Strategi 2015 Del 1
Man må kunne se det usynlige for at skabe det umulige Tidl. islandsk præsident, Vigdis Finbógadottir På Verdenskongressen for familieterapi 2006
Indhold En stærkere socialpsykiatri i udvikling... 1 Hvad kalder fremtiden på?... 2 Fire fundamentale tænkninger i SCS... 4 Strategiens betydning og tilblivelse... 6 Vision... 8 Mission... 8 Hvilke indsatsområder arbejder vi med frem til 2015?... 9 Organisation... 13 Mål og initiativer... 13 Centrale mål og initiativer... 14 Borgerinddragelse... 14 Synlighed og Tydelighed... 15 Fleksibilitet i vores tilbudsvifte... 17 Specialisering... 19 Samarbejdsdynamo... 22 Lokale mål og initiativer... 24 Borgerstøtte Væresteder... 24 Borgerstøtte - Socialpædagogisk støtte... 27 Ungeindsatsen - Café R... 31 Botilbud... 39 Botilbud - Østergården... 40 Botilbud Århusvej... 44 Udviklingsområde - Team 99... 47 Udviklingsområde - Projekt LivsMestring... 51
En stærkere socialpsykiatri i udvikling Socialpsykiatrisk Center Slagelse har som en del af Slagelse Kommunes specialiserede socialområde været i en rivende udvikling, siden centeret blev etableret 1. august 2007. De 4 oprindelige kommuners og den tidligere amtskommunale meget forskelligt praktiserede socialpsykiatri, der blev forenet i Slagelse Kommune i forbindelse med kommunalreformen, er via Strategi 2010 udviklet til et sammenhængende og harmoniseret fagligt og organisatorisk fællesskab. Dette fællesskab er afgørende for fremadrettet at kunne agere med større robusthed og fleksibilitet og flere handlemuligheder i socialpsykiatrien i kommunen. SCS har som et centralt fagligt omdrejningspunkt målrettet udviklet en stærk fælles recoveryorientering troen på, at man kan komme sig fra sindslidelse - som i dag praktiseres og danner reference for alle centerets ansatte og således med tydelighed markerer centerets faglige kurs. Vi kalder det vores recovery-bevidsthed. Vi har bl.a. som redskab udviklet og indarbejdet et fælles recovery-orienteret pædagogisk handleplanskoncept, som danner forudsætning for samarbejdet med borgerne i alle relevante tilbud. Alle ansatte har løbende modtaget undervisning i og har haft forankringsopgaver omkring udviklingen af vores recovery-bevidsthed. Centerets recovery-orientering går hånd i hånd med et anerkendende og systemisk grundsyn, hvor troen på, at selvværd og identitet dannes og udvikles og muligheden for bedring fremmes i positivt støttende samspil med andre mennesker. Ingen kan i dette perspektiv udvikle sig alene og i underkendende, uligeværdige relationer, og alle involverede har ansvar for, at samspillet lykkes. Alle mennesker har brug for andres positive inspiration og støtte for at udvikle sig. Samtidig har vi fokus på og arbejder aktivt for at recovery-processen har langt bedre vilkår, når borgeren lever et aktivt liv og er så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Med dette aktuelle udgangspunkt kan SCS være en stærk recovery-inspirator for de sindslidende borgere, involverede aktører og almene borgere, hvor der fortsat eksisterer forestillinger om, at 1
sindslidelser er entydigt kroniske, biologisk funderet og alene kan behandles med medicin, og hvor flere og flere sindslidende diagnosticeres og fastholdes til at leve livslangt med deres psykiske vanskeligheder. Samtidig har vi i centeret fra starten målrettet været optagede af at skabe gode arbejdsvilkår for centerets ansatte ud fra antagelsen om, at god trivsel fremmer kvaliteten i opgaveudførelsen. Vi har bl.a. skabt en defineret og tydelig organisering i selvstyrende teams. Denne organisering er stadig i sin udvikling, hvor det enkelte team fortsat trimmer og styrker koordinationen og samarbejdet i teamet. Formålet med selvstyrende teams om øget decentralisering og handlekraft i forhold til centerets retning og værdier er dog allerede synlig. Medarbejderne oplever stigende indflydelse på og ejerskab af opgaverne i centeret og dermed øget arbejdsglæde. Vi kan derfor med styrke og stolthed fortsætte vores udvikling i centeret frem mod 2015. Vi er nået meget langt på relativ kort tid, selvom vores udviklingsproces hen imod den optimale indsats og organisering fortsat vil være on going. Vi kan derfor konstatere, at SCS står på en langt stærkere, mere fælles, mere målrettet, mere handlekraftig og mere dynamisk platform end nogensinde i forhold til at møde en spændende og udfordrende fremtid. Hvad kalder fremtiden på? I disse år er hele vores velfærdssamfund under pres pga. den økonomiske krise, og der er udtalt politisk opmærksomhed på det specialiserede socialområde, herunder socialpsykiatrien, fordi udgifterne på området er stigende. Dette billede vil også præge de kommende år, hvor der løbende vil foregå besparelser, effektiviseringer og virksomhedsrettede økonomiske og organisatoriske omstillinger herunder at udføre opgaven billigere, bedre og mere individuelt orienteret. Samtidig skaber ny lovgivning for betalings- og handlekommunerne en ny virkelighed på området, hvor markedskræfterne sættes yderligere i spil, og kravene til tydelighed omkring ydelserne og omkostningseffektivitet er nøgleord. 2
Vi kan herudover i psykiatrien og socialpsykiatrien konstatere, at antallet af borgere m. psykiske vanskeligheder er fortsat stigende, og alt peger på, at det en tendens, der vil fortsætte. Samtidig er kompleksiteten i de sindslidende borgeres problemstillinger blevet større, bl.a. er andelen af borgere med dobbelt- eller trippeldiagnoser steget, ligesom der er tendens til, at følgerne af sindslidelserne er blevet mere omfattende økonomisk, bolig- og jobmæssigt og relationelt. Denne udvikling kalder udover et øget aktivitetsniveau - bl.a. på flere løsninger på tværs af virksomheder og sektorer, hvor vi koordinerer indsatser i samarbejde med andre kommunale aktører, der på forskellig vis støtter de samme borgere, som vi gør i SCS. Hvis vi derfor fremadrettet skal holde et forsvarligt kommunalt serviceniveau i forhold til borgere m. særlige behov, kræves en retænkning og organisering af de eksisterende velfærdsydelser på dette område. Vi må i øget grad inddrage pårørende, netværk og de frivillige organisationer i vores fælles samfundsopgave med at støtte og udvikle borgere med støttebehov, hvis vi skal lykkes med denne opgave. Dette skal gå naturligt hånd i hånd med en øget og relevant inddragelse og aktivering af borgeren m. støttebehovet, fordi det netop selvforstærkende stimulerer og støtter borgerens egen recovery-proces og bliver positivt forstærkende for andre borgeres proces. Heldigvis er der solid og udbredt erfaring for, at mennesker med sindslidelser kan komme sig og igen blive i stand til at håndtere de udfordringer, som livet byder. Forskning på området viser, at mennesker med psykiske udfordringer i deres recovery-proces har brug for at blive mødt med en forventning om, at de med den mindst indgribende støtte kan mestre eget liv i livets helhed, herunder også det at indgå i meningsfulde fællesskaber, bl.a. i eget lokalmiljø og/eller på en arbejdsplads. Netop den autentiske positive forventning og tro på fra omgivelserne er helt afgørende i processen. Vi står altså overfor et nyt paradigme i socialpsykiatrien. Et paradigme, der stiller krav til os om at omstille og tilpasse driften og tilrettelægge vores indsatser på nye måder. Et paradigme, der fordres af: Den aktuelle politiske og økonomiske agenda En yderligere styrkelse af vores recovery-orientering Behovet for løsninger på tværs 3
Vi skal sætte nye mål, der matcher vilkårene i dette nye paradigme. Mål, der gør, at vi er i stand til at skabe udvikling og forandring hos borgeren, hos pårørende, hos den almene borger i lokalmiljøet, og ikke mindst hos os selv i en brydningstid. Fremadrettet skal vi kontinuerligt og vedholdende tilrettelægge vores tilbud på måder, der bedst understøtter den enkeltes vej til at mestre sit liv ved egen kraft. Vi skal være villige til at tænke nyt og kreativt i opgaveløsningen, nedbryde historiske barrierer og være parate til også at afgive definitionsmagt, hvis vi optimeret skal fremme borgerens recovery og frigørelse fra vores system. Kravene i det nye paradigme fordrer som nævnt i sig selv forandringsparathed, men vi må i centeret også gentagende og indgående spørge os selv om vi nu lever helt op til vores ønske om ligeværdig, afstigmatiserende recovery-støtte. Er vi som professionelle i alle sammenhænge med til at fremme recovery? Eller er der fortsat områder, hvor vi trods gode hensigter mere begrænser eller fastholder mulighederne for bedring? Møder vi altid mennesker med psykiske udfordringer, som vi selv kunne ønske os, hvis vi selv skulle blive ramt? Det skal vi hele tiden kunne spørge os selv og hinanden om! Forandringen starter derfor hos os selv, og hver af os skal være modige reflekterende praktikere, der individuelt og sammen er drevet af positiv nysgerrighed på vores egen praksis og vores kultur. Spørgsmålet om, hvorfor vi gør, som vi gør? skal være en naturlighed. Lykkes vi med autentiske og realistiske positive forventninger og tillid til borgerens og hinandens kompetencer vil vi kunne skabe den udvikling, som det nye paradigme kalder på i vores fremtidige socialpsykiatriske indsats. Fire fundamentale tænkninger i SCS I vores socialpsykiatriske virke i SCS arbejder vi fremadrettet ud fra fire grundlæggende tænkninger, som naturlige, obligatoriske udgangspunkter i vores måde at tilrettelægge vores indsatser på i mødet med borgeren: Recovery-støtte Den socialpsykiatriske indsats i Slagelse Kommune er grundlæggende recovery-orienteret. Recoverytanken har i mere end to årtier haft medvind verden over, og der er valid dokumentation for, at selv mennesker med alvorlige psykiske lidelser kan komme sig. Det er fortsat SCS fornemmeste opgave at inspirere og understøtte den enkelte borgers proces hen imod at komme sig.. og vel at mærke på 4
en måde, som vi selv kunne ønske os at blive støttet, hvis vi blev ramt.. styret af respekt, ligeværdighed, anerkendelse og positiv inspiration. Recovery-støtten har som hovedformål at øge borgerens grad af selvforvaltning og støtte op omkring, at borgeren udvider sine handlemuligheder. Hensigten med støtten er over tid at mindske eller helt eliminere støtten, således at borgeren ved egen kraft kan leve et tilfredsstillende, meningsfuldt liv i sin helhed. Borgerinddragelse og medborgerskab I SCS skal vi skabe de bedst mulige rammer og vilkår således, at den enkelte borger har mulighed for at udvikle kompetencer og potentialer og derved kan spille en aktiv og myndig rolle i eget liv. Vi skal arbejde for at styrke den sociale inklusion og den samfundsmæssige anerkendelse af de borgere, der gør brug af vores tilbud. Vores grundlæggende recovery-orientering fordrer, at borgerne involveres og er medbestemmende både i forhold til eget forløb, men også i forhold til organisering og drift af vores tilbud. Derfor skal vi støtte den enkelte i at være en aktiv medborger, der i vid udstrækning tager ansvar for sit eget liv og for sin omverden. Vi møder derfor borgeren med en forventning om, at han/hun deltager aktivt og bidrager i den udstrækning, det er muligt. En deltagelse, der rækker ud over egen situation og eget liv, og netop bidrager til andres situation og liv, fordi det er selvforstærkende for egen udvikling at hjælpe og bidrage. Vi samarbejder med borgeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af det tilbud/forløb, den enkelte er en del af. Vi er sammen med borgerne optaget af at danne grobund for meningsfulde fællesskaber og netværker, hvor den enkeltes ressourcer kan komme aktivt i spil og udvikles i relationer med andre. Mindsteindgreb I vores socialpsykiatriske indsats inddrager vi og samarbejder med borgeren om den støtte, den enkelte modtager. Vi yder hjælp til selvhjælp med det mindst mulige indgribende tilbud til den enkelte. Vores tilbud skal i videst mulige omfang være midlertidige og kortvarige. Indsatsens omfang skal stå i rimeligt forhold til den virkning, der ønskes og den aktuelle indsats revurderes med faste tidsintervaller. Det betyder, at borgeren hele tiden vil blive ansporet til yderligere at tage ansvar for og aktiv stilling til eget levet liv og de sociale sammenhænge, den enkelte er en del af. Opgaveløsningen i SCS skal derfor tilrettelægges fleksibelt og smidigt således, at medarbejderne kan træde til eller trække sig afhængigt af borgerens overskud og grad af selvforvaltning. 5
Netværk I vores virke har vi en særlig opmærksomhed på borgerens netværk. Intet menneske har godt af at være isoleret og leve en tilværelse alene præget af professionelle relationer. Vi er derfor meget optagede af at styrke den enkeltes sociale inklusion. Der ligger oftest uafdækkede ressourcer i borgerens eget netværk, som kalder på at blive yderligere aktiveret. Samfundet har over de seneste mange år udviklet en kultur, hvor kommunen/systemet i stigende grad er blevet og selv har gjort sig til primært ansvarlige, også i forhold til at yde støtte til borgere med særlige behov. I denne bevægelse er borgerens eget netværk blevet deaktiveret mere og mere, selvom mange netværkspersoner egentlig ønsker at blive aktiveret.. at hjælpe, støtte og bidrage. Det har i flere år været naturligt som professionel at yde støtte til borgeren uden naturligt at indtænke og involvere de mennesker, der er relationelt og følelsesmæssigt forbundet med den pågældende borger. Fremover vil det være både inkluderende og nødvendigt at sætte aktiv involvering af netværket omkring borgeren som en forudsætning for den optimale opgaveløsning. Inkluderende, fordi borger og netværk bringes tættere sammen og nødvendigt også, fordi de offentlige ressourcer fremover kun bliver færre. I SCS arbejder vi derfor med borgernes netværk og indbyrdes netværksdannelse som et naturligt udgangspunkt for den inkluderende recovery-støtte. Strategiens betydning og tilblivelse En samlet strategiformulering for SCS har som organisationens heliotrop 1 afgørende betydning for, at hver enkelt ansat generelt og konkret kan holde sin daglige indsats op imod centerets fælles aftalte retning og (gen)finde mening og energi. Strategi 2015 er en overordnet strategi for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune, som vil være gældende frem til og med 2015. Strategien definerer organisationens retning, værdier, visioner og mål alle set i forhold til den fremtid, vi går i møde fagligt, politisk og økonomisk. Det væsentligste formål med at formulere og dermed tydeliggøre en Strategi 2015 er at skabe en fælles vej for alle aktører i centeret på alle niveauer i en løbende gensidig proces. Uanset, hvor i centeret man er ansat, og hvilken opgave man har, er det hensigten, at strategien skaber retning og mening for det daglige arbejde. 1 Det heliotropiske princip Et centralt element for organisationer er det heliotropiske princip (Shrivastva og Cooperrider, 1987). Det bruges som en metafor for, at mennesket drages mod det energi- og lysfyldte på samme måde, som en solsikke drejer sig mod solen. Lyset er her i overført betydning en fremadrettet og positiv vision af fremtiden baseret på det bedste fra fortid og nutid. 6
Strategi 2015 argumenterer ligeledes for udvalgte indsatsområder, der vil få særlig vægt, ligesom den udfolder, hvilke mål vi vil arbejde efter i den næste 5-årige periode. Vi har i SCS haft en dialogbaseret proces med at skabe Strategi 2015, hvor alle ansatte har været involveret. Vi har bl.a. afholdt en fælles temadag og opgavespecifikke målsætningsdage på alle opgaveområder. Vi har haft en repræsentativ følgegruppe til at følge og kvalificere formuleringen af det endelige produkt, og endelig har strategien været ude i høring hos alle ansatte. Således har de ansattes faglige og metodiske viden og kendskabet til borgernes hverdag, ønsker og behov har været en afgørende medskaber af Strategi 2015. Målsætningerne og de prioriterede indsatsområder i strategien er naturligvis også defineret af andre ydre faktorer. Bl.a. Slagelse Kommunes sindslidendepolitik og udviklingsplan, udviklingsaftalen for CHS og Regionens psykiatriplan er bare nogle af de politiske dokumenter, der spiller aktivt ind på strategiformuleringen. På samme måde er strategien også tegnet af de aktuelle nationale/internationale faglige/metodiske strømninger indenfor socialpsykiatrien. Implementering af Strategi 2015 vil fremadrettet foregå i en fælles strategisk proces i SCS, hvor vi medarbejdere og ledere vil være i tæt løbende dialog om, hvordan strategiens målsætninger og initiativer skal udmønte sig. Det fælles ejerskab af formuleringen af strategien er tillagt stor betydning, og det samme vil være gældende for implementeringsprocessen, og det ser vi som helt afgørende for, at vi lykkes med at nå vores vision og målsætninger. Vi vil derfor sammen være optagede af at gøre vores implementeringsrejse de næste 5 år til en spændende og særlig god rejse, hvor vi i øjenhøjde og med bevidst stolthed arbejder sammen om at nå vores mål. 7
Vision Vi vil være det inviterende, aktive fællesskab Vi vil i udpræget grad involvere og aktivere borgerne og deres netværk i fællesskaber Vi vil være det positivt inspirerende fællesskab som udviklingsplatform for borgerne og deres netværk Vi vil som ansatte være et attraktivt og lærende arbejdsfællesskab Vi vil være et nationalt fyrtårn Vi vil være kendt for vores høje praktiserede faglighed og troværdighed Vi vil være en tydelig inspiration for andre i DK Vi vil præge den socialpsykiatriske debat og udvikling i DK Vi vil være det robuste og udviklingsdynamiske center Vi vil være fagligt og organisatorisk solidt forankret i centeret Vi vil opleves som en tilpasningsdygtig og fleksibel organisation, der matcher de aktuelle behov og tendenser Vi vil være innovative, effektive og modige i vores udviklingsfokus Meget mere end et job Vi vil med bevidst stolthed fortælle andre om vores arbejde Vi vil med vores sprog og handlinger gøre hinanden bedre Vi vil tiltrække, uddanne og fastholde de bedste medarbejdere ved at være en spændende og udfordrende arbejdsplads Vi vil yde en særlig kvalitativ indsats og kendes for vores udtalte socialfaglige medmenneskelighed Vi vil opleves som den særligt gode samarbejdspartner i alle sammenhænge Vi vil leve vores værdier og udfolde dem i alle vores handlinger Mission Vi skaber aktivt håb og muligheder for bedring hos borgere med sindslidelser 8
Hvilke indsatsområder arbejder vi med frem til 2015? Vi har i SCS sammen valgt 5 indsatsområder, der skal have særligt fokus de næste 5 år. De 5 indsatsområder, der er valgt, er et prioriteret koncentrat af de mange gode forslag, der er fremført i processen og konsensus af de drøftelser, der er foregået undervejs. De 5 indsatsområder danner således baggrund og udgangspunkt for både de centrale og de lokale mål og initiativer, der konkretiserer, hvordan indsatsområderne skal udfolde sig i centeret. De 5 indsatsområder er følgende: Borgerinddragelse Synlighed og Tydelighed Fleksibilitet i vores tilbudsvifte Specialisering Samarbejdsdynamo I vores daglige virke i centeret arbejder vi med en bred og nuanceret tilbudsvifte og et grundlæggende fagligt forsvarligt serviceniveau. De fem ovennævnte indsatsområder fremhæves som særlige områder, vi som center vil arbejde målrettet med over de næste fem år. Borgerinddragelse Hvorfor borgerinddragelse? Fordi vi vil være det inviterende aktive fællesskab. Og fordi en invitation til inddragelse og aktiv deltagelse i et fællesskab skaber flere og øgede muligheder for bedring. Ved at inddrage borgerne, hvor det giver mening og i det hele taget have ligeværdige forventninger ud fra den enkeltes forudsætninger, er vi med til at skabe gode vilkår og muligheder for sindslidende og dermed styrke den enkeltes vej mod at komme sig. Borgerne er eksperter i eget liv og kender bedst selv betingelserne for egen udvikling hos dem selv og i lokalmiljøet. En aktiv borgerdeltagelse er vigtig for udmøntningen og kvaliteten af arbejdet med at afstigmatisere dette område, og det er med til at øge borgerens, de pårørendes og netværkets viden om og mulig- 9
hed for at mestre livet med psykiske udfordringer. På denne måde kan vi med borgeren i centrum arbejde for at skabe mere accept og anerkendelse fra omverden af sindslidende mennesker. Borgerne bør også i højere grad integreres på arbejdsmarkedet. En arbejdsidentitet og det at bidrage i et meningsfuldt fællesskab er essentielt for den enkeltes recoveryproces. Tilstedeværelse og aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet kan også være med til at udbrede kendskabet til livet som sindslidende og nedbryde fordomme og barrierer. Inddragelse af borgeren kan også være med til at øge livskvaliteten som et vigtigt led i den enkeltes recoveryproces. På forskellig vis kan inddragelse i vores socialpsykiatriske virke give den enkelte et ansvar og en plads i et meningsfuldt fællesskab sammen med andre. Dette er ofte med til at øge graden af selvforvaltning og selvforstærkende at styrke den enkeltes selvværd. Borgerinddragelse er helt centralt for, at borgeren og ikke mindst borgerens omverden bevarer håbet og troen på, det er muligt at opnå sine personlige mål og spille en aktiv og myndig rolle i eget liv. Synlighed og tydelighed Hvorfor synlighed og tydelighed? Fordi vi vil være et nationalt fyrtårn og styrke meget mere end et job. For at være et fyrtårn må vi være tydelige om det, vi tilbyder og samtidig aktivt handle på at gøre det synligt, vi fagligt kan. Med denne synlighed og tydelighed kan vi bedre sælge vores ydelser, tiltrække attraktive samarbejdspartnere og medarbejdere. En højere grad af synlighed og tydelighed i SCS vil også gøre os mere stolte af vores arbejde, vores profession og af vores arbejdsplads. En høj grad af medarbejdertrivsel og involvering og en stærk faglighed øger kvaliteten i vores socialpsykiatriske virke, og vi bliver endnu bedre til det, vi gør en selvforstærkende proces. Mere synlighed handler om at blive set, om at være til stede og om at øge kendskabet til livet som sindslidende. Vi skal profilere og kommunikere det socialpsykiatriske felt på en måde, hvor vi viser omverden, hvem vi er, hvilke opgaver vi løser og hvordan. En øget synlighed kan også være med til at aftabuisere livet som sindslidende, hvilket kan være hjælpsomt i forhold til at øge graden af social integration for de borgere, vi støtter. En højere grad af tydelighed betyder, at det skal være klokkeklart, at vores indsats gør en fremadrettet forskel. Vi skal relevant kunne dokumentere, hvad vi gør og hvorfor. Vi skal kunne opstille mål for 10
vores arbejde og arbejde målrettet i samarbejde med den enkelte borger. I kraft af en stærk faglighed og et højt refleksionsniveau bør vi altid være i stand til at begrunde, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvilken virkning vores indsats bør føre til. En øget kvalitet vil være en naturlig følge af dette. Fleksibilitet i vores tilbudsvifte Hvorfor fleksibilitet? Fordi vi vil være det robuste og udviklingsdynamiske center. Vi skal være i stand til smidigt og relativt hurtigt at indrette os efter omverdenens behov og udvikle os efter strømninger i tiden både individuelt og som tilbud. Smidighed og fleksibilitet i indsatsen overfor borgeren gør os bedre til at støtte op om den enkeltes behov og understøtte den enkeltes recovery-proces. Vi skal derfor varieret og specialiseret kunne tilbyde indsats til grupper af borgere med mangfoldige og ofte komplekse støttebehov. For at fastholde og styrke den nuværende kvalitet og serviceniveauet i indsatsen, kræver tiden og udfordringerne, at vi som center må retænke, bryde grænser og tænke ud af boksen. Vi skal være gode til at idé- og metodeudvikle og undersøge om den nødvendige støtte kan gives på andre og nye måder. Vi må udvikle vores metoder og skabe mere differentierede, specialiserede og fleksible ydelser. I dette arbejde vil vi undervejs opdage nye veje og metoder i det socialpsykiatriske felt, og borgerne vil opdage at kunne profitere af andre typer indsatser end dem, vi kender i dag. Vi skal som ansatte have den rette indstilling og de fornødne kompetencer i vores organisation til smidigt og fleksibelt at kunne sadle om i indsatsen, når der er behov. Fleksibiliteten gør os også til en mere attraktiv samarbejdspartner og betyder, at vi er på forkant med udviklingen. På denne måde øges vores omstillingskompetence og faglighed og vores organisation vil også blive mere interessant for nuværende og kommende ansatte, som for andre kommuner. Specialisering Hvorfor specialisering? En ansættelse i SCS er meget mere end et job, og vi vil være et nationalt fyrtårn. Ved at have eksplicit fokus på yderligere specialisering og udvikle netop de tilbud, som efterspørges, bliver vi en attraktiv samarbejdspartner og sælgerkommune. Med en bred, 11
men også specialiseret tilbudsvifte, præget af faglig tyngde og omstillingsparathed, gør vi vores organisation mere robust, og vi imødekommer bedre en efterspørgsel fra omverdenen. Vi skal forme vores indsatser på en måde, så den skaber den helt rette forandring for den enkelte borger eller den gruppe af borgere, vi støtter. Det vil kræve, at vi også bevarer og opdyrker de specialer/specialmiljøer, der er behov for, som både er rentable og virksomme, og som kan supplere den brede indsats. Vi må løbende lytte til de kommunale, regionale og landsdækkende efterspørgsler og tilrettelægge vores indsats og organisering i forhold hertil. Samarbejdsdynamo Hvorfor samarbejdsdynamo? Ved at være en inviterende, opsøgende og engageret samarbejdsdynamo kan vi få en central position inden for socialpsykiatrien, både internt/eksternt kommunalt, regionalt og landsdækkende. Vi vil skabe en mere helhedsorienteret indsats overfor borgeren med naturligt flow og stor sammenhæng i ydelserne også når borgeren overgår fra et system til et andet. Derfor skal vi arbejde på at udvikle et formaliseret koordineret samarbejde, der sikrer, at vi kender hinandens opgaver og metoder i de respektive kontekster. Styrker vi samarbejdet med relevante parter, øger vi kvaliteten i indsatsen overfor borgeren og giver systemet større mulighed for at tilbyde det helt rette individuelle tilbud. Regionalt er det besluttet at samle en stor del af de psykiatriske tilbud i Slagelse by, forventet start i 2014. Dette åbner enestående muligheder for at være med til at skabe et nyt samarbejde og være med til at bygge bro ml. socialpsykiatri og behandlingspsykiatri og udvikle samarbejdsformer, der er endnu bedre støtter borgerne i at komme sig. Det er derfor oplagt at udvikle en mere smidig organisering og en mere åben og gensidigt integreret samarbejdsform mellem parterne. Vi skal også fremover styrke samarbejdet med de frivillige organisationer og kræfter. Vi skal sammen med dem finde nye veje i gensidig samskabelse, hvor vi bl.a. styrker det relationelle samarbejde med sindslidendes familier/pårørende samt får etableret netværksbaserede fællesskaber. For at styrke borgernes mulighed for at få et aktivt inkluderet liv i meningsfulde sociale fællesskaber - f.eks. på arbejdsplads eller i en boligforening - er det afgørende, at vi som socialpsykiatri samarbejder med de frivillige og civilsamfundet. I dette samarbejde bør vi gøre en stor indsats for at fortælle de gode historier og være med til at øge den almene borgers kendskab til psykisk sårbare mennesker og styrke den samfundsmæssige rummelighed. 12
Organisation Mål og initiativer Inden for hvert indsatsområde har vi formuleret en række mål og initiativer, der skal bringe os nærmere virkeliggørelsen af vores vision. Fastsættelsen af mål og initiativer sker både på det centrale niveau og lokalt indenfor de forskellige fagområder og tilbud. Resten af strategien er derfor delt op i to hovedafsnit, nemlig de centrale mål og initiativer og de lokale mål og initiativer. 13