Biomasse.Dok.2.6 Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 15. august 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1. Introduktion Projektet»Bioenergi Sjælland«har til formål at fremme anvendelse af de lokale biomasseressourcer som led i omstillingen til vedvarende energi. En vigtig forudsætning for omstillingen er selvfølgelig også mængden og arten af de tilgængelige biomasser. Formålet med dette papir er derfor at belyse de tre hovedformer for biomasse, som findes i området, nemlig gylle fra landbruget til biogas, halmressourcer fra jordbruget og træressourcer fra skovdriften. Herudover findes der en række mindre biologiske affaldsfraktioner fra industri, affaldssystemet, som er vanskeligt at kvantificere, men som naturligvis bør medregnes i potentialerne. Der går ikke en skarp kommunegrænse igennem de forskellige biomasser. Vi har derfor opdelt opgørelserne i seks oplandsområder, hvor der er et mere eller mindre naturlig sammenfald. De seks hovedoplandsområder er følgende: Guldborgsund og Lolland kommuner i det efterfølgende Sydhavsøerne Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner omtalt som Sjælland Midt området. Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner omtalt som Kalundborg-området Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner omtalt som Sjælland Syd området. Stevns, Køge, Solrød og Greve kommuner omtalt som København Syd området Roskilde og Lejre kommuner omtalt som Vest området. Opgørelserne er udført på en sådan måde, at biomasserne i de enkelte kommuner kan udtrækkes af opgørelserne. Formålet med opgørelserne er naturligvis at skabe et overblik og de potentielle biomasse-ressourcer. I forbindelse med etablering af biomasse-anlæg vil det imidlertid ofte være nødvendig med en mere detaljeret kortlægning.
Side 2 2. Oversigt Anvendelsen af vedvarende energi på Sydhavsøerne er meget omfattende, og det er det område med allermest vedvarende energi. I alt 37% af energibehovet dækkes med vedvarende energi, hvor biomassen udgør godt 21% og vindmøllerne står for knap 16% af den samlede energiproduktion. Denne opgørelse er ikke medtaget havmøllerne i de to kommuner. Tages havmøllerne med i tallet øges andelen af vedvarende energi til 69%. Den nærmere fordeling fremgår af figuren nedenfor. Figur 1. Energiforbrug og produktion af vedvarende energi, samt potentialer for udbygningen med vedvarende energi på sydhavsøerne (Guldborgsund og Lolland) Sydhavsøerne Lolland Guldborgsund Opgørelse er eksklusiv havmøllerne syd for Sydhavsøerne MWh 4.000.000 3.000.000 3.168.301 MWh El 21% Ny vind Ny wind Træ Halm Biogas Biomasse Wind El Varme Transport 2.000.000 1.000.000 0 Varme 47% Transport 32% 37% 69% 69% biomass vind Forbrug VE forbrug Mulig udbygning Træ Halm Biogas Det samlede energiforbrug i de tre kommuner er på knap 3,2 mio MWh (se tabel 1), fordelt med 32% til transport, 47% til varme og 21% til elekticitet. Anvendelsen af vedvarende energi er baseret på alle typer af vedvarende energi, både kraftvarme, kollektive varmeforsyningsanlæg, indmøller på land og havmøller. Mængden af vedvarende energi svarer som nævnt til 37% af forbruget, hvor biomassen svarer til 679.300 MWh og vindmøllerne (kun landmøller) udgør 479.900 MWh, altsammen med tal fra 2011. Havmøllerne, der som nævnt ikke er medtaget i de nævnte 37%, producerede i 2011 1.442.800 MWh. Halm er den mest benyttede biomasse med godt 74%, medens træflis står for 12%, biogas for knap 7%, medens resten er fordelt på træ- og bioaffald (4%) og træpiller (3%). Analyserne i bilagene viser, at der er et potentiale på 330.200 MWh biogas, et halmpotentiale på 124.900 tons eller 503.400 MWh og et træpotentiale på 185.200 MWh. Udnyttelsen af disse potentialer vil sammen med de bestående biomasseanlæg og landmøller - kunne dække det aktuelle energibehov med 69%. Hvis udviklingen på længere sigt skal resultere i 100% vedvarende energi vil der være behov for en yderligere udbygning af vindkapaciteten, svarende til 31% af det nuværende samlede energiforbrug med mindre forsyningen suppleres med importeret biomasse og med solvarme eller andre energikilder.
Side 3 Sydhavsøerne har betydelige energiressourcer og vil samlet kunne udbygge forsyningen med vedvarende energi, så det også kan bidrage til forsyningen i det øvrige Sjælland. Det er allerede tilfældet for vindproduktionens vedkommende. Hvis vi sammenligner el-forbruget med produktionen af vindmølle-el (land og hav), så dækker Lolland sit eget-forbrug med godt 316%, og Guldborgsund med 251%. I de næste 20-30 år kan der komme nye bioressoucer til, bl.a. som følge af ændringer i landbrugs- og skovdriften. Men det er dog samtidigt indlysende, at der vil være behov for en særdeles effektiv udnyttelse af biomasserne og der vil være behov for energibesparelser. Den knappe biomasse gør det nødvendigt, at de nye energisystemer bliver designet sådan, så køling, overløb, o.lign. bliver reduceret til et absolut minimum. 3. De forskellige biomassepotentialer I det følgende skal der gives en kort omtale af de vigtigste biomassepotentialer, nemlig biogaspotentialer, halm og forskellige skovressourcer, såsom brænde og skovflis. En del af ressourcerne findes allerede tilgængelige, og en del af ressoucerne f.eks. skovflis og resthalmvil først blive tilgængelige gennem en effektiv efterspørgsel. Biogas: Oversigten i tabel 5 viser, at den samlede gyllemængde fra Guldborgsund og Lolland kommuner er på 870.300 tons. Ser man væk fra de mindre svine- og kvægbrug, og kun medtager gyllen fra svine- og malkekvægsbesætninger på 3.000 tons eller mere, så vil der være 534.000 tons til rådighed. I dag findes der 6 biogasproducerende anlæg, nemlig to anlæg på sukkerfabrikken i Nakskov og i Nykøbing Falster, to spildevandsanlæg, der producerer biogas på slam (Guldborgsund Varme, og Renseanlægget Hunseby) og et lossepladsgasanlæg. Endvidere findes der et regulært biogasanlæg i Nysted (Refa Kettinge Forsyning), som i 2011 anvendte 52.300 tons gylle, og som i et normalt forventes at have behov for omkring 70.000 tons gylle. Der findes flere planer om anvendelsen af gyllen til biogasanlæg i området. Planerne er under udvikling, og bør vel snarere karakteriseres som mulige planer, hvor der her skal peges på et muligt anlæg ved Orupgård, et anlæg ved Ellehavegård og et anlæg ved Falkerslev. Biogasanlæggene vil ikke alene kunne baseres på gylle. Gyllen er vigtig for processen, men det er nødvendigt at tilsætte andet organisk materiale for at opnå et tilstrækkeligt gasudbytte. Organisk restprodukter fra husholdning og industri vil være et potentiale, men dog kun i mindre omfang. Det er nødvendigt at skaffe andet organisk materiale. En mulighed vil være energiafgrøder, såsom græs eller majs. Forligskredsen omkring energiaftalen fra 2012 har indgået en tillægsaftale, hvorefter der i første omgang kan anvendes 25% energiafgrøder frem til 2018, men efterfølgende skal mængden af energiafgrøder reduceres til 12%. 1 Der vil være en række mindre organiske restprodukter, som måske vil kunne anvendes, f.eks. grønskær, haveaffald, efterslæt, mv. Et noget større potentiale vil man kunne finde i anvendelsen af halm. Potentialet skønnes at være stort, men det kræver forbehandling og længere opholdstid i bioreaktoren. 1 Jvf. Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas. Notat, Energistyrelsen, 26. september 2012.
Side 4 I tabel 7 er der lavet en beregning af, hvordan den tilgængelige gyllemængde vil kunne suppleres med energiafgrøder, bestående dels af græsafgrøder, men kun med 12%, og dels af halm, som i såfald kan dække op til 13%, således at gyllen kommer til at udgøre 75% i overensstemmelse med gældende regler. Beregningerne er med græs, men der er ikke en afgørende forskel på anvendelsen af majs eller græs. Majsen vil kunne yde 3.800 m 3 pr hektar, medens græsafgrøder vil kunne yde 3.300 m 3 per hektar. Der er to regelsæt, som regulerer procenterne. For det første anlægstilskudsreglerne: Efter disse regler skal mindst 75% af råvarerne være gylle, ellers vil anlægget ikke kunne opnå en anlægsstøtte på maksimalt 30%. For det andet politisk aftalte regler om, at energiafgrøderne højest i dag må udgøre 25%, men som fra 2018 reduceres til maksimalt 12%. I opgørelsen er der taget udgangspunkt i græs som energiafgrøde, men det kan som nævnt i princippet være en hvilken som helst energiafgrøde. Arealforbruget til græsafgrøderne skønnes at være i størrelsesordenen 380-400 ha, som vil udgøre 1,5% af landbrugsarealet i de to kommuner. Halm: Halmressource beregnes forholdsmæssigt i forhold til Danmarks Statistik s opgørelser, idet der ikke findes kommuneopdelte oplysninger om halmmængder. Hovedmønstret i Region Sjælland er følgende: Den mindste andel på godt 14% anvendes til foder og strøelse; denne andel har været faldende over de senere år. Knap 50% anvendes til energiformål, medens godt 36% ikke bjerges eller anvendes. Det samme mønster finder man ikke i de to kommuner, Guldborgsund og Lolland. Halmmængden i de to kommuner ser ifølge tabel 10 således ud: Den samlede produktion vurderes til 374.200 tons, heraf estimeres anvendelsen to foder og strøelse at være 53.200 tons. Halmforbruget til energi er 125.000 tons. Det vurderes, at der et samlet resthalm potentiale på 196.000 tons. Ikke al halmen kan udnyttes, bl.a. af hensyn til sikring af jordkvaliteten. Ved kun at udnytte 50% af den ikke-bjergede og ikke-anvendte halmmængde vurderes det, at der vil være et halmpotentiale på 125.000 tons, svarende til 503.400 MWh. Det kan ikke udelukkes, at der eksporteres halm fra området til f.eks. de store kraftværker i Københavnsområdet (Avedøre og Vattenfall), som i 2011 tilsammen havde et forbrug på 196.000 tons halm, som dog er faldende og som forventes reduceret yderligere. Der kan endvidere være et forbrug af halm til individuelle fyringsanlæg (gårdanlæg), hvor forbruget antages maksimalt at være 3.000 tons. Hvis halmen skal anvendes som anden biomasse i biogasproduktionen, vil der blive brug for en betydelig del af halmpotentialet. Af tabel 7 fremgår det, at den fulde udnyttelse af de anførte biogaspotentialer kunne forudsætte anvendelsen af godt 92.500 tons halm, hvilket i såfald kunne reducere den tilgængelige halmmængde til andre formål i de to kommuner til 32.500 tons. En del af denne halmmængde kan tænkes anvendt til mulige mindre halmvarmeværker (nabo-fjernvarmeanlæg) i de to kommuner, hvor et typisk forbrug på et mindre anlæg vil være i størrelseordenen 500-1.500 tons halm. Træ: Træpotentialerne beregnes efter den årlige skønnede tilvækst. Tilvæksten afhænger bl.a. af træsort, men her anvendes en generel faktor. Der er derfor tale om et groft skøn. I beregningerne i tabel 11, hvor der er anvendt to forskellige metoder, er det forudsat, at kun enten 75% eller 80% af den årlige tilvækst udnyttes. Den resterende del 25% eller 20% forbliver i skoven i overensstemmelse med de principper om bæredygtige skovdrift, som Nordisk Ministerråd har anbefalet.
Side 5 Tabel 11 viser, at det samlede areal, udlagt til skov (fredskovareal) er på 18.557 ha, og at den årlige tilvækst forventes at være i størrelsesordenen 164.200-170.700 m 3. Det betyder videre, at der er et årlig udnyttelsespotentiale til energiformål på 85.400-86.200 m 3, svarende til en energimængde på afrundet 156.900 MWh. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed på størrelsen af det anførte skovareal som følge af forskellige tal i forskellige kilder. Skovarealet består imidlertid ikke kun af fredsskov (areal med skovdyrkningspligt), men også af en række andre arealer, hvor der findes skov. Det samlede skovareal er opgjort efter en mere pålidelig metode i bilagets tabel 12. Skovarealet er opgjort til 22.000 ha med en forventet samlet tilvækst på 202.500 m 3, hvor det antages, at 101.300 m 3 kan anvendes til energiformål, svarende til 185.200 MWh. Tallene i tabel 12 vurderes til at være de mest pålidelige. Træpotentialet er opgjort efter skønnet tilvækst. For at finde frem til det brugbare potentiale skal det aktuelle forbrug fratrækkes. I de to kommuner var der et forbrug på 35.976 tons træflis og træpiller, svarende til i alt 82.200 MWh. Det vides ikke, om dette forbrug alene kommer fra de to kommuner, men af forsigtighedsmæssige grunde forudsættes det. Det betyder, at der yderligere brugbare potentiale skønnes at være på 103.000 MWh eller 25.200 tons. Bilag I Bilagene indgår der følgende tabeller: - Tabel 1: Samlet energiforbrug i Guldborgsund og Lolland i 2008-2010. - Tabel 2: Brug af biomasse i Guldborgsund og Lolland 2011 - opgjort i TJ. - Tabel 3: Brug af biomasse i Guldborgsund og Lolland 2011 - opgjort i m 3 eller tons. - Tabel 4: Samlet produktion/anvendelse af vedvarende energi i Guldborgsund og Lolland. - Tabel 5: Biogas ressourcer i Guldborgsund og Lolland - Gylle, tons, 2013. - Tabel 6: Biogasproduktion i Guldborgsund og Lolland området. - Tabel 7: Estimat af biogas fra større brug i Guldborgsund og Lolland. - Tabel 8: Estimeret arealforbrug til biogasproduktionen. - Tabel 9: Halm ressourcer i Guldborgsund og Lolland - i tons, 2012. - Tabel 10: Halmpotentialer i Guldborgsund og Lolland. - Tabel 11: Bioressourcer træ i fredsskoven. - Tabel 12: Bioressourcer træ i hele skovarealet i Guldborgsund og Lolland.
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13