Uanmeldt tilsyn Østruplund

Relaterede dokumenter
Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Uanmeldt tilsyn Autismecenter Holmehøj Holmehøjvej 2A, 5750 Ringe

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Uanmeldt tilsyn 2008 Børnehusene, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart

Uanmeldt tilsyn 2013

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Tilsynsrapport Holberghus Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn 2008 Møllebakken Møllebakkevej 6, Sdr. Højrup, 5750 Ringe

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsyn den 1. oktober 2009 på Egebjerghus; Sydbo

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Uanmeldt tilsyn 2008 Kingstrup bo- og beskæftigelsestilbud Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted.

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Tilsynsrapport. For. Specialskolen Bramsnæsvig. Uanmeldt tilsyn den 5. september Gennemført af

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo

Uanmeldt tilsyn 2012 Bihuset, Aflastningen. Bjerregaardsvej i Odense

Uanmeldt tilsyn Center for Høretab Merkurvænget 2, 7000 Fredericia

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

TILSYN JONSTRUPVANG 2013

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Hesteskoen, fra besøg den , kl

Uanmeldt tilsyn ved Granbakken, tlf Afdeling Gården Nedergaardsvej 8, 8960 Randers SØ.

Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn Sparta-Haderup og Sunds Nørregade 5 og Viborgvej 37 Leder: Michael Poulsen og Jan Spicker

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Uanmeldt tilsyn. Børnehusene, Middelfart. Adresse: Billeshavevej 49, 5500 Middelfart. Dato: 14.november 2012

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Uanmeldt tilsyn 2013

Transkript:

Område: Det sociale området Udarbejdet af: Hege Margrethe Ekberg og Lena Nørregaard Afdeling: Social specialundervisning E-mail: hege.margrethe.ekberg@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 766311117 Dato: 24. september 2008 J.nr. 08/5887 Uanmeldt tilsyn 2008 Østruplund Tilsynsførende: Lena Nørregaard, socialfaglig konsulent og Hege Margrethe Ekberg, AC-medarbejder, Region Syddanmark. Østruplund er et bo og beskæftigelsestilbud efter servicelovens 108 og 103/104. Målgruppen er voksne, psykisk og fysisk udviklingshæmmede. Målsætningen for den støtte, der ydes ved tilbudet, lyder som følger: Vi forsøger således at være livshjælpere og understøtte beboernes identitet ved at møde dem, der hvor de er, og tager udgangspunkt i afsæt derfra i den socialpædagogiske indsats over for den enkelte beboer. Tilsynsbesøgets forløb. Tilsynet startede med en kort præsentation af de tilsynsførende og formålet med tilsynet. Særlige fokuspunkter Med afsæt i den seneste tilsynsrapport og andet skriftligt materiale havde tilsynet på forhånd udpeget fokuspunkter for det uanmeldte tilsyn, herunder: Fysiske rammer Kønsfordeling mellem brugerne Magtanvendelse vold mod personalet, og vold mellem brugerne APV Sygemeldinger Handleplaner og Bosted Tilsynet foregik den 25. august 2008 fra kl.9.30 til 14.00. Lederne var på lederseminar, og der var ikke udpeget en ansvarlig. Medarbejderne var ikke klar over, at man også foretog uanmeldte tilsyn, men fik hurtigt fordelt arbejdsopgaverne, og etableret et samarbejde, således at tilsynet kunne gennemføres. Første del af tilsynet bestod i en rundvisning af en pædagog, i afdeling 1, gruppe 1 og 4, efterfulgt af et interview med vedkommende. I slutningen af interviewet deltog en af de øvrige medarbejdere på vagt, samt en sygemeldt kollega, som var på en kort visit. Anden del af tilsynet foregik i afdeling 2 gruppe nord og syd, hvor de tilsynsførende fik en rundvisning, som også her blev efterfulgt af interview med en af afdelingens pædagoger.

Til sidst talte tilsynet med tilbuddets 2 sekretærer/administrative medarbejdere, hvorefter den ene gav en rundvisning udendørs, hvor de tilsynsførende også fik en kort samtale med de beboere og medarbejdere, som arbejdede udendørs. Tilsynets generelle indtryk af tilbuddet. Det er tilsynets vurdering, at Østruplund er et veldrevet botilbud, men at de fysiske rammer indendørs ikke understøtter målgruppens behov. På trods af de mange små krinkelkroge fremstod stedet som rent og ryddeligt, men der var forskel på de to afdelinger. Tilbuddet har ifølge de tilsynsførende idylliske fysiske rammer udendørs, med tilhørende 12 tønder land, og landlige omgivelser med får, grise, høns, kaniner, undulater og stort drivhus m.m. Ifølge tilsynets vurdering, kan tilbuddets omgivelser være et potentiale til at leve op til sin målsætning om at give målgruppen mulighed for udvikling, tryghed og fællesskab under hensynstagen til den enkelte beboers behov, da der er gode beskæftigelsesmuligheder af forskellig sværhedsgrad. I forbindelse med omvisningen, så de tilsynsførende beboere, der bl.a. var beskæftiget i gartneri, vaskeri, kantine, pasning af grise, samt en beboer, der lige var færdig med at pakke kasser for en ekstern virksomhed. Der var medarbejdere omkring beboerne, og såvel beboerne som medarbejderne gav udtryk for at være glade for arbejdet. De tilsynsførende blev desuden informeret om, at beboerne også er med til at slå græs, samt deltager i flere arbejdsområder, som et led i deres beskæftigelse. Tilsynet blev gennemført nogle dage inden der skulle holdes fest for beboere og pårørende, og i denne forbindelse var der opstillet et stort telt udendørs. Tilsynets anbefalinger. Det anbefales At udarbejdelsen af en voldspolitik fortsættes, idet det sikres, at alle medarbejdere er bekendt med den. Yderligere anbefales, at det snarest afklares, hvornår der skal ske politianmeldelse af en voldsepisode. At der arbejdes på at integrere Bostedsystemet, og at der oprettes handleplaner for samtlige beboere i systemet. At der sker ajourføring af medicinlister, hvor alt medicin bliver registreret, samt at der opbevares en sikkerhedskopi i papirform, som sikkerhed mod computer relaterede problematikker. I forbindelse med medicinadministration generelt, anbefaler tilsynet, at det sikres, at medarbejderne kender proceduren for udlevering af medicin. At der snarest gennemføres en bygningsgennemgang. Evt. bemærkninger til rapporten fra forstander og driftschef, som ikke er indarbejdet. Fra forstanderen: Voldspolitikken har været under udarbejdelse siden foråret 2008, men afventer pt. input fra udarbejdelsen af APV. Når APVén er gennemarbejdet, genoptages arbejdet med voldspolitikken i januar måned 2009. I Bosted Systemet ligger delmål, evalueringer mm., men ikke alle handleplaner. Det skyldes tekniske problemer med bosted Systemet bl.a. problemer med at printe ud fra systemet som er under udbedring. Der findes retningslinier vedr. håndtering af medicin, men på baggrund af tilsynets anbefalinger vil der blive udarbejdet en mere omfattende og præcis beskrivelse af medicinhåndteringen. Side 2 af 5

Der er aftalt bygningsgennemgang til 24. november 2008. Fra driftschefen: Undertegnede understøtter tilsynets anbefaling om, at administrationen og varetagelsen af medicinområdet er ajourført efter de gældende regler. Fremsendelsesbemærkning til driftschefen. Rapporten fremsendes under henvisning til ovenstående anbefalinger. I bedes træffe aftale med tilbuddets leder om rapportens anbefalinger. Den 25. november 2008; JFB Tilbuddets aktuelle situation. Beboer/brugergruppen Østruplund er et bo og beskæftigelsestilbud for psykisk og fysisk udviklingshæmmede efter 108 (bosted), og 103/104 (beskæftigelse). Der er plads til 34 beboere, og aktuelt er indskrevet 33 beboere, hvoraf 5 kvinder. Det blev oplyst, at 10 af beboerne er anbragt ved dom. Beboerne er mellem 20 og 41 år. Ifølge de medarbejdere, som de tilsynsførende interviewede, har man et pigehold med fælles aktiviteter. De kvindelige beboere bor ikke på samme afdeling, men ifølge medarbejderne fungerer dette godt. Yderligere var det medarbejdernes opfattelse, at denne opdeling var mere hensigtsmæssig, end ved evt. at samle kvinderne i en gruppe. Der var ikke eksempler på, at der skulle have forekommet nogle uhensigtsmæssige episoder mellem de mandlige og kvindelige beboere. Videre tillades der overnatning af kærester i weekenderne. Socialfaglige problemstillinger. Arbejdsmetoden på tilbuddet tager udgangspunkt i screening og neuropædagogik. Alle ansatte får et introkursus i dette, og så har man specialiseret enkelte, som skal bringe specialviden til de andre medarbejdere. Tilbuddets målgruppe indebærer en vis risiko for situationer, hvor der kan ske voldsanvendelse mod personalet, eller andre beboere. Medarbejderne fortalte, at man ved voldsepisoder kunne kontakte Psykologhuset i Odense, afdelingsleder samt give/modtage kollegahjælp. Endvidere blev det kommenteret, at kollegahjælpen fungerede særligt godt. Desuden kontaktes også psykolog ved fastholdelse og trusler. Der var ikke enighed blandt medarbejderne om, hvorvidt der var behov for at anskaffe overfaldsalarm til de ansatte. De forskellige opfattelser omhandler i hvilken grad det gav en reel eller falsk tryghed at bære en sådan. Endvidere var der ikke klarhed over, hvornår man skal politianmelde vold mod medarbejderne. Herunder blev der bl.a. givet udtryk for, at der kunne være forskel på, om medarbejderne blev slået med håndfladen eller knyttet næve, hvor sidstnævnte kunne føre til politianmeldelse. Tilsynet kunne ikke få adgang til de magtindberetninger, der havde været siden sidste tilsyn, da det er lederen, der har disse oplysninger. Medarbejderne kunne oplyse, at man diskuterer magtindberetninger på personalemøder. Vedrørende vold mod personalet, var det svært at få et fyldestgørende indtryk af dette, da tilsynet ikke talte med lederen af tilbuddet. De medarbejdere, tilsynet interviewede, havde forskellig erfaring med vold fra beboerne, men der var enighed om, at der fra tid til anden forekommer vold. En medarbejder mente, at den bevidste brug af altid have en mandlig kollega på arbejde, havde en meget præventiv effekt på beboernes brug af vold, og at de derfor havde færre tilfælde af vold end de øvrige afdelinger. Det fremgik heller ikke, at der skulle være nogle problemer med vold mellem brugerne. Bosted er ikke fuldt integreret. Da tilsynet ville undersøge udførelse og brug af handleplaner, stod der i systemet, at disse var under udarbejdelse. Der var variationer mellem afdelingerne, idet man et sted Side 3 af 5

havde organiseret papirer i mapper, hvorimod man et andet sted havde mere besvær med at finde aktuelle papirer. Medicinregistrering blev ført i Bosted, men der var nogen usikkerhed om, hvorvidt man også førte midlertidig - eller p.n. medicin - her. Tilsynet kunne ikke se, om man opbevarede udskrift af seneste ajourførte medicinliste som sikkerhed ved evt. computerfejl. Der fremgik ikke klare retningslinjer for, hvem af medarbejderne der må udlevere medicin, herunder om man havde modtaget oplæring eller deltaget på medicinkursus. Personalet har ikke kendskab til Region Syddanmark medicininstruks. Man fører dagbog i Bosted. Personalesituationen Ved sygefravær, har man indtil nu benyttet tidligere praktikanter, hvilket nu kan blive lidt svært, da de er ved at være færdiguddannede. Medarbejderne fortalte at de havde arbejdet med APV i foråret. Fysiske rammer I kælderen finder man fælles kantine, vaskeri, kontorer, beboernes postkasser m.m. I de to etager ovenover finder man henholdsvis afdeling 1 og afdeling 2, og man benytter nogle meget smalle trapper for at færdes imellem etagerne, og det er tilsynets vurdering, at mange af kritikpunkterne af de fysiske rammer indendørs udspringer af, at bygningen er forældet og passer dårlig til målgruppen, som beskrives at omfatte mennesker med såvel psykisk, som fysisk, udviklingshæmning. Flere af værelserne er små, og det er tilsynets vurdering, at der er ringe toiletfaciliteter, da flere af beboerne må deles om disse. Fællesrummene og køkkener er indrettet med relativt nye møbler, med større eller mindre variation imellem afdelingerne og grupperne i hver afdeling. Efter tilsynets vurdering, fremstår fællesarealerne generelt almindeligt rengjorte. I den ene afdeling havde man personalecomputer i fællesstuen, og det var svært at få overblik over papirer som vedrører beboerne (handleplan, medicinliste). Den anden afdeling fremstod mere struktureret, og der var skabt orden ved mapper, der indeholdt oplysninger om beboerne, økonomi, handleplaner o.l. Tilsynet observerede pladsmangel til opbevaring af madvarer, hvilket man havde løst ved at opstille reoler og fryse/køleskabe i korridorer. I en afdeling var medarbejdernes computer placeret i beboernes fællesstue. Det blev fortalt, at der tidligere havde været en episode, hvor en beboer havde anvendt vold mod et personale, som arbejdede ved denne computer. Herved blev det synligt, at der var få flugtveje, dersom man skulle blive overfaldt, når man sidder ved computeren. Man har desuden en riddersal, som man benytter til fællesaktiviteter, og hvor der er mange musikinstrumenter, som tilbuddets beboere benytter sig af. Riddersalen er præget af at være delvis moderniseret, men med bl.a. et ældre gulv, som ifølge medarbejderne, er svært at få til at se rent ud. Der var 3 barakker i haven for beboere, der havde særlige behov. Der blev ikke foretaget tilsyn i disse. Der har ikke været foretaget nogen bygningsgennemgang. Særlige fokuspunkter, herunder status i opfølgning af tilsynets tidligere anbefalinger Gennem interview af medarbejderne fremgik det ikke, at der var nedsat en arbejdsgruppe vedr. de få kvindelige beboere, hvor man sigter mod at lave kvinde-ting. Ifølge medarbejderne har der ikke været problematikker relateret til det lille antal kvinder i forhold til mænd. Derimod blev det nævnt, at der kunne opstå uoverensstemmelse mellem kvinderne, dersom de blev samlet. Side 4 af 5

Ifølge medarbejderne pågår der et arbejde med voldspolitik, og man har arbejdet med APV. Tilsynet fik ikke anledning til at se nærmere på anbefalingerne vedrørende referater fra MED udvalget, handleplan for nedbringelse af arbejdsulykker og politik for politianmeldelse. Bruger/pårørendetilfredshed De beboere, som tilsynet talte med, virkede glade for stedet. Herunder skal nævnes, at man ikke foretog længere interviews med nogle af beboerne. Tilsynet var ikke i kontakt med nogle af de pårørende. Side 5 af 5