Borgere med psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed på forsorgshjem hvad er alternativet? Borgeren set fra Servicelovens 110 Hvad kan man hente af viden her? - Borgerprofil generelt og konkret - Faglige metoder og hvad bidrager disse med? - Hvad har brugerne brug for? - Dilemmaer i borgers møde med behandlingssystemet Maj Bærentzen/Forsorgshjemmet Østervang
Borgerprofilen er bred Alder Alderen svinger fra 18 år til op i 70 erne Etnicitet Uddannelse Bred etnicitet; dansk, grønlandsk, arabisk, somalisk, afrikansk, russisk, islandsk etc. etc. etc. Størstedelen er uden uddannelse 60 % har i 2014 ingen uddannelse ud over Folkeskolen Misbrug Alkoholmisbrug hos 27 % Stofmisbrug hos 35 % Blandingsmisbrug hos 12 % Psykisk helbred Psykiske problemer hos 2/3 dele af borgerne Dobbeltbelastning Dobbeltbelastning (misbrug + psykiatri) hos 39 % Gengangere 48 % Mest besvær Mindst belastet Borgerne oplever mest besvær inden for; boligmæssige, økonomiske, psykiske samt fysiske gener. Borgerne oplever sig mindst belastet inden for; ernæring, familieforhold, arbejde
Case; en konkret bruger af 110 XX har aktuelt været indskrevet på Østervang i ca. et år. Og før da mange flere ophold. Kendt af; socialcenter, Jobcenter, ydelsescenter, alkoholbehandlingen, Gadeteamet, væresteder, sygehus, skadestue, politi, praktiserende læge, XX forlader Østervang tidlig morgen og kommer retur sen aften, massivt påvirket. Således er samarbejde særdeles vanskeligt. Der er lavet udredning på Østervang som peger på behov for massiv støtte, dersom dette mønster samt XXs samlede situation skal have udsigt til forandring. 9 afrusninger på Østervang i løbet af 1½ år 3 selvstændige ophold på Østervang i løbet af 1½ år Østervang har løst opgaven jf. SEL 110 og der afventes derfor videre indsats fra relevant myndighed Det vurderes at XX på kort sigt har brug for en længerevarende afrusning og stabiliserende forløb væk fra Aarhus, for at han kan få et break i forhold til misbruget, og stabiliserende i forhold til hans fysiske status Alkoholbehandlingen er indstillet på, at bevilge op til 8 ugers stabiliserende ophold ved et Blå Kors behandlingshjem Sigtet vil være at støtte XX til en pause fra gaden og det massive misbrug. Afrusning. Somatisk stabilisering. Der vil således være et udgangspunkt for at komme videre til en relevant støttet boform. Myndighed oplyser til dette, at de vil afvente at se resultatet af afrusning/opholdet på Blå Kors hjem, førend de vil tage stilling til sagen. Og så kan alkoholbehandlingen ikke give deres bevilling, da der ikke er sikret sammenhæng efterfølgende. Myndighed oplyser til Østervang, at; de ikke har et tilbud til XX, såfremt hans situation er, som den er nu. At de vurderer at XX er behandlingskrævende. At de vil genvurdere sagen når XX er behandlet og stabiliseret. XX ender igen på gaden, uden stabil behandling
Borgerprofilen gengangere eller enkelttilfælde? Målgruppen for forsorgshjem kan deles op 3 brugergrupper: Transitionelle Ca. 77,2 %, der tæller for ca. 1/4 af alle brugerdøgn Episodiske Ca. 7.0 % der tæller for ca. 1/6 af alle brugerdøgn Kroniske Ca. 15,8%, der tæller for over ½ af alle brugerdøgn Lars Benjaminsen/SFI
Faglige metoder og indsatser, Forsorgshjemmet Østervang Coaching Udredning AMPS Delplan ASI Indsatsplan Samarbejde med myndighed
Hvad bidrager det med? Mønstre Årsagssammenhænge Historik Viden om og accept af vilkår Det særlige 24/7, brugers fortælling, observationer, afprøvninger, AMPS test + faglighed, faglighed, faglighed! Koblet til viden om samfund og det sociale system = viden om, tydeliggørelse af, faglig forståelse for kompleksiteten stærkt fagligt vurderingsgrundlag for støtte, behandling, boform
Udredning af problematikker hvordan bringe videre i systemet, konkret? 8 domæner ingen springes over Semistrukturerede interviews, kognitiv tilgang Viden om systemet ( + organisering), psykiatri, misbrug, udvikling, somatik AI undren, faglig nysgerrighed, perspektivere, faglig analyse Observationer!!! Info fra samarbejdsparter (og der kan være mange!) Viden fra ASI screening Viden fra AMPS test Viden fra coachingsessioner
Hvad har brugerne så brug for for at lykkes med rusmiddelbehandling? Åbenhed for at bevilge døgnophold i andre byer komme væk fra et miljø hvor man er låst i roller, netværk; risikosituationer Visuel plan/handleplan for behandlingen så bruger kan SE og følge egne skridt, den tilbudte indsats, også når der er slip; motivation, håb, overblik, oplevelse af retning og at de mener det (behandlersystemet) Ditto ift handleplan sikre opfølgning; metadonbehandling varer ofte i årevis uden yderligere indsats, opfølgning, plan Hurtigere adgang til afrusning; når motivationen er der Samtaler, samtaler, samtaler; opleves ofte at antabus/metadon står alene Øget mulighed for at behandle dobbeltdiagnoser samlet bruger skal ikke være ude af misbrug for at opnå psykiatrisk udredning. Ditto ikke være udredt og stabiliseret psykiatrisk, for at opnå misbrugsbehandling Hurtigere tilbud om døgnbehandling væk fra at vise parathed for behandling Bred åbningstid/lettere tilgængelighed for den mest kaotiske målgruppe (heorinprojektet store krav til brugeres fremmøde) Mobilbehandling/ fremskudt behandling udlevering af metadon samt samtaler der hvor bruger fysisk er/ på forsorgshjemmet; undgå risikosituationer, større succesrate for de, som erfaringsmæssigt ikke lykkes med behandling Flere boformer hvor de mest udsatte hurtigt kan optages - 107 - Tilgængelighed, ressourcer til vedholdenhed, ressourcer til helhedsforløb, øget koordinering
Der hvor det lykkes særligt godt! Når brugeren kan komme rettidigt til afrusning Når der direkte efter afrusning er opstart af behandling Når behandling ikke blot indeholder antabus/metadon Når der er en tydelig tovholder på brugeres samlede sag feks. Behandler i Kontakthuset set i konkret sag Når intensiv døgnbehandling f.eks. afløses af Halvvejshuset, som afløses af bostøtte og ambulant stabiliserende behandling Når der er helhed og sammenhæng; social støtte, behandling, forsørgelse, beskæftigelse/noget at sætte i stedet for misbruget/det misbrugende netværk Når aktørerne omkring brugeren har den rette viden om hvilke muligheder som findes Når der er en plan! Som følges. Som kan følges af bruger. Som kan understøttes af andre aktører
Dilemmaer når borgeren møder behandlingssystem set fra SEL 110 vinkel Fremskudt/mobil behandling kontra inklusion i det eksisterende samfund/system Geografisk fleksibilitet kontra handlekommunepligt, økonomi Motivation for behandling kontra gentagne afbrudte behandlinger Ventetid Beliggenhed Trappetrinsmodel op til døgnbehandling Krav i en kaossituation, Struggling along adfærd Vedholdenhed kontra borgers tilbagefald/slip At falde mellem to stole; psykiatri og misbrug Helhedsindsats/koordinering med det øvrige system
Hvordan kan rusmiddelbehandling komme endnu mere på banen? Hvordan kan rusmiddelbehandling blive; Tydeligere (både generelt og i det enkelte brugerforløb) Mere tilgængelig (geografisk, fravær af trappetrin, fleksibel) Mere rettidig (afrusning, behandling) Mere sammenhængende til borgerens øvrige situation