AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016
Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Langtidsledigheden falder (figur 1) Antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere på Bornholm er faldet 20 % fra februar 2015 til februar 2016. Det er mere end i både RAR Hovedstaden og på landsplan (-16,5 %). Udviklingen på Bornholm dækker over, at antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er reduceret fra 110 til 88 (- 22) det seneste år. Tidlig og intensiv indsats for dagpengemodtagere (figur 2) I november 2015 fik 67,5 % af alle dagpengemodtagere på Bornholm deres første samtale inden for den første måned af deres ledighedsperiode. Dette er mindre end i både RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og hele landet. Med beskæftigelsesreformen skal ledige have mindst 6 samtaler inden for det første halve år heraf den første samtale senest efter 6 ugers ledighed. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb trådte i kraft 1. juli 2015. Fokus på virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering (fig. 3) Beskæftigelsesreformen lægger op til en mere individuel indsats for dagpengemodtagere med fokus på virksomhedsrettede tilbud. Samtidig er uddannelsesmidlerne målrettet ledige, der mangler kompetencer og til områder med mangel på arbejdskraft. Der er forskel på, hvor meget virksomhedsrettede tilbud fylder i indsatsen for dagpengemodtagere. På Bornholm udgør virksomhedsrettede tilbud en lidt mindre andel af aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere end i både RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Der er en noget højere andel på Bornholm, der påbegynder ordinær uddannelse. Bornholm har imidlertid haft et procentvis fald i langtidsledigheden for dagpengemodtagere, der er større end i både RAR Hovedstaden og på landsplan (fig. 1). Andelen af langtidsledige dagpengemodtagere (figur 4) På Bornholm udgør de langtidsledige dagpengemodtagere godt 10 % af samtlige dagpengemodtagere. Det er mindre end andelen i både RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og på landsplan. Andelen af arbejdsstyrken, der er på dagpenge (figur 5) Godt 4 % af Bornholms arbejdsstyrke er på a-dagpenge. Det er mere end i både RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og på landsplan. 2
Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), feb. 15 feb. 16. Fig. 2. Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, nov. 2015 3
Fig. 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, feb. 16. (antal personer i aktivering) Fig. 4. Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer (a-dagpenge), feb. 2016. 4
Fig. 5 Fuldtidspersoner på a-dagpenge som andel af arbejdsstyrken (16-66 år), feb. 2016. 5
Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Udviklingen i kontant- og uddannelseshjælp (figur 6) Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere over 25 år faldt på Bornholm fra kontanthjælpsreformens ikrafttræden 1. januar 2014 og frem til efteråret 2014. Herefter har der løbende været udsving - både op og ned - men siden starten af 2015 har antallet af de 25-29 årige på kontant- eller uddannelseshjælp været stigende. For de helt unge (16-24 år) steg antallet fra januar 2014 og frem til sommeren 2014, hvorefter antallet faldt til under niveauet ved reformens ikrafttræden. For denne målgruppe ses tendens til relativt store procentvise reduktioner i sommerperioderne og efterfølgende (varierende) stigninger fra omkring september. Det er kun antallet af kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der er lavere nu end før reformen. Udviklingen i unge på kontant- og uddannelseshjælp (figur 7) For hele gruppen af unge under 30 år på enten kontant- eller uddannelseshjælp er antallet steget med 0,5 % på Bornholm fra februar 2015 til februar 2016. Stigningen på den halve procent dækker over, at antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp er steget med 2 fuldtidspersoner fra 392 til 394. Stigningen i unge ydelsesmodtagere på Bornholm har været procentvis mindre end i RAR-Sjælland (6 %) og på niveau med stigningen for hele landet (0,4 %), mens antallet er faldet 7,4 % i RAR-Hovedstaden. Udviklingen i voksne på kontanthjælp (figur 8) Antallet af voksne på kontanthjælp er faldet knapt 1 % fra februar 2015 til februar 2016 på Bornholm, mens antallet er faldet næsten 3 % i RAR Hovedstaden. I hele landet og i RAR Sjælland har der været tale om mindre stigninger på henholdsvis 0,4 % og 0,5 %. Langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering (figur 9) På Bornholm er 29 % af kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, ikke i aktivering. Andelen er ca. 27 % i RAR-Hovedstaden, og ca. 23 % i både RAR-Sjælland og hele landet. Opgørelsen tager ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i perioder, mens de modtager kontanthjælp. Det kan eksempelvis være perioder med barsel eller længerevarende sygdom. Aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere (figur 10) Vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet indsats er de to mest benyttede aktiveringsredskaber for kontanthjælpsmodtagere. Det gælder både på Bornholm, de øvrige RAR-områder og hele landet. Relativt få kontanthjælpsmodtagere får tilbud om ordinær uddannelse. Bornholm har den højeste andel af kontanthjælpsmodtagere, der modtager ordinære uddannelsestilbud (10,5 %), sammenlignet med de øvrige RAR-områder i Østdanmark og hele landet. En kortlægningsanalyse fra 2014 af jobparate kontanthjælpsmodtagere viste, at en af de største jobbarrierer for målgruppen er manglende faglige kvalifikationer. Det er derfor fortsat relevant at inddrage ordinære uddannelsestilbud i aktivering af jobparate kontanthjælpsmodtagere, så de også kan få del i beskæftigelsesfremgangen på arbejdsmarkedet. 6
Fig. 6 Udvikling i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i RAR-området, fuldtidspersoner Unge under 30 år (kontant- og uddannelseshjælp) Fig. 7 Udviklingen i unge (under 30 år) på kontant- og uddannelseshjælp, feb. 15 feb. 16. 7
Kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fig. 8. Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover), feb. 15 feb. 16. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere (alle aldre) Fig. 9. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, jan. 16. 8
Fig. 10. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, feb. 2016, (antal personer i aktivering) 9
Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Andel borgere i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (figur 11) På Bornholm er næsten 12 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i enten fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension. I RAR-Hovedstaden er andelen nede på 5 %, mens andelen er 9 % i RAR-Sjælland og 8 % for hele landet. Aktiv indsats i ressourceforløb (figur 12) I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. På Bornholm modtager knap 38 % af ressourceforløbsmodtagerne beskæftigelsesrettede tilbud, hvilket er lidt lavere end i RAR Hovedstaden (42 %). I RAR Sjælland og på landsplan modtager knap 47 % af ressourceforløbsmodtagerne et beskæftigelsesrettet tilbud. Tilgang til førtidspension (figur 13) Tilgangen til førtidspension er steget lidt på Bornholm såvel som i RAR-Sjælland, RAR-Hovedstaden og hele landet. Det kan skyldes, at borgere, der har været igennem et ressourceforløb, efterfølgende er tilkendt førtidspension. Fig. 11. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, feb. 2016. 10
Fig. 12 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, apr. 2016. Fig. 13 Tilgang til førtidspension, marts 2014 og marts 2016. 11
Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres i forhold til sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Udviklingen i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb (figur 14) Antallet af fuldtidspersoner i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb er steget 4,9 % på Bornholm, mens antallet er steget 4,1 % i både RAR Hovedstaden og RAR Sjælland og steget 3,5 % i hele landet. Andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb (figur 15) Personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb udgør godt 3 % af arbejdsstyrken på Bornholm, hvilket er på niveau med RAR-Sjælland (3,2 %) og hele landet (3,1 %), men lidt mere end i RAR Hovedstaden (2,6 %). Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb (figur 16) Siden 1. juli 2014 er sygedagpengemodtagere, der efter 5 måneder ikke er blevet forlænget, overgået til et jobafklaringsforløb. På Bornholm er næsten 24 % af de sygemeldte borgere overgået til jobafklaringsforløb. Andelen er ca. 16 % på landsplan, ca. 14 % i RAR Sjælland og ca. 13 % i RAR Hovedstaden. Fig. 14 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, feb. 15 feb. 16. Fig. 15 Andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, feb. 16. 12
Fig. 16 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, feb. 16. 13
Jobcenterets målgrupper Forsørgerbyrden i RAR-områder (figur 17) På Bornholm er 25,5 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (folkepension og SU indgår ikke), hvilket er en væsentlig højere forsørgerbyrde end i både RAR Sjælland (21,1 %), RAR Hovedstaden (15,5 %) og hele landet (19,5 %). Der er dog kommuner i RAR Sjælland, hvor forsørgerbyrden er på niveau med eller højere end på Bornholm. Udviklingen i antal på offentlig forsørgelse (figur 18) På Bornholm er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet procentvis mere (6,2 %) end i både RAR Hovedstaden (5,9%), RAR Sjælland (3,7 %) og hele landet (3,8 %) fra februar 2015 til februar 2016. Den samlede målgruppe i RAR-Bornholm (tabel 1) De største målgrupper i Jobcenter Bornholm når der ses bort fra de permanente ydelser som førtidspension og efterløn er borgere på a-dagpenge og på kontanthjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget 4 % fra februar 2015 til februar 2016, mens antallet af a-dagpengemodtagere er faldet 21 % i samme periode. Fig. 17. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), feb. 2016. 14
Fig. 18 Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse feb. 15 feb. 16. Tabel 1: Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i februar 2016 og udviklingen ift. året før RAR-Bornholm Antal fuldtidspersoner Feb. 2016 Feb. 15-16 Ydelsesgrupper i alt 6.599-6% A-dagpenge 779-21% Arbejdsmarkedsydelse 42-48% Kontanthjælp 755 4% Uddannelseshjælp 304-7% Revalidering 47-39% Forrevalidering 7-22% Sygedagpenge 441 0% Jobafklaringsforløb 137 25% Ressourceforløb 118 20% Ledighedsydelse 91-11% Fleksjob 596 10% Førtidspension 2.339-4% Efterløn 943-14% Kilde: Jobindsats.dk 15
Begreber og definitioner Langtidsledige (fig. 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig..2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig. 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig. 6, 7 og 8). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig. 9). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig. 11). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder 16-66 år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig. 12). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode. Tilgang til førtidspension (fig. 13). Viser 16-66-årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig. 14). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 16 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 16