LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM



Relaterede dokumenter
Ordstyrerens køreplan

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

GRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen

Gældende fra den 1. august 2017

Hurup Skoles. Trivselsplan

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

M O B B E P O L I T I K

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi. Begreber:

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Antimobbestrategi for

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

Klassens egen grundlov O M

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Ordstyrerens køreplan

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

SINDING-ØRRE MIDTPUNKT

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Evaluering på Mulernes Legatskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Sikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og for klassen/gruppen. Dermed også styrke den faglige udvikling.

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bogense Skole. Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Bogense Skole afd. Bogense og Kongslund

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Gør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg

"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

Christiansfeld Skole

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Beskrivelse...2 Klassernes hjemmesider og mailadresse Første gang oprette en Google-konto...3 Log ind...4 Fællesmail...5 Mailarkiv...

Digitale Sexkrænkelser

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Der afholdes forældremøder, skole-hjemsamtaler og portfoliosamtaler. Ud over faglig udvikling, tales også om trivsel og fællesskab i undervisningen.

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Principper for: Gældende fra: 1. december 2017 Revideres senest d. 1. december 2019

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Transkript:

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på at bruge dem via et rollespil. Desuden indeholder det mulighed for at gennemføre gentagne trivselsmålinger i klassen, så I kan måle på effekten af samværsreglerne. Materialet kan med fordel bruges inden for det obligatoriske emneområde Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab under kompetenceområdet Sundhed og trivsel. Samværsregler giver øget trivsel Det er en rigtig god idé at lave klassens egne samværsregler, for der er mindre mobning i de klasser, som har samværsregler. Samværsreglerne kan fungere som supplement til skolens antimobbestrategi og kan indeholde helt konkrete aftaler om, hvordan man omgås i klassen, og hvad lærere og elever helt konkret kan gøre, hvis aftalerne ikke bliver overholdt. Forskning viser nemlig, at elevernes trivsel øges, hvis der er klare regler for, hvordan man skal opføre sig, og hvis eleverne får konkrete eksempler på, hvad klassens samværsregler betyder, så de helt konkret ved, hvordan man er en god ven, hvordan man håndterer konflikter osv. Forskningen viser også, at det er vigtigt at arbejde systematisk med samværsregler, og at det er godt at inddrage eleverne aktivt og få en debat i klassen. Endvidere viser forskningen, at det er vigtigt, at forældrene også bliver inddraget. Læringsmål for materialet Eleverne: får viden om, hvor udbredt mobning er på deres egen skole (via en anonym trivselsundersøgelse) får konkret erfaring med at udvikle fælles regler for trivsel og benytte dem i praksis lærer, at alle har ansvar for at blande sig og sige fra lærer at tage moralsk stilling til, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd lærer, hvordan de selv kan bidrage til en positiv kultur i klassen udvikler deres handlekompetence, når deres egne eller andres grænser bliver overskredet. Ovenstående mål kan også bruges til elevernes udviklingsplaner. Materialet indeholder Et webbaseret spørgeskema, som alle elever kan udfylde, og som måler på klimaet i klassen og omfanget af eventuel mobning. Spørgeskemaet udfyldes igen efter to måneder, så I kan se, om samværsreglerne fungerer. Og herefter igen fire måneder senere. En detaljeret forløbsbeskrivelse med forslag til tilrettelæggelse af de enkelte lektioner undervejs i processen, herunder tips til at åbne dialogen mv. (angivelsen af lektioner/tidsforbrug er vejledende og vil variere meget fra klasse til klasse). MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom er en del af kampagnen af samme navn. Kampagnen er udviklet af foreningen YouGlobe med mobbefaglig bistand fra Red Barnet og støtte fra TrygFonden. Kampagnen bygger på den nyeste mobbeforskning. En kort baggrundstekst, der forklarer, hvordan mobning kan forebygges, hvorfor mobning opstår, og hvordan man bedst bekæmper mobning. Her får du desuden Red Barnets råd til, hvordan du håndterer en samtale med et barn, der føler sig mobbet. Hvis der er problemer med mobning i klassen, kan baggrundsteksten udleveres til forældrene i forbindelse med indsatsen for at stoppe mobning. 1/7

Opgaveark til eleverne til deres arbejde med at komme med input til samværsreglerne. Skabelon/plakat til udarbejdelsen og præsentationen af samværsreglerne. Et rollespil, hvor eleverne kan øve sig på at bruge samværsreglerne. Forløbsprocessen kan naturligvis tilpasses den enkelte klasse i forhold til det arbejde, klassen allerede har sat i værk for at forbedre trivslen. På nogle skoler og i nogle klasser vil det eksempelvis give mening at etablere et samarbejde med skolens AKT-personale eller skolepsykologen. Alt efter den enkelte klasses udfordringer og det tidligere arbejde med området kan forløbets længde variere en del, hvorfor tidsintervallerne i den detaljerede forløbsbeskrivelse er vejledende. Materialet lægger op til følgende proces: DEL 1 Opfølgning på dialogmøde. (45-90 min) DEL 2 Præsentation af trivselsmålingens resultater Udarbejdelse af samværsregler. (120 min) DEL 3 Præsentation af de renskrevne samværsregler Rollespil, hvor samværsreglerne øves. (45 min) DEL 4 Information til forældre om samværsregler (forældremøde eller forældreintra). Efter fire måneder og frem: DEL 7 Evaluering af trivslen Løbende opfølgning. Efter to måneder: DEL 5 gentages (45 min) DEL 6 Præsentation af resultater fra trivselsmålingen Dialog om klassens trivsel og samværsreglers effekt. (45 min) 2/7

Processen trin for trin: Du opretter klassen på www.mobbestopsurvey.dk. Herefter får du tilsendt en mail med info om, hvordan eleverne kan udfylde spørgeskemaet om mobning og trivsel. Eleverne udfylder det webbaserede spørgeskema. Du får som lærer resultaterne tilsendt på mail, så du kan se, hvordan det står til med trivslen i klassen. Eleverne præsenteres for resultatet af trivselsundersøgelsen og introduceres til arbejdet med at lave klassens egne samværsregler. Eleverne arbejder i grupper med at formulere indhold til samværsreglerne og regler for, hvad man gør, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Eleverne præsenterer deres arbejde gruppevis. Det hele samles på tavlen, og eleverne debatterer og vælger, hvor meget der skal indgå i klassens samværsregler. Samværsreglerne bliver herefter renskrevet, rammet ind og hængt op i klassen. Der gennemføres en række rollespil, hvor eleverne øver sig på at bruge de nye samværsregler i praksis. Klassens samværsregler præsenteres sammen med skolens antimobbestrategi for forældrene enten på et forældremøde eller på forældreintra. Løbende opfølgning på samværsreglerne. Efter to måneder og igen efter fire måneder kan eleverne udfylde det webbaserede spørgeskema. Du får som lærer tilsendt resultaterne på mail. Løbende opfølgning på samværsreglerne. Klassens samværsregler supplerer skolens antimobbestrategi. Det er lovpligtigt for alle skoler at have en antimobbestrategi, men den er ikke altid tilstrækkelig fyldestgørende. Hvis det er tilfældet på din skole, kan I på mobbestop.dk finde Skabelon til antimobbestrategi - grundskoler : Forløbsbeskrivelse DEL 1 Opfølgning på dialogmøde. Anslået tidsforbrug: 45-90 min. Log on-info, så eleverne kan udfylde det webbaserede spørgeskema (log-info sendes til din mail, når du opretter klassen på www.mobbestopsurvey.dk) I den første lektion følges op på antimobbemødet, hvis I har haft besøg af det. Det kan fx ske med spørgsmål a la: Hvad synes I om mødet? Hvad har I gjort jer af tanker efter mødet? Er der nogle af jer, der har tænkt over, hvordan I synes, I har det sammen her i klassen? Herefter skal eleverne udfylde det webbaserede spørgeskema om trivsel og mobning. Du får som lærer resultaterne tilsendt på mail. 3/7

DEL 2 Præsentation af trivselsmålingens resultater Udarbejdelse af samværsregler. Anslået tidsforbrug: 120 min. Resultaterne fra trivselsundersøgelsen (er blevet tilsendt per mail) Skolens antimobbestrategi (hvis en sådan findes) Bulletpoints til introduktionen til arbejdet med samværsreglerne (findes herunder) Opgavearket (hentes på mobbestop.dk) Skabelon/plakat (hentes på mobbestop.dk) Klassen præsenteres for trivselsundersøgelsens resultater og herefter for skolens antimobbestrategi (hvis en sådan eksisterer). Herefter introduceres de til det kommende arbejde med at lave klassens egne samværsregler. Hovedpointerne er følgende: Vidste I, at I har ret til at gå i skole uden at blive mobbet? I noget, der hedder Børnekonventionen, som Danmark har sagt ja til at rette sig efter, står der, at børn har ret til et godt børneliv. Og et godt børneliv er blandt andet et liv uden mobning. Derfor SKAL de voksne hjælpe jer, hvis I bliver mobbet. Skolen SKAL sørge for, at alle børn har det godt her i skolen. Derfor har skolen en antimobbestrategi. Det er en plan for, hvad de voksne skal gøre for, at alle børn har det godt (skolens strategi præsenteres). Det er rigtig godt, hvis man i klassen har det, der hedder samværsregler. I de klasser, hvor man har samværsregler, er der mindre mobning. Samværsregler er nogle regler for, hvordan vi gerne vil have det med hinanden her i klassen, hvordan vi synes vi skal opføre os over for hinanden, og regler for, hvad vi skal gøre, hvis vi selv eller andre her i klassen bliver behandlet dårligt. I har nemlig også selv et ansvar for trivslen her i klassen. Vi skal lave vores egne samværsregler i klassen, og når vi er enige om, hvordan den skal være, så skriver vi reglerne på et stort stykke papir og hænger op i klassen. Vi skal også præsentere det for jeres forældre, så de kan hjælpe til med, at reglerne bliver overholdt. Om lidt bliver I delt op i grupper. Og så skal hver gruppe arbejde med at komme med forslag til samværsreglerne. I skal arbejde ud fra et opgaveark, jeg deler rundt om lidt, og når I er færdige, skal hver gruppe op og præsentere gruppens forslag for de andre. Eleverne skal nu gruppevis arbejde med at formulere regler/principper for, hvordan de synes, man skal opføre sig over for hinanden i klassen, og hvad man helt konkret skal gøre, hvis man oplever, at der er nogen, der ikke lever op til reglerne. Opgavearket udleveres, og opgaven gennemgås, hvorefter eleverne deles i grupper og påbegynder arbejdet. Eleverne præsenterer gruppevis deres arbejde. Alle gruppernes input samles på tavlen, og det besluttes, hvad der skal med i klassens egne samværsregler. Brug gerne skabelonen/plakaten som en oversigt over, hvad I skal have med i jeres samværsregler. 4/7

DEL 3 Præsentation af de renskrevne samværsregler Rollespil, hvor samværsreglerne øves. Anslået tidsforbrug: 45 min. De renskrevne samværsregler (brug evt. plakatskabelonen på mobbestop.dk) Bulletpoints til introduktion af rollespillet (findes herunder) Rollespillet Evt. en repræsentant fra ledelsen, der kommer ned i klassen og anerkender elevernes arbejde Evt. visning af antimobbefilmen Vis mod (se link nedenfor). De renskrevne samværsregler udleveres til eleverne, gennemgås og hænges op i klassen. Få evt. skolens ledelse til at anerkende elevernes arbejde ved fx at give kage, komme ned og give ros eller lignende. Dette er med til at tydeliggøre vigtigheden af samværsreglerne. I kan også se antimobbefilmen Vis mod fra DR Ultras antimobbekampagne. Filmen handler om at være en god kammerat og sige fra, når man ser andre blive mobbet. Filmen varer to minutter og kan ses her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/2014/11/21/124622.htm Derefter tales med klassen om at huske at bruge samværsreglerne, og eleverne introduceres til rollespillet, hvor de skal øve sig i at bruge de nye samværsregler. Det kan fx ske i vendinger a la: De nye samværsregler betyder, at I måske vil komme i nogle situationer, hvor I skal gøre noget andet, end I plejer og det kan godt være svært. Men det her er jeres samværsregler, som I selv har været med til at lave. Så det er vigtigt, at alle følger de nye regler, og at alle bakker hinanden op i, at reglerne skal følges. Nu skal vi lave et rollespil, hvor vi skal øve os på at bruge de her regler. Så finder vi også ud af, om vi allesammen har forstået reglerne på nogenlunde samme måde. DEL 4 Informere forældre om samværsregler (forældremøde eller forældreintra). Det er vigtigt at præsentere forældrene for samværsreglerne, så de kender dem og kan bakke op om dem. Dette kan fx gøres til et forældrearrangement, hvor samværsreglerne gennemgås, eller hvor eleverne gruppevis fremlægger dem. Alternativt kan samværsreglerne lægges på forældreintra med besked om, hvorfor de er vigtige for forældrene at kende til og bakke op om. 5/7

Efter to måneder: DEL 5 gentages. Anslået tidsforbrug: 45 min. Log on til eleverne (fås ved at du logger ind på mobbestopsurvey.dk) Vi anbefaler, at I måler på trivslen i klassen igen efter to måneder og igen efter fire måneder, ved at eleverne udfylder det samme spørgeskema igen. Du vil modtage en mail, der husker dig på dette. DEL 6 Præsentation af resultater fra trivselsmålingen Dialog om klassens trivsel og samværsreglernes effekt. Anslået tidsforbrug: 45 min. Resultaterne fra de to trivselsmålinger (for at se om der er sket fremskridt med trivslen) Evt. spørgeguide (findes herunder). Resultaterne fra trivselsmålingen præsenteres for eleverne, herunder om trivslen er blevet forbedret siden første trivselsmåling. Herefter tages en dialog i plenum om samværsreglernes effekt. Snakken kan tage udgangspunkt i denne spørgeguide: Kan I huske, hvad der står i samværsreglerne? Hvordan går det med at overholde samværsreglerne? Synes I, at samværsreglerne har hjulpet? Er det blevet nemmere at blande sig og sige fra, hvis nogle bliver mobbet? Er det blevet nemmere at tage fat i en voksen? Synes I, at I selv og jeres kammerater lever op til samværsreglerne? Synes I, at de voksne lever op til samværsreglerne? Hvis der fortsat er mobning eller problemer med trivslen, er det vigtigt at gøre en ny indsats. Måske skal der kobles en AKT-lærer eller skolepsykolog på. En del kommuner har også et eller flere tilbud, man kan bruge. Børns Vilkårs Skoletjeneste har også antimobbekonsulenter, og Red Barnet anbefaler flere forskellige på blandt andet sikkerchat.dk. 6/7

Efter fire måneder og fremefter: DEL 7 Evaluering af trivslen Løbende opfølgning For at samværsreglerne får en effekt, er det vigtigt løbende at tale om dem og henvise til dem, når der opstår situationer, der gør det relevant. Men det er også vigtigt helt systematisk at afsætte tid til at tale med klassen om dem. Det anbefales at tage denne snak, efter den første måned er gået og derefter rutinemæssigt hver tredje måned. 7/7