Ordinær vintereksamen 2015

Relaterede dokumenter
Ordinær vintereksamen 2015

Reeksamen vintereksamen 2015

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Reeksamen vintereksamen 2015

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Ekstraordinær re-eksamen 2015

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Reeksamen februar 2014

Ordinær vintereksamen 2016/17

Forårseksamen reeksamen

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Modul 1.1 eksamen 2012

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Ordinær eksamen 2017/18

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Menneskets væskefaser

Studiespørgsmål til celler og væv

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Side 1 af 5

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Skriftlig reeksamen august 2017

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Eukaryote celler arbejder

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Skriftlig eksamen april 2017

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Studiespørgsmål til celler og væv

Reeksamen februar 2014

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Skriftlig eksamen juni 2018

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Undervisningsbeskrivelse

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Reeksamen August 2016

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Biologien bag epidemien

Undervisningsbeskrivelse

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august Kl STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Cellen og dens funktioner

Transkript:

Ordinær vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 06-01-2015 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt Side 1 af 14

Denne eksamen består af i alt 80 point. Først vil der være nogle essay opgaver og derefter nogle multiple choice opgaver. Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet efter spørgsmålet. Under de korte og lange essay opgaver er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt. På de sidste sider i dette opgavesæt er 18 multiple choice spørgsmål. Du skal indføre svarene fra disse i skemaerne herunder. (Du behøver derfor ikke aflevere de sidste sider med selve multiple choice spørgsmålene) SVAR SKEMA TIL MULTIPLE CHOICE SPØRGSMÅL: Svarskema til MCQ spørgsmålene sidst i dette opgavesæt Spørgsmål Svar nr 1.1 C 1.2 F 1.3 F 1.4 B 2.1 F 2.2 E 2.3 K 3 E 4.1 D 4.2 D 4.3 L 5 D 6.1 M 6.2 L 6.3 I 7 E 9 8 C 10 9 C Side 2 af 14

1. Anatomisk terminologi (3 point) Hvad er de latinske betegnelser for følgende: 1a: Hoved caput 1b. underarm antebrachium 1c: Underben Crus 2. Ledbevægelser (2 point) Se på billederne nedenfor. 2a: Hvilken bevægelse udføres på det venstre billede, hvor håndfladen vendes opad? Suppination 2b: Hvilken bevægelse udføres på det højre billede, hvor håndfladen vendes nedad? Pronation 3. Organbeskrivelse 3a: I den systematiske beskrivelse af et organ kommer man bl.a. ind på navn, vægt, beliggenhed og klinik. Nævn yderligere fire kategorier man også skal komme ind på? (2 point) Funktion Form Størrelse Farve Overflade og snitflade Konsistens Organets kanter og flader Relationer Struktur Kar- og nerveforsyning (Der skal nævnes 4 af ovenstående for 2 point, 3 korrekte kategorier giver 1 point, ellers ingen point) 3b: Angiv navn på latin, vægt og beliggenhed for venstre nyre: (3 point) Navn: ren sinister Vægt: 150 g Beliggenhed: Retroperitonealt, svt Th12-L3 (krydses af costae XI-XII) Side 3 af 14

4. Immunforsvaret 4a. Nævn to fysiske barrierer mod infektioner (1 point) Intakt hud slim tårer cilier 4b. Nævn 3 cellulære komponenter af det innate immunsystem (2 point) neutrofile granulocytter makrofager NK-celler Mastceller -- Dendritiske celler (2 point for at nævne 3 rigtige, 1 point for at nævne 2 rigtige, hvis der svares T- eller B- celler gives 0 point for denne underopgave) 4c. Benævn på dansk og latin kardinaltegnene på inflammation (2 point) Calor/varme Dolor/smerte Rubor/rødm Tumor/hævelse (Functio laesa/nedsat funktion) Side 4 af 14

5. Membranpotentialet Membranpotentialet er spændingsforskellen over cellemembranen. Hvilepotentialet er omtrendt -70 mv. Beskriv hvordan denne spændingsforskel dannes. (6 point) (Du må gerne tegne) Natrium kalium pumpen pumper 3 Na+ ioner ud for hver 2 K+ ioner ind under forbrug af ATP. Derved opnås en (ille) spændngsforskel. Resten af spændingsforskellen skyldes diffusion af K+ ioner fra cellens indre til ydre igennem K+-kanaler. 6. Fedtsyresyntesen 6A. Hvilket enzym (hvilke enzymer) er ansvarlig for fedtsyresyntesen? (1 point) Fedtsyresyntase/fatty acid synthase 6B. Produktet af fedtsyresyntesen er palmitat. Beskriv og tegn opbygningen af palmitat. (3 point) Mættet fedtsyre med 16 C atomer CH 3 (CH 2 ) 14 COOH 6C. Hvordan kan palmitat modificeres og i hvilke organeller finder disse modifikationer sted? (4 point) Elongering foregår i det endoplasmatiske retikulum Introduktion af dobbeltbindinger foregår i det endoplasmatiske retikulum 6D I hvilket organ foregår fedtsyresentesen primært? (1 point) Leveren Side 5 af 14

7. Aminosyrer (6 point). For aminosyrerne asparagin og aspartat angiv henholdsvis 1-bogstav og 3- bogstavforkortelserne, tegn strukturerne af sidekæderne og angiv om hver af disse er henholdsvis polær/upolær og sur/basisk/neutral : 2 point Aminosyre 1-bogstavsforkortelse 3-bogstavsforkortelse Asparagin N Asn Aspartat D Asp 2 point Aminosyre Asparagin Strukturformel for sidekæderne -CH2-CO-NH2 Aspartat -CH2-COOH 2 point Aminosyre Biokemiske karakteristika Sur/basisk/neutral polær/upolær Asparagin Aspartat Neutral, polær Sur, polær Side 6 af 14

8. Genetik Et ungt par, Amina og Asad, overvejer at få børn. De er begge født i Danmark men af somaliske forældre. Amina ved at hendes storebror lider af seglcelleænimi og dette gør hende nervøs omkring det selv at få børn. Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom, der skyldes en punktmutation i genet for hæmoglobin. Kun personer der har to alleller af det defekte gen bliver syge. Hun er ikke selv syg og det er hendes forældre og hendes lillesøster heller ikke. Der er ingen i Assads familie, der lider af seglcelleanæmi. Han ved dog at i Somalia er hyppigheden 1 ud af 900. 8A. Optegn Aminas stamtræ: (2 point) To rækker af symboler i stamtræet Øverste række fra venstre mod højre: Firkant halvt fyldt forbundet med vandret streg cirkel halv fyldt og med en streg fra midten ned til streg nedenunder hvorpå 3 symboler i anden række hænger. Nederste række fra venstre mod højre: Firkant helt fyldt, tom cirkel med pil, og så tom cirkel 8B. Beregn sandsynligheden for at Amina er bærer og begrund dine beregning: (2 point) Da Aminas bror har Seglcelleanæmi (genotype ss) og forældrene er raske, ved vi at begge forældre har genotypen (Ss). (1 point). Vi kan optegne et Punnett square for at beregne sandsynlighed for at Mia er bærer S s S SS Ss s Ss ss Da Amina er rask, ved vi at hun ikke har genotypen ss, derfor er der 2/3 sansynlighed for at hun har genotypen Aa, og er bærer. (1 point for korrekt beregning) Side 7 af 14

8C. Beregn sandsynligheden for at Asad er bærer og begrund dine beregninger: (2 point) For at beregne sandsynlighed for at Asad er bærer anvendes Hardy-Weinberg Ligningen, som anvendes til at beregne frekvensen af alleler i en population. p = frekvensen af den dominante allel (representeret med S) q = frekvensen af den recessive allel (representeret med s) p + q = 1 For en population i ligevægt gælder at: p2+ 2pq + q2= 1 p2= frekvensen af SS (homozygot dominant) 2pq= frekvensen af Ss (heterozygot) q2= frekvensen of ss (homozygot recessive) 1 ud af of 900 har seglcelleanæmi. q2= 1/900 q = 1/900=1/30 p = 1 q ~ 1 2pq = 2 x 1 x 1/30 = 1/15 Dvs Asad har sandsynligheden 1/15 (0,07) for at være bærer. Der gives point for at kende Hardy Weinberg ligevægten samt 1 point for korrekt beregning 8D. Beregn sandsynligheden for at deres barn bliver sygt og begrund dine beregninger: (2 point) Sandsynlighed for at deres barn for sygdommen er = sandsynlighed for at Amina er bærer x =sandsynlighed for at Asad er bærer x sandsynlighed for at de begge videregiver den syge allel til barnet (1 point for denne forklaring): 2/3 x 1/15 x ¼ = 2/180 = 1/90 ~ dvs knap 1 procent (1 point for korrekte tal) Side 8 af 14

9. Histologiske farvemetoder 9A. Forklar princippet ved immunhistokemi (6 point) Immunohistokemi er en sekundær farvning hvor et antistof bindes til dets antigen i vævet antistoffet påvises ved farvning. En markør som fx et enzym som peroxidase eller en fluorophor, der kan udsende lys af en bestemt farve synliggør antigenet. Der skelnes mellem den direkte og den indirekte metode. Ved den direkte metode vil markøren være bundet til det primære antistof. Ved den indirekte metode vil markøren være bundet til det sekundære antistof. Et primært antistof med affinitet for det antigen vi ønsker at påvise i vævet tilsættes og inkuberes med vævet og binder til antigenet. Ved den indirekte metode bindes et sekundært antistof til det primære antistof, da det sekundære antistof har affinitet for antistoffer af den immunoglobulin type og species som det primære antistof oprinder fra. 9B. Angiv en fordel og en ulempe ved immunhistokemi sammenlignet med traditionel histokemi. (2 point) Fordel: Muligt at påvise et enkelt protein af gangen/meget specifikt, Ulempe: Der kan være problemer med at antistofferne er uspecifikke/ dyr metode/ hvis antigenet er meget lavt udtrykt kan det være svært at finde. Side 9 af 14

10. Embryologi For hver af de første tre uger af embryogenesen, beskriv udviklingen af det, der bliver til moderkage/placenta. (Du må gerne skitsere/tegne) (10 point) Uge 1: Det befrugtede æg (zygoten) udvikles til blastocyst, der består af embryoblast (og blastocoele) omgivet af trofoblast, trofoblasten danner placenta (og fosterhinder). Uge 2: Trofoblasten differentier til to celletyper: Syncytiotrofoblasten, der danner grænsefladen mellem foster og livmoder, og som består at et lag af multinucleære celler. Cytotrofoblasen, som har stor mitotisk aktivitet, og som danner celler, der integreres i syncytiotrofoblasten. I syncytiotrofoblasten dannes hulrum/lakuner, der fyldes af det maternelle blod. Cytotrofoblasten danner primære villi, søjler af celler, der penetrerer ind i det omgivende syncytium Uge 3: De primære villi differentierer til sekundære villi, ved at mesenkym begynder at dannes/gro ind i den centrale del af villi. I slutningen af den tredje uge, dannes de første tertiære villi, ved at der dannes kapilærer i den centrale del af villi. Side 10 af 14

1 Ægte led Ledtyper A. Glideled B. Saddelled C. Kugleled D. Ægled E. Hængselled F. Drejeled Vælg den ledtype, der bedst passer til nedenstående udsagn/billeder: 1.1 Hofteleddet er et eksempel på sådan et led 1.2 I lighed med hængselledet tillader dette led kun drejning omkring én akse 1.3 Albueleddet er et sammensat led, der udover et hængselled også omfatter dette 1.4 I lighed med ægleddet kan dette led også bevæges om to akser 2 Kroppens organsystemer A. Det muskulære system B. Det skeletale system C. Det kardiovaskulære system D. Nervesystemet E. Fordøjelsessystemet F. Urinsystemet G. Respirationssystemet H. Det integumentære system I. Reproduktionssystemet J. Det endokrine system K. Lymfesystemet Vælg fra listen af organsystemer, det der bedst passer til nedenstående udsagn 2.1 Nyren er en del af dette system F. 2.2 Oesophagus er en del af dette system E. 2.3 Dette system er ansvarligt for transport af overskydende væske fra væv K. 3 Transport over cellemembranen. Transport af glukose over cellemembranen imod concentrationsgradienten er et eksempel på: A Osmose B Simpel diffusion C Faciliteret diffusion D Primær aktiv transport E Sekundær aktiv transport Side 11 af 14

4 Cellebiologi Strukturer: A. Nukleus B. Nukleolus C. Frie ribosomer D. Ru endoplasmatisk retikulum E. Glat endoplasmatisk retikulum F. Mitokondrier G. Lysosomer H. Peroxisomer I. Cellemembranen J. Golgiapparatet K. Sekretorisk granula L. Kernemembranen Vælg fra listen af strukturer den, der der bedst passer til nedenstående udsagn 4.1 Struktur markeret med pil 4.2 Sted for syntese af sekretoriske proteiner 4.3 Indeholder porer, der tillader passage af mrna 5 Enzymer. Ofte vil enzymer: A Absorbere fedtsyrer B Tilføre energi til reaktionen C Fungere som buffer D Medvirke i reaktioner hvor hydrolyse finder sted E Bestå af nukleinsyrer Side 12 af 14

6 Organisk kemi Funktionelle grupper: A. methyl B. ethyl C. propyl D. benzen E. benzyl F. phenol G. ether H. ester I. hydroxyl J. amin K. amid L. aldehyd M. keton N. carboxyl Her er vist struktur formlen for aldosteron. Vælg fra listen af funktionelle grupper de, der angives med cirkel: 3 2 1 6.1 Markeret med 1 6.2 Markeret med 2 6.3 Markeret med 3 7 Transport over cellemembranen. Følgende type transport afhænger ikke af transportere: A Osmose B Diffusion C Fagocytose D Exocytose E Alle muligheder fra A-D Side 13 af 14

8 Kodon. I hvilke molekyler vil man kunne finde en anti-kodon A Messenger RNA B Ribosomal RNA C Transfer RNA D Kromosomal DNA E Mitochondriel DNA 9 Protein. Hvad kaldes den proces hvor proteiner dannes på baggrund af mrna. A Reproduktion B Replikation C Translation D Transcription E Modifikation Side 14 af 14