Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20

Relaterede dokumenter
Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Krigen Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Dybbøl Banke Matematik trin 2

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Dybbøl Banke Matematik trin 2

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920

Spørgsmålsark til 1864

Bog for bog: Dansk national identitet

Emne: Hvem tror du, at du er? Identitet

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, , Embedbog LK Undervisningsplaner etc. fortsat

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Religion og kollektiv erindring. Inspirationsdag for gymnasielærere 28. april 2016

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

De Slesvigske Krige og Fredericia

Bag om. God fornøjelse.

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i og

Undervisningsbeskrivelse

MALLEBROK et undervisningsmateriale...

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom

1864 Lærervejledning og aktiviteter

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger. Forberedelsesmateriale

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom

Moduloversigt for national identitet-forløb

Valdemarsmøder i Vordingborg den (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Undervisningsbeskrivelse

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling

Vejledning til underviseren

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

Undervisningsbeskrivelse

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Undervisningsbeskrivelse

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Efter Krigens følger på kort og langt sigt

GUIDEDE TURE I FREDERICIA

Nr Persillekræmmeren Krigen

Nyhedsbrev april 2011 Kommende arrangementer

Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger

Litteraturhistorie. 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: "Modul 4: Litteraturhistorie"

ENVINA Vandløbsfaglig møde

Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian

Undervisningsbeskrivelse

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann.

Koncentrationslejren Husum-Schwesing Studier af en udelejrs fangesamfund, juridiske konsekvenser og sene erindringskultur

2. Nationalfølelse og fællessang I 1800-tallet begyndte forestillingen om nationen og det nationale fællesskab over hele Europa at få afgørende

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Slesvigs nordgrænse Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark Danmark besat af Nazityskland

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Genstandsfortællinger, erindringskort og lærebøger i sten

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

KNIPLERSKER, KRÆMMERE OG KNIPLINGS HANDLERE

Undervisningsbeskrivelse

Opgaver til Bliver der krig?

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for klasser

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Kan billedet bruges som kilde?

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

J.P. Jacobsen og kunsten

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Kulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

Jelling NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

EMU Kultur og læring

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

200 skuespillere og statister genopfører

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Stine Wiell: Kampen om oldtiden nationale oldsager siden I 2000 udgav Museumsrådet for Sønderjyllands Amt en bog med titlen Kampen om oldtiden.

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Istedløvens lange rejse

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

P.S. Krøyer - sikken fest!

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for skoleåret

NYE STEMMER Vi er ikke indvandrerkunstnere. Vi er individer Af Mette Trudsø Susanne Sayers Mandag den 24. august 2015, 05:00

En fortælling om at rykke grænser og skabe fællesskab

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Transkript:

Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet 30 Striden om dansk eller tysk sprog 34 Sprogpolitik i Slesvig 40 Sprogpolitik i Danmark 42 Rigsdansk, rigssprog og rigsmål 46 Modersmålet i litteratur og billedkunst 49 Sproget som del af kulturel identitet 54 Sproget som nationalt symbol 55 Fædrelandssange 59 Folkelig fællessang 60 National fællessang gennem 1800-tallet 63 National fællessang gennem 1900-tallet 68 Højskolesangbogen 78 Arbejdersangbøger 83 Den blaa Sangbog og de forbudte sange 87 Kongesangbogen 92 Fædrelandssange som nationale symboler g5 http://d-nb.info/1027646220

6 INDHOLD 3. HISTORIEN DEN FÆLLES OPRINDELSE Guder og helte 101 Den nordiske mytologis renæssance 102 Nordisk mytologi i 1800-tallet 103 Nordisk mytologi i 1900-tallet 109 Danske sagnhelte 114 Sagnhelte i 1800-tallet 115 Sagnhelte i 1900-tallet 118 Guder og helte som nationale symboler 120 Gravhøje og stendysser 123 Naturromantikkens gennembrud 124 Gravhøje og stendysser i 1800-tallet 125 Gravhøje og stendysser i 1900-tallet 129 Oldtidshøje og stendysser som nationale symboler 138 Guldhorn, lurer og andre oldsager 141 Guldhornene fra Gallehus 142 Adam Oehlenschlågers digt 143 Guldhornene som symbol på det danske 145 Lurer fra oldsager til nationalinstrumenter 150 Lurer som smørmærke og nationalpolitisk signal 154 Striden om de slesvigske oldsager 158 Oldsager som nationale symboler 161 Lejre og Jelling 165 Lejre som Det Danske Riges vugge 166 Var Lejrekongerne hunnere? 169 Den fortsatte debat om Lejre 171 Jellingmonumenterne 173 Undersøgelser og udgravninger 176 Hvem ejer fortidsminderne? 180 Nationalhistorie og verdens kulturarv 183 Udblik 187

INDHOLD 7 FORSVARET AF TERRITORIET Danevirke og Danebod 193 Voldanlægget Danevirke 194 Danevirke som symbol på danskhed 195 Danevirke i Treårskrigen 1848-1850 197 Thyra Danebod - den første kvinde i danmarkshistorien... 198 Landsmoderen i digt og billedkunst 200 Danevirke i 1864-krigen 206 Danevirke som symbol efter 1864 2og Et sikkerhedspolitisk monument 215 Anden fra '48": Den tapre Landsoldat og Den lille Hornblæser 217 Danske landsoldaters ringe ry 217 Ånden fra 48" 221 Den tapre Landsoldat i digt og billedkunst 227 Den tapre Landsoldat i eftermælet 232 Den lille Hornblæser 236 Virkeligheden bag heltedigtet 240 Den lille Hornblæser i musik og billedkunst 241 Den lille Hornblæser i eftermælet 244 Dybbøl og 1864 245 Dybbøl Banke i Treårskrigen 246 Dybbøl Skanser i 1864-krigen 248 Dybbøl i tiden under tysk styre 1864-1920 256 Dybbøl under dansk styre fra 1920 262 Historieformidlingen af Dybbøl Banke 272 Dybbøl som identitetsmæssigt forankringssted 274 Frihedskampen 1940-1945 277 Traditionen om den fælles frihedskamp 279 Kampene den 9. april 1940 282 Kong Christian 10. som symbol 285 Kongeemblemet - et symbol under forvandling 287 Frihedskæmperarmbindet 291 Frihedssangene 293 Mindesmærker for frihedskampens ofre 296 Lysene i vinduerne den 4. maj 304 Frihedskampen som et entydigt symbol 306

8 INDHOLD ANDRE IDENTITETSSKABENDE BEGIVENHEDER Landboreformerne 311 Myte og virkelighed 311 Landboreformerne i erindringskulturen 314 Landboreformerne som nationalt symbol 323 Slaget på Reden 325 Myte og virkelighed 326 Slaget på Reden i erindringskulturen 331 Slaget på Reden som nationalt symbol 338 Genforeningen 339 Virkelighed og myter 341 Genforeningen i erindringskulturen 348 Genforeningen som nationalt symbol 353 4. LANDET Nationale landskaber 357 Fra patriotisk til nationalt landskabssyn 358 Det nationale landskab i malerkunsten 364 Landskabet som voksested for folket 371 Det nationale landskab i fredningen 376 Det nationale landskab som konstruktion 379 Nationale planter 381 Egen 381 Bøgen 3 8 5 Valg af nationalplanter 1936-2000 388 Udblik 392 Nationale dyr 395 Lærken 396 Svanen 400 Nældens takvinge 402 Udblik 404

INDHOLD 9 5. NATIONENS INKARNATIONER Holger Danske 4 7 Holger Danske som europæisk kriger 407 Holger Danske som dansk skytshelt 411 Inkarnationen af det danske 414 Holger Danske i sidste halvdel af 1800-tallet 421 Slumrende folkehelte i andre lande 424 Holger Danske i billedhuggerkunsten 426 Holger Danske som symbol i 1900-tallet 42g Fordanskning af europæisk kulturgods 441 Moder Danmark 443 Symbolets oprindelse 443 Moder Danmark-symbolet i første halvdel af 1800-tallet.... 446 Indvandreren, der skabte nationens symbol 450 Moder Danmark i litteratur og billedkunst 1850-1920 454 Europæiske søstre 463 Moder Danmark-symbolet 1920-1945 465 Moder Danmark-symbolet i sidste halvdel af 1900-tallet.... 477 Skjoldmø som fædrelandssymbol 479 Niels Ebbesen 481 Fakta, kilder og den ældste tradition 482 Niels Ebbesen-traditionen i 1800-tallet 484 Niels Ebbesen-traditionen i 1900-tallet 494 Niels Ebbesen som symbol og tidsspejl 499 Nationale helte 501 Helte i litteratur og billedkunst 504 Helte i idræt og sport 507 6. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Udvikling og brug af uofficielle symboler 1830-2000 513 Sammenkoblingen af stat og nation fra midten af 1800-tallet. 515 Officiel brug af uofficiel symbolik 520 Nationalsymbolik og nationalkultur 522 Banal nationalisme" 525

10 INDHOLD Perspektivering 529 Fra etnisk gruppe til nation 531 Byggesten i nationale identiteter 535 Behovet for fællesskab 538 SUMMARIES Summary Volume 1 545 Summary Volume 1 565 NOTER 5 8 5 OVERSIGT OVER ILLUSTRATIONER 630 KILDER OG LITTERATUR 633 REGISTRE Personregister 671 Stedregister 691 Sagregister 703 Seriefortegnelse 7*9