Region Midtjylland Sundhed. Dagsorden

Relaterede dokumenter
Region Midtjylland Sundhed. Åben dagsorden

Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra mødet i Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 1. juni 2011 kl. 17:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale C3

Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra mødet i samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 9. juni 2010 kl. 16:30 i Regionshuset Viborg, mødelokale C3

Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra mødet i Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 11. marts 2009 kl. 16:30 i Regionshuset Viborg

Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning 1. kontor Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Dagsorden

Notat om udredning af 3-aftaler med praktiserende speciallæger.

64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.

Speciallægepraksisplan Region Midtjylland

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra

Notat om speciallægepraksis til udvalget for nære sundhedtilbud

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Notat vedrørende muligheder for udvidelse af kardiologisk speciallægepraksis Region Midtjylland

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden

OVERENSKOMST OM SPECIALLÆGEHJÆLP MELLEM FORENINGEN AF SPECIALLÆGER (FAS) OG REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN (RLTN)

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

Region Midtjylland Sundhed. Dagsorden. til mødet i samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 10. juni 2009 kl. 16:30 hos øjenlæge Jens Aagaard, Herning

Forretningsorden for samarbejdsudvalget vedr. almen praksis i Region Hovedstaden

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni Udvalget for Sundhed og Omsorg.

SUNDHEDSAFTALE

Referat (åben dagsorden)

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Speciallægepraksis i Region Nordjylland. Et vigtigt led i DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Forslag til fremtidig organisering af hjerteområdet (kardiologi og thoraxkirurgi)

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:

Region Midtjylland Sundhed. Åben dagsorden

Nyhedsbrev Nr. 4 december 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 ny lov om klage- og erstatningsadgang for Sundhedsvæsenet/ nordjysksundhed.

Praksisplan for specialet oftalmologi

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1)

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 10. marts 2010 kl. 16:30 i Regionshuset Viborg

3. Drøftelse af udkast til Praksisplan for Kiropraktik med henblik på bemærkninger

Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp

Vejledning om klagemuligheder

Region Midtjylland Sundhed. Åbent referat. af mødet i Samarbejdsudvalget på psykologområdet 21. januar 2009 kl. 09:30 i Regionshuset Viborg, lokale A6

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien

A. Generelle forhold for flere specialer.

Referat af åben dagsorden

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K

Årsberetning Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Praksisplan for specialet otologi

Besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19.

Praksisplan for speciallægepraksisområdet

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia

Dagsorden til møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social

Principper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Økonomi og styring i praksissektoren

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget

3. Formål Aftalen indgås med det hovedformål, at Region Sjælland overholder udredningsgarantien på 1 måned, og at kapaciteten hos de praktiserende spe

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Region Midtjylland. Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr.

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl Ingeniørhuset, København

A. Generelle forhold for flere specialer.

Forord. Indhold. og Beredskabsenheden (klager over vagtcentralen og/eller Falck).

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Udvalget for Sundhedsfremme

Møde 6. oktober 2010 kl. 13:00 i mødelokale 4

Klage over service Sundhedsfaglig klage Erstatning Utilsigtede hændelser. Patientkontoret i Region Nordjylland kan hjælpe dig.

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 FORENINGEN AF SPECIALLÆGER. OVERENSKOMST om speciallægehjælp

1 Indledning. 2 Shared care

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Dine rettigheder som patient

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. Rigshospitalet, Blå stue. Patientudvalget dagsorden

Tolkebistand i Region Syddanmark

Mødedato: 30. august 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Referat af åben dagsorden

Sundheds it under sundhedsaftalen

Væsentlige ændringer i den nye modernisering

Patientkontorets årsberetning 2011

Dine rettigheder som patient

Bilag til punkt 5 SU fysioterapi d. 18. december 2014

Transkript:

Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 26. oktober 2010 /CLAJEN Dagsorden til mødet i Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 1. november 2010 kl. 17:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale C3

Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter Side 1 Orienteringspunkter * 1 2 Diabetesprojekt * 2 3 Ansøgning om forhøjelse af omsætningsloft * 3 4 3-ansøgninger fra praktiserende plastikkirurger * 5 5 Ansøgning om delepraksis * 7 6 Speciallægers adgang til rekvisition af forbindsstoffer * 9 7 Orientering om regionsrådets beslutning vedrørende 3- og rammeaftaler. * 11 8 Orientering om ny lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, herunder om dialogmøder i forbindelse med faglige klager * 14 9 Status på forløbsprogrammer * 17 10 Mødedatoer i 2011 * 18 Lukkede dagsordenpunkter

1 1-31-72-1065-07 1. Orienteringspunkter Sagsfremstilling Speciallægerne Jens Ulrik Felding og Britt Tommerup har med virkning fra den 1. september 2010 besat det ekstra tildelte fuldtidsydernummer. Ydernummeret tildeles speciallæge Marianne Dalgaard. Der er således med virkning fra 1. september 2010 tre fuldtidsydernumre på adressen.

2 1-31-72-50-07 2. Diabetesprojekt Resumé På det ekstraordinære møde den 1. september behandlede samarbejdsudvalget en opsigelse af 3-aftale vedrørende deltagelse i diabetes pilotprojekt. Samarbejdsudvalget besluttede at udskyde opsigelsen indtil, der forelå en nærmere redegørelse om projektets status. Den ønskede redegørelse er udsendt til samarbejdsudvalget. Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning og de praktiserende øjenlægers deltagelse i pilotprojektet vedrørende fælles diabetesdatabase, igangsættes som aftalt. Sagsfremstilling Samarbejdsudvalget godkendte på mødet den 10. december 2008 en ansøgning fra Det Regionale Diabetesudvalg, om 250.000 kr. til et pilotprojekt vedrørende udvikling, test og etablering af en fælles øjendatabase for diabetespatienter i primær og sekundær sektor i Region Midtjylland. Som en del af pilotprojektet skal 5 praktiserende øjenlæger pilotteste den nyudviklede fælles øjendatabase med deres egne patienter. De 250.000 kr. skal bruges til honorering for indberetning til databasen og dækning af udgifter til møder mv. til de deltagende praktiserende øjenlæger. I den forbindelse blev der udarbejdet en 3-aftale, som sikrer de praktiserende øjenlæger 250 kr. pr. indberetning i pilotprojektfasen. Samarbejdsudvalget behandlede sagen igen på det ekstraordinære møde den 1. september 2010, da FAPS, ønskede at opsige aftalen. SU besluttede at udskyde opsigelsen indtil, der forelå en nærmere redegørelse om projektets status. Samarbejdsudvalget modtog en status sammen med referatet fra det ekstraordinære møde. I følge denne statusbeskrivelse er man klar til at gå i gang med indberetningerne, når der gives grøn lys. Indberetningerne skal i pilotprojektet foretages manuelt (det er derfor, regionen har accepteret et honorar). Det der evt. mangler er, at indberetningerne bliver en integreret del af øjenlægernes systemer (F.eks. Novax, Emar), så dataopsamlingen foregår automatisk, men det er firmaerne selv, som beslutter, om de vil opdatere deres systemer med denne mulighed.

3 1-31-72-50-07 3. Ansøgning om forhøjelse af omsætningsloft Resumé Deltidspraktiserende neurolog Jacob Geday, Århus har søgt om, at få hævet sit omsætningsloft som følge af, at han tilser patienter som bor på institutionen Sølund, Skanderborg og andre patienter fra regionens institutioner for psykisk og fysisk udviklingshæmmede i sin speciallægepraksis Administrationen indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes Sagsfremstilling Praktiserende neurolog Jacob Geday har søgt om at få hævet omsætningsloftet i sin deltidspraksis som følge af, at han tilser patienter som bor på institutionen Sølund, Skanderborg og andre patienter fra regionens institutioner for psykisk og fysisk udviklingshæmmede i sin speciallægepraksis Neurologidækningen af institutionerne Sølund i Skanderborg og Sødisbakke i Mariager (nu Region Nord) har igennem en længere årrække været varetaget af Neurologisk afd. F Århus Sygehus. Dette foregik ved, at der to gange om måneden tog en neurologisk speciallæge til Sølund og en gang om måneden til Sødisbakke. Sølunds og Sødisbakkes huslæger visiterede patienterne til den neurologiske behandling. I forbindelse med at Jacob Geday fratrådte sin stilling på Neurologisk Afdeling, ændrede Sølund praksis, så de i dag henviser patienterne til Jacob Geday. Det vil sige, at Neurologisk Afdeling ikke længere varetager funktionen. Neurologisk Afdeling har oplyst, at de ikke har indsigelser imod, at patienterne fra Sølund fremover ses af Jacob Geday, da det drejer sig om kroniske patienter i relativt stabilt forløb i et skærmet miljø de forudsætter dog, at det ikke må have budgetmæssige konsekvenser for dem. Jacob Geday har oplyst, at han forventer, at han vil have honorarer for ca. 300.000 kr. om året for at tilse Sølund-patienterne. Jacob Geday har søgt om, at dette beløb bliver lagt oven i hans omsætningsloft, så han fortsat kan se det samme antal almindelige patienter. Udover patienterne fra Sølund ønsker Jacob Geday, at øvrige fysisk og psykisk udviklingshæmmede, som tidligere blev set på Neurologisk Afdeling, holdes udenfor omsætningsloftet.

4 På Neurologisk Afdeling er der et ambulatorium (FPH), der modtager fysisk og psykisk udviklingshæmmede patienter fortrinsvist med epilepsi fra hele regionen. Jacob Geday oplever, at flere og flere af de patienter, som tidligere kom på ambulatoriet, henvises til hans praksis. Århus Universitetshospital har oplyst, at det ikke er deres indtryk, at der er forsvundet patienter fra ambulatoriet for fysisk-psykiske handicappede, De ambulante funktioner på afdelingen fortsætter uændret og Neurologisk Afdeling regner med, at funktionen skal udvikles i fremtiden i henhold til specialeplanen. Heraf fremgår det, at området er en regionsopgave, der skal varetages i Århus og Viborg. Da Neurologisk afdeling får frigjort kapacitet, når de ikke længere varetager dækningen af Sølund, kan det forventes, at de kan se flere af de almindelige patienter, som Jacob Geday ikke kan se på grund af, at han har Sølundpatienterne. Administrationen indstiller, at der gives afslag på ansøgningen om, at patienter fra Sølund holdes udenfor omsætningsloftet, idet der i givet fald vil være tale om en kapacitetsudvidelse i hans neurologiske speciallægepraksis, som der ikke er økonomisk råderum til for øjeblikket. Det indstilles endvidere, at der gives afslag på ansøgningen om, at øvrige fysisk og psykisk udviklingshæmmede holdes udenfor omsætningsloftet, idet Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ikke oplever en patientmæssig nedgang og at det taler imod specialeplanen at patienterne flyttes til speciallægepraksis. Bilag mail vedrørende muligheden for at øge omsætningsloft brev fra Sølund vedrørende neurologi

5 1-01-72-9-10 4. 3-ansøgninger fra praktiserende plastikkirurger Resumé Region Midtjylland har modtaget en ansøgning om brug af rammeydelser fra 2 praktiserende plastikkirurger Administrationen indstiller, at der meddeles afslag på ansøgningen. Sagsfremstilling Administrationen har modtaget en ansøgning fra de deltidspraktiserende plastikkirurger Frants Grymer og Christian Bang, Skejby om, at de kan få mulighed for at foretage en række operationer, som forudsætter regionens accept. I henhold til overenskomstens 4 kan parterne aftale vilkår for ydelser, de praktiserende speciallæger først kan foretage efter beslutning i den enkelte region. Dette er også tilfældet inden for det plastikkirurgiske felt. Frants Grymer og Christian Bang ønsker, at regionen skal give mulighed for at de kan foretage følgende operationer: Gynækomasti med liposuction Gynækomasti med liposuction, følgende operation i samme konsultation Endvidere henleder de opmærksomheden på nedenstående ansøgninger, som de fremsendte 11. februar 2010 og som blev behandlet af samarbejdsudvalget på mødet den 10. marts 2010. Gynækomasti (mandlig brystdannelse - fjernelse af brystvæv), 1. operation (3.653 kr.) Gynækomasti (mandlig brystdannelse - fjernelse af brystvæv), følgende operationer i samme konsultation (1.827 kr.) Korrektion af øredeformitet (stritører), 1. operation (3.694 kr.) Korrektion af øredeformitet (stritører), følgende operationer i samme konsultation (1.847 kr.) Krummerik/induratio penis (2.178 kr.) Samarbejdsudvalget besluttede på mødet den 10. marts, at ansøgningen skal afvente regionens arbejde med at analysere og komme med bud på, hvordan kapaciteten i speciallægepraksis fremover kan ses i sammenhæng med kapaciteten på hospitalerne og regionens brug af udvidet frit sygehusvalg.

6 I forbindelse med vedtagelse af regionens budget for 2011 har Regionsrådet fundet det nødvendigt at gennemføre omfattende besparelser, herunder også i praksissektoren. På speciallægeområdet har det betydet, at der er truffet beslutning om opsigelse af en række 3 aftaler og rammeaftaler. I det lys er det administrationens anbefaling, at der ikke sker tiltrædelse af rammeydelser på det plastikkirurgiske område og at ansøgningerne derfor ikke imødekommes. I forbindelse med det igangværende arbejde omkring samordning af kapaciteten i speciallægepraksis med kapaciteten på hospitalerne og regionens brug af udvidet frit sygehusvalg, vil regionen være opmærksom på mulighederne for at gøre brug af speciallægeoverenskomstens rammeydelser. Bilag 3 ansøgning 051010

7 1-17-2-06-V 5. Ansøgning om delepraksis Resumé De praktiserende dermatologer Halkier og Buus i Horsens har søgt om, at få tilladelse til at ændre praksisform, således at deres praksis fremover bliver en delepraksis med 3 speciallæger. Administrationen indstiller, at at der gives tilladelse til ændring af eksisterende kompagniskabspraksis med to fuldtidslæger til delepraksis, hvor tre læger deler to fuldtidskapaciteter. såfremt praksisformen efterfølgende ændres fra kompagniskab til enkeltmandspraksis bortfalder deletilladelsen. Sagsfremstilling De praktiserende dermatologer Halkier og Buus i Horsens har søgt om, at få tilladelse til at ændre praksisform, således at deres praksis fremover bliver en delepraksis med 3 speciallæger. I dag har de en kompagniskabspraksis bestående af to fuldtidslæger. Deres knækgrænse svarer til 2 x knækgrænse for en fuldtidspraksis i dermato-venerologi. De forestiller sig, at de 2 praksisejere hver især sælger 1/3 af deres andele, således at der vil være 3 speciallæger med hver 2/3 ydernummer. Knækgrænsen vil fortsat svare til, at der er 2 fuldtidspeciallæger i praksis. I ansøgningen fremfører speciallægerne, at de forventer, at omsætningen i klinikken vil være uændret svarende til 2 ydernummer. Deres omsætning har de seneste år ligget under knækgrænsen. Baggrunden for ansøgningen er, at den ene praksisindehaver har helbredsmæssige problemer, og derfor ønsker at nedsætte arbejdstiden, og den anden praksisindehaver har deltidsarbejde på Århus Sygehus, Dermatologisk Afdeling og derudover varetager studenterundervisning og forelæsninger på universitet. I henhold til overenskomsten mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, er det samarbejdsudvalget, som giver tilladelse til delepraksis. Delepraksis defineres, som en praksis hvor 2 eller flere speciallæger driver en fuldtidspraksis. Den konstruktion der søges om, hvor en kompagniskabspraksis med to fuldtidskapaciteter deles mellem tre læger, er ikke eksplicit beskrevet i overenskomsten, men

8 vurderes at være i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser om delepraksis. Ligeledes fremgår det af overenskomsten, at tilladelse til delepraksis meddeles, hvor speciallægen på grund af alder, svagelighed eller anden årsag (eksempelvis familiemæssige årsager) har brug for aflastning. Tilladelse til etablering af delepraksis meddeles også, hvor speciallægen ved siden af arbejdet i speciallægepraksis varetager undervisningsopgaver eller er engageret i fagpolitisk arbejde. Overenskomstens kriterier for tilladelse til delepraksis vurderes at være opfyldt. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes. Ansøgerne bør dog gøres opmærksomme på, at tilladelsen er givet med baggrund i den eksisterende praksiskonstruktion og de konkrete forhold, der begrunder ansøgningen. I tilfælde af, at kompagniskabet opløses og praksis organiseres som to enkelte praksis, kræver det fornyet tilladelse fra Samarbejdsudvalget, såfremt en af de to praksis ønskes etableret som delepraksis. Bilag ansøgning om delepraksis

9 1-31-72-1-10 6. Speciallægers adgang til rekvisition af forbindsstoffer Resumé Nogle af speciallægerne kan rekvirere visse forbindsstoffer. Rekvisitionen sker nu via depoterne på regionshospitalerne i Viborg, Holstebro og Århus. Speciallægerne i Horsens har dog købt hos egne leverandører og fået regningen betalt af Primær Sundhed. Indkøbs- og Logistikafdelingen har afholdt et udbud vedr. en regionsdækkende logistikordning for praksislægernes rekvisition af forbindsstoffer. Speciallægernes rekvisitioner bliver også omfattet af den nye rekvisitionsordning, som træder i kraft den 1. januar 2011. Med virkning fra 1. januar 2010 er overenskomsten for Speciallægerne ændret, således at plastikkirurger kan rekvirere suturer og forbindsstoffer. Oversigten over speciallægernes adgang til at rekvirere visse forbindsstoffer foreslås revideret, således at også de seneste ændringer vedr. plastikkirurgerne medtages. Primær Sundheds forslag til revideret oversigt vedlægges. Administrationen indstiller, at den reviderede oversigt over speciallægernes forbindsstoffer godkendes at rekvisitionsordningen for plastikkirurgerne træder i kraft den 1. januar 2011 at der indgås konkret aftale om refusion af plastikkirurgernes udgifter til suturer og forbindsmaterialer i 2010 Sagsfremstilling Efter speciallægeoverenskomsten kan udvalgte speciallæger (fysiurger, kirurger, ortopædkirurger, plastikkirurger og dermatologer) rekvirere forbindsstoffer på regionens regning. Desuden findes der en rekvisitionsordning, hvor dermatologer til brug ved eksemprøveundersøgelser kan rekvirere eksemprøveallergener, testkamre og okklusionsplastre hos egen leverandør på op til årligt 16.000 kr. Regionen betaler de 16.000 kr. over afregningssystemet. Endelig findes der en midlertidig rekvisitionsordning for dermatologer, intern medicinere, pædiatere og otologer vedr. kutantest, hvor der ligeledes hos egen leverandør kan rekvireres allergener, kontrolvæsker og lancetter. Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge mulighederne for at ophæve rekvisitionsordningerne og i stedet indregne omkostningerne til forbindsstoffer m.v. i ydelseshonorarerne. Der henvises til Protokollat af 26.oktober 2007 vedr. rekvisition. Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde. Dagsordenspunktet vedrører kun de forbindsstoffer, jfr. bilaget hvor regionen sørger for leveringen.

10 Efter regionsdannelsen er der behov for at ensarte rekvisitionsordningerne. Speciallægerne har de fleste steder været omfattet af de ordninger der har været på PLO området med levering fra depoterne på hospitalerne i Holstebro, Viborg og Århus. Dog har ordningen i Horsens/Hedensted området været indrettet således, at speciallægerne rekvirerede hos egen leverandør og sendte refusionsanmodning til regionen. Dette har betydet, at leverancerne i Horsens/Hedensted området ikke har været omfattet af indkøbsaftaler, hvilket har gjort ordningen dyrere i Horsens /Hedensted end i resten af regionen. Indkøbs- og Logistikafdelingen har i samarbejde med Primær Sundhed udarbejdet en ny logistikplan på forbindsstofområdet og efter udbud er der indgået kontrakt med en logistikpartner, som fremover modtager rekvisitionerne og ekspederer forsendelserne i hele regionen. Dette forudsætter en ensartet og opdateret regional sortimentsliste, også for speciallægerne. Den nye logistikordning træder i kraft den 1. januar 2011. Primær Sundhed har med udgangspunkt i en tidligere liste fra Århus Amt udarbejdet vedlagte forslag til regional sortimentsliste for speciallægers adgang til at rekvirere forbindsstoffer på regionens regning. Efter moderniseringen af specialet plastikkirurgi er der i Speciallægeoverenskomstens specielle del (kapitel 13 Plastikkirurgi) indsat en bestemmelse, hvorefter plastikkirurger på regionens regning kan rekvirere: " sutur- og forbindingsmateriale samt steroider til injektion i arvæv". I ovennævnte forslag til regional sortimentsliste for speciallæger er medtaget forslag til sutur- og forbindingsmaterialer til plastikkirurger. Oversigten vedr. plastikkirurger er oprindeligt udarbejdet af Region Hovedstaden og efter tilpasninger forventes den at kunne opfylde behovet også i Region Midtjylland. Oversigten har været sendt til udtalelse hos regionens eneste fuldtidspraktiserende plastikkirurg, Eric Olesen. (Region Midtjylland har desuden 3 deltidspraktiserende plastikkirurger). Oversigten over speciallægernes sortiment er forsynet med varenummer og andre specifikationer hos Abena, som i øjeblikket er hovedleverandør af forbindsstoffer i den østlige del af regionen. Efter 36 stk. 1 i FAS overenskomsten foretager regionen tilrettelæggelsen af rekvisitionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Rekvisition af steroider sker på apoteket og vil blive håndteret efter de regler der findes i apotekerafregningsoverenskomsten. Der udsendes information om steroider til plastikkirurger. Den regionale rekvisitionsordning for plastikkirurger træder i kraft den 1. januar 2011 og omfatter de varer, der er på den sortimentsliste, som det indstilles, at samarbejdsudvalget godkender. Der forhandles en konkret aftale om plastikkirurgernes udgifter siden 1. januar 2010. Bilag rev. fas oversigt forb.stof.

11 1-21-72-7-10 7. Orientering om regionsrådets beslutning vedrørende 3- og rammeaftaler. Resumé I forbindelse med budgetlægningen for 2011 er det blevet tydeliggjort, at Region Midtjylland på en række områder må reducere udgiftsniveauet inden for Primær Sundheds budget for at opnå budgetmæssig balance. Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling I forbindelse med budgetlægningen for 2011 er det blevet tydeliggjort, at Region Midtjylland på en række områder må reducere udgiftsniveauet inden for Primær Sundheds budget for at opnå budgetmæssig balance. På den baggrund har regionsrådet som en del af budgetvedtagelsen besluttet, at Region Midtjylland opsiger følgende aftaler: Gynækologi 4-rammeaftale indgået mellem Århus Amt/Region Midtjylland og praktiserende gynækolog Hanne Rudbeck om udførelse af sexologiske samtaler. Dermatologi 4-rammeaftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende dermatologer i Ringkøbing Amt om tjærebade til eksemer og psoriasis. 4-rammeaftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende dermatologer i Ringkøbing Amt om røde bade til eksemer og blæredannende hudsygdomme. 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende dermatologer i Ringkøbing Amt om honorering af konsultationer for melanompatienter hjemtaget fra Århus. 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende dermatologer i Ringkøbing Amt om botoxbehandling af hyperhidrosis axillae. Alle praktiserende speciallæger i tidligere Ringkøbing Amt Aftale i henhold til overenskomstens 16 indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende speciallæger i Ringkøbing Amt om socialmedicinsk samarbejde.

12 Psykiatri 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende psykiatere i Ringkøbing Amt om tillægshonorering for konsultationer, hvor der benyttes tolk. Øjenlæger 4-rammeaftaler indgået mellem de tidligere amter og praktiserende øjenlæger i om behandling af efterstær med YAG-laser. 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende øjenlæger i Ringkøbing Amt om CCT-måling i forbindelse med undersøgelse af grøn stær patienter 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og praktiserende øjenlæge Svend Kragh om honorering af kontrol af grøn stær patienter ved anvendelse af apparatur HRT-II 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og praktiserende øjenlæge Peter Jakobsen om honorering af kontrol af grøn stær patienter ved anvendelse af apparatur HRT-II Ørelæger 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende ørelæger i Ringkøbing Amt om behandling af patienter med søvnapnøsyndrom med CPAP. 4-rammeaftale indgået mellem Århus Amt/Region Midtjylland og praktiserende ørelæge Bo Karlsmose om operation for stritøre. er det egentlig kun ham der bruger den?? Aftaler til nærmere udredning Regionsrådet har med budgetvedtagelsen endvidere besluttet, at nedenstående aftaler, skal udredes nærmere. Anæstesiologi Særoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Foreningen af Speciallæger om anæstesiologisk bistand i Speciallægernes Hus i Århus. Dermatologi 3-aftale indgået mellem Ringkøbing Amt/Region Midtjylland og de praktiserende dermatologer i Ringkøbing Amt vedrørende behandling af psoriasispatienter med biologiske behandlingsmidler. Øjenlæger 3-aftale indgået mellem Vejle Amt og de praktiserende øjenlæger i Vejle Amt vedrørende undersøgelse for diabetiske øjenforandringer. Ørelæger 4- rammeaftale indgået mellem de tidligere amter/region Midtjylland og de praktiserende ørelæger om forundersøgelse med henblik på høreapparatbehandling. 3-aftale indgået mellem Region Midtjylland ørelægerne Felding og Tommerup i Holstebro om øreprop-/-skaltilpasning og genbehandling.

13 4-rammeaftale indgået mellem Region Midtjylland ørelægerne Felding og Tommerup i Holstebro om høreapparatbehandling

14 1-10-72-5-10 8. Orientering om ny lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, herunder om dialogmøder i forbindelse med faglige klager Administrationen indstiller, at at samarbejdsudvalget tager orienteringen til efterretning, og samarbejdsudvalget drøfter, hvordan der skabes mest mulig opbakning blandt de privatpraktiserende speciallæger til deltagelse og engagement i dialogmøderne. Sagsfremstilling Folketinget vedtog den 3. juni 2010 lov om ændring af klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (lov nr. 706 af 25. juni 2010). Loven træder i kraft den 1. januar 2011. Den nye lov indebærer en række ændringer vedrørende behandlingen af faglige klager inden for sundhedsvæsenet, dvs. den opgave som i dag varetages af henholdsvis Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og de regionale Tandlægenævn. Hovedtræk i loven 1. Etablering af et PATIENTOMBUD (POB) Patientombuddet skal fungere som én klageindgang på hele sundhedsområdet, dvs. uanset om der er tale om klage over enkelte sundhedspersoners faglige virke (individklager), klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed/det samlet patientforløb (forløbsklager) eller henvendelser om erstatning. Tankegangen omkring én klageindgang er dog ikke gennemført entydigt, idet en klage som hidtil kan sendes direkte til regionen. Patientombuddet behandler klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed (forløbsklager) og klager over manglende efterlevelse af en række patientrettigheder, som patienterne som noget nyt får mulighed for at klage over. Herudover sekretariatsbetjener Patientombuddet en række områder, bl.a. Disciplinærnævnet, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelankenævnet og Det psykiatriske Ankenævn. (Ombuddet overtager embedslægernes opgave i forbindelse med sagsoplysningen). Der er fokus på at skabe vandtætte skotter mellem de enkelte områder, således at patienter og sundhedspersoner kan nære tillid til en saglig og neutral sagsbehandling i hele systemet. Patientombuddet overtager opgaverne med den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der oprettes et rådgivende praksisudvalg, der rådgiver Patientombuddet om ombuddets afgørelse af sammenlignelige sager og om læring af sagerne. Patientombuddet forelæg-

15 ger sine afgørelser vedrørende sundhedsvæsenets faglige virksomhed for Det Rådgivende Praksisudvalg. Ombuddet træffer endelige administrative afgørelser. 2. Etablering af Sundhedsvæsenets DISCIPLINÆRNÆVN Disciplinærnævnet overtager det nuværende Patientklagenævns arbejdsopgaver, dvs. Disciplinærnævnet skal behandle klager over en konkret sundhedspersons faglige virke, de såkaldte individklager. Disciplinærnævnet sekretariatsbetjenes som ovenfor nævnt af Patientombuddet. Disciplinærnævnet træffer endelige administrative afgørelser. 3. Dialogmøder Efter den nye lov er regionen forpligtet til at iværksætte dialog i alle tilfælde, hvor regionen helt eller delvist afholder udgiften til sundhedsydelsen, dvs. uanset om der er tale om en forløbs- eller individklage. Der er en frist på 4 uger til gennemførelse af dialogmødet. Herefter skal der ske en tilbagemelding til Patientombuddet. Tilbagemeldingen skal indeholde oplysning om, hvorvidt dialogen har ført til, at patienten helt eller delvist trækker sin klage tilbage, eller om patienten ønsker en behandling af sagen i Patientombuddet. Tilbagemeldingen skal så vidt muligt indeholde en præcisering af hvilke klagepunkter, patienten ønsker behandlet i Patientombuddet. Der er i loven ikke taget stilling til, hvordan dialogen skal tilbydes, hvilket indhold dialogen skal have eller i hvilket omfang, regionen/administrationen skal deltage i dialogmøder. Der er lagt op til en regional forankring, og det er muligt, at organisering af tilbud om dialog bliver forskellig fra region til region. Administrationen arbejder i øjeblikket med flere modeller for dialog med varierende deltagelse af administrationen. Samarbejdsudvalget vil blive orienteret om, hvordan organiseringen bliver på møde først i det nye år. Det er patienten, der får et tilbud om dialog, og hvis patienten ønsker at benytte sig af tilbuddet, skal regionen iværksætte dialog. I henhold til lovens bemærkninger giver bestemmelsen ikke regionen adgang til - ud over hvad der følger af regionens ansættelsesretlige beføjelser - at pålægge sundhedspersoner, der har deltaget i behandlingen at deltage i dialogen med patienten. For praksisområdet indebærer dette, at sundhedspersonerne ikke er forpligtede til at deltage i en dialog med patienten. Dialogmøderne er imidlertid et af de centrale elementer i det nye klagesystem, således at der fremover kommer fokus på at fremme dialogen mellem patienterne og sundhedsvæsenet. En dialog vil kunne afklare misforståelser mellem patient og sundhedspersonalet og give mulighed for, at patienten får en forklaring på og eventuelt en undskyldning for behandlingsforløbet, og må derfor forventes at have en klageafbødende effekt. 4. Nye klagemuligheder Fra 1. januar 2011 etableres en række nye klagemuligheder a. Forløbsklager

16 Patienterne får som noget nyt mulighed for at få en uvildig myndigheds vurdering af, om sundhedsvæsenets faglige virksomhed har været kritisabel. (I dag er muligheden at rette sådanne klager til den behandlingsansvarlige myndighed) Den nye klageadgang vil ikke alene give patienterne en bedre retsstilling, men vil også kunne betyde, at der opbygges en ramme for at der drages læring af de enkelte klageforløb uanset om der klages over enkelte sundhedspersoner eller over sundhedsvæsenets faglige virksomhed. b. Ny adgang til at klage over manglende efterlevelse af visse patientrettigheder Ex. Tolkebistand, refusion af udgifter til sygehusbehandling i andet EU/EØS-land, frit og udvidet frit sygehusvalg, maksimale ventetider m.fl. 5. Årsrapport Patientombuddet og Disciplinærnævnet udarbejder en årsrapport om Patientombuddets virksomhed. Regionen er i den forbindelse forpligtet til at bidrage med oplysninger. Patientombuddets årsrapport offentliggøres og sendes bl.a. til regionen. Regionen er forpligtet til senest 6 måneder efter offentliggørelse af rapporten at redegøre overfor Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen for hvilke initiativer, rapporten har givet anledning til. Det bemærkes, at første årsrapport fra Patientombuddet forventes at foreligge i 2012. 6. Information Administrationen forventer, at der udarbejdes informationsmateriale vedrørende det nye klagesystem fra regional side i form af en pjece. Det er fortsat uklart i hvilket omfang Patientombuddet udarbejder informationsmateriale, dog må det forventes, at der på Patientombuddets hjemmeside vil være tilgængelig information om klagemulighederne. Herudover forventes, at information om systemet offentliggøres henholdsvis på regionens hjemmeside, sundhed.dk og på praksis.dk.

17 1-31-72-4-07 9. Status på forløbsprogrammer Resumé Speciallægesiden i samarbejdsudvalget har ønsket en status på, hvor langt regionen er med at revidere forløbsprogrammerne Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Speciallægesiden i samarbejdsudvalget har ønsket en status over, hvor langt regionen er med at revidere forløbsprogrammerne. Diabetes Der har endnu ikke været afholdt det årlige opfølgningsmøde for forløbsprogrammet for type 2 diabetes. Dette skyldes, at der pt. ikke er en bekræftet formand fra hospitalssektoren repræsenteret i det samlede formandskab. Mødet forventes afholdt inden jul, og evt. revision af programmet er på dagsordenen. Hjertekarsygdom På mødet i forløbsprogramgruppen for hjertekar-området den 24. august blev det besluttet, at der inden næste møde i gruppen som forventes afholdt i foråret 2011 foretages en kritisk gennemgang af forløbsprogrammet. Dvs. der igangsættes en ajourførings-proces i starten af foråret 2011. KOL Mht. forløbsprogrammet for KOL har der d. 3. september været afholdt møde i forløbsprogramgruppen, hvor det blev konkluderet at forløbsprogrammet på nuværende tidspunkt ikke krævede revision eller ændringer. Det er besluttet i forløbsprogramgruppen, at man i de tre sektorer skal se på, hvor der eventuelt er behov for ajourføring/revidering af forløbsprogrammet. Man forventer, at der i hvert fald i hospitalssektoren, vil skulle ajourføres noget. Arbejdet vil blive igangsat i ultimo 2010. Muskel-skelet lidelser Der er igangsat et arbejde med at med at udvikle et forløbsprogram. Det forventes, at forløbsprogrammet er udarbejdet ultimo 2011..

18 1-01-72-9-10 10. Mødedatoer i 2011 Resumé Samarbejdsudvalget skal beslutte mødedatoer i 2001. Administrationen indstiller, at samarbejdsudvalget beslutter mødedatoer i 2010. Sagsfremstilling Administrationen har følgende forslag til mødedatoer i 2011. Onsdag den 9. februar kl. 16.30 Onsdag den 1. juni kl. 16.30 Onsdag den 7. september kl. 16.30 Onsdag den 7. december kl. 16.30