Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? UNGENYT Fra 1. januar 2007 bliver det danske sundhedssystem ændret, og ansvaret for kronisk syge patienter bliver lagt i nye hænder. Lungenyt har set på hvad strukturreformen betyder for sundhedsvæsenet og for de lungesyge. NR. 4 2006 DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD TEMA: STRUKTURREFORMEN RÅD TIL KOL-PATIENTER: LÆR AT STYRE DIN ANGST KAN FISKEOLIE HJÆLPE MOD KOL OG ASTMA? LUNGELINIEN GIVER RÅD TIL LUNGESYGE
INDHOLD Tema: Lungesyg efter strukturreformen 4-11 Kort nyt 12-13 Lær at styre din angst 14-15 Lungelinien giver svar til lungesyge 16 Kan omega-3 fra fisk hjælpe mod KOL? 17 Nyt fra lokalforeningerne 18-19 Støt Lungeforeningens arbejde: Bagsiden Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Hanne Loop DANMARKS LUNGEFORENING Administration Danmarks Lungeforenings hovedkontor er åbent for henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 9.00-15.00 Herlufsholmvej 37, DK-2720 Vanløse Telefon +45 38 74 55 44. Fax: +45 38 74 03 13. Giro: 757-2700 info@lunge.dk, www.lungeforening.dk Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Kristensen Telefon +45 75 11 50 03 Fax: 75 11 79 03 kystsanatoriet@mail.tele.dk LOKALFORENINGER: Lokalforeningen for Frederiksberg Formand: Flemming Brank, MFK Grøndalsvej 38, st. tv., 2000 Frederiksberg brank@frederiksberg.dk Lokalforeningen for Københavns Amt Formand: Nina Berrig Syvhøjvænge 133, 2625 Vallensbæk. Telefon 43 64 37 60 berrig@inet.uni2.dk Lokalforeningen for Nordjyllands Amt Formand: Carl Nielsen Frederikshavn-Skagen Sygehus, Medicinsk afdeling, 9900 Frederikshavn Lokalforeningen for Storstrøms Amt Formand: Edvard Traberg Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing. Telefon 54 43 33 38 edvardtraberg@hotmail.com Lokalforeningen for Sønderjyllands Amt Formand: Birte Thyssen Mariavænget 2, 6520 Toftlund. Telefon 74 83 14 21 ba.thyssen@toftlund.net Lokalforeningen for Vejle Amt Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle. Telefon 75 82 12 66 mmt@noerre.dk Lokalforeningen for Århus Amt Formand: Eva Ryberg Ålundsvej 14, 8250 Egå. Telefon 86 74 10 01 ery@ag.aaa.dk PU alluutinik AKiuiniaqatigiiffik (Grønlands Lungeforening) Formand: Redaktør, fagkonsulent Abia Abelsen Tuapannaguit 52, 3900 Nuuk. Telefon (299) 32 87 57 Fax: (299) 32 21 22 (arb.) aama@greennet.gl Føroya Lungnafelag (Færøsk Lungeforening) Formand: Landsstyrekvinde Helena Dam a Neystabø Børkugøta 29, FO-100 Tórshavn Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Brian Kalleshave Tibirkegade 13. st. th., 2200 København N. Telefon 35 39 99 16 brian.kalleshave@mail.tele.dk www.sarkoidosenet.dk LTX VEST Lungetransplantationskomitéen i Vestdanmark Sygeplejeske, Louise Brink Christensen Tlf. 89 49 22 08 brink@as.aaa.dk LTX ØST Lungetransplantationskomitéen i Østdanmark Næstformand: Poul Duckert Tlf. 2579 7181 fam.duckert@get2net.dk 2 LUNGENYT nr. 4 2006
Lungesyg efter strukturreformen Fra 1. januar 2007 træder den meget omtalte struktur-reform i kraft i Danmark. Det betyder, at vi i stedet for 16 amter og 273 kommuner, får 5 store regioner og 98 kommuner. Men strukturreformen lægger også sundhedssystemet helt om, så både ansvar for og tilbud til kronisk syge patienter bliver ændret. De fem nye regioner får ansvaret for hospitalsbehandlingen, mens ansvaret for forebyggelse og rehabilitering flyttes ud i de nye kommuner. I Danmarks Lungeforening er vi meget optagede af, hvad strukturreformen kommer til at betyde for lungesyge landet over. Målet med reformen er forbedringer i forebyggelse og behandling, men der er også en risiko for, at reformens 3 aktører - kommuner, regioner og praktiserende læger - ikke løfter i flok, så lungepatienter i stedet tabes på gulvet. Derfor stiller vi i dette nummer af Lungenyt skarpt på, hvad strukturreformen betyder for dig med lungesygdom. Og vi holder et vågent øje med strukturreformen fremover, for at sikre, at lungesyge oplever en forbedret behandling af det danske sundhedsvæsen. Angsten for åndenød Som patientforening for alle lungesyge i Danmark, ønsker vi at give patienterne gode råd og brugbar information om et bedre liv med kronisk lungesygdom. Vi sætter derfor også i dette blad fokus på livet som lungesyg. Mange KOL-patienter mister en del af deres livskvalitet ikke alene på grund af selve sygdommen, men også på grund af den angst som ofte følger med. Det kan være angst for åndenød, for fremtiden og for døden. Vi har snakket med en rehabiliterings-sygeplejerske om, hvordan man kan få det bedre med sin sygdom ved blandt andet at blive bedre til at kontrollere sin angst. Charlotte Fuglsang Direktør LUNGENYT nr. 4 2006 3
TEMA: Lungesyg efter strukturreformen AF journalist Helle Jørgensen FOTO: Hanne Loop SUNDHED OG BEHANDLING PÅ NYE VILKÅR Strukturreformen lægger sundhedssystemet helt om, så både ansvar for og tilbud til kroniske syge patienter ændres radikalt. Målet er at sikre højere kvalitet i både forebyggelse, behandling og genoptræning af bl.a. KOL-patienter. Men risikoen for at tabe de syge mellem reformens tre aktører kommuner, regioner og praktiserende læge er også til stede. Og hvordan fremmes f.eks. KOL-patienternes interesser på et opmærksomhedsmarked, hvor stærke patientforeninger mere end nogensinde slås om de offentlige midler og politikernes interesse for netop deres medlemmer? I temaet ser Lunge-Nyt nærmere på strukturreformen og dens konsekvenser for folk med lungesygdomme 4 LUNGENYT nr. 4 2006
LUNGENYT nr. 4 2006 5
TEMA: Lungesyg efter strukturreformen Strukturreformen vil sikre højere kvalitet i både forebyggelse, behandling og genoptræning af bl.a. KOL-patienter, lover formand for Danske Regioner, Bent Hansen Flere og bedre TILBUD til KOL-patienter Hvordan skal den kommende strukturreform forbedre tidlig opsporing, forebyggelse og behandling af lungesyge? Bent Hansen (S), der er nyudnævnt formand for Danske Regioner, og en af hovedkræfterne bag reformen, er ikke i tvivl: Man skal samle eksperterne på færre og større enheder, og samtidig give kronisk syge flere og bedre tilbud om opfølgning lokalt. Det er i hvert fald et klart mål for Bent Hansen, at reformen skal medføre reelle forbedringer. - Dét her er ikke struktur for strukturens skyld. Vi skal opnå klare kvalitetsforbedringer i de tilbud, vi bl.a. giver kronisk syge i dag, understreger Bent Hansen. Forskelsbehandling skal væk Inden man når så vidt, skal et stort puslespil først falde på plads. Opgaverne i sundhedsvæsenet omfordeles, så sygehusene fremover skal tage sig af den egentlige behandling, mens kommuner og praktiserende læger sammen skal sørge for, at f.eks. KOL-patienter får de rigtige tilbud om genoptræning, vejledning og kontrol i deres eget nærområde. Det skal ske via de nye, kommunale sundhedscentre og ved at give patienterne større adgang til f.eks. kontrol og vejledning i eget hjem. - I dag er der alt for stor forskel i de tilbud, som kronisk syge får rundt om i landet, erkender Bent Hansen. Den uensartethed skal væk, så det ikke er geografien der, afgør, om man får de bedste tilbud. Med den nye struktur skal vi sikre, at alle får de bedste tilbud uanset om de bor i København eller Ringkøbing. Det lyder jo godt på papiret, men mange patienter gruer for, om teorien kan holde i virkeligheden. For med langt flere aktører på sundhedsscenen, kan patienterne risikere at falde ned mellem to stole. Og når opgaverne omfordeles, bliver det nemt et spørgsmål om, hvordan henholdsvis regioner og kommuner prioriterer pengene. - Jeg forstår godt, at man er nervøs ved udsigten til, at det kendte laves om, siger Bent Hansen. Men det skal stå helt klart, at de syge ikke skal blive økonomiske kastebolde i den nye struktur. Sikre sundhedsaftaler Den sikkerhed skal bl.a. opnås gennem de såkaldte sundhedsaftaler, som de enkelte kommuner skal tegne med deres region. I sundhedsftalerne skal det beskrives helt klart, hvordan man i fællesskab løser opgaven med at sikre det gode patientforløb i et samspil mellem praktiserende læge, sygehus og de kommunale tilbud om genoptræning. Sundhedsaftalerne skal godkendes i Sundhedsstyrelsen og gælder så tre år frem, før de evalueres. - Kravet til sundhedsaftalerne er, at de skal være detaljerede og præcise. Det er heldigvis i alles interesse, og dermed sikrer vi også, at ingen patienter bliver tabt mellem to stole, mener Bent Hansen og tilføjer, at andre også må ind og være med til at sikre, at kvaliteten og sammenhængen er i top. - De første sundhedsaftaler bliver måske bredere end dem, vi gerne vil ende med at have. Men der er det så vigtigt, at også specialafdelinger, speciallæger og patientforeninger følger godt med og råber vagt i gevær, hvis de mener, tilbuddene halter eller skal ændres. Bedre tilbud betaler sig På KOL-området er han dog ikke specielt bekymret for, om f.eks. forebyggelses- og den såkaldte rehabiliteringsindsats vil blive prioriteret. - KOL er en sygdom, som ikke bare belaster patienten og hans familie. Den koster også samfundet dyrt i form af medicinudgifter, hyppige indlæggelser og meget behandling. Så her er der da helt klart et stort incitament til at satse på mere forebyggelse og intensiv rehabilitering. Det betaler sig simpelthen, mener regionsformanden. 6 LUNGENYT nr. 4 2006
HVEM SØRGER FOR SUNDHEDEN FREMOVER? Når strukturreformen træder i kraft 1. januar 2007, omfordeles opgaverne i sundhedsvæsenet. Kommuner, regioner og praktiserende læger skal i et ændret samarbejde sikre patienter og kronisk syge bedre og mere helhedsorienteret behandling og rehabilitering, end de formår i dag. De nye regioner får ansvaret for hospitalsbehandlingen, mens ansvaret for forebyggelse og rehabilitering flyttes til de 98 kommuner. Fordelingen af opgaver og ansvar efter årsskiftet ser sådan ud: Regionerne har ansvar for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Kommunerne får ansvar for den forebyggelse, pleje og rehabilitering, der ikke foregår under indlæggelse. Arbejdet skal bl.a. ske i de nye, kommunale sundhedscentre. Praktiserende læger skal sørge for, at udskrevne patienter og kronisk syge visiteres til de kommunale tilbud om genoptræning, vejledning m.m. Sundhedsstyrelsen skal sikre en styrket landsdækkende koordinering og en bedre samling af den allermest specialiserede behandling. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. (Kilde: Indenrigsministeriet om strukturaftalen på sundhedsområdet) f.eks. vejledning og træning på de kommende, kommunale sundhedscentre. - Sundhedscentrene skal være et tilbud til de svage og syge, og derfor bliver de praktiserende læger i høj grad krumtappen for, om de bliver det tilbud til de kroniske patienter, som vi ønsker. Netop det tætte samarbejde mellem de lokale læger og centrene skal sikre de kroniske patienter en nemmere adgang til ekspertise og tilbud som vedrører netop deres sygdom og genoptræning. - Jeg forstår godt, at man er nervøs ved udsigten til, at det kendte laves om. Men det skal stå helt klart, at de syge ikke skal blive økonomiske kastebolde i den nye struktur, siger Bent Hansen I behandlings- og patientkredse diskuterer man ofte, om der findes et såkaldt sygdomshierarki, hvor f.eks. lungekræftpatienterne er løbet med al opmærksomheden og pengene på lungeområdet. Men det hierarki anerkender Bent Hansen ikke. - Men det er klart, at stærke patientforeninger er dygtige til at sikre netop deres gruppe stor opmærksomhed. Derfor er det også vigtigt, at flere får en større viden om KOL, så fordommen om, at det udelukkende er rygere og folk med lave indtægter og korte uddannelser, der får KOL, brydes ned. For man skal have en ordentlig behandling, når man er syg, uanset sygdommen, fastslår han. Læger er krumtappen I hans vision bliver det i høj grad de praktiserende læger, der skal sikre, at KOL-patienterne får adgang til den rigtige pleje og genoptræning lokalt. For det er de praktiserende læger, der skal visitere udskrevne eller egne patienter til Gulerod for KOL-fokus At måske ikke alle praktiserende læger har tilstrækkelig viden på KOL-området, kan øget videndeling og efteruddannelse rette op på, mener Bent Hansen. Og så er han parat til at give lægerne en økonomisk gulerod for at fokusere mere på KOL. - I den nye overenskomst mellem amterne og lægerne har vi netop aftalt en øget indsats for de patienter, som har sukkersygetypen Diabetes 2. Her får lægerne en fast, god pris for at give patienterne et udvidet tilbud om at følge og behandle deres sygdom efter nogle klare retningslinjer. Og der er enighed blandt praktiserende læger og Danske Regioner om at overveje en tilsvarende ordning for KOL-patienterne, når overenskomsten skal fornyes næste gang i 2009, fastslår regionernes formand LUNGENYT nr. 4 2006 7
TEMA: Lungesyg efter strukturreformen AF Helle Jørgensen, foto Hanne Loop Større livsglæde med lokal hjælp Fra 1. januar 2007 overtager kommunerne ansvaret for en del af rehabiliteringen i Danmark. Vi har besøgt et kommunalt sundhedscenter, der allerede nu tilbyder KOL-patienter nye og nære tilbud om f.eks. genoptræning, kostvejledning og fornyet social kontakt. Udefra ligner sundhedscentret på ydre Østerbro i København en anonym, kommunal administrationsbygning. Men indenfor i det høje, blågrå hus er håndværkere i fuld gang med at hive gamle gulve op, male og fjerne vægge. For her er det ikke bilag og regnskaber, der er i fokus. Derimod er det tilbud om bl.a. træning, kostvejledning, rygestop og socialt samvær til bydelens 82.000 indbyggere. Nyt kommunalt tilbud Sundhedscenter Østerbro åbnede allerede i foråret 2005 og er forløberen for de nye, kommunale sundhedscentre, som de kommende år slår dørene op rundt om i landet. Foreløbig er de oprettet for en to-årig forsøgsperiode. I den tid skal de bevise deres duelighed som et centralt tilbud om tidlig opsporing og forebyggelse af store folkesygdomme som f.eks. KOL og Type 2 diabetes. Men centrene skal også fungere som den omsorgsfulde og helhedstænkende hjælper, der skal støtte kronisk syge i at leve bedst muligt med deres sygdom. Konkret betyder det, at de praktiserende læger kan henvise deres patienter til f.eks. fysisk træning, rygestopkurser eller forløb med undervisning i håndtering af den konkrete sygdom, så livet for den enkelte bliver rarere og bedre trods sygdommen. Langt hen ad vejen flyttes den nuværende genoptræning i udvidet forstand fra sygehusene til de nye centre. 8 LUNGENYT nr. 4 2006 Styrke den enkelte Leder af Østerbro-centret er Danmarks Lungeforenings ene næstformand, lungesygeplejerske Eva Borg. Og hendes mission er helt klar: - Vores tilgang er at styrke den enkelte, så han eller hun kan genfinde glæden ved livet trods de vanskeligheder, som f.eks. KOL giver. Vi griber det meget individuelt an, for det kan være vidt forskelligt, hvad hver især synes er bedre livskvalitet. Men alle kan f.eks. have glæde af at vide mere om rigtig brug af medicin, åndedrætsteknikker og ikke mindst mødet med andre ligestillede, siger Eva Borg. Hendes erfaring er, at jo mere den enkelte ved om sin sygdom, desto bedre kan han eller hun tackle sin sygdom. Og den form for personlig sikkerhed giver, sammen med fysisk træning, et større overskud i hverdagen. Østerbros i alt 52 praktiserende læger, som kan henvise patienter til centret, har da også luret fidusen. I begyndelsen gik det trægt, men i dag har næsten ni ud af 10 læger benyttet sig af lejligheden til at henvise patienter til de tilbud, centret har. Det er Eva Borg glad for. For hun vurderer, at langt de fleste er mere glade og ovenpå efter et forløb på centret, end da de kom ind ad døren første gang. Ud af isolationen Siden centrets åbning i april sidste år har omkring 100 KOL-patienter været forbi for at benytte sig af nogle eller alle centrets tilbud.... fortsættes på side 10 - Tilbuddene fra Sundhedscentret til læger og patienter på Østerbro er blevet virkelig godt modtaget af begge parter, fortæller centerleder Eva Borg
Et rigtig godt tilbud Aktiviteterne på Østerbro Sundhedscenter har åbnet øjnene for både læger og KOLpatienter, mener tre brugere Elly Brodersen, Egon Christensen og Lis Parbst har alle en KOL-diagnose og benytter sig flittigt af de tilbud, som Sundhedscenter Østerbro har givet dem. De er alle henvist af egen læge, og det er der stor tilfredshed med. - Det er fantastisk godt med sådan et lokalt tilbud, mener 78-årige Egon Christensen, der efter to hjertestop, og siden diagnosen for KOL, gerne vil yde en indsats for at have det bedst muligt. - Man kan blive helt høj af sådan en omgang fysisk træning, som den vi laver her, mener han og de to andre nikker. - Selvom jeg kun har været med til træningen tre gange, synes jeg, at jeg kan gå lidt bedre. I hvert fald er jeg meget glad for at komme her og er blevet friskere og tør mere end tidligere, siger 84-årige Elly Brodersen, der ellers også har haft problemer med uventede fald. Med sine 62 år er Lis Parbst den yngste af de tre. Som Elly Brodersen har hun været hårdt ramt af lungebetændelser i vinterens løb og fik først for nylig en KOL-diagnose. Før talte hendes læge aldrig om rygning. Men det ændrede sig brat. - Jeg er helt sikker på, at hun har været på kursus her på centret, for pludselig satte hun ind med lungefunktionsmålinger, røntgen og henvisning hertil. Og det er jeg meget glad for, siger Lis Parbst, der har tænkt sig snart at gøre brug af centrets tilbud om hjælp til rygestop Elly Brodersen Lis Parbst Egon Christensen LUNGENYT nr. 4 2006 9
TEMA: Lungesyg efter strukturreformen FAKTA OM SUNDHEDSCENTER ØSTERBRO Sundhedscenter Østerbro i Randersgade er etableret i foråret 2005 af Københavns Kommune i samarbejde med H:S Bispebjerg Hospital og områdets 52 praktiserende læger. Til centret er knyttet en række sundhedsfaglige medarbejdere sygeplejersker, fysioterapeuter, en klinisk diætist og en rygestopinstruktør. To tredjedele af dem er over 65 resten er yngre. Eva Borgs erfaring er, at de fleste starter med f.eks. fysisk træning men hurtigt efterspørger de andre tilbud om kostvejledning m.m. Lokalforeningen for Københavns Amts under Lungeforeningen bruger også lokalerne til jævnlige netværksarrangementer for KOLsyge og deres pårørende. Her drøfter man alt fra familieliv til rejser og motion, og møderne trækker rigtig mange til, siger Eva Borg: - Mange KOL-patienter giver udtryk for, at de føler sig ensomme. Men her kan de få hul på fornyet social kontakt og alene dét at få brudt ensomheden, er livgivende og udviklende. Samtidig er det en indsats, der betaler sig, for dem man lærer at kende her, bor sjældent mere end et par kilometer fra én selv. Det gør det meget nemmere at holde kontakten. Tilbud betaler sig For at blive henvist til centret, skal KOLpatienter have en lungefunktion på mere end 50 pct. Det vil sige, at de har enten mild eller moderat KOL ikke svær KOL. Men Eva Borg håber, at man hen ad vejen vil gøre adgangskriterierne bredere. - I hvert fald er det for ensidigt at se isoleret på lungefunktionen. For mange med en lavere funktion end 50 kan være lige så meget i vigør, som nogle med den dobbelte kapacitet. Og de skal da ikke snydes, smiler hun. Den tanke og det smil kan kassemestrene i kommunen nok også lyse med på, for et tilbud om hele pakken til en KOL-patient på centret, koster i omegnen af 5.000 kr. Resultatet er gladere og mere bevidste KOL-patienter, som har fået flere redskaber på hånden til at tackle deres egen sygdom bedre. Og det er nok så væsentligt i den nye sundhedsstruktur, hvor kommunerne skal være med til at betale for borgernes indlæggelse på sygehusene. Læger skal holdes til Eva Borg er meget opmærksom på, at lægernes interesse for sundhedscentret ikke bare kommer af sig selv. - Det kan være meget blandet, hvad de praktiserende læger har af viden og erfaring med KOL, siger hun. Derfor har vi også holdt nogle temaaftener for lægerne, hvor lungespecialister på centret har gennemgået nogle typiske patienteksempler. Og det tror jeg helt sikkert har øget lægernes fokus på sygdommen og de muligheder for forbedringer, som vores tilbud indebærer, vurderer Eva Borg. Hun anslår, at omkring 70 pct. af områdets læger med tilhørende klinikpersonale har været forbi til en aften med patienteksempler. - I evalueringen giver lægerne udtryk for stor tilfredshed med tilbuddet og mange har efterspurgt en temaaften, hvor vi fortæller mere om de tilbud, vi har. Og sådan en aften skal vi selvfølgelig arrangere, fastslår Eva Borg Læs mere om Sundhedscenter Østerbro på www.sundhedscenteroesterbro.kk.dk Sundhedscentret har et årligt driftsbudget på 3,5 mio. kr. og modtager årligt omkring 500 patienter, der tilbydes såkaldt rehabilitering. Det vil sige fysisk træning, patientundervisning, rygeafvænning, kostvejledning, psykosocial støtte og oplæring i at leve bedst muligt med deres sygdom. Centrets tilbud er i første omgang rettet mod fem grupper af københavnere. Det er folk med: Hjerteproblemer, bl.a. kronisk hjertesvigt og sygdomme i kranspulsårerne Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Type 2 diabetes (sukkersyge) Metabolisk Syndrom (overvægtige i risikozonen) Alderdomsbetingede fald Et samlet tilbud til KOL-patienter på centret er på i alt 130 timer heraf bl.a. to ugentlige træningspas på hver halvanden time i syv uger. Omkring fire pct. af alle voksne københavnere lider af KOL, og de tegner sig for ca. en femtedel af alle indlæggelser på interne medicinske afdelinger på H:S-sygehusene. 10 LUNGENYT nr. 4 2006
Danmarks Lungeforening holder øje med REFORMEN Danmarks Lungeforening vil bruge flere ressourcer på at sikre, at de lovede forbedringer for lungepatienter også bliver til virkelighed med reformen, lover Lungeforeningens formand Johannes Flensted-Jensen, formand Danmarks Lungeforening Reformen af det danske sundhedssystem indeholder i sin vision gode muligheder for bedre og tidligere opsporing, behandling og genoptræning af lungepatienter. Men Danmarks Lungeforening har ikke af den grund tænkt sig at læne sig tilfreds tilbage. Skærpet indsats Det siger formanden for lungeforeningen, Johannes Flensted-Jensen: - Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at reformens løfter og visioner også bliver udmøntet i praksis i alle led. Derfor har vi også tænkt os at holde et meget vågent øje med, at visionerne bliver til virkelighed, garanterer han. Han tilføjer, at Danmarks Lungeforening fremover derfor også vil bruge kræfterne anderledes. I praksis betyder det, at man i endnu højere grad skal kunne se foreningens fingeraftryk på politiske høringssvar og beslutninger. Og man vil kunne høre Danmarks Lungeforenings stemme de steder, hvor lungepatienternes behandling, kår og muligheder er til drøftelse, lover han. Tilbud udvides Flensted-Jensen ser især de nye, kommunale tilbud om forebyggelse, genoptræning og rehabilitering som et forbedret tilbud til lungepatienterne. Samtidig forventer han, at behandlingstilbuddene bliver forbedret, når bl.a. lungemedicinere samles i større enheder på regionernes sygehuse. Endelig håber og tror han, at de praktiserende læger vil lægge sig i selen for at diagnosticere KOL-patienter tidligere ved at foretage en lungefunktionsmåling, også kaldet en spirometri, på flere patienter end i dag. - Danmarks Lungeforening har åbent hus med tilbud om lungefunktionsmåling for alle i København én gang om måneden og vi overvejer at udvide med samme tilbud i Århus. Men reelt er det jo ikke vores opgave at lave målingerne. Vi gør det først og fremmest for at vise, hvor enkelt og hurtigt det er at opspore f.eks. KOL, så patienterne kan få tilbudt den rigtige behandling i tide, understreger Johannes Flensted-Jensen LUNGENYT nr. 4 2006 11
Kort Nyt OZON KAN GENERE LUNGESYGE Et par gange om året medfører særlige vejrforhold, at der er en forhøjet mængde ozon ved jordoverfladen. Det kan give udsatte personer forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter og åndedrætsbesvær, oplyser DMI. Når vi normalt hører om ozon, er det i forbindelse med ozonlaget, der ligger højt over jorden og beskytter alt levende mod solens skadelige ultraviolette stråling. Men der kan også opstå situationer, hvor der er høje koncentrationer af ozon ved jordens overflade, hvilket kan give problemer for lungesyge: - Når vi bliver udsat for høje koncentrationer af ozon i indåndingsluften, kan det påvirke helbredet. Navnlig børn og personer med luftvejslidelser er udsatte grupper. Symptomerne kan være forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter og åndedrætsbesvær, oplyser atmosfære-kemiker Allan Gross på DMI s hjemmeside. Sjældent vejrfænomen Når ozonmængden ved jordoverfladen bliver forhøjet skyldes det en kombination af to faktorer: Flot solskinsvejr med høje temperaturer kombineret med indstrømning af forurenet luft fra Mellem- og Sydeuropa. Det er et sjældent fænomen, som kun finder sted et par gange om året i Danmark, så alene varmt vejr og solskin er altså ikke ensbetydende med forhøjet mængde ozon ved jordoverfladen. EU s tærskelværdi for ozon ved jordoverfladen ligger på 180 mikrogram pr. kubikmeter luft. Ozonmængden ved jordoverfladen har i Danmark været over denne grænse to gange i 2006, nemlig 6. maj og 13. juni. Du kan se de aktuelle ozon-tal på www.dmi.dk. FOKUS PÅ MEDICIN Hold øje med næste nummer af Lungenyt. Her bringer vi en oversigt og fakta om al den inhalations-medicin, der findes til KOL- og astmapatienter i Danmark. Har du et spørgsmål til din medicin, som vi kan tage op i næste lungenyt, så skriv ind til os på info@lunge.dk eller med almindelig brevpost til sekretariatet. PRISER PÅ HANDICAPKØRSEL Et medlem har på baggrund af artiklen om handicapkørsel i Lungenyt juni 2006 ønsket at få præciseret de nøjagtige priser på handikap-kørsel. Som det stod beskrevet i artiklen i Lungenyt, så har de forskellige amter meget forskellige pris-systemer, og vi vil derfor opfordre til, at man kontakter sit eget amt eller lokale trafikselskab for at få nærmere besked. Ofte kan man også kontakte sin egen kommune for at få besked om priser på handicap-kørsel. VENTETID PÅ LUNGEKRÆFT-BEHANDLING En lungekræftpatient må typisk vente i tre måneder og mange længere, før de får deres diagnose og kommer i behandling, oplyser Berlingske Tidende. En typisk lungekræftpatient venter 94 dage fra han henvender sig til sin praktiserende læge af bekymring for, at han fejler noget, til behandlingen rent faktisk går i gang. En fjerdedel af patienterne venter endnu længere, nemlig 147 dage, hvilket svarer til knapt 5 måneder. Tallene er offentliggjort i en ph.d.-afhandling fra Århus Universitet. 12 LUNGENYT nr. 4 2006
KVINDER MERE SYGE AF RYGNING Kvindelige rygere lever livet farligere end mandlige rygere. De har større risiko end mændene for at udvikle livstruende lungesygdomme som KOL eller lungekræft. Dette bekræfter en ny amerikansk undersøgelse, der viser, at kvinder har 70 procent højere risiko for at få lungekræft end mænd. I undersøgelsen er ca. 17.000 rygere og eks-rygere af begge køn blevet CT-scannet, skriver B.T. Forskere kan ikke helt forklare, hvorfor kvinderne har så stor overrisiko for at få lungekræft i forhold til mænd. Men én af grundende er givetvis, at kvinders lunger er mindre end mænds og derfor bliver lungerne mere udsat for cigaretrøg end mændenes gør. Det er dog yderst skadeligt for både mænd og kvinder at ryge. FSLA: LANDSKURSUS OG DIPLOMUDDANNELSE Fagligt Selskab for Lunge- og allergisygeplejersker, FSLA, afholder deres næste årlige landskursus 15.-17. marts 2007 på Hotel Fåborg Fjord. Desuden er der fortsat pladser til det næste hold på diplomuddannelsen i KOL. Den starter med udsendelse af kursusmateriale først i september, 1. studiedag er den 9. oktober 2006, 2. og 3. studiedag er 30. og 31. januar 2007, i Århus. Oplysning om kurset fås på tlf. 8949 2106 eller 8949 3911. Ilt for livet Lokal kompetence international styrke 06.2005 detlillebureau.dk Danmarks førende leverandør af ilt til hjemmepatienter Moderne og fl eksibelt iltudstyr Landsdækkende service VitalCard til ilt i Europa www.vitalaire.dk LUNGENYT nr. 4 2006 13
AF Morten Linnemann Lad ikke ANGSTEN Mange KOL-patienter begrænser sig selv bevidst eller ubevidst på grund af angst især angsten for åndenød. Det er vigtigt at forholde sig til angsten og ikke lade den blive styrende for ens liv, fortæller rehabiliteringssygeplejerske Marie Lavesen. styre dit liv Der er mange ting, man skal lære som KOL-patient. Man skal spise den rigtige kost, man skal tage sin medicin rigtigt, og man skal holde sine muskler og sin krop i gang. Samtidig skal man lære, at håndtere den angst som ofte er forbundet med kronisk sygdom og et liv med åndenød. - Angsten kan være en af de største hindringer for et godt liv med KOL. Den kan være meget styrende for patienternes liv, og gøre at de afholder sig fra mange ting. Det kan være at tage på besøg hos venner og familie, være fysisk aktive eller deltage i sociale aktiviteter, fortæller Marie Lavesen, der er rehabiliteringssygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling, Hillerød Sygehus. Nogle gange er angsten ubevidst det vil sige, at KOL-patienten ikke selv har gjort sig klar, at der sammen med KOL er fulgt en angst for at komme ud i situationer, som man ikke er herre over, f.eks. at få et anfald af åndenød. - Nogle patienter bremser sig selv, fordi de hele tiden er nervøse for, ikke at kunne få luft. Sådan en nervøsitet medfører, at man enten ikke tør være fysisk aktiv eller man under en gåtur hele tiden tænker Hvor er den næste bænk i stedet for at nyde turen og tage sig de pauser, man har brug for, fortæller Marie Lavesen. Når et menneske får en kronisk sygdom vil den eksistentielle lidelse og angsten blive mere nærværende. Men det er vigtigt at forstå, at angsten er noget de fleste patienter oplever, og at man selv kan gøre noget for at styre den. Marie Lavesen har gennem sit job snakket med mange KOL-patienter og kommer her med gode råd til, hvordan man undgår at angsten styrer ens liv. ÅNDEDRÆTSØVELSER Fløjte-mund øvelsen En øvelse du kan bruge hver gang du får åndenød. Den giver modstand til den luft du udånder, forøger trykket i dine luftveje og holder dem åbne: - Træk vejret langsomt ind gennem læberne. - Spids din mund som om du vil fløjte og ånd jævnt ud samtidigt. Træk vejret med maven En enkel afslapningsøvelse, som du med fordel kan lave flere gange om dagen. Afslapning øger dit generelle velvære og giver energi - Læg den ene hånd på brystet. Denne hånd skal forblive i ro, når du trækker vejret. - Læg den anden hånd på maven. Denne hånd skal bevæge sig, når du trækker vejret. - Tag en dyb indånding og føl, hvordan din mave pustes op. - Pust ud gennem munden med fløjte-mund. - Føl hvordan din mave vender tilbage til sin normale størrelse Kontrolleret hoste Ved at hoste kontrolleret, kan du få slim op uden at blive forpustet eller skade dine luftveje: - Tag en langsom, dyb indånding gennem næsen. - Hold vejret i nogle sekunder. - Åbn munden lidt og host 2-3 korte skarpe host. - Slap af og gentag. 14 LUNGENYT nr. 4 2006
GODE RÅD TIL AT FÅ BEDRE KONTROL MED ANGST: Lær din sygdom at kende Jo mere viden, man har om sin sygdom og dens symptomer, jo bedre vil man være i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis planlægning af dagligdagen og forværringer af symptomer. Ny viden vil give nye handlemuligheder og dermed en oplevelse af kontrol over egen situation. Rehabiliterings-sygeplejerske fra Hillerød Sygehus, Marie Lavesen Bed andre om at tage hensyn De færreste mennesker har lyst til at være til besvær, men som kronisk syg, skal man blive bedre til bede andre tage hensyn. Som regel vil andre nemlig gerne tage dette hensyn. En del lungesyge takker nej til middagsinvitationer eller besøg fordi de frygter at blive generet, for eksempel af cigaretrøg. Men man bør i stedet bede værterne sørge for, at der ikke bliver røget indendørs den dag, man kommer på besøg. Andre takker nej, fordi de er bange for at skulle melde afbud i sidste øjeblik på grund af en forværring af sygdommen eller kun har kræfter til at deltage noget af tiden. Hvis man går en tur sammen med andre, er det også vigtigt, at man får lov at gå i sit eget tempo og ikke føler sig til besvær fordi man ikke kan følge med de andre. Som KOL-patient er det vigtigt at komme ud at røre sig, men man skal tage de pauser, som man har brug for undervejs. Da KOL er en sygdom, som ikke umiddelbart medfører et synligt handicap, må man hjælpe omverdenen med at forstå, hvordan livet som kronisk lungesyg kan være Lær den rigtige vejrtrækningsteknik Der findes en række vejrtrækningsteknikker, der gør det lettere at styre vejrtrækningen og håndtere de anfald af åndenød, som uundgåeligt vil komme. Ved at opnå en bedre kontrol over sin vejrtrækning, bliver man ikke nær så angst for at få akutte anfald af åndenød og det kan i sig selv mindske antallet af åndenøds-anfald. Du kan se nogle eksempler på vejrtrækningsteknikker i boksen på side 14. Lær medicinen at kende Det giver tryghed at vide præcis, hvordan din medicin virker, og hvordan man tager den rigtigt. Når man har styr på medicinen så mindsker man risikoen for en pludselig forværring af sygdommen. Snak med andre om angsten En del KOL-patienter taler ikke åbent med deres pårørende eller venner om sygdommen og angsten. Det kan være vigtigt at gøre både for en selv, og for at andre kan forstå, hvilke tanker man gør sig om sin tilværelse som kronisk syg. Ofte vil de pårørende have lige så mange bekymringer, de har brug for at tale med den syge om. Bed andre om hjælp Som KOL-patient skal man acceptere, at man ikke længere altid kan klare alt det, man kunne engang og blive bedre til at bede andre om hjælp. Det giver en tryghed i hverdagen, hvis man ved, at man kan få hjælp af andre det kan både være til dagligdagens gøremål, eller hvis man pludselig får en forværring af sygdommen, som kræver ekstra støtte fra venner og familie. Ved at få hjælp til praktiske gøremål vil nogle opleve et større overskud til at udføre aktiviteter, som de holder af. På den måde kan de holde fast i de ting, der betyder noget for dem LUNGENYT nr. 4 2006 15
Lungelinjen giver svar til lungesyge Socialrådgiver, Susanne Hertz Sygeplejerske, Anne Fejrø Siden Danmarks Lungeforening åbnede telefonrådgivningen Lungelinjen i februar måned, har mange gjort brug af det nye tilbud. Det er sygeplejerske Anne Fejrø og socialrådgiver Susanne Hertz, der sidder klar ved telefonerne den første mandag i hver måned mellem kl. 15-17 næste gang er den 4. september 2006. Socialrådgiver Susanne Hertz har mange års erfaring med rådgivning i sociale spørgsmål. På Lungelinjen har hun blandt andet svaret på spørgsmål som: Kan jeg få transport betalt til gymnastik på aftenskole?, Kan jeg tillade mig at søge andet sygehus - kemien mellem lægen og mig ikke er god? og Hvordan administreres tilskuddet til min lunge- og hjertemedicin?. Susanne Hertz holder desuden oplæg om "Dine rettigheder i det sociale system" den 5. september 2006 kl. 15.30 i KOL-cafeen på Hillerød Sygehus. Anne Fejrø har stor erfaring som tidligere sygeplejerske på en lungemedicinsk afdeling. Hun har blandt andet svaret på spørgsmål om rehabilitering og medicin til KOL-patienter hvordan virker medicinen, og hvilke bivirkninger er der? Hun har også fået spørgsmål om angst og ensomhed, om vægttab og manglende appetit og om åndenød og træthed. Du er velkommen til at stille spørgsmål til enten Susanne Hertz eller Anne Fejrø: Ring på Lungelinjen den første mandag i hver måned: Ring til socialrådgiver Susanne Hertz første mandag i hver måned mellem kl. 15 og 17 på tlf.: 30 13 79 48. Ring til sygeplejerske Anne Fejrø første mandag i hver måned mellem kl. 15 og 17 på tlf.: 30 13 79 46 16 LUNGENYT nr. 4 2006
AF Morten Linnemann Kan omega-3 fra fisk hjælpe mod KOL og astma? FORSKNING: Det er sundt at spise fisk, det ved de fleste af os godt. Men flere undersøgelser tyder på, at omega-3 fedtsyrer, der findes i fiskeolie kan have en gavnlig effekt på mennesker med KOL og astma. Omega-3 er en bestemt slags fedtsyre, som stort set kun findes i fisk. For nylig har to forskellige studier vist en forbedring af KOL hos patienter, der spiste tilskud af omega-3. Et hollandsk forskerhold gav omega-3 tilskud til en gruppe KOL-patienter under et rehabiliteringsforløb, mens et japansk forskerhold fulgte KOL-patienter, som over to år fik dagligt tilskud af omega-3. Den danske forsker, læge Steen Nepper-Christensen fortæller om resultaterne af de to studier: - Det hollandske studie viser, at de patienter, der fik omega-3 fedt, mens de var i rehabilitering, havde et bedre udbytte af rehabiliteringen end den gruppe, der ikke fik omega-3 fedt. De patienter, der fik omega-3 fedt havde efter rehabiliteringen mere muskelstyrke og kunne gå længere, end den gruppe, der ikke havde fået omega-3 fedt. Også det japanske studie viser, at de KOL-patienter, som fik omega-3 tilskud oplevede fremgang. Desuden mener forskere, at omega-3 er gavnligt for KOL-patienter fordi det også er med til at dæmpe den kroniske irritation, afmatning og betændelsestilstand i lungerne, som følger med KOL. DANMARKS LUNGE- FORENING STØTTER FORSKNINGEN I 2005 har Danmarks Lungeforening støttet forskning i sammenhængen mellem omega-3 fedt og lungesygdom primært astma. Det er læge Steen Nepper-Christensen, der har stået bag forskningen. For lidt forskning Steen Nepper-Christensen, som til dagligt er forsker på Bispebjerg Hospital, har selv forsket i sammenhængen mellem omega-3 og astma. Han fortæller, at der er brug for mere forskning til at klarlægge effekten af omega-3: - Efterhånden er der ved at tegne sig et billede af, at omega-3 kan have en vis effekt på KOL- og astmapatienter. Men der er lav evidens på området, det vil sige, at der endnu er mange ubesvarede spørgsmål, og derfor bør der forskes mere i det fremover. Alle har gavn af fisk Omega-3 fedt regnes for at være sundt for alle mennesker og også forebygge bl.a. hjerte-karlidelser. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man spiser fisk 2 gange om ugen. De to studier omtalt i artiklen er publiceret i de internationale tidsskrift Chest. Omega-3 findes i fisk, men fås også i pilleform. LUNGENYT nr. 4 2006 17
Nyt fra lokalforeningerne Nyt fra Region Hovedstaden Netværksgrupperne på Østerbro og på Vestegnen arbejder støt og roligt videre. Vi er meget åbne for nye deltagere. De personer som har tilkendegivet interesse for at være med i et netværk er ikke glemt vi følger snarest op efter sommerferien. Henvendelse kan rettes til Charlotte Rye, Danmarks Lungeforening på tlf. 38 76 00 31, eller til Nina Berrig på tlf. 43 64 37 60, email: berrig@ar-kbhamt.dk. Den 29. august, kl. 13.00 inviteres til næste møde i Netværk Østerbro. KOL-cafeen på Hillerød Sygehus. Tilbuddet henvender sig til medlemmer i Danmarks Lungeforening og tidligere deltagere i rehabiliteringsforløbet på Hillerød Sygehus. Møderne foregår i Foredragssalen, Hillerød Sygehus, indgang 50 A/B. Stort fremmøde i Helsingør Den 19. juni holdt Lungeforeningens Lokalkomité det første åbne møde på Helsingør Sygehus, et meget velbesøgt møde med 140 deltagere. Danmarks Lungeforenings direktør Charlotte Fuglsang orienterede kort om nogle af de tilbud som kan tilbydes vore medlemmer. Derefter orienterede Marie Lavesen, klinisk sygeplejerske og ansvarlig for lungerehabiliteringen, om, hvorfor det er godt med rehabilitering, og om hvad genoptræningstilbuddet på Hillerød Sygehus omfatter. Hun pointerede, at den bedste måde at undgå at sygdommen forværres, er at træne og motionere mest muligt. Overlæge, dr. med., klinisk lektor Finn Weilø Rasmussen fortsatte med at berette om sygdommen KOL og nyt på KOL-området. Af hovedbudskaber kan nævnes: Sygdommen KOL medfører vedvarende nedsat lungefunktion og besværet vejrtrækning. Ved daglig motion og træning og rigtig medicinsk behandling kan forværring forebygges og risikoen for hospitalsindlæggelser mindskes. Det er vigtigt, at patienten kender sin sygdom og sværhedsgraden, så man selv bedst muligt kan forebygge forværring. Rigtig vejrtrækning er uhyre vigtigt at lære, og det er vigtigt at tømme lungerne hurtigt før næste indånding. Hvad alle ved tobaksrygning bør være bandlyst prøv at efterleve det! En rigtig god eftermiddag med stor spørgelyst, og som vi lovede snarest at gentage. Med venlig hilsen Nina Berrig Lokalformand. Programmet for efteråret alle dage mellem 15.30 17.30. er: Tirsdag den 5.9.06 Mine rettigheder i det sociale system, v. socialrådgiver Susanne Hetz. Tirsdag den 3.10.06 Hvad er KOL? v, overlæge Finn Weilø Rasmussen. Tirsdag den 14.11.06 Kost og KOL, v. diætist Jonna Sylow. Tirsdag den 5.12.06 Inhalationsmedicin, hvordan virker medicinen? Den 13. november 2006, kl. 16.30 inviteres til åbent møde på Herlev Amtssygehus, temaet bliver Hvordan påvirker KOL pårørende og omgangskreds. Vejle Lokalforening: Udflugt til brunkulsmuseum Tirsdag den 12. september 2006 mellem kl. 10-18 har vi planlægt en bustur til Søby Brunkuls-lejr og brunkuls-museeum. Efter opsamling kører vi op gennem vort smukke land til Søby Hus Cafeteria, hvor vi spiser middag. Derefter vil vi besøge brunkulslejren, hvor museets guide vil fortælle og køre os rundt i området. Vi slutter med en kop kaffe og derefter går turen hjemad igen. Pris 150 kr. for medlemmer og 190 kr. for ikke-medlemmer. Bussen afgår fra: Fredericia Banegård kl. 10 Kolding Rutebilstation kl. 10.30 Vindinggaard-centre kl. 10.50 Vejle Borgvold kl. 11 Hjemkomst Vejle ca. kl. 18. Tilmelding senest den 4. september 2006 til lokalforeningsformand Mette Thyssen tlf. 7582 1266. Udflugten arrangeres i samarbejde med Boserup Minde 18 LUNGENYT nr. 4 2006
Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe Danmarks Lungeforenings bestyrelse pr. 14. februar 2006 Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark: Regionsmedlem Nina Berrig Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (formand for bestyrelsen) 2. viceamtsborgmester Karsten Meyer-Olesen Udpeget af Frederiksberg Kommune: Peter Kastoft-Christensen Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab: Overlæge Henrik Harving, Aalborg (lægelig viceformand) Læge, Ejvind Frausing, Overlæge, dr.med. Lars Laursen, Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf Udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Oversygeplejerske Birthe Hellquist Valgt af Danmarks Lungeforenings medlemmer: Eva Borg (viceformand) Ole Wayland Hansen Birte Thyssen Nyt fra lokalforeningerne NYT FRA LTX-ØST Mindeord for Johanne Larsen Som kort meddelt i sidste nummer af Lungenyt, har vi den 12. juni desværre mistet vor tidligere formand, Johanne Tarp Larsen. Hun blev medlem af LTX-øst i 1998 efter hun selv havde fået foretaget en lungetransplantation. I 2003 blev hun formand for LTX-øst og lagde en stor indsats i gruppens arbejde. Johanne har betydet meget for LTX-Øst og vi vil savne hendes lyse friske sind og hendes allestedsnærværende deltagelse. Hun havde en særlig evne til at komme tæt på folk. Ære være hendes minde. Styregruppen NYT FRA SØNDERJYLLAND Patientforeningsdag på Aabenraa Sygehus 30. august inviterer Aabenraa Sygehus og en række patientforeninger til åbent hus. Her kan man få gode råd om kost, få målt sit blodsukker, sit blodtryk og få målt sin lungekapacitet. Man kan også høre om livet som blind eller, hvordan det er at leve med et handikap. Danmarks Lungeforening er også repræsenteret med en stand, så kom og besøg os. Arrangementet foregår onsdag den 30. august 2006 kl. 12-17 i forhallen på Aabenraa Sygehus. Direktør: Charlotte Fuglsang, Forskningsudvalget: Overlæge Henrik Harving Læge, Ejvind Frausing, Overlæge, dr.med. Lars Laursen, Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf Udvalget til bedømmelse af ansøgninger fra sygeplejersker og andet sundhedspersonale: Oversygeplejerske Birthe Hellquist (ordførende) Overlæge, dr.med. Lars Laursen Danmarks Lungeforening er sekretariat for: Dansk Lungemedicinsk Selskab Formand: Adm. overlæge, dr. med. Philip Tønnesen www.lungemedicin.dk Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Formand: Projektleder Birthe Hellquist Alfa-1-foreningen Formand: Ole Wayland Hansen Blommehaverne 25, 4040 Jyllinge Tlf. 46 78 95 26. Mobil: 20 95 95 26 o.w.hansen@alfa-1.dk www.alfa-1.dk INDBYDELSE TIL TRANSPLANTATIONSAFTEN Alfa-1-foreningen afholder i samarbejde med Danmarks Lungeforening, Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, LTX øst og vest en informationsaften om lungetransplantation. Mødet afholdes i Auditorium 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø (adgang til Auditorium foregår fra opgang 2) Tirsdag d. 24. oktober 2006 kl. 17.00 Der vil være indlæg af følgende foredragsholdere: Overlægerne Martin Iversen & Daniel Steinbrüchel og transplantationssygeplejerske Doris Thomsen, alle fra Rigshospitalet. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne efter indlæggene. Lungenyt nummer 4-2006 Ansv. Redaktør Charlotte Fuglsang Redaktør Morten Linnemann Indlæg til næste Lungenyt sendes til info@lunge.dk senest mandag d. 2. oktober 2006 Der vil fra de nævnte foreninger blive udsendt indbydelser til alle medlemmer med detaljeret program, frist for tilmelding m.v. Med venlig hilsen Formand Alfa-1-foreningen, Ole Wayland Hansen LUNGENYT nr. 4 2006 19
Støt Danmarks Lungeforenings indsats Arv og donationer er et vigtigt middel for at kunne drive Danmarks Lungeforening og styrke indsatsen for behandling og rehabilitering af lungesyge i Danmark. Når du støtter Danmarks Lungeforening, så støtter du samtidig forskning i lungesygdomme og forbedring af tilværelsen for lungesyge og deres pårørende. for lungesyge Maskinel Magasinpost ID-nr. 42211 SÅDAN KAN DU STØTTE VORES ARBEJDE: 1. GIV EN PENGEGAVE (DONATION) Vi modtager gerne almindelige pengegaver, hvor du selv vælger, hvilket beløb, du vil sende til os. På bidrag op til 7100 kr. kan du trække 6600 kr. fra i skat altså ikke de første 500 kr. Det vil sige, at hvis du giver et bidrag på 500 kr. så kan du trække 0 kr. fra i skat, hvis du giver et bidrag på 2000 kr. så kan du trække de 1500 kr. fra i skat, og hvis du giver et bidrag på 7100 kr. eller mere så kan du trække 6600 kr. fra i skat. Ring til os på tlf. 3874 5544, så sender vi et girokort, hvor du kan indbetale pengene. 3. KØB IND PÅ NETTET OG STØT OS Du kan også støtte vores arbejde via hjemmesiden www.engodsag.dk, hvor man kan købe alle former for forbrugsvarer, og så går en procentdel af købet til den forening, man har valgt at støtte. Gå ind på www.engodsag.dk og vælg at støtte Danmarks Lungeforenings arbejde. 2. TÆNK PÅ OS I TESTAMENTET Et testamente til Danmarks Lungeforening er en vigtigt håndsrækning til foreningens fortsatte arbejde fremover. Hvis du ønsker at testamentere et beløb til Danmarks Lungeforening, så hjælper vores advokat med at skrive testamentet selvfølgelig helt gratis. Det giver ro at vide, at sagerne er bragt i orden, og det er en lettelse for de efterladte i en tung situation. Ring til os på 3874 5544, hvis du vil vide mere om at testamentere eller vil i kontakt med vores advokat. 4. FORTÆL ANDRE OM OS Fortæl familie og venner om Danmarks Lungeforening og bed dem om at melde sig ind i vores forening. Jo flere vi er jo mere kan vi gøre. Man kan melde sig ind via vores hjemmeside www.lungeforening.dk eller ved at kontakte sekretariatet på tlf. 3874 5544 eller info@lunge.dk. Afsender: Postbox 7777 7000 Fredericia Danmarks Lungeforening udgiver LUNGENYT Redaktion: Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse Tel: +45 38 74 55 44 Fax +45 38 74 03 13 info@lunge.dk - www.lungeforening.dk