab til samarbejde Initiativet med koordinerende indsatsplaner skal implementeres i sundhedsaftalerne som et redskab til at sikre en sammenhængende indsats for mennesker ved at pointere, at de relevante behandlere og eventuelle kommunale sagsbehandlere skal mødes og koordinere indsatser på baggrund af en fælles forståelse af menneskets udfordringer. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse mellem kommune og region aftales lokalt i regi af hovedstadsregionens sundhedsaftaler. De indledende erfaringer omkring de koordinerende indsatsplaner er på nuværende tidspunkt på projektniveau. Blandt andet har Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune igangsat et projekt om implementeringen af indsatsplanerne. De første resultater fra projektet viser, at indsatsplanerne kan spille en rolle i forhold til at skabe samarbejdsstrukturer for tværsektoriel kommunikation og koordination omkring mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. På landsplan er de koordinerende indsatsplaner søgt implementeret på forskellige måder, og erfaringerne indtil videre er forskelligartede. Dog er en gennemgående erfaring, at det er afgørende for en vellykket implementering, at der er tilknyttet en koordinatorfunktion. En koordinatorfunktion har ansvaret for at organisere forløbet omkring udarbejdelsen af en koordinerende indsatsplan. Arbejdet indebærer blandt andet at indkalde til møder og sikre, at fagpersoner har de nødvendige informationer for at kunne udarbejde en indsatsplan. Det vil i den forbindelse være væsentligt at sikre, at aftaler omkring koordinatorfunktionen er så tydelige som mulige, således at personerne, de forskellige tilbud og de kommunale sagsbehandlere har klarhed over, hvor koordinatorfunktionen er placeret for den enkelte. Derudover skal koordinatorfunktionen indhente samtykke fra personen til udveksling af informationer og inddrage pårørende, inden en indsatsplan udarbejdes. Erfaringerne i den forbindelse er, at det ofte er en udfordring af indhente dette samtykke. - Kontakt Københavns Kommune eller Region Hovedstaden for yderligere informationer eller læs mere om projektet på www.psykiatri-regionh.dk/kfd

Fakta om fremskudt sagsbehandling Fremskudt sagsbehandling består af metoder og organisatoriske modeller, der kan bidrage til en fremskudt indsats. Sagsbehandleren er rykket ud af forvaltningen og møder den enkelte, hvor han/hun er eksempelvis i en bolig, på væresteder, på gaden med videre. Fremskudt sagsbehandling fremmer rettidig indsats Efter en projektperiode med gode resultater, har Gladsaxe Kommune implementeret fremskudt sagsbehandling som en del af den ordinære drift. Konkrete redskaber, metoder og fremgangsmåder bliver nu benyttet bredt til alle udsatte mennesker, der har brug for en koordinerende indsats. Fremgangsmåde i fremskudt sagsbehandling Den fremskudte sagsbehandler fungerer som kontaktperson og mentor, således at den enkelte kun har én indgang til kommunen. Rundt om den fremskudte sagsbehandler står et netværk af kompetencepersoner fra relevante afdelinger, der kan indkaldes til koordinerende møder, hvori der kan udarbejdes handleplaner for pågældende. Sagsbehandlerens opgave er blandt andet at opspore, tilbyde hjælp og fungere som bindeled til de forskellige forvaltninger og behandlingssystemet. Den fremskudte sagsbehandler har i mange tilfælde handlekompetence, og er dermed i stand til at træffe afgørelser hos den enkelte eller umiddelbart efter mødet med personen. - Få flere informationer herom på www.socialstyrelsen.dk Sagsbehandleren har en række redskaber til rådighed, der skal understøtte forløbet og arbejdet med den enkelte i de tre måneder, som et fremskudt sagsbehandlingsforløb forventes at vare: Aftaleskema. Aftaleskemaet er en skabelon til den første strukturerede samtale, hvor den pågældende persons situation kortlægges. Netværkskort. Netværkskortet er en oversigt over personens netværk professionelt og privat i det omfang personen vil have det til at indgå. Udrettedagsorden. Personen og sagsbehandleren udfylder i samarbejde punkter og emner til de koordinerende møder og estimerer tidsforbruget. Den fremskudte sagsbehandler udfylder redskaberne i samarbejde med personen. Denne fremgangsmåde sikrer, at den personen inddrages. - Kontakt Gladsaxe Kommune for yderligere informationer. 8

Mentorindsatser Fredericia Kommune har gode erfaringer med etableringen af mentorindsatser. Hyppig kontakt til den enkelte og relationsarbejdet er vigtige elementer i mentorindsatsen, herunder at følge den pågældende til lægebesøg og lignende, hvor det blandt andet er muligt at støtte den pågældende i situationen, blandt andet via mentors egne observationer. Mentoren har afsat 2 timer per uge per person. I mentorrollen er der ikke en egentlig myndighedsfunktion, hvilket opleves som en stor fordel. I og med mentoren ikke har kompetence til at regulere den enkeltes ydelser, har personen ofte en mere afslappet og åben tilgang til mentoren. Mentoren modtager supervision hver tredje måned. Mentorerne er forankret i Fredericia Misbrugscenter med jobcentreret som medfinansierende. -Kontakt Brian Nygaard Poulsen, Fredericia Misbrugscenter for yderligere information. Gennembrud til positive forandringsprocesser Intensivt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og sektorer skaber en positiv og vedvarende forandringsproces for det enkelte menneske med psykiske lidelser og samtidig misbrug og bringer den enkelte i retning af arbejdsmarkedet. Dette er en af de gode erfaringer, som Fredericia Kommune har gjort sig i forbindelse med det beskæftigelsesrettede projekt MSSA (Misbrug, Sociale forhold, Sundhed og Arbejdsmarked). Rammen for det tværfaglige samarbejde er en task force, der består af de parter, der er involveret i den enkelte sag og efter relevans. Formålet hermed er at anlægge et helhedssyn som kan favne og koordinere social omsorg, social træning, misbrugsbehandling, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige tilbud. Centralt i den forbindelse er tilbud til den pågældende om en psykologisk screening, der består af forskellige psykologiske tests, der samlet kan synliggøre hvilke eventuelle psykologiske eller psykiatriske lidelser, pågældende kæmper med i dagligdagen. Erfaringerne i forbindelse med screeningerne er, at Fredericia Kommune hurtigere har kunnet iværksætte målrettede tiltag, der kunne bedre den enkeltes samlede situation. Det vurderes, at der på sigt kan spares mange sagsbehandlingstimer på disse komplekse sager ved at anvende screeninger. Desuden opleves den tætte kontakt til de enkelte ofte at give gennembruddet i disse sager, herunder at personen ledsages til lægebesøg, psykiater m.v. Derved har der dagligt været fokus på at give personen indsigt i egne handlemåder og de konsekvenser, dette har medført og fortsat vil medføre, hvis ikke handlemåderne ændres. I dag har Fredericia Kommune forankret principperne i mentorindsatser (se boksen til venstre). - Se slutevalueringen for Projekt MSSA på www.rammeaftale-h.dk og kontakt Fredericia Kommune for yderligere informationer.

Vi har ikke råd til andet! Resultater fra projekter på området viser tydeligt, at der er store økonomiske og menneskelige gevinster både for kommunen og psykiatrien ved en koordineret og samtidig behandling af rusmiddelafhængigheden og psykiske problemstillinger. Hvordan bliver vi fælles om ansvaret? På konferencen var deltagerne med til at pege på konkrete løsninger for, hvordan vi i fællesskab får skabt større sammenhæng og integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Hovedfokusset var løsninger til at nedbryde de kulturelle forskelle mellem kommunale indsatser og indsatser i behandlingspsykiatrien med henblik på at øge dialog, vidensdeling og sammenhæng i indsatserne. De konkrete løsninger hertil var blandt andet: Tilsvarende er der dokumentation for, at en koordineret og samtidig behandling for både rusmiddelafhængigheden og psykiske problemstillinger giver et betydeligt bedre resultat i form af: Bedre mulighed for et individuelt tilrettelagt behandlingsprogram. Bedre fastholdelse af den enkelte i behandling. Færre genindlæggelser. Færre tilbagefald. Mindre kriminalitet. Faste kontaktpersoner i begge sektorer - sikre én indgang. Faste samarbejdsmøder for eksempel med udgangspunkt i de mest komplekse sager - sikre større kendskab til hinanden og koordination af konkrete forløb. Praktikforløb på tværs af sektorer - gøre op med forskellige kulturer og bidrage til øget tillid og videndeling på tværs. Fælles undervisning på tværs af sektorer - bidrage til øget forståelse om hinandens forskellige kompetencer med videre. Definere kerneopgave for begge sektorer på flere niveauer - tydeliggøre ansvar og snitflader med henblik på forventningsafstemning om samarbejdet. Rejsehold - bidrage til at få adgang til tværfaglige specialiserede kompetencer lokalt, og hvor behovet er. Businesscase på tværs af sektorer - tydeliggøre de gode grund til systematisk samarbejde og koordination med henblik på at øge incitamentet hertil. Resultatkontrakter - bidrage til at understøtte en incitamentsstruktur for systematisk samarbejde og koordination mellem sektorerne. Bedre livskvalitet for den enkelte. - Rafai Atia, konsulent, KL. 10

Retningslinjer anviser vejen! Der er i gennem de seneste år udarbejdet en række nationale og internationale retningslinjer, der på forskellig vis anviser veje til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Dertil offentliggøres i 2016 tre nye nationale og internationale retningslinjer vedrørende målgruppen. Nationale retningslinjer Nedenfor er oplistet de senest udgivet nationale retningslinjer på området: KKR Hovedstaden Fælleskommunalt Sekretariat for det Specialiserede Socialområde Find os på webben: Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner for borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som behandles ambulant i psykiatrien og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som har meget komplekse sociale problemstillinger, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, 2014. National klinisk retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb - vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning, Sundhedsstyrelsen, 2015. www.rammeaftale-h.dk Tak til Gladsaxe Kommune og Ballerup Kommune, der afholdt konferencen om mennesker med dobbeltdiagnoser den 31. marts 2016. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse, Sundhedsstyrelsen, 1. kvartal 2016. Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, Socialstyrelsen, 1. kvartal 2016. Program, deltagerliste og oplæg fra konferencen kan findes på webben. Find retningslinjerne for mennesker med dobbeltdiagnose på vidensportal.dk