Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Bachelorprojekt AAU 2012 Skrevet af: Rasmus Kiilsgaard Kasper Larsen Vejleder: Michael Guldbæk Karlsen

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 5 Metode... 6 Retskilder... 6 Ligningsvejledningen og den juridiske vejledning 2012-1 af 2012-01-23... 8 Litteratur... 8 Personligt drevet virksomhed eller kapitalselskab... 9 Virksomhedens faser...13 Skattepligtig virksomhedsomdannelse...15 Skattefri virksomhedsomdannelse...18 Hvem kan omdanne...18 Betingelser...19 Fuld skattepligt...19 Aktiver og passiver...20 Vederlag...22 Anskaffelsessum...23 Tilbagevirkende kraft...24 Indsendelsesfrist af dokumenter...24 Udskudt skat...25 Flere ejere...25 Dispensation...27 Omdannelsesdato...28 Aktiernes og anparternes anskaffelsessum...29 Goodwill...31 Driftsmidler...32 Fast ejendom...33 Genvundne afskrivninger...35 Varelager...36 Værdipapirer...36 Igangværende arbejder...38 Gevinst på gæld i fremmed valuta...38 Side 2 af 55

Opsparet overskud...41 Salgsomkostninger...42 Eksempel på opgørelse af anparternes anskaffelsessum...44 Aktiver og passiver i en fremmed stat...45 Succession...46 Underskud i årsregnskab...48 Konklusion...49 Executive summary...51 Litteraturliste...52 Bøger:...52 WorldWideWeb:...52 Vejledninger:...52 Anvendte forkortelser...52 Domsreferater:...53 Bilag...55 Bilag 1...55 Side 3 af 55

Indledning En ordning, hvorefter samtlige aktiver kan overføres uden beskatning af virksomhedsindehaveren, var hvad forarbejderne til virksomhedsomdannelsesloven ønskede at indføre, da loven første gang blev vedtaget i 1983. Der fandtes ikke særlige lovregler om de skattemæssige virkninger af en omdannelse fra en personligt drevet virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab, hvorfor regeringen ønskede at skabe en særlig lovhjemmel for en sådan omdannelse og dermed lette adgangen til virksomhedsomdannelse uden dette udløste beskatning hos ejeren. Sidenhen har der været ændringer af loven, hvor den største ændring blev vedtaget den 27. april 1999. Her kan omdannelse af virksomheder med flere ejere og stiftertilgodehavende nævnes som nogle af de væsentligste ændringer. Projektet tager sit udgangspunkt i LBKG 2011-09-19 nr. 963 med de dertil hørende ændringer. Loven medfører ikke, at virksomhedsindehaverens mulighed for at anvende afståelsesprincippet i forbindelse med omdannelsen udelukkes. En virksomhedsomdannelse indebærer en overdragelse af en personligt drevet virksomhed til et kapitalselskab, hvorfor der er tale om en strukturændring af virksomheden. Denne strukturændring kan foretages på to forskellige måder. Skattepligtig efter afståelsesprincippet og skattefri efter virksomhedsomdannelseslovens regler. Ønskes en virksomhed omdannet skattefrit er der opstillet en række krav i virksomhedsomdannelsesloven, som skal være opfyldt, før der kan omdannes uden beskatning af virksomhedsindehaveren. Skattepligtig omdannelse foregår efter afståelsesprincippet, hvor fortjeneste og tab skal indgå i virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst i afståelsesåret. Ved skattefri omdannelse forstås en overdragelse af samtlige aktiver og passiver i virksomheden til det nystiftede selskab uden beskatning hos den hidtidige ejer. Der opstår i forbindelse hermed en udskydelse af skatten til det øjeblik, hvor man sælger sine aktier eller anparter i det nye selskab. Motivationen for projektet skal findes i interessen i sammenspillet mellem skatteretten og selskabsretten. Muligheden for, at vi en dag selv kan stå i en situation, hvor en virksomhedsomdannelse vil være aktuel, har endvidere skabt en motivation til at undersøge, hvordan en skattefri virksomhedsomdannelse udføres. Vi har dermed ønsket at opnå en dybere forståelse af, hvilke forhold man skal være opmærksom på ved en omdannelse. Projektet sigter derfor efter at danne et overskueligt overblik over de krav, der opstilles i loven, og hvordan disse anvendes i forbindelse med en skattefri omdannelse. Side 4 af 55

Problemformulering Erhvervsdemografien for 2005-2009 viser en væsentlig overvægt af nystiftede enkeltmandsvirksomheder set i forhold til anparts- og aktieselskaber. 1 Disse ejere vil som oftest i løbet af virksomhedens levetid overveje, hvorvidt de fortsat skal drives i personligt regi eller overgå til et kapitalselskab. Vi finder det derfor interessant at belyse den virksomhedsomdannelse, som må antages, at en del af disse ejere vil foretage i løbet af virksomhedens levetid. Vi ønsker derfor igennem projektet at skabe et overblik over hvilke krav, der stilles før en personligt drevet virksomhed kan omdannes skattefrit til et kapitalselskab. Vores problemformulering har derfor følgende ordlyd: Hvordan omdanner man en personligt ejet virksomhed skattefrit til et selskab? Denne problemformulering ønsker vi endvidere at belyse ud fra en gennemgang af de problemstillinger, som opstår ved en skattefri omdannelse. Følgende problemstillinger til vores problemformulering vil derfor blive belyst: Personligt selskab kontra kapitalselskab. Forudsætninger og betingelser for omdannelsen. Opgørelse af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. o Problemer i forbindelse med opgørelsen af specifikke aktiver og passiver. Virkningerne af en skattefri omdannelse. o Succession i den hidtidige ejers skattemæssige stilling. Afgrænsning Projektet vil fokusere på skattefri virksomhedsomdannelse, da det efter vores opfattelse er denne form for omdannelse, der bliver anvendt mest i praksis. Vi vil dog alligevel kort beskrive, hvordan en skattepligtig virksomhedsomdannelse foregår, men vi vil ikke opstille noget konkret udregningseksempel, som det der vil blive opstillet ved belysningen af den skattefrie virksomhedsomdannelse. I forbindelse med vores eksempel vil der blive fokuseret på en personligt drevet virksomheds omdannelse til et anpartsselskab. Aktiverne og passiverne i virksomheden vil blive opgjort for at kunne bestemme anpartens anskaffelsessum for ejeren. 1 Bilag 1 Side 5 af 55

Det er endvidere udelukkende den skattemæssige konsekvens ved en omdannelse, der vil blive lagt vægt på i projektet. Vi anvender derfor virksomhedsomdannelsesloven, som vores fokusområde for projektet, og anvender derfor kun andre love i de tilfælde, de har betydning for den skattefrie omdannelse. Vi belyser ikke de civilretlige konsekvenser en omdannelse måtte have. Metode Dette afsnit skal danne overblik over den arbejdsgang vi har fulgt for at besvare vores problemstilling i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse. Indledning Personligt drevet virksomhed eller kapitalselskab Virksomhedens faser Skattepligtig omdannelse Skattefri omdannelse Konklusion I forbindelse med afsnittet om skattefri omdannelse vil der blive lagt vægt på lovens krav og betingelser. Retskilder Vi har i projektet valgt at undersøge, hvordan skattefri virksomhedsomdannelse udføres. Dette vil vi gøre ved at benytte os af relevante retskilder bestående af love, forarbejder, retspraksis, vejledninger og juridisk litteratur. Under udarbejdelsen af projektet har det været nødvendigt at foretage en Side 6 af 55

kategorisering af de benyttede retskilders form og oprindelse med henblik på at fastslå deres individuelle gennemslagskraft, hvilket berøres nedenfor. Der tages udgangspunkt i virksomhedsomdannelsesloven, som vil danne fundamentet for den væsentligste del af det benyttede lovstof i projektet. Der vil dog inddrages andre love, der har sammenhængende karakter hermed, da de udgør grundlaget for en samlet juridisk argumentation. Lovene står øverst på den retlige trinfølge over alle nedenstående punkter, der kan dog lovene imellem være forrang, hvor der tages hensyn til lex specialis, - posterior og superior, da loven tildeles forskellig status afhængig af den juridiske problemstilling, der ønskes løst. Noterne til lovene har ligeledes været yderst anvendelige, da de enkelte lovbestemmelser heri forklares med inddragelse af øvrige relevante retskilder, som redegør for den juridiske mening med loven og bidrager til en forståelse af dens anvendelse i praksis 2. Noterne skal dog læses kritisk, da der kan være kommet nye afgørelser til, siden de blev skrevet. Der findes ikke nogen entydig betydning af, hvor meget vægt man kan tillægge forarbejder. De har dog affødt de enkelte love, hvorfor de må tillægges en vis betydning. De bidrager til en forståelse af, hvorfor lovene er udarbejdet, da de indeholder lovgivers hensigter og motiver, hvilket er et godt værktøj til fortolkning af lovene. Retspraksis er en væsentlig retskildetype, da det er en anerkendt opfattelse, at domstolsafgørelser har retsskabende værdi, som bidrager til udformningen af loves efterfølgende ordlyd. Domsafgørelserne kan være medvirkende til at skubbe retstilstanden. Retspraksis kan inddeles i domspraksis og administrativ praksis, hvor domspraksis er afgørelser fra by-, lands- og højesteret. Den juridiske betydning af retspraksis udledt heraf afhænger af hvor høj en dømmende myndighed, der har truffet afgørelsen. Højesteretsafgørelser vægter således tungere end eksempelvis de byretlige, da de har den fornødne politiske og demokratiske legitimitet. 3 Praksis fra domsafgørelser vægter tungere end administrative afgørelser. Administrativ praksis omfatter SKAT s afgørelser fra landsskatteretten og skatterådet, hvor landsskatteretten er SKAT s ankeinstans og skatterådet tager stilling til SKAT s bindende svar eller lovgivningsområder, hvor der ikke tidligere er blevet taget stilling. 2 Retssystemets og juridisk metode 1. udgave, s. 77 3 Retssystemets og juridisk metode 1. udgave, s. 161 Side 7 af 55

Endelig findes der skatteankenævnene, som er en klageinstans skatteyderne kan henvende sig til angående skatteansættelser foretaget af det enkelte skattecenter. Skatteankenævnene behandler kun klager vedrørende fysiske personer og dødsboer indenfor en række fagområder. På baggrund af en indsendt klage udarbejder skatteankenævnet, bestående af en række embedsmænd, et udkast til en afgørelse, som herefter fremsendes til den klagende, hvorefter nævnet på et møde behandler klagen. Ligningsvejledningen og den juridiske vejledning 2012-1 af 2012-01-23 Ligningsvejledningen samt den juridiske vejledning indebærer SKAT s udredninger af, hvordan den administrative praksis forelægger på diverse områder for udgivelsestidspunktet. Som navnene tilkendegiver, er de vejledninger, hvorfor de kategoriseres som bløde retskilder. Dette stiller dem i et underordnelsesforhold til de retskilder, der er fastlagte ved lov i folketinget, da de ikke har nogen forpligtende karakter, man kan støtte ret på. Vejledningerne kan dog legitimt inddrages i den juridiske argumentation, da de ajourføres to gange årligt, hvorfor de tegner et udførligt billede af retspraksis. Litteratur Det kan diskuteres i hvilken grad, man kan anvende litteraturen som en legitim retskildetype, da forfatterne ikke er udpeget til at formulere argumenter af normativ karakter 4, hvorfor bøgerne som regel afbilleder forfatternes egen tolkning af loven. Litteraturen er dog anerkendt som retskilde, når det kommer til den juridiske argumentation, da den baseres på love og praksis. Den anvendte litteratur findes i litteraturlisten, men bogen Skattefri virksomhedsomdannelse Nygaard, Jan og Wøldike, Lars 2. Udgave, findes især anvendelig. Bogen er fra 2003, hvorfor den er forældet på nogle områder, da der siden hen er sket en del ændringer i VOL 5, men kommentarerne giver et udførligt indblik i loven og dermed en bedre forståelse af denne. Skattekartoteket kapitel 52 vedrørende virksomhedsomdannelse af Jan Børjesson findes også anvendelig i projektskrivningen, men som ved ovenstående bog, er denne også delvis forældet, hvorfor vi har forholdt os kritisk til praksis og afgørelser heri. Lærebog om indkomstskat af Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander, John Engsig og Liselotte Madsen fra 2011, er den nyeste af de bøger, vi har anvendt, hvoraf denne har været behjælpelig ved vurdering og forståelse af, hvordan retspraksis foreligger på området. 4 Retssystemets og juridisk metode 1. udgave, s. 163 5 Lovændringer ift. skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, 1, 2. pkt., 2, nr. 6 og 7, 4, stk. 6 er fjernet, 5 er ikke ophævet, 6, stk. 1, sidste pkt. er ændret, 6, stk. 5 er nyt, 8, stk. 2 er ændret, 9, stk. 1-3 er fjernet. Side 8 af 55

Personligt drevet virksomhed eller kapitalselskab Der er forskellige fordele og ulemper ved at drive virksomhed i henholdsvis personligt eller selskabsretligt regi, som en virksomhedsejer bør tage op til overvejelse inden en omdannelse besluttes. Disse forskelle vil blive ridset op i nedenstående afsnit vedrørende hæftelse, skattemæssig stillingtagen samt de krav, der stilles til driften ved henholdsvis de personligt drevne virksomheder kontra kapitalselskaberne. Med kapitalselskaber menes der aktie- og anpartsselskaber, jf. selskabsloven 1. Disse selskaber kendetegnes blandt andet ved deres begrænsede hæftelsesform, hvor aktie- eller anpartshavere blot hæfter med den kapital, de har indskudt i det pågældende selskab og ikke med den personlige formue, hvilket er tilfældet hos de persondrevne, jf. selskabsloven 1 stk. 2. Dette viser sig fordelagtigt, hvis selskabet erklæres konkurs, da det begrænser retsforfølgende kreditorer i at gøre udlæg i deltagernes personlige formue således, at de ikke har så stor risiko forbundet med driften af selskabet. Kapitalselskaber er selvstændige skatteretlige subjekter, hvilket betyder, at selskabet overtager ejernes skattemæssige ret og pligt, således at det er selskabet, der beskattes af resultatet og ikke ejerne. Måden, hvorpå kapitalselskaber beskattes sammenlignet med personselskaber, hvori virksomhedsordningen anvendes, er til dels forskellig. Kapitalselskabet betaler vanligt skat af virksomhedens overskud, og der udløses først udbyttebeskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler, når selskabet foretager udlodning. Efter beskatning heraf henstår der et nettobeløb, som ejeren får udbetalt. I personselskaber foregår beskatningen anderledes. Her betales der ligeledes skat af årets overskud efter virksomhedsskattesatsen på 25%, som virksomhedsordningen giver anledning til. Ved overførsel af årets overskud til privatøkonomien, anvendes der i stedet en anden metode. Her ses det, at den i forvejen betalte virksomhedsskat modregnes, hvor der herefter sker en personlig beskatning af overskuddet. På denne måde har man fra SKAT s side forsøgt at udjævne nettoskatten mellem de to metoder, således der ikke opnås skattemæssige fordele ved at anvende den ene virksomhedsform frem for den anden. Et eksempel på denne beskatning ses nedenfor. I forbindelse med eksemplet ses der bort fra aktieindkomst under 48.300 kr., som beskattes med 27%. 6 6 http://skat.dk/skat.aspx?oid=393182&vid=0&search=aktieindkomst* Side 9 af 55

Virksomhedsordningen Selskab Årets overskud kr. 100.000 Årets overskud kr. 100.000 Skat i VSL 25% kr. -25.000 Skat i selskabet 25% kr. -25.000 Efter skat kr. 75.000 Efter skat kr. 75.000 Hævning 55,26% kr. -55.260 Udbyttebeskatning 42% kr. -31.500 Modregning af VSL skat kr. 25.000 Ingen modregning kr. - I alt efter skat kr. 44.740 I alt efter skat kr. 43.500 Det ses ud fra tabellen, at der ikke findes at være en betydelig forskel på den effektive skattesats. Aktieselskaber skal efter selskabslovens 4, stk. 2 have en selskabskapital svarende til mindst 500.000 kr. Der forelægger dog i lovens 33 en mulighed for at nøjes med at indskyde 25% af selskabskapitalen 7, hvorfor man med rette kan indskyde 125.000 kr., uden at det strider mod kravet i lovens 4. De resterende 75% skal indbetales på anfordring af kapitalselskabet. Ved omdannelse af en personligt drevet virksomhed til eksempelvis et aktieselskab, vil der ofte benyttes apportindskud til opfyldelse af kapitalkravet, jf. selskabslovens 35. Når der sker indbetaling ved apportindskud, skal det af stiftelsesdokumentet fremgå ud fra en vurderingsberetning foretaget af en uvildig vurderingsmand, hvor meget aktivernes værdi udgør, jf. selskabsloven 36-37. Selskabslovens 33 stk. 1, 4. pkt. foreskriver dog, at hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, så skal hele selskabskapitalen indbetales, hvorfor 25%-reglen i selskabslovens 33 ikke finder anvendelse ved apportindskud. Selskabsloven stiller endvidere højere krav til aktieselskabers ledelsesstruktur i form af blandt andet bestyrelser, generalforsamlinger og direktion, hvor personselskaberne stort set er foruden. Bestyrelsen skal bestå af minimum tre personer, som har til opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse herunder at ansætte en direktion, jf. selskabslovens 111. Direktionen skal bistå den daglige ledelse på en behørig måde efter bestyrelsens retningslinjer. Dette kan både være til gene for ejeren, der tidligere har været vant til at være ene om beslutningsprocessen, da virksomheden blev drevet i personligt regi, men ligeledes være gavnligt i den forstand, at der bliver lagt flere overvejelser bag beslutningerne, da de vendes med bestyrelsen inden de træffes. Anpartsselskaber kan ligeledes stiftes ved enten kontant- eller apportindskud, jf. selskabsloven 35, hvortil der gælder det samme som for aktieselskaber vedrørende stiftelsesdokumentet. Anpartsselskaber har knap så store krav til indskudskapitalen som aktieselskaberne. Disse kan nøjes med 7 Dog mindst 80.000 kr. Side 10 af 55

at indskyde 80.000 kr. i selskabskapital, jf. selskabsloven 4 stk. 2, hvorfor der også ses flere af denne form for kapitalselskaber. Virksomhedsomdannelsesloven 1, stk. 2 giver omdanneren mulighed for at overdrage til selskaber, som er stiftet på forhånd - de såkaldte skuffeselskaber. Kendetegnende for disse typer selskaber er, at der ikke har været udøvet nogen form for erhvervsmæssig drift i selskabet forud for omdannelsen. Skuffeselskaber skal altid stiftes inden omdannelsen finder sted, hvor det endvidere er et krav, at egenkapitalen skal stå ubehæftet hen i et pengeinstitut, jf. VOL 1, stk. 2, 1. pkt. I disse selskaber er der typisk udarbejdet nogle standardvedtægter, der gør sig gældende til den valgte virksomhedsform samt indskudt den lovpligtige minimumskapital, således at man mindsker den bureaukratiske proces, der opstår ved stiftelse af selskaber. Omdanneren køber hermed selskabet til en pris, der svarer til egenkapitalen i selskabet tillagt de omkostninger eksempelvis revisorer og advokater har brugt på dannelse af dette i forbindelse med stiftelsen. Det købte skuffeselskab succederer i ejerens personligt drevne virksomhed, og som vederlag herfor kommer den hidtidige ejer til at eje hele aktiekapitalen i selskabet jf. VOL 1, stk. 2, 2. pkt. Et af de steder de personligt drevne virksomheder differentierer sig fra kapitalselskaberne er, at der ikke foreligger noget mindstekrav til indskud af selskabskapitalen. De skal i stedet registreres hos Erhvervsstyrelsen for herefter at modtage et CVR-nummer, hvorefter de kan påbegynde virksomhedsdriften. Da der ikke foreligger noget kapitalkrav blandt denne selskabstype, gør det opstartsfasen mindre byrdefuld rent økonomisk. Endvidere gives der mulighed for erhvervsmæssige fradrag af et underskud i virksomheden i den personlige indkomst, jf. PSL 3, stk. 2. Dette er fordelagtigt i opstartsfasen, hvor udgifterne typisk overstiger indtægterne. Denne mulighed følger af, at personselskaber er skatteretligt transparente, hvilket betyder, at de ikke er skatteretlige subjekter. Med tiden når virksomheden modnes og begynder at skabe vækst, kan der således etableres større kapitalberedskab gennem egen indtjening, hvorefter omdannelse bør tages op til overvejelse hvilket beskrives i afsnittet nedenfor. Kendetegnende for personselskaberne er, at der er personlig, solidarisk og ubegrænset hæftelse, hvilket vil sige, at man hæfter med hele formuemassen, hvorimod kapitalselskaber som tidligere nævnt hæfter med den indskudte kapital. Ejeren kan endvidere ved benyttelse af virksomhedsordningen udjævne eventuelle svingninger i indtægten således, at et optjent overskud kan blive stående i virksomheden til foreløbig beskatning svarende til selskabsskatten, hvor man i år med lavere indtægter kan hæve tidligere opsparet overskud Side 11 af 55

helt eller delvist til beskatning i den personlige indkomst med fradrag af den selskabsskat, der allerede er betalt. 8 Ud fra ovenstående kan det udledes, at en af de overordnede forskelle mellem de to typer virksomheder er hæftelsesformen. I kapitalselskaber fandtes denne at være begrænset til andelen af indskudskapitalen, som den pågældende ejer har erlagt ved virksomhedsstiftelsen, hvor denne ved personselskaberne fandtes at være ubegrænset, således at man hæfter med hele sin personlige formue. Kapitalkravet for henholdsvis de personligt drevne virksomheder og kapitalselskaberne findes ligeledes at være forskellige, hvor der til de personligt drevne virksomheder, ikke findes et sådant krav, som det er tilfældet hos kapitalselskaber, jf. selskabsloven. Virksomheder der benytter sig af virksomhedsordningen, har tillige mulighed for at lade virksomhedens underskud fradrage i ejerens personlige indkomst, hvilket er fordelagtigt i opstartsfasen hvor investeringsbehovet typisk overstiger indtjeningen, hvorfor indkomsten er negativ. Det ses endvidere, at beskatningen næsten er udjævnet, hvad enten man anvender virksomhedsskatteloven i forbindelse med den personligt drevne virksomhed eller bliver udbyttebeskattet af udlodning fra kapitalselskabet. 8 Lærebog om indkomstskat s. 182 Side 12 af 55

Virksomhedens faser De fleste personligt drevne virksomheder vil på et tidspunkt i deres levetid blive stillet overfor valget om at lade deres virksomhed omdanne til selskabsform eller fortsætte i personligt regi. Hvis virksomheden oplever stor vækst, og der forsat er mulighed for dette i eftertiden, vil det være et godt tidspunkt at iværksætte en omdannelse af virksomhedsformen. Hvis dette ikke er tilfældet, og der i stedet stadig er nedgang i firmaet, vil det være fordelagtigt at beholde den persondrevne virksomhed, da der som ovenfor nævnt blandt andet kan opnås skattemæssige fradrag for den negative indkomst. Nedenstående er en lemfældig gennemgang af de forskellige udviklingsfaser en virksomhed kan gennemgå samt nogle af de overvejelser, der bør foretages i hver enkelt af dem. Den indledende udviklingsfase betegnes iværksætterfasen. Dette stadie bærer typisk præg af høje investeringer med henblik på at anskaffe de påkrævede aktiver, der kræves for at drive virksomhed såsom anskaffelse af ejendomme og driftsmidler etc. På dette stadie forefindes der typisk endnu ikke at være opnået nogen form for salg eller i givet fald et meget beskedent et af slagsen, hvorfor omkostningerne typisk overstiger indtægterne. Dette bevirker, at man besidder et svagt kapitalberedskab samt en meget tung økonomisk byrde, hvorfor ejeren af den nyoprettede virksomhed vil kunne drage fordel af at koble virksomhedens økonomi sammen med sin privatøkonomi. 9 Efter noget tid, hvor virksomheden er blevet mere etableret, og man ser vækstraterne stige, kan man begynde at foretage investeringer med virksomhedens egne likvider. Her vil det vise sig mere fordelagtigt at drive virksomheden i selskabsform, da der ikke længere køres med underskud. Denne fase betegnes vækstfasen, og det er i denne fase vores projekt finder størst anvendelse, da det er her omdannelse af virksomheden typisk finder sted. Til en sådan omdannelse af virksomheden fra persondrevet til selskabsform vil det som oftest være hensigtsmæssigt at anvende successionsprincippet i virksomhedsomdannelsesloven, da man hermed undgår realisationsbeskatning på omdannelsestidspunktet. På denne måde forfalder beskatning først ved afståelse af de modtagne aktier eller anparter i form af et eventuelt generationsskifte, salg eller likvidering af selskabet, hvorfor omdannelsen foregår forholdsvis økonomisk smertefrit for ejeren sammenlignet med en omdannelse efter afståelsesprincippet. Næste fase i virksomhedens livscyklus betegnes konsolideringsfasen. På dette stadie overstiger virksomhedens indtjening investeringsbehovet, hvorfor ejeren kan se muligheder i at klargøre det 9 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 10 Side 13 af 55

driftsaktive selskab til afståelse engang i fremtiden. Dette gøres ved, at ejeren foretager udtræk af den overskydende kapital til et af ejeren oprettet holdingselskab, da sådanne udtræk er skattefrie. 10 Dette er endvidere en måde for virksomheden at begrænse risikoen for tab, da risici og midler holdes adskilt i to eller flere selskaber. Efter konsolideringsfasen kan ejeren endelig beslutte sig for, at virksomheden skal afvikles ved enten salg, generationsskifte eller ophør. Dette sker i form af salg af aktier eller anparter i driftsselskabet efter de i LL 16b gældende regler, jf. ABL 2, stk. 3. 10 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 11 Side 14 af 55

Skattepligtig virksomhedsomdannelse Det er ejeren/ejerne af den personligt drevne virksomheds eget valg, hvorvidt der ønskes at ske omdannelse efter skattefri- eller skattepligtig virksomhedsomdannelse. Vælger stifteren skattepligtig omdannelse sker dette efter afståelsesprincippet, hvilket medfører, at afståelsen sker til handelsværdierne af den pågældende virksomheds aktiver og passiver på afståelsestidspunktet. Skattefri virksomhedsomdannelse kræver opfyldelse af en række betingelser og krav, som gennemgås senere i projektet. Anskaffelsessum og afståelsessum for goodwill og afskrivningsberettigede maskiner og inventar mv. skal fordeles og kontantomregnes. Kontantomregningen sker efter kursværdierne på overdragelsestidspunktet. Hjemlen til dette findes i AL 45 og EBL 4. Tidligere udsendte SKAT tabelmateriale om kursværdier, men dette er for indkomståret 1999 og fremefter alene af vejledende karakter, hvorfor kontantværdiansættelsen skal ske efter et skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Kontantomregningen sker ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter, jf. EBL 4, stk. 4. 11 Aktiver imellem interesseforbundne personer skal overdrages til værdier, som ville være opnået ved salg til 3. mand. 12 Overdragelserne skal dermed ske på markedsvilkår. Det er i denne forbindelse væsentligt, at overdrager og stifteren i denne forbindelse er opmærksom på armslængdeprincippet i LL 2, da der ved virksomhedsomdannelse fra en personligt ejet virksomhed til et selskab som udgangspunkt vil være tale om samme person. SKAT har i forbindelse med ansættelsen mulighed for at ændre den aftalte fordeling af salgssummen, hvis ansættelsen ikke skønnes at svare til værdien af aktiverne, jf. EBL 4, stk. 6 og AL 45, stk. 3. Ved overdragelse af fordringer og gæld mellem interesseforbundne parter følger det af domspraksis, at kursansættelsen skal foretages under hensyntagen til den sikkerhed, der følger af interessefællesskabet. Der er her tale om interesseforbundne parter, hvor den ene af parterne på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. 13 Domspraksis har i denne forbindelse lagt sig på kurs 80 som standardkurs, jf. TfS1984.586.H (ændring fra kurs 58 og 62 til kurs 80 pga. omdannerens egen indflydelse på afvikling, sikkerhed og 11 Ligningsvejledningen 2012-1, E.H.1.3 12 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 802 13 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 803 Side 15 af 55

udbetaling). Det er dog fortsat muligt, at kursværdien efter omstændighederne vil kunne overstige kurs 80. Et kursnedslag, der forekommer i forbindelse med overdragelsen af fordringen, skal fordeles i forhold til de enkelte aktivers andel af den samlede salgssum. Det indebærer endvidere, at den kursgevinst omdanneren opnår ved afdrag eller indfrielse af fordringen skal behandles efter kursgevinstlovens regler. 14 Som oftest vil der ske stiftelse med apportindskud i forbindelse med en skattepligtig omdannelse. Indskyderen skal som ovenfornævnt realisationsbeskattes af de enkelte aktivers overdragelsespris, og hvis skattemyndighederne vælger at korrigere værdiansættelsen af et eller flere aktiver er det denne værdiansættelse, der skal anvendes ved realisationsbeskatningen. For selskabet vil det betyde, at den værdi, som aktiverne indskydes til, vil være selskabets skattemæssige anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag vedrørende de indskudte aktiver. 15 Skattepligtig overdragelse af en virksomhed til et nystiftet selskab kan gennemføres med tilbagevirkende kraft, jf. SEL 4, stk. 4. Denne bestemmelse er en undtagelse til, at et selskab først kommer til eksistens ved dets stiftelse og principielt ikke kan have skattepligtig indkomst hidrørende fra tiden forud for stiftelsen. Stiftelse med tilbagevirkende kraft kan dog kun ske til et nystiftet selskab, hvorfor anvendelse af et såkaldt skuffeselskab ikke er muligt i forbindelse med skattepligtig omdannelse. Det er en betingelse for at anvende denne undtagelse om tilbagevirkende kraft, at stiftelsen af selskabet finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato. I forbindelse hermed skal ejeren senest 1 måned efter stiftelsen indsende genpart til SKAT af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til erhvervsstyrelsen, jf. SEL 4, stk. 4, 3. pkt. Stiftelsesdokument, vedtægter og vurderingsberetning er nogle eksempler på de dokumenter, der skal indsendes. Der kan dog dispenseres for denne frist, hvor omstændighederne for overskridelsen skal vurderes helt konkret i hver enkelt sag, jf. SEL 4, stk. 6. Det er ved anvendelse af denne mulighed for tilbagevirkende kraft handelsværdierne på skæringsdatoen, som skal anvendes ved opgørelsen af omdannerens afståelsesbeskatning og ved fastlæggelse af selskabets anskaffelsessummer. Indtægter og udgifter fra skæringsdatoen og frem til den egentlige overdragelse indgår således i selskabets indkomstopgørelse. 16 14 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 804 15 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 800-802 16 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 804-805 Side 16 af 55

I modsætning til skattefri omdannelse succederer man dermed ikke i den hidtidige ejers anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkt. Man anvender derimod de på afståelsestidspunktet fastlagte anskaffelsessummer til at bestemme en eventuel avance ved et senere salg af de modtagne aktier eller anparter i det nystiftede selskab. Dermed sker der en beskatning af den hidtidige ejer på afståelsestidspunktet, hvor der ved skattefri omdannelse sker en udskydelse af beskatningen. Den skattefri omdannelse beskrives nærmere straks nedenfor. Side 17 af 55

Skattefri virksomhedsomdannelse Hvem kan omdanne Virksomhedsomdannelsesloven 1 omhandler forudsætningerne for skattefrit at omdanne sin personligt drevne virksomhed til et kapitalselskab. Det er i denne forbindelse vigtigt, at der foretages omdannelse af en hel virksomhed og ikke blot en del af denne virksomhed. Dette ses blandt andet i TfS1991.359.LSR (interessenter ønskede at overdrage en bil til et nystiftet selskab). Ligningsrådet og landsskatteretten anså dette for uacceptabelt, da interessentskabet blev betragtet som en hel virksomhed, hvorfor dele af denne ikke kunne overdrages i en skattefri omdannelse. 17 Indtil VOL 1, stk. 1, 2. pkt. blev indsat ved L 2011 254, har det kun været muligt at anvende virksomhedsomdannelsesloven i situationer, hvor en personligt ejet virksomhed omdannes til et aktieeller anpartsselskab, som var registreret her i landet, jf. VOL 1, stk. 1, 1. pkt. Den tidligere administrative praksis ses fastslået i SKM2007.463.SR (Lægepraksis ønskedes omdannet til et udenlandsk selskab, som dog blev skattemæssigt registreret i Danmark. Afvist). Ved lovændringen blev adgangen til at anvende virksomhedsomdannelsesloven udvidet til også at omfatte omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et udenlandsk selskab, hvis betingelserne herfor opfyldes, jf. VOL 1, stk. 1, 2. pkt. Den første betingelse er, at omdannelsen sker til et udenlandsk selskab, som er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF. Dernæst er det en betingelse, at selskabet er omfattet af SEL 1, stk. 6 eller SEL 2, stk. 1, litra a, henholdsvis omhandlende fuld skattepligt til Danmark fordi ledelsen har sæde her i landet, eller begrænset skattepligtig til Danmark fordi selskabet har fast driftssted her i landet. I praksis ses muligheden for at omdanne til et udenlandsk selskab ikke for anvendt særlig ofte. I praksis omdannes der først til et dansk selskab efter reglerne i loven for herefter at fusionere med et udenlandsk selskab efter omdannelsen. Bestemmelsens stk. 2, 1. pkt. omhandler skuffeselskaber, hvilket er en betegnelse for et allerede registreret selskab, som aldrig har været i drift med erhvervsmæssig virksomhed. Det er et krav til skuffeselskabet, at dets egenkapital fra stiftelsestidspunktet har stået uberørt hen og dermed fremstår som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. 18 Man kan derfor ikke anvende et skuffeselskab, som i kraft af erhvervsmæssig drift har oparbejdet et underskud eller overskud i 17 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 20 18 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 21 Side 18 af 55

forbindelse med omdannelsen. Der lægges dermed afstand til TfS1998.701.LSR (skuffeselskabs aktivitet bestående af et ulovligt anpartshaverlån ansås ikke for erhvervsmæssig drift, hvorfor der kunne omdannes efter lovens regler). Det er endvidere en betingelse, at skuffeselskabet senest er stiftet på omdannelsesdatoen. Det betyder, at skuffeselskabet skal være stiftet inden skæringsdatoen for den uarbejdede åbningsbalance, jf. VOL 3, stk. 1, som behandles nedenfor. Det er derfor ikke muligt at anvende et skuffeselskab, som er stiftet i perioden imellem omdannelsesdatoen og frem til selve omdannelsesbeslutningen til at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. 19 Ejeren af den personligt drevne virksomhed skal på overdragelsestidspunktet eje hele aktiekapitalen i selskabet, jf. VOL 1, stk. 2, 2. pkt. Tilførsel af aktiekapital fra andre end den hidtidige ejer er derfor ikke muligt. Kapitaltilførsel fra andre personer kan først ske efter omdannelsen. Ved en personligt ejet virksomhed med flere ejere kræves det, at ejerne på overdragelsestidspunktet skal eje aktiekapitalen i samme forhold som deres andele i den personligt ejede virksomhed, jf. VOL 1, stk. 2, 3. pkt. Foruden de almindelige betingelser, der er oplistet i VOL 2, som vil blive gennemgået nedenfor, skal man endvidere være opmærksom på VOL 2, stk. 2 og 3 ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed med flere ejere. Det er slutteligt i bestemmelsen nævnt, at det ikke er muligt for en personligt ejet virksomhed omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 10 og 12 at anvende virksomhedsomdannelseslovens regler, jf. VOL 1, stk. 3. Her er der for eksempel tale om virksomheder med mere end 10 ejere, hvori den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i et væsentligt omfang, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 10. TfS2009.126 (30 interessenter ønskede omdannelse efter VOL, selvom disse ikke deltog i virksomhedens drift i et væsentligt omfang) er et eksempel på en sådan virksomhed. Betingelser For at kunne anvende virksomhedsomdannelsesloven er der en række betingelser, der skal være opfyldt. Disse betingelser er opremset i lovens 2, som vil blive beskrevet straks nedenfor. Fuld skattepligt Ejeren skal på tidspunktet for omdannelsen være undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens 1 eller dødsboskattelovens 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst 19 LBKG 2011-09-19 nr. 963, note 5. Side 19 af 55

være hjemmehørende i Danmark, jf. VOL 1, stk. 1, nr. 1. Som det fremgår af bestemmelsen er det ikke kun fuld skattepligt efter de danske lovregler, der skal være opfyldt. Kravet skal også være opfyldt efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det medfører, at selvom personen er fuldt skattepligtig til Danmark, kan ejeren ikke beskattes af en eventuel fortjeneste på aktier eller anparter, for så vidt personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, da det normalt er domicillandet, der har beskatningsretten til aktieavancer. Ved sådanne tilfælde kan virksomhedsomdannelsesloven derfor ikke anvendes i forbindelse med omdannelsen. 20 Såfremt virksomheden har flere ejere, skal alle ejere være undergivet fuld skattepligt som anført i bestemmelsen. Det indebærer, at det ikke er muligt at anvende virksomhedsomdannelsesloven i de tilfælde, hvor interessenterne i et interessentskab udgøres af såvel personer som selskaber. 21 Aktiver og passiver Samtlige aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet i forbindelse med omdannelsen, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., og der er ikke hjemmel til at dispensere herfra. 22 Sagen SKM2007.664.HR (kontantbeholdning og nogle obligationer blev holdt udenfor omdannelsen, hvilket ikke var i overensstemmelse med VOL 2, stk. 1, nr. 2) illustrerer, at alle aktiver i virksomheden skal overdrages før virksomhedsomdannelsesloven kan anvendes. Dette er dermed en skærpelse af den tidligere praksis forud for lovændringen 1/1 1999, hvor det var muligt at holde nogle aktiver udenfor omdannelsen. 23 Regnskaber og indkomstopgørelser, der gennem årene er udarbejdet for virksomheden, anvendes som udgangspunkt til at vurdere, hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver, der vedrører virksomheden. Såfremt virksomheden inden omdannelsen har været omfattet af virksomhedsordningen, er det som udgangspunkt de aktiver og passiver, der har været inddraget under denne ordning, som skal overdrages til selskabet. 24 Dette ses endvidere af bemærkningerne til loven. 25 Der kan opstå et problem med hensyn til hvilke aktiver og passiver, der skal overdrages i de tilfælde, hvor ejeren har flere virksomheder hvoraf ikke alle omdannes. I de tilfælde, hvor der er tale om én omdanner med én virksomhed forud for omdannelsen eller såfremt samtlige af ejerens virksomheder omdannes samtidigt, 20 LBKG 2011-09-19 nr. 963, note 11. 21 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 25, skattekartoteket kapitel 52, 4.4.1 22 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 807 23 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 25 24 Ligningsvejledningen 2012-1, E.H.2.1.2 25 LFB 1999-04-14 nr. 147, Ad nr. 2 Side 20 af 55

ses problemstillingen at være mere overskuelig. Indgår flere virksomheder i virksomhedsordningen og ikke alle virksomheder omdannes, skal der ske en opdeling mellem den eller de virksomheder, der omdannes. Her tages der udgangspunkt i tidligere foretagen regnskabsmæssig opdeling, da det må formodes, at denne opdeling har været underkastet en ligningsmæssig behandling. Har der ikke været nogen regnskabsmæssig opdeling, må man se på de enkelte aktivers funktion i forhold til de enkelte virksomheder. 26 De aktiver og passiver, der ikke overføres fra virksomhedsordningen til selskabet, behandles af de særlige regler i VSL 16a og 16b, samt VSL 16c omhandlende indskydelse af gæld fra privatøkonomien i selskabet. Ejeren kan dog bestemme hvorvidt en ejendom, der enten helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt, skal indgå i omdannelsen, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. En fast ejendom, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan ifølge loven udgøre en selvstændig virksomhed, hvorfor denne for sig selv kan indskydes i et selskab ved skattefri virksomhedsomdannelse. Ejeren kan derfor frit vælge, om ejendommen skal omdannes sammen med virksomheden, omdannes til et selskab for sig selv eller forblive i personligt regi, hvis ejendommen er blandet benyttet. Lader ejeren ejendommen indgå i omdannelsen skal tilhørende gældsposter ligeledes medtages. 27 Ejeren har mulighed for at bestemme om beløb hensat til senere faktisk hævning og indestående på mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen eller indgå i selskabets egenkapital, hvis ejerens virksomhed er omfattet af virksomhedsordningen, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. Disse konti indeholder beløb, der ikke er en del af virksomheden, men derimod en del af privatøkonomien. Beløb, der hensættes til senere faktisk hævning, beskattes i det år, hvor beløbet overføres til den pågældende konto og kan herefter udtages skattefrit. Tilsvarende er gældende for beløb indestående på mellemregningskontoen, da disse ikke findes for omfattet af indskudskontoen. Beløb, som beskrevet ovenfor, kan medtages som et passiv i den åbningsbalance, der udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Dette beløb skal dog være hævet inden omdannelsestidspunktet. Sker dette ikke anses beløbet som en del af den overdragne egenkapital og kan derfor ikke hæves af den hidtidige ejer, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. 28 Denne bestemmelse forhindrer dog ikke, at ejeren inden omdannelsen lader virksomheden udbetale beløb fra disse konti for efter omdannelsen at genudlåne samme beløb til selskabet som et almindeligt aktionærtilgodehavende. 29 26 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 25-26 27 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 26-27 28 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 27-28 29 LBKG 2011-09-19 nr. 963 note 14. Side 21 af 55

Vederlag Det vederlag, der ydes for virksomheden, skal udelukkende ske i form af aktier eller anparter, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 3. Problemet, med hensyn til stiftertilgodehavende og skattefrit udtræk, er dermed blevet løst ved den store ændring af loven i 1999. Før denne ændring var det muligt at modtage op til 25% af vederlaget som stiftertilgodehavende. Stifteren kunne på denne måde efter omdannelsen skattefrit hæve sit tilgodehavende i stedet for hævning af opsparet overskud i virksomhedsordningen eller hævning af tilsvarende beløb som udbytte eller løn. 30 SKM2009.481.VLR (stiftertilgodehavende vedrørende privat del af en ejendom), har dog ændret retspraksis således, at der nu kan forekomme et stiftertilgodehavende for den privat benyttede del af den indskudte værdi af en ejendom, der overstiger den negative indskudskonto i forbindelse med udligning af denne. Skattemyndighederne havde tidligere fastslået, at der ikke kunne optages et stiftertilgodehavende vedrørende den private del af ejendommen, men at vederlaget herfor skulle ydes i form af anparter. Vestre Landsret fastslår dog, at det fortsat kun er vederlaget for virksomheden, der skal ydes i form af aktier eller anparter. En privat benyttet del af en ejendom er ikke en del af virksomheden og indgår derfor ikke i virksomhedsordningen, hvorfor man kan opnå et personligt tilgodehavende i stedet for anparter for denne del af ejendommen, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 3. Ejeren har dog ikke mulighed for at udtrække dette tilgodehavende skattefrit, som det var muligt før 1/1 1999, da kursgevinstlovens kapitel 3 nu regulerer gevinst og tab på fordringer for personer. Man skal i forbindelse med opgørelsen af ejendommens erhvervsmæssige og private brug være opmærksom på, at denne fordeling foretages korrekt. Opgør ejeren den private del større end den reelt forekommer at være, vil han på denne måde opnå et større tilgodehavende i selskabet end berettiget. Denne opgørelse skal ses i sammenhæng med armslængdeprincippet i LL 2, der omhandler handel mellem interesseforbundne parter. Overdrages den personligt ejede virksomhed til et skuffeselskab, jf. VOL 1, stk. 2, er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier eller anparter, da vederlaget for virksomheden består i en forøgelse af de eksisterende aktiers eller anparters værdi som følge af omdannelsen. Bestemmelsen forhindrer ikke, at en omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som ved omdannelse til et eksisterende selskab. Det er derfor fortsat muligt selv at bestemme størrelsen af aktie- eller anpartskapitalen indenfor grænserne i selskabslovgivningen. 31 30 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 9 31 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 28-29 Side 22 af 55

Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, skal stemme overens med den samlede aktie- eller anpartskapital, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 4. Dette gælder hvad enten, der overdrages til nystiftet selskab eller allerede registreret selskab, jf. VOL 1, stk. 2. Der kan derfor som ovenfor nævnt ikke ske kapitaltilførsel fra andre end den hidtidige ejer, før omdannelsen har fundet sted. Anskaffelsessum Det er som udgangspunkt et krav, at aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter 4, stk. 2-4, som gennemgås nedenfor, ikke er negativ, og en eventuel negativ indskudskonto skal være udlignet inden omdannelsen efter VSL 16, stk. 2 og 16a, stk. 4, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. En negativ indskudskonto forhindrer dog ikke muligheden for at anvende virksomhedsomdannelsesloven, såfremt ejeren har benyttet sig af virksomhedsordningen året forud for omdannelsen, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5, 2. pkt. samt ved overholdelse af de i bestemmelsens stk. 4 pågældende krav ved dispensation. Driver ejeren flere virksomheder under virksomhedsordningen, er det en betingelse for, at der kan omdannes med en negativ anskaffelsessum, at ejeren samlet omdanner alle virksomhederne, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5, sidste pkt. Det er dog ikke et krav, at virksomhederne omdannes til det samme selskab, men blot at de omdannes på samme tidspunkt. 32 Opstår den negative anskaffelsessum først ved, at en andel af konto for opsparet overskud nedsætter anskaffelsessummen, jf. VSL 16a, stk. 3, er betingelsen i VOL 2, stk. 1, nr. 5 fortsat opfyldt. Bestemmelsen i VSL 16a, stk. 4 er identisk med bestemmelsen i VSL 16, stk. 2, og de behandler derfor begge en negativ indskudskonto som ovenfor nævnt. Forskellen ligger i, at 16a, stk. 4 omhandler den situation, hvor den skattepligtige omdanner flere virksomheder under virksomhedsordningen. 33 Indskudskontoen er en konto, der skal opgøres i forbindelse med indtrædelse i virksomhedsordningen. Opgørelsen af denne konto foretages ved starten af det regnskabsår, hvor ordningen første gang ønskes anvendt, som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld mv., jf. VSL 3, stk. 2 og 3. Aktiverne og passiverne værdiansættes efter VSL 3, stk. 4 og i særlige tilfælde stk. 7. 34 Dermed er indskudskontoen et udtryk for hvor stort et beløb, der er indskudt i virksomheden af i forvejen beskattede midler. Dette indskud kan ejeren hæve skattefrit i virksomheden efter, at overskud er hævet i henhold til hæverækkefølgen, jf. VSL 5. En negativ indskudskonto, som i denne 32 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 31 33 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 67 34 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 218 Side 23 af 55

sammenhæng er den, der får betydning for omdannelsen, er et udtryk for, at ejeren har overført større værdier til privatøkonomien end de årlige overskud og indskudssaldoen berettiger til, jf. VSL 3, stk. 6 og 5, stk. 2. Hvis dette er tilfældet, skal der i virksomhedsordningen ske rentekorrrektion, hvilket vi dog ikke vil komme nærmere ind på i opgaven, da det er, hvorvidt indskudskontoen er negativ, der er det væsentlige moment med hensyn til en skattefri virksomhedsomdannelse. Tilbagevirkende kraft Der kan på samme måde som ved skattepligtig omdannelse ske skattefri virksomhedsomdannelse med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Omdannelsen skal blot have fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen, som er omtalt nedenfor, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 6. For et aktieselskab har omdannelsen fundet sted, når konstituerende generalforsamling har valgt at omdanne virksomheden efter virksomhedsomdannelsesloven. Omdannelsen har fundet sted ved anpartsselskaber, når stifteren har underskrevet stiftelsesdokumentet. Anvendes et skuffeselskab, er det tidspunktet for overdragelsen af virksomheden til selskabet, der opfattes som omdannelsesdagen. Stiftelse med tilbagevirkende kraft medfører, at indkomsten for den personligt drevne virksomhed, for den periode hvor den tilbagevirkende kraft rækker, indgår som indkomst i selskabet. Indkomsten beskattes hermed hos selskabet og ikke hos den hidtidige ejer. Derimod må selve afståelsestidspunktet, og den dertil knyttede beskatning for de i virksomheden knyttede formuegoder, uændret antages at være identisk med datoen for overdragelsen til selskabet. Denne dato er typisk sammenfaldende med stiftelsesdatoen for selskabet, såfremt virksomheden indskydes som apportindskud, og overdragelsesvilkårene derfor er en del af stiftelsesdokumenterne. 35 Er ejeren eller flere ejere et dødsbo kan dette ligeledes omdannes med 6 måneders tilbagevirkende kraft. Hvis boets behandlingsmåde først afgøres 4 måneder efter dødsfaldet, skal omdannelsen dermed ske senest 2 måneder efter denne afgørelse er truffet, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Indsendelsesfrist af dokumenter Ejeren skal senest 1 måned efter omdannelsen har fundet sted indsende følgende dokumenter til SKAT, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 7: 35 LBKG 2011-09-19 nr. 963 note 21 Side 24 af 55

- kopi af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed (stiftelsesdokument, vedtægter, vurderingsberetning, åbningsbalance osv.) - den nedenfor beskrevne udligningsopgørelse (hvis flere ejere), jf. 2, stk. 3, - en opgørelse over anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter 4, stk. 2 og 3, samt - dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede eksisterende selskab omfattet af 1, stk. 2, har fundet sted. 36 Udskudt skat Enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi, skal hensættes i den åbningsbalance for selskabet, der udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 8. Dette skal ske efter anerkendte regnskabsstandarder, hvorfor regnskabsvejledning 14 for eksempel finder anvendelse, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. Hensættelse af disse udskudte skatter giver et mere retvisende billede af selskabets aktiver, forpligtelser og egenkapital, hvilket er væsentligt i henhold til, at omdannelsen sker med succession i den hidtidige ejers regnskabsmæssige position, jf. VOL 6. Dette skal ses i sammenhæng med VOL 4, som siger, at den hensatte skat i åbningsbalancen ikke indgår i aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. 37 Virksomhedens udskudte skat findes ved hjælp af aktivernes handelsværdi på omdannelsestidspunktet og aktivernes skattemæssige værdi. Den nugældende selskabsskatteprocent på 25% anvendes herefter til endelig opgørelse af den udskudte skat i virksomheden. Udregning af udskudt skat kan ses i vores eksempel for opgørelsen af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum nedenfor. Flere ejere Ud over de ovenfor nævnte betingelser, der findes for omdannelse af en enkeltmandsvirksomhed, kræves visse yderlige betingelser opfyldt, når en virksomhed med flere ejere ønskes omdannet efter virksomhedsomdannelsesloven bestemmelser, jf. VOL 2, stk. 2 og 3. 38 Det er således et krav, at alle ejerne af virksomheden; 1) anvender reglerne i denne lov, 36 Ligningsvejledningen 2012-1, E.H.2.1.6 37 Lovforslag 147, lov nr. 252 af 28/4-99, til nr. 3 38 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 810 Side 25 af 55

2) har anvendt samme regnskabsperiode og 3) vedlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed, jf. dog stk. 3. Ad. 1: Dette krav indebærer, at alle ejerne ligeledes skal opfylde de ovenfor nævnte betingelser. Her tænkes især på, at alle ejere skal være omfattet af KSL 1 eller DBSL 1, stk. 2. 39 Ad. 2: Kravet skal være opfyldt i indkomståret før omdannelsen. Dette kræves af hensyn til den successive overgang fra den personligt ejede virksomhed til den virksomhed, som skal drives af selskabet. Det er i forbindelse hermed ikke af betydning, hvorvidt samtlige ejeres regnskabsår starter på samme tidspunkt. Dette skal blot løses ved en regnskabsårsomlægning i indkomståret forud for omdannelsesåret. 40 Ad. 3: Det er her de ideelle andele i den personligt ejede virksomhed, der skal vederlægges i forhold til. Den procentvise fordeling anvendes til at fordele aktierne eller anparterne i samme forhold. Overskudsdeling, forrentning af egenkapital, skævt arbejdsvederlag mv. har ingen betydning for den samlede værdi af virksomheden. Det er dog væsentligt at redegøre for den enkelte ejers skattemæssige situation, da selskabet indtræder i de forskellige ejeres pågældende afskrivningsgrundlag og anskaffelsessummer, jf. stk. 3. 41 Ved virksomhedsomdannelse med flere ejere efter loven, hvor der ikke er foretaget lige store afskrivninger, skal der udarbejdes en opgørelse, der har til opgave at bestemme, hvorledes den udskudte skat skal udlignes. Udgangspunktet er opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste, der ville have været konstateret ved et almindeligt salg af den personligt ejede virksomhed, jf. VOL 4, stk. 2, 3. pkt. 42 Den udskudte skat skal udlignes ved indbetaling til selskabet og denne indbetaling tillægges anskaffelsessummen opgjort efter VOL 4, for de aktier eller anparter som den pågældende ejer erhverver ved omdannelsen. Indbetalingen er dermed med til at sikre, at det der indskydes i selskabet, er det man modtager vederlag for, hvorfor en økonomisk forskydning ejerne imellem undgås. Straks nedenfor ses et eksempel på en sådan udligning ved omdannelse med flere ejere. Indbetalingen skal hverken beskattes hos ejeren eller selskabet. 39 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 35 40 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 36 41 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 36 42 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 36 Side 26 af 55

A B C I alt Ejerandel 15,00% 25,00% 60,00% 100,00% Driftsmidler kr. 375.000 kr. 625.000 kr. 1.500.000 kr. 2.500.000 Skattemæssig værdi kr. 175.000 kr. 225.000 kr. 800.000 kr. 1.200.000 Gæld kr. 75.000 kr. 125.000 kr. 300.000 kr. 500.000 Udskudt skat kr. 50.000 kr. 100.000 kr. 175.000 kr. 325.000 Procentvis udskudt skat 13,33% 16,00% 11,67% Selskabets værdi kr. 250.000 kr. 400.000 kr. 1.025.000 kr. 1.675.000 Udligningsbeløb kr. 6.250 kr. 27.083 kr. - kr. 33.333 Egenkapital kr. 256.250 kr. 427.083 kr. 1.025.000 kr. 1.708.333 Selskabsskatteprocent er fastsat til 25% til udregning af den udskudte skat. Den procentvise udskudte skat er fundet ud fra den udskudte skat og driftsmidlernes værdi for den enkelte ejer. I eksemplet udgør C s udskudte skat 11,67%. Udligningsbeløbet opgøres derfor som 1,66% af 375.000 kr. for A og 4,33% af 625.000 kr. for B. Nu kan anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne bestemmes. Skattemæssig værdi af driftsmidler kr. 175.000 kr. 225.000 kr. 800.000 kr. 1.200.000 Gæld kr. 75.000 kr. 125.000 kr. 300.000 kr. 500.000 Udligningsbeløb kr. 6.250 kr. 27.083 kr. - kr. 33.333 Anskaffelsessum kr. 106.250 kr. 127.083 kr. 500.000 kr. 733.333 Hermed kan aktierne eller anparternes anskaffelsessum for hver enkelt ejer ses, og den samlede anskaffelsessum udgør 733.333 kr. Dispensation Overskrides betingelserne i VOL 2, stk. 1, nr. 5 kan SKAT tillade, at lovens regler fortsat anvendes, jf. VOL 2, stk. 4. Der skal i forbindelse med denne tilladelse ske en samlet vurdering af omstændighederne i forbindelse med overskridelsen. Der lægges blandt andet vægt på undskyldelige omstændigheder eller om ejeren bevidst har undladt at udligne for at spekulere i dispensationsbestemmelsen. Spekulation i denne dispensationsmulighed giver ejeren mulighed for at vente med at udligne indtil SKAT konstaterer, at betingelserne i VOL 2, stk. 1, nr. 5 ikke er overholdt. Udligninger, der foretages kort tid efter omdannelsen, vil i praksis altid medføre dispensation. Får ejeren dispensation efter denne bestemmelse, skal ejeren udligne den negative anskaffelsessum eller det negative indestående på indskudskontoen ved betaling til selskabet senest 1 måned efter dispensationen er givet af SKAT, jf. VOL 2, stk. 4, 2. pkt. Vælger ejeren ikke at udligne inden for fristen Side 27 af 55

på en måned i forbindelse med dispensationen kan virksomhedsomdannelsesloven ikke anvendes, og overdragelsen af virksomheden skal derfor ske som en skattepligtig omdannelse. Udligningen sker endvidere uden skattemæssige konsekvenser for ejeren. Der kan af SKAT ligeledes ses bort fra overskridelse af VOL 2, stk. 1, nr. 7, jf. VOL 2, stk. 5. Overskridelsen skal endnu engang vurderes efter de konkrete omstændigheder herfor. Her ses der blandt andet på om det har været en kort overskridelse af fristen eller overskridelsen er sket i forbindelse med spekulation i indkomstudviklingen i virksomheden. Der kan endvidere ses på, hvorvidt dokumenterne er indsendt til Erhvervsstyrelsen inden 1 måneds fristens udløb, hvorfor der blot mangler at blive indsendt tilsvarende dokumenter til SKAT. Er den indsendte dokumentation mangelfuld anses dette ligeledes som en overskridelse af fristen. Åbenlyse fejl ved kopiering af de pågældende dokumenter vil dog altid medføre dispensation fra VOL 2, stk. 1, nr. 7. Er ejeren opmærksom på, at dokumenterne indsendes for sent, bør denne vedlægge en forklaring på overskridelsen, hvorefter myndighederne tager stilling til om denne godtages. Omdannelsesdato Datoen for den åbningsstatus, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, anses i skattemæssig henseende for omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen fastlægges til at være dagen efter statusdatoen for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksomhed, jf. VOL 3, stk. 1. Det medfører, at det kun er netop denne dato, der kan anvendes ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Bestemmelsen har kun skattemæssig betydning og er en følge af princippet om skattemæssig succession. Virksomhedsomdannelsesloven behandler derfor alene den skattemæssige behandling af omdannelsen og ændrer derfor ikke ved, at selskabsretligt og hæftelsesmæssigt fortsætter den personligt drevne virksomhed frem til den endelige vedtagelsesdato. 43 Er indkomståret sammenfaldende med kalenderåret vil omdannelsesdatoen være 1. januar. Stiftelsen vil i denne situation skulle ske inden 1. juli i det kalenderår, der bliver selskabets første regnskabsår, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt. Dette punkt er et udtryk for, at omdannelsen kan ske med tilbagevirkende kraft, hvis overdragelsen senest finder sted 6 måneder efter omdannelsesdatoen, som er nærmere beskrevet ovenfor. Det er endvidere kun de aktiver og passiver, som ejes på omdannelsesdatoen, der kan indskydes i det nye selskab. 43 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 40 Side 28 af 55

Selskabets første regnskabsperiode skal som udgangspunkt løbe fra omdannelsesdatoen og udgøre 12 måneder, jf. VOL 3, stk. 2, 1. pkt. Dette krav stemmer derfor overens med kravet i SEL 10 om, at indkomståret er kalenderåret og dermed 12 måneder. Anvendes et skuffeselskab i forbindelse med omdannelsen er det muligt at lade første regnskabsperiode løbe fra stiftelsen af dette skuffeselskab, såfremt regnskabsperioden slutter 12 måneder efter omdannelsesdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder, jf. VOL 3, stk. 2, 2. pkt. Med denne bestemmelse undgår man, at skuffeselskabet skal aflægge regnskab for en periode, hvor selskabet alligevel ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Kravet i VOL 1, stk. 2 skal fortsat være opfyldt, før skuffeselskabet kan anvendes i omdannelsen. Muligheden for at lade første regnskabsperiode løbe i op til 18 måneder skal ses i sammenhæng med ÅRL 3. Ved særlige forhold kan man opnå dispensation for de i VOL 3, stk. 2 nævnte forhold, hvis man får den fornødne tilladelse af SKAT. Det afgørende for denne dispensation er, at der sikres kontinuitet i regnskabsaflæggelsen. Denne kontinuitet ønskes for at undgå, at intet indkomstår overspringes eller dubleres og alle indkomstperioder derfor kommer til beskatning. I TfS1995.686LR (opdeling af regnskabsperiode i henholdsvis 6 og 11 måneder blev tilladt) ses denne mulighed. Aktiernes og anparternes anskaffelsessum Omdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens regler medfører, at fortjeneste og tab på aktiver og passiver i virksomheden ikke kommer til beskatning i ejerens skattepligtige indkomst i afståelsesåret med undtagelse af de i VOL 5 nævnte aktiver og passiver, jf. VOL 4, stk. 1. Denne beskatning af tab eller fortjeneste, der efter afståelsesprincippet skulle have været foretagett i omdannelsesåret, bliver først aktuel, hvis ejeren senere afstår de aktier eller anparter, som han modtager som vederlag for virksomheden. Beskatningen ved senere afståelse af aktierne eller anparterne afhænger af den skattemæssige anskaffelsessum, som er udregnet på omdannelsesdatoen, jf. VOL 4, stk. 2. Denne anskaffelsessum opgøres til den skattemæssige værdi af aktiverne og passiverne på omdannelsesdatoen, svarende til den værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgjort til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg, jf. VOL 4, stk. 2, 3. pkt. Hensat skat ifølge VOL 2, stk. 1, nr. 8 indgår ikke i aktierne eller anparternes anskaffelsessum, jf. VOL 4, stk. 2, 2. pkt. Side 29 af 55

Sker omdannelsen til et i VOL 1, stk. 2 nævnt selskab medregnes endvidere til aktierne eller anparternes anskaffelsessum den oprindelige anskaffelsessum for de pågældende aktier eller anparter, og disse aktier eller anparter anses i skattemæssig henseende først for erhvervet på overdragelsestidspunktet, jf. VOL 4, stk. 3. I forbindelse med afståelse af aktierne eller anparterne skal et negativt beløb, forekommet ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum efter VOL 4, stk. 2 og 3 og VSL 16, stk. 1 og 16 a, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab, jf. VOL 4, stk. 4, 1. pkt. Det indebærer, at det er forskellen mellem afståelsessummen og hele det negative beløb, der udgør avancen eller tabet i forbindelse med afståelsen af aktierne eller anparterne, hvilket skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Det er her det negative beløb af anskaffelsessummen efter fradrag af opsparet overskud, der skal anvendes. Ved afståelse af aktier eller anparter til det udstedende selskab, hvor aktieavancebeskatningsloven ikke finder anvendelse, skal den hidtidige ejer medregne afståelsessum samt en til den afståede del af aktieeller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb til sin skattepligtige indkomst efter LL 16 B, jf. VOL 4, stk. 4, 2. pkt. Tilsvarende gør sig gældende ved nedskrivning af aktie- eller anpartskapitalen. Hjemlen til denne beskatning skal dog findes i LL 16 A, jf. VOL 4, stk. 4, 3. pkt. De to sidstnævnte punkter sigter på at undgå, at en negativ anskaffelsessum unddrages beskatning i forbindelse med kapitalnedsættelse. Skat påser, at betingelserne for at anvende lovens regler er opfyldt og foretager ligeledes ansættelse af anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter VOL 4, stk. 2 og 3, jf. VOL 4, stk. 5, 1. pkt. Indebærer denne ansættelse fra SKAT s side, at kravet i 2, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt, kan lovens regler fortsat anvendes, såfremt ejeren, senest 1 måned efter SKAT gør ham bekendt med dette, udligner den negative anskaffelsessum eller den negative indskudskonto, jf. VOL 4, stk. 5, 2. pkt. Dette sker uden skattemæssige konsekvenser. Den skattemæssige værdi af de pågældende aktiver og passiver bestemmes ud fra ovenstående på følgende måde: 44 - Goodwill (anskaffet eller oparbejdet): handelsværdi fratrukket skattepligtig fortjeneste. - Driftsmidler: handelsværdi fratrukket skattepligtig fortjeneste. En eventuel negativ saldo på driftsmiddelkontoen i den personligt ejede virksomhed kan overføres til selskabet. 44 Ligningsvejledningen 2012-1, E.H.2.4 Side 30 af 55

- Varelager: handelsværdi fratrukket skattepligtig fortjeneste. Den skattemæssigt bogførte værdi. - Fast ejendom: handelsværdi fratrukket skattepligtig fortjeneste. Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste på den faste ejendom ved omdannelsen opgjort efter EBL. Seneste ejendomsvurdering kan anvendes som handelsværdi. - Værdipapirer: o Aktier: handelsværdi (kursværdi) fratrukket skattepligtig fortjeneste opgjort efter ABL. o Obligationer og pantebreve: handelsværdi (kursværdi) fratrukket skattepligtig fortjeneste opgjort efter KGL. - Igangværende arbejder: handelsværdi fratrukket skattepligtig fortjeneste. Den skattemæssigt bogførte værdi. Opgørelsen af virksomhedens skattemæssige værdi af aktiver og passiver opgøres aktiv for aktiv og passiv for passiv. Det betyder, at et forventet tab i forbindelse med overdragelse af et aktiv dermed ikke kan modregnes i en forventet fortjeneste ved overdragelsen af et andet aktiv. De forskellige aktiver og passiver vil derfor hver for sig blive gennemgået straks nedenfor. Goodwill Goodwill er et immaterielt aktiv, hvortil det er svært at opstille nogen præcis definition, som kan anvendes i alle sammenhænge. Den skatteretlige definition af goodwill er den til erhvervsvirksomheden tilknyttede kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Den regnskabsmæssige definition er noget bredere, da goodwill her udgøres af forskellen mellem kostprisen for en virksomhed og nettoværdien af virksomhedens identificerbare aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Det ses dog af Landsskatteretten og domstolenes praksis, at den skatteretlige goodwillsbetragtning anvendes mest. 45 Dette ses blandt andet i TfS2008.41.SR (overdragelse af virksomheds aktivitet til bogførte værdier), hvor ordene kundekreds og forretningsforbindelser anvendes i rådets bestemmelse af goodwillværdien. Det er endvidere gennem retspraksis fastslået, at goodwill ikke kan knyttes til personer, da forretningsforbindelser og kundekreds mv. kun kan være tilknyttet en virksomhed, som blandt andet ses i TfS2006.601.SR (racerkørers overdragelse af kørekontrakter, ansås ikke for at medføre skattemæssig goodwill i virksomheden). Dette gælder også selvom personen er i besiddelse af specielle faglige 45 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 600 Side 31 af 55

kvalifikationer. Goodwill kan til forskel fra andre aktiver ikke overdrages selvstændigt, hvorfor det ikke er muligt at løsrive goodwill fra den virksomhed, som den knytter sig til. 46 Anskaffelsesprisen er ofte 0 kr., da goodwill er et udtryk for det oparbejdede forretningsmæssige omdømme. I de situationer, hvor en virksomhed indtræder i en virksomhedskæde mod et vederlag, vil der være tale om tilkøbt goodwill. Erhvervet goodwill kan afskrives med 1/7 årligt fra det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelse, jf. AL 40, stk. 1. Ved afståelse af goodwill medregnes avance eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Avance eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger, jf. AL 40, stk. 6. Goodwill indgår på aktivsiden i forbindelse med anvendelse af virksomhedsomdannelsesloven, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne skal bestemmes. Anskaffelsessummen på goodwill skal som ovenfor nævnt bestemmes ud fra anskaffelsesprisen og handelsværdien. Anskaffelsesprisen vil som oftest være 0 kr. i en personligt ejet virksomhed, der ønskes omdannet efter skattefri virksomhedsomdannelse. Den goodwill, der indgår i aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, vil derfor være den fulde værdi af kundekreds og forretningsmæssige forbindelser, såfremt virksomheden ikke har tilkøbt goodwill inden omdannelsen. Driftsmidler Driftsmidler er anlægsaktiver. Det indebærer, at de ikke er bestemt til videresalg, men derimod indkøbt som løsøregenstande til løbende anvendelse i virksomheden til brug for, at andre produkter kan sælges. Disse aktiver afskrives efter afskrivningsloven kapitel 2, jf. AL 2. Driftsmidler kan afskrives fra og med det år, de er anskaffet, hvor AL 3 nærmere præciserer, hvornår dette er sket. Driftsmidlet ses ifølge bestemmelsen for anskaffet, når dette: 1) er leveret til en igangværende virksomhed, 2) er bestemt til at indgå i virksomhedens drift 3) er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe skal behandles på samme konto efter saldoprincippet med undtagelse af skibe med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, jf. AL 5, stk. 1. Anvendelse af saldoprincippet indebærer, at man ved starten af indkomståret har en primosaldo, der 46 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 602 Side 32 af 55

svarer til virksomhedens ultimosaldo fra foregående år. Til denne primosaldo lægges årets anskaffelser og årets salg fratrækkes. Den fremkomne værdi udgør indkomstårets afskrivningsgrundlag, jf. AL 5, stk. 2. Den opnåede værdi kan afskrives med max 25%. Udgør saldoværdien opgjort efter stk. 2 inden indkomstårets afskrivninger et grundbeløb på 12.300 kr. (2012 niveau), kan der straksafskrives, jf. AL 5, stk. 3. Blandede driftsmidler, hvor en bil eller en computer er de typiske eksempler, afskrives ligeledes som saldoafskrivning, men blot særskilt for hvert enkelt driftsmiddel. Afskrivningerne beregnes på hele anskaffelsessummen for det blandede driftsmiddel. Afskrivningen beregnes og fordeles herefter på den private og den erhvervsmæssige benyttelse, hvor den erhvervsmæssige benyttelse kan fradrages i den skattepligtige indkomst. 47 Anskaffelsessummen for virksomhedens driftsmidler findes som ovenfor nævnt ud fra handelsværdien fratrukket skattepligtig fortjeneste. Sælges et driftsmiddel eller skib indgår salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst, jf. AL 9, stk. 4. Dermed er 90%-reglen omkring genvundne afskrivninger ikke længere anvendelig. Fast ejendom Fast ejendom omfattende af ejendomsavancebeskatningsloven er bebyggede og ubebyggede ejendomme, hvad enten de er beliggende i Danmark eller i udlandet. Bygninger på lejet grund er ligeledes omfattet heraf. Entreprisekontrakter sidestilles ved anvendelse af reglerne i denne lov med afståelse af fast ejendom, jf. EBL 1A. Begrebet fast ejendom omfatter endvidere sædvanligt tilbehør (særlige installationer) og jord og bestanddele, som er varigt forbundet med jorden, men ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. 48 Afskrivningslovens kapitel 3 behandler fast ejendom. Afskrivningssatsen for disse ejendomme er fastsat til 4%, men før der kan afskrives på aktiverne, skal det konstateres, at 1) bygningen er erhvervet eller opført fuldt færdigt til brug, og 2) bygningen anvendes til erhvervsmæssig virksomhed 49 47 Skattemæssige afskrivninger 3. udgave, s. 51 48 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 479 49 Skattemæssige afskrivninger 3. udgave, s. 56 Side 33 af 55

Derudover er det en betingelse, at den pågældende, der ønsker at afskrive, har ejendomsretten. Uanset den generelle bestemmelse i AL 14, stk. 1, kan der ikke afskrives på de i AL 14, stk. 2 nævnte bygninger. Hovedreglen er, at en blandet benyttet ejendom ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL 1, stk. 3, 1. pkt. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt. En blandet benyttet fast ejendom, kan indgå i virksomhedsordningen, hvis der foreligger en vurderingsfordeling, der fordeler den erhvervsmæssigt benyttede værdi og den privat benyttede værdi efter vurderingsloven 33, jf. VSL 1, stk. 3, 2. pkt. Når anskaffelsessummen for fast ejendom skal findes, anvendes normalt den senest foreliggende ejendomsvurdering på omdannelsestidspunktet. Herfra trækkes den skattepligtige fortjeneste, som omfatter eventuelle genvundne afskrivninger på bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven. 50 Foreligger der ikke en repræsentativ ejendomsvurdering på omdannelsestidspunktet, kan virksomheden anmode om, at en uafhængig tredjepart foretager en ejendomsvurdering. Dette kan forekomme, hvor der er foretaget forbedringer på ejendommen efter sidste ejendomsvurdering. I forbindelse med bestemmelse af anskaffelsessummen for fast ejendom finder vi det endvidere vigtigt at se på tidspunktet for afholdelse af forbedringsudgifter. For det nystiftede selskab gør det ingen forskel, da denne succederer i den hidtidige ejers anskaffelsessum for fast ejendom, og eventuelle forbedringsudgifter reguleres i anskaffelsessummen for selskabet, jf. EBL 5, stk. 2. Der hvor det får betydning er i forhold til den hidtidige ejers anskaffelsessum for aktierne eller anparterne og dermed også betydning for den senere avance ejeren måtte opnå ved et salg af sine aktier eller anparter. Vælger ejeren at forbedre den faste ejendom før omdannelsestidspunktet medfører dette en forhøjelse af anskaffelsessummen for fast ejendom, og udfører selskabet forbedringerne efter omdannelsen har det selvsagt ingen betydning for anskaffelsessummen for den faste ejendom. Eksemplificering herpå ses straks nedenfor. Handelsværdien forudsættes at være 2.000.000 kr. både før og efter omdannelsen. 50 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 48 Side 34 af 55

Før omdannelse Efter omdannelse Anskaffelsespris kr. 1.500.000 Anskaffelsespris kr. 1.500.000 Forbedringer kr. 500.000 Forbedringer kr. - Handelsværdi kr. 2.000.000 Handelsværdi kr. 2.000.00 Handelsværdi kr. 2.000.000 Handelsværdi kr. 2.000.00 Anskaffelsespris Kr. -1.500.000 Anskaffelsespris kr. -1.500.000 Forbedringer kr. -500.000 Forbedringer kr. - Skattepligtig fortjeneste kr. - Skattepligtig fortjeneste kr. 500.000 Handelsværdi kr. 2.000.000 Handelsværdi kr. 2.000.000 Skattepligtig fortjeneste kr. - Skattepligtig fortjeneste kr. -500.000 Aktiernes anskaffelsessum kr. 2.000.000 Aktiernes anskaffelsessum kr. 1.500.000 Det ses ud fra de ovenstående tabeller, at den hidtidige ejer vil få en fordel ved at lade den faste ejendom forbedre inden omdannelsen. Ved at gøre dette får han en højere anskaffelsessum på aktierne og dermed en højere anskaffelsessum at regne avancen ud fra ved et senere salg af sine aktier. Genvundne afskrivninger Er der opstået en fordel ved, at bygninger og installationer er afskrevet så meget, at den skattemæssige værdi i regnskabet er mindre end salgssummen, skal der ske beskatning af denne fordel, jf. AL 21. Overgår en afskrivningsberettiget bygning og installation til at være ikke-afskrivningsberettiget udløser dette dog ikke beskatning hos ejeren. Sælges ejendommen for et mindre beløb end den skattemæssige værdi i regnskabet gives der fra 1999 fradrag for dette tab. Fortjeneste ved hver bygning og installation skal selvstændigt opgøres, jf. AL 21, stk. 2. Afskrivningslovens 21 behandler dog kun de situationer, hvor afskrivningerne har været for store eller for små. Det er derfor ejendomsavancebeskatningsloven, der behandler fortjeneste i forhold til den oprindelige anskaffelsessum. 51 Eksempel på genvundne afskrivninger med følgende forudsætninger. Ejendommen er købt i 2008 til 1.000.000 kr. og har været nedskrevet med 4% over 5 år med en værdi af 200.000 kr., hvorfor den skattemæssige værdi nu er 800.000 kr. Den faste ejendom sælges i år 6 (2013) til 1.195.000 kr., som medfører følgende genvundne afskrivninger. Ejendommen har kun været benyttet erhvervsmæssigt. 51 Skattemæssige afskrivninger 3. udgave, s. 129-138, Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 524-527 Side 35 af 55

Skattemæssig værdi kr. 800.000 Salgspris kr. 1.195.000 Fortjeneste kr. 395.000 Dermed skal der ifølge AL 21, ske beskatning af genvundne skattemæssige afskrivninger på 200.000 kr. Dette beløb findes ud fra forskellen mellem anskaffelsessummen og den skattemæssige værdi, da der højst kan ske beskatning af et beløb svarende til de foretagne afskrivninger. De resterende 195.000 kr. behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven. Varelager Varelagerloven indeholder ikke nogen egentlig definition af, hvad et varelager består af, men ud fra lovens 1, stk. 5 kan et varelager positivt defineres, som de løsøregenstande, der hører til en erhvervsvirksomhed, og som er bestemt til videresalg som led i virksomheden, eller som medgår til produktion af genstande, der er bestemt til videresalg som led i virksomheden. 52 Varelageret består derfor af omsætningsaktiver og kan ikke afskrives. De kan ligeledes heller ikke nedskrives i værdi, hvis de er anskaffet i eller efter 1998, jf. VLL 1, stk. 4, som ligeledes indeholder procentsatserne for at nedskrive varelager anskaffet inden 1998. Varelagerets værdi kan opgøres efter 3 metoder, jf. VLL 1, stk. 1. Disse tre metoder kan ske på grundlag af: 1) dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller 2) indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller 3) fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed. Derefter anvendes varelagerets handelsværdi fratrukket den skattepligtige fortjeneste, som tidligere nævnt i realiteten er den skattemæssigt bogførte værdi, til at bestemme anskaffelsessummen for varelageret. Værdipapirer Ved afståelse af aktier og anparter finder aktieavancebeskatningslovens regler anvendelse, når gevinst og tab skal opgøres, jf. ABL 1, stk. 1. Loven træder dermed i stedet for SL 5. Afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand er salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. ABL 52 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 197 Side 36 af 55

30, stk. 1. Der ses i denne sammenhæng på beskatningen af personer, da det er overgangen fra en personligt ejet virksomhed til et selskab, der behandles i virksomhedsomdannelsesloven, hvorfor de i ABL 7 nævnte bestemmelser finder anvendelse. Behandlingen af fortjeneste ved aktieafståelse blev forenklet med loven i 2005, idet afståelser af aktier og anparter fra 1. januar 2006 eller senere uanset ejertid mv. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Var den hidtidige ejer dermed i besiddelse af aktier eller anparter før omdannelsestidspunktet skal en eventuel gevinst beskattes som aktieindkomst, jf. PSL 4a, stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gør sig gældende for tab ved afståelse af aktier, jf. ABL 13 og 13A. 53 Hertil skal det nævnes, at de to bestemmelser behandler tab på aktier alt efter om de er optaget til handel på et ikkereguleret marked, ABL 13, eller er optaget til handel på et reguleret marked, ABL 13 A. En eventuel negativ aktieindkomst behandles efter PSL 8 a, stk. 5 og 6. Overdrages aktierne i forbindelse med omdannelsen til selskabet skal gevinst og tab efterfølgende beskattes efter de i ABL 6 nævnte bestemmelser. Gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, gevinst og tab ved frigørelse for gæld og gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv, behandles efter kursgevinstlovens regler med de hertil hørende undtagelser, jf. KGL 1. Gevinst og tab på fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven, for personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 3, 4, 5 og 7 samt 29, jf. KGL 12. Overtager selskabet disse fordringer ved omdannelsen skal disse indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 2, 4, 5 og 7 samt 29, jf. KGL 2. 54 Da både anskaffelsessummen for aktier, obligationer og pantebreve opgøres som kursværdien fratrukket den skattepligtige fortjeneste ses der nedenfor et eksempel på gevinst og tab, som beskriver opgørelsen af begge slags værdipapirer. I begge situationer er værdipapiret købt til kurs 200. 53 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 571-577 54 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 546-554 Side 37 af 55

Kursværdi 250 Kursværdi 150 Skattepligtig fortjeneste -50 Skattepligtig fortjeneste -(-50) Anskaffelsessum 200 Anskaffelsessum 200 Det ses hermed, at anskaffelsessummen er den samme, hvad enten der er tale om en gevinst eller et tab på værdipapirer. Igangværende arbejder I denne forbindelse må der menes igangværende arbejder for fremmed regning. Disse indgår som tilgodehavende under omsætningsaktiverne, jf. årsregnskabsloven. Igangværende arbejder for fremmed regning kan opgøres på to metoder faktureringsmetoden eller produktionsmetoden. Ved faktureringsmetoden passiveres acontobetalinger og medregnes først ved indkomstopgørelsen, når arbejdet er afsluttet. Ved produktionsmetoden medregnes en forventet fortjeneste efter færdiggørelsesgranden frem til færdiggørelsestidspunktet, jf. ÅRL 49, stk. 1. De direkte omkostninger, der kan henføres til det enkelte arbejde, skal dog som minimum aktiveres. Indirekte produktionsomkostninger kan ifølge praksis valgfrit helt eller delvis aktiveres. 55 Den skattemæssigt bogførte værdi svarer som ofte til handelsværdien fratrukket den skattepligtige fortjeneste. Gevinst på gæld i fremmed valuta Ovenfor er gennemgået, hvordan anskaffelsessummen for en række aktiver skal behandles i forbindelse med omdannelsen af virksomheden. På passivsiden findes hovedsagelig gæld såsom banklån, kassekredit og varekreditorer. Disse passivposter opgøres ligesom aktiverne efter et kontantprincip. Pålydende af dette må i almindelighed antages at svare til kontantværdien på omdannelsestidspunktet. Værdien vil derfor ofte svare til den hidtidige virksomheds balance fra dagen før omdannelsesdatoen. Udskudt skat er endvidere et passiv, men får som tidligere nævnt udelukkende betydning for åbningsbalancen i det nye selskab, jf. VOL 4, stk. 2, 2. pkt. Vi finder dog, at der kan opstå et problem i forhold til fastsættelsen af anskaffelsessummen for gæld i fremmed valuta, da der her kan opstå en gevinst eller et tab i forbindelse med kurssvingninger på lånet. Dette problem vil blive belyst nedenfor. Som hovedregel er gevinst på gæld i danske kroner skattefrit for personer, jf. KGL 20 modsætningsvis. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta behandles dog efter KGL 23 og skal ifølge bestemmelsen 55 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 194 Side 38 af 55

indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. KGL 20. Bestemmelsen er ifølge lovens forarbejder sekundær i forhold til KGL 22. Det er derfor KGL 22, som skal anvendes, når gevinsten eller tabet på gælden i fremmed valuta er omfattet af begge bestemmelsers ordlyd. Der er endvidere indsat en bagatelgrænse, der betyder, at hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab på fordringer og lignende efter KGL 14 ikke overstiger 2.000 kr. sker der ingen beskatning, jf. KGL 23, 2. pkt. Hvad der anses for gæld i fremmed valuta er nærmere fastslået i KGL 23, 3. pkt. 56 Da det står opført i VOL 4, stk. 2, at aktiver og passiver skal opgøres til handelsværdi fratrukket skattepligtig fortjeneste, vil der opstå et problem i forbindelse med bestemmelsen af anskaffelsessummen på gæld i fremmed valuta. Handelsværdien vil her være kursværdien på omdannelsestidspunktet og ved et eventuelt fald i kursen i forhold til tegningskursen, vil den hidtidige ejer opnå en fortjeneste. Fortjenesten vil dog kun blive aktuel ved indfrielse af lånet til den pågældende kurs. Fortjenesten skal fratrækkes den allerede faldne kursværdi, hvilket i sidste ende vil medføre en uforholdsmæssig fordel for den hidtidige ejer i form af forhøjelse af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, da den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne findes som aktiverne fratrukket passiverne. Et taleksempel på dette vil belyse problemet. Den pågældende virksomhed har optaget et valutalån på 100.000 dollars til kurs 600, svarende til 600.000 kr. Virksomhedens andre passiver medregnes ikke i dette eksempel, da eksemplet blot går ud på at vise den mulige fordel ved gevinst på gæld i fremmed valuta. Der er endvidere ikke afdraget på lånet indtil omdannelsen. Virksomhedens samlede aktiver er opgjort til en anskaffelsessum på 2.000.000 kr. På omdannelsestidspunktet er kursen faldet til kurs 500, svarende til 500.000 kr. Dermed har virksomheden opnået en fortjeneste på 100.000 kr., som skal fratrækkes kursværdien, jf. VOL 4, stk. 2. Kurs DKR Optagelsestidspunkt 600 kr. 600.000 Omdannelsestidspunkt 500 kr. 500.000 Skattepligtig fortjeneste kr. 100.000 56 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 566 Side 39 af 55

Anvendes den i VOL 4, stk. 2 nævnte måde for at opgøre anskaffelsessummen på gæld i fremmed valuta fås der følgende. DKR Kursværdi kr. 500.000 Fortjeneste kr. -100.000 Anskaffelsessum kr. 400.000 Ud fra den opgjorte værdi af aktiverne og den nu fundne anskaffelsessum for passivposten gæld i fremmed valuta kan aktierne eller anparternes anskaffelsessum bestemmes. DKR Aktiver kr. 2.000.000 Passiver kr. -400.000 Anskaffelsessum kr. 1.600.000 Følger man derimod princippet i VOL 6, stk. 1, om at selskabet indtræder i det tidspunkt, hvor den hidtidige ejer havde erhvervet aktiverne og passiverne og den dertil hørende værdi på dette tidspunkt, fås der følgende anskaffelsessum for aktierne eller anparterne. Ved denne metode opgøres passivposten gæld i fremmed valuta til værdien af lånet ved dets optagelse. DKR Aktiver kr. 2.000.000 Passiver kr. -600.000 Anskaffelsessum kr. 1.400.000 Det ses ud fra de sidste to tabeller, at den hidtidige ejer dermed vil opnå en fordel på 200.000 kr. i avance ved en senere afståelse af aktierne eller anparterne. Følges princippet i VOL 4, stk. 2 opnår den hidtidige ejer dermed en skattefordel på 200.000 kr. Havde ejeren indfriet lånet på tidspunktet for kurs 500 skulle han have været beskattet af en gevinst på 100.000 kr. efter kursgevinstlovens regler. I stedet for at blive beskattet af gevinsten på gæld i fremmed valuta pålydende 100.000 kr. opnår ejeren nu en skattefri gevinst på 200.000 kr. ved senere afståelse af aktierne eller anparterne. Spørgsmålet er, om dette har været hensigten med VOL 4, stk. 2. I afsnittet om værdipapirer, som er et aktiv, ses det, at anskaffelsessummen for disse bliver den oprindelige anskaffelsespris for den hidtidige ejer, hvad enten der er tale om et kurstab eller en kursgevinst. Dermed opfyldes det generelle successionsprincip nedskrevet i VOL 6, stk. 1, hvor selskabet netop indtræder i anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for det pågældende aktiv. Side 40 af 55

På passivsiden opstår der et problem, som ses af det ovenfor gennemgåede, da man ved brug af den i VOL 4, stk. 2 oplyste opgørelsesmetode ikke opfylder successionsprincippet i VOL 6, stk. 1 for passivposten gæld i fremmed valuta. Ved gennemgang af forarbejderne til den første virksomhedsomdannelseslov i 1983 ses det, at disse lagde særlig vægt på, at opgørelsen af aktiverne skulle ske til nettoværdi (handelsværdi) fratrukket fortjeneste, hvormed man opnår den samme anskaffelsessum for aktiverne, som den tidligere ejer havde. Fortjeneste på passiverne i virksomheden behandles ikke specifikt i forarbejderne og heller ikke i loven. Der findes endvidere ingen afgørelser, der behandler en sådan fortjeneste på passiverne. Det må i sidste ende være op til domstolene at afgøre, hvordan man skal behandle fortjeneste på passivposten gæld i fremmed valuta. Skal denne passivpost behandles efter ordlyden i VOL 4, stk. 2 eller skal denne passivpost behandles efter successionsprincippet i VOL 6, stk. 1, hvor der succederes i passivets anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Opsparet overskud Anvender den hidtidige ejer virksomhedsordningen beskattes denne af overskud, der ikke er kapitalafkast, overført til privatøkonomien som personlig indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres, jf. VSL 10, stk. 1. Overføres hele overskuddet ikke til ejeren af virksomheden efter VSL 10, stk. 1 beskattes den del, der ikke overføres til den personlige indkomst med en virksomhedsskat på 25%, jf. VSL 10, stk. 2. Denne del af overskuddet indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud, hvorfor dette er et udtryk for, at denne del af overskuddet forbliver i virksomheden. Den hidtidige ejer kan som eksempel anvende de to bestemmelser til at styre sin personlige indkomst i forhold til bundgrænsen for topskatten. 57 Har den virksomhed, der ønskes omdannet efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven været omfattet af virksomhedsordningen, kan den hidtidige ejer vælge at lade det opsparede overskud indgå i omdannelsen, hvormed virksomhedsskatten bliver endelig. Det opsparede overskud kan dermed anvendes til at nedsætte den skattemæssige værdi af aktiverne og passiverne ved opgørelsen efter VOL 4, når denne mulighed udnyttes, jf. VSL 16 og 16 a. Anvendes denne mulighed ikke skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat medregnes i den personlige indkomst i omdannelsesåret efter VOL 10, stk. 3, jf. VSL 16, stk. 1, sidste 57 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 225-227 Side 41 af 55

pkt. Nedenfor ses et eksempel, der behandler de to muligheder. Konto for opsparet overskud udgør 150.000 kr. indtjent i indkomstår med en virksomhedsskat på 25%. Personlig indkomst Selskabet Overført kr. 150.000 Overført kr. 150.000 Virksomhedsskat kr. 50.000 Virksomhedsskat kr. - Beskatningsgrundlag personlig indkomst kr. 200.000 Anskaffelsessum nedsættes med kr. 150.000 Udgør det opsparede overskud flere indkomstår, hæves de ældste overskud først, hvorfor den virksomhedsskat, der var gældende det år overskuddet blev optjent, skal anvendes ved overførsel til den personlige indkomst, jf. VSL 10, stk. 5. 58 Salgsomkostninger Landsretten har i TfS1992.155.ØLD (udgifter i forbindelse med overdragelse af et antal ejendomme blev tillagt ejendommenes anskaffelsessummer) udtalt, at VOL 6 ikke udelukker muligheden for at tillægge transaktionsomkostninger til anskaffelsessummen, hvortil begrundelsen for dette var at finde i indholdet af virksomhedsomdannelsesloven og dennes forarbejder. Ved at indregne transaktionsomkostningerne ved overdragelse af virksomheden tillægges disse omkostninger anskaffelsessummen for det pågældende aktiv, hvorfor man på denne måde opnår en højere anskaffelsessum for aktierne eller anparterne og dermed en mindre avance til beskatning ved senere afståelse. Det må for den hidtidige ejer fortsat være målet at opnå en så høj anskaffelsessum som muligt for dermed at formindske sin senere avance ved afståelse. Dermed er det væsentligt for den hidtidige ejer at vide, hvilke transaktionsomkostninger han kan tillægge anskaffelsessummen for det pågældende aktiv. Skal man i denne situation følge praksis, som blandt andet siger, at sælgersalær ikke kan indgå i transaktionsomkostninger, men blot stempeludgifter, vurderingshonorar og advokatomkostninger. Eller skal man holde fast ved lovens ordlyd, der siger, at man skal opgøre virksomhedens aktiver og passiver til det kontante beløb, som ville være opnået ved et sædvanligt salg, hvorfor alle omkostninger dermed må kunne medregnes. Problemstillingen for den hidtidige ejer må derfor være, at han skal vurdere, hvorvidt han vil teste denne praksis indenfor transaktionsomkostninger til endvidere at indebære sælgersalær. Det vil her være tidligere praksis på området og princippet om det kontante beløb ved sædvanligt salg, som skal 58 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 228 Side 42 af 55

vurderes. Det må være op til domstolene at vurdere, hvilket udfald en sådan sag måtte få. Det kan hertil nævnes, at mange sikkert finder denne mulighed for ligegyldig og besværlig, da betydningen af medregningen af disse omkostninger først reelt får betydning for den hidtidige ejer på det tidspunkt, hvor han vælger at afstå sine aktier eller anparter. Vælger den hidtidige ejer dog at føre en sådan sag kan denne ved vundet sag tillægge transaktionsomkostninger både i forbindelse med overdragelsen af virksomheden og i forbindelse med salg af sine aktier eller anparter. Transaktionsomkostningerne har dermed stor betydning for aktierne eller anparternes anskaffelsessum, hvis det konkluderes, at sælgersalær må tillægges det pågældende aktiv. Nedenfor ses et eksempel på transaktionsomkostningernes betydning for den avance, som ejeren skal beskattes af ved afståelse af aktivet. Salgspris kr. 1.500.000 Salgspris kr. 1.500.000 Købspris kr. -1.000.000 Købspris kr. -1.000.000 Salgsomkostninger kr. -100.000 Salgsomkostninger kr. - Avance kr. 400.000 Avance kr. 500.000 Anskaffelsessum kr. 1.100.000 Anskaffelsessum kr. 1.000.000 Afståelse kr. 1.500.000 Afståelse kr. 1.500.000 Salgsomkostninger kr. -100.000 Salgsomkostninger kr. -100.000 Anskaffelsessum kr. -1.100.000 Anskaffelsessum kr. -1.000.000 Avance kr. 300.000 Avance kr. 400.000 Som det ses ud fra tabellen vil der være en forskel på 100.000 kr. i den avance, der kommer til beskatning. Det forudsættes, at afståelsen af aktivet efter omdannelse foregår til tredjemand, hvorfor salgsomkostningerne her regnes med i begge situationer. Side 43 af 55

Eksempel på opgørelse af anparternes anskaffelsessum I nedenstående eksempel forudsættes det, at virksomhedsordningen er anvendt i året forud for omdannelsen, hvorfor kravet i VOL 2, stk. 2, nr. 5 opfyldes. Derudover medregnes konto for opsparet overskud fuldstændig i forbindelse med omdannelsen, hvilket medfører, at virksomhedsskatten på 25% i de optjente år er endelig. Goodwill er oparbejdet i en periode på 3 år og ansættes til t.kr. 3.000. Balance pr. 31. december 2011 Skattemæssig værdi pr. 31. december 2011 Balance for ApS pr. 1. januar 2012 Successionsgrundlag pr. 1. januar 2012 Anskaffelsessum for anparter Beløbene er i 1.000 kr. Aktiver Goodwill kr. 3.000 kr. - kr. - Ejendom kr. 1.500 kr. 1.000 kr. 1.500 kr. 1.000 kr. 1.000 Driftsmidler kr. 4.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 3.000 kr. 3.000 Debitorer kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 Varelager kr. 1.800 kr. 1.800 kr. 1.800 kr. 1.800 kr. 1.800 Likvider kr. 2.000 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. 2.000 Aktiver i alt kr. 12.300 kr. 15.300 kr. 10.800 Passiver Udskudt skat kr. 1.125 kr. 1.125 kr. - kr. - Bankgæld kr. 10.700 kr. 10.700 kr. 10.700 kr. 10.700 kr. 10.700 Varekreditorer kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 Fremmed valuta kr. 600 kr. 600 kr. 600 kr. 600 kr. 600 Passiver i alt kr. 12.300 kr. 13.925 kr. 12.300 Nettoformue kr. - kr. - kr. 1.375 kr. - kr. -1.500 Opsparet overskud 2009-100 2010-450 2011-600 kr. -2.650 Udskudt skat Goodwill kr. 3.000 Bygningsafskrivninger kr. 500 Afskrivninger driftsmidler kr. 1.000 I alt kr. 4.500 25 pct. Heraf kr. 1.125 Side 44 af 55

Ovenfor ses et eksempel på, hvordan det nye selskab indtræder i den hidtidige ejers skattemæssige position. Det ses, at den udskudte skat holdes udenfor succession og kun indgår i åbningsbalancen for det nye selskab i overensstemmelse med VOL 2, stk. 1, nr. 8. Den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparter ender på -2.650.000 kr., når det opsparede overskud fradrages, jf. VSL 16 og 16 a. Det er dermed denne værdi, som skal anvendes ved en senere afståelse af aktierne eller anparterne, hvilket vil sige, at avancen skal regnes ud fra forskellen mellem afståelsesprisen og den negative anskaffelsessum på 2.650.000 kr., jf. VOL 4, stk. 4. Aktiver og passiver i en fremmed stat Bestemmelsen er indført i forbindelse med ændringerne i selskabsskatteloven i L 2005 426 og er endvidere blevet tilrettet i forbindelse med L 2007 540. Disse ændringer af loven fastslår, at indtægter og udgifter i et fuldt skattepligtigt selskabs faste driftssted i en fremmed stat som udgangspunkt ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst her i landet, medmindre dette selskab er omfattet af SEL 31 og 32. Bestemmelsen medfører dermed, at det nye selskab i forbindelse med omdannelsen som hovedregel ikke indtræder i den hidtidige ejers skattemæssige stilling for aktiver og passiver, som er tilknyttet til et fast driftssted i en fremmed stat på Færøerne eller i Grønland. Den skattemæssige succession indtræder kun for virksomheder, der opfylder CFC-betingelserne i SEL 32, såfremt driftsstedets virksomhed blev udøvet af et selvstændigt selskab, jf. VOL 5, stk. 1, 2. pkt. Opfylder aktiverne og passiverne ikke disse betingelser, anses de derimod for afstået til handelsværdien af ejeren på tidspunktet for omdannelsen af virksomheden, jf. VOL 5, stk. 1, 1. og 3. pkt. Den danske skat skal dog nedsættes med den skat, som den pågældende stat ville have opkrævet efter LL 33, stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, såfremt driftsstedet var afstået på samme tidspunkt, jf. VOL 5, stk.1, 4. pkt. Aktiver og passiver, der ikke som følge af virksomhedsomdannelsen er knyttet til det udenlandske selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, anses for afstået af ejeren på tidspunktet for omdannelsen af virksomheden, såfremt omdannelsen af virksomheden sker til et i VOL 1, stk. 1, 2. pkt. nævnt udenlandsk selskab, der er skattepligtigt efter SEL 2, stk. 1, litra a, jf. VOL 5, stk. 2. Disse aktiver og passiver anses ligeledes for afstået til handelsværdien på tidspunktet for omdannelsen af virksomheden. Side 45 af 55

Succession Retsvirkningerne for det stiftede selskab ved skattefri virksomhedsomdannelse fastlægges i VOL 6. Det er netop denne bestemmelse, der fastslår, at selskabet i skattemæssig henseende succederer i den hidtidige ejers stilling. Når det nystiftede selskab opgør selskabets skattepligtige indkomst, fastslår bestemmelsen, at aktiver og passiver, der overføres til det nye selskab i forbindelse med omdannelsen, skal behandles som om de var erhvervet af selskabet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den hidtidige ejer og for dennes anskaffelsessummer, dog med undtagelse af de i VOL 6, stk. 1, 3. pkt. samt stk. 5 nævnte aktiver. VOL 6, stk. 1, 3. pkt. omfatter fordringer og gæld, som anses for erhvervet til kursværdien på omdannelsesdatoen, for så vidt disse ikke ville have udløst beskatning eller fradrag hos den hidtidige ejer på omdannelsestidspunktet. Dette er dermed en værnsregel, der skal forhindre, at ikke-fradragsberettigede kurstab på fordringer og gæld overføres til fradrag i det nystiftede selskab. Gevinst på gæld i danske kroner er som tidligere nævnt skattefri for personer, jf. KGL 20 modsætningsvis, hvor fordringer, erhvervet fra den 27. januar 2010, er gjort skattepligtige på grund af en uoverensstemmelse med EU-retten om kapitalens frie bevægelighed. Det er dermed kun gæld, der får betydning i forhold til VOL 6, stk. 1, 3. pkt. VOL 6, stk. 5 omhandler aktiver og passiver, der ikke er knyttet her til landet, og disse anses derfor afstået af ejeren til handelsværdien på omdannelsesdatoen. De skattemæssige afskrivninger, som ejeren måtte have foretaget anses endvidere foretaget for selskabet i de pågældende indkomstår. 59 Som hovedregel skal samtlige af virksomhedens aktiver medtages i omdannelsen, men VOL 2, stk. 1, nr. 2 omtaler de aktiver, som det er muligt at holde uden for omdannelsen. Transaktionsomkostninger såsom advokatsalær, stempelomkostninger, tinglysning mv. kan tillægges de bogførte værdier af de aktiver, som overdrages i forbindelse med omdannelsen jf. retspraksis på området TfS1993.240.TSS (Spørgsmål om hvordan overdragelsesomkostninger skulle behandles i forbindelse med skattefri omdannelse) og TfS1992.155.ØLD (udgifter i forbindelse med overdragelse af et antal ejendomme blev tillagt ejendommenes anskaffelsessummer). 60 Disse domme indeholder dog ikke sælgersalær, som det er diskuteret ovenfor, og der findes ingen praksis omkring denne omkostning. Aktiver eller passiver, som af den hidtidige ejer er erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring, skal behandles efter de regler, der gælder på området for det pågældende aktiv eller passiv ved afståelse af disse, jf. VOL 6, stk. 2. Spekulationsbegrebet behandles i næsten alle henseender af specifik lovgivning i aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og 59 Lærebog om indkomstskat 14. udgave, s. 813, Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 55 60 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 54 Side 46 af 55

ejendomsavancebeskatningsloven. Næringsbegrebet behandles fortsat efter statsskatteloven, jf. SL 5, litra a. 61 Som hovedregel skal både selskaber og personer anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, jf. KGL 25, stk. 1. Det indebærer, at gevinst og tab skal medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. I forbindelse med omdannelse vil det dermed være i det indkomstår, hvor afståelsen fra den hidtidige ejer finder sted. Ønsker selskabet derimod at anvende lagerprincippet kan der anmodes om tilladelse til dette hos told- og skatteforvaltningen, jf. KGL 25, stk. 6. 62 Lagerprincippet indebærer, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og indkomstårets begyndelse. Ved denne metode opstår der herved beskatning eller fradrag for tab, selvom aktiverne ikke er solgt og dermed realiseret. Hvis aktiver afstås i løbet af indkomståret anvendes denne afståelsessum i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. Ligeledes anvendes anskaffelsessummen for aktiver, som er erhvervet i løbet af indkomståret i stedet for værdien ved indkomståret begyndelse. 63 Det stiftede selskab er ved omdannelsen bundet til at anvende lagerprincippet, hvis den hidtidige ejer har anvendt dette. Hvis den tidligere ejer derimod har anvendt realisationsprincippet, vil der være mulighed for at anmode om at overgå til lagerprincippet, jf. VOL 6, stk. 3. 64 Blandet benyttede aktiver, som både har været anvendt privat og erhvervsmæssigt af den hidtidige ejer, reguleres af VOL 6, stk. 4. Den privat benyttede del af aktivet anses for afstået til selskabet til handelsværdien på omdannelsesdatoen. Det er derfor alene den del af aktivet, der anvendes til erhvervsmæssige formål, som selskabet succederer i ved omdannelsen. 65 Det fremgår ikke af loven, hvorledes den erhvervsmæssige del af aktivet skal opgøres. Der er derfor i praksis indført en regel om, at den erhvervsmæssigt benyttede del af aktivet opgøres som forholdet mellem de afskrivninger, ejeren i alt har fratrukket ved indkomstopgørelsen, herunder forlods- og forskudsafskrivninger, og de afskrivninger ejeren kunne have fratrukket, såfremt aktivet ikke havde været anvendt privat. De afskrivningsprocenter, som ejeren faktisk har anvendt, anvendes til at opgøre de afskrivninger, som ejeren kunne have fratrukket, såfremt aktivet ikke var anvendt privat. 66 61 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 56 62 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 56 63 Den juridiske vejledning 2011-2, C.B.2.1.7.2 64 Skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, s. 56 65 LBKG2011963 note 45 66 Ligningsvejledningen 2012-1, E.H.2.5 Side 47 af 55

Underskud i årsregnskab Et uudnyttet skattemæssigt underskud oparbejdet i den personligt ejede virksomhed i tiden før omdannelsen kan ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst efter omdannelsen, jf. VOL 8, stk. 1. Bestemmelsen ændrer dog ikke ejerens mulighed for at fradrage underskud, der foreligger på statusdagen for sidste årsregnskab i egen indkomst. Det indebærer derfor, at ejeren endvidere fortsat har mulighed for at fremføre det ikke udnyttede underskud til senere indkomstår efter reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven. 67 Det er ligeledes heller ikke muligt at fremføre uudnyttede fradragsberettigede tab, der foreligger på statusdagen for sidste årsregnskab, uanset reglerne i ABL 13 A, stk. 2 og 3, KGL 32, stk. 3 og EBL 6, stk. 3, jf. VOL 8, stk. 2. Denne bestemmelse blev indført i L 1999 252 for at tydeliggøre, at de i bestemmelsen nævnte tab ikke kan overføres til selskabet og benyttes af dette som fradrag i fremtidig selskabsindkomst, når disse tab ligger forud for omdannelsesdatoen. Som ovenfor nævnt ændrer dette heller ikke den tidligeres ejers mulighed for at fremføre sådanne tab i egen indkomst. 67 Skattekartoteket kapitel 52 s. 89. Side 48 af 55

Konklusion Der er i projektet valgt at belyse, hvordan en skattefri virksomhedsomdannelse foregår efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. Det er endvidere i projektet kort beskrevet hvilke fordele og ulemper, der er ved et personligt drevet selskab og et kapitalselskab. Derudover beskrives en skattepligtig virksomhedsomdannelse kort. De centrale punkter i projektet, vil i denne konklusion kort blive opsummeret som led i den endelige besvarelse af vores problemformulering. Der findes en række forudsætninger og betingelser, som skal være positivt opfyldt, før virksomhedsomdannelsesloven kan anvendes i forbindelse med omdannelsen af en personligt drevet virksomhed. Lovens betingelser er oplistet i 2, hvortil der dog gælder nogle undtagelser. En af disse undtagelser findes i forbindelse med en negativ anskaffelsessum for aktierne eller passiverne, som kun accepteres, hvis den hidtidige ejer har anvendt virksomhedsordningen i året forinden omdannelsen. I forbindelse med opgørelsen af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum har vi analyseret en række aktiver og passiver, hvor loven eller praksis ikke specifikt bestemmer, hvordan disse skal behandles. Det er relevant for den hidtidige ejer at vide, hvordan disse aktiver og passiver skal opgøres, da det er i den hidtidige ejers interesse at opnå en så høj anskaffelsessum som muligt for dermed at mindske sin senere avance ved afståelse af aktierne eller anparterne. Ved opgørelsen af gevinst på gæld i fremmed valuta opstår der et problem i forhold til, hvorvidt man skal anvende ordlyden i VOL 4, stk. 2 eller successionsprincippet i VOL 6, stk. 1, 1. pkt. til at opgøre en sådan gevinst. Skattefordelen opstår i denne sammenhæng ved at aktiernes eller anparternes samlede anskaffelsessum forhøjes ved anvendelse af ordlyden i VOL 4, stk. 2, hvorfor en mindre avance kommer til beskatning ved afståelse af de modtagne aktier eller anparter. Ved anvendelse af det generelle successionsprincip i VOL 6, stk. 1, 1. pkt. kommer man derimod tilbage til den hidtidige ejers tegningstidspunkt af gælden i fremmed valuta, hvorfor kurssvingninger først kommer til beskatning ved det nye selskabs indfrielse af gælden. Denne problemstilling er ikke behandlet af SKAT eller praksis, hvorfor en beslutning om hvilket princip, der skal anvendes, må være op til domstolene at afgøre, hvis et sådan spørgsmål rejses. Vedrørende aktivet fast ejendom har den hidtidige ejer mulighed for at forhøje aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ved at foretage forbedringer på ejendommen inden omdannelsen finder sted, da sådanne udgifter tillægges den oprindelige anskaffelsessum, jf. EBL 5, stk. 2. På denne måde Side 49 af 55

bliver den skattepligtige fortjeneste mindre og successionsgrundlaget forhøjes dermed, og den hidtidige ejer kan selv vælge, hvorvidt han ønsker at udnytte denne mulighed. Det ses endvidere, at der foreligger en mulighed for at forhøje anskaffelsessummen i forbindelse med behandlingen af salgsomkostninger ved overdragelsen af aktiverne til det nye selskab. Loven foreskriver, at aktivernes og passivernes skattemæssige værdi skal opgøres til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg til tredjemand. Følger man dermed ordlyden i loven må alle omkostninger i forbindelse med overdragelsen kunne medregnes i aktivernes og passivernes anskaffelsessum. Ud fra retspraksis ses det, at omkostninger til advokat, stempeludgifter, tinglysningsudgifter mv., kan indgå i salgsomkostninger i forbindelse med omdannelsen. En væsentlig omkostning som sælgersalær indregnes og nævnes ikke i praksis, men da dette er en væsentlig omkostning i forbindelse med et salg af for eksempel fast ejendom, vil det være i den hidtidige ejers interesse at vide, hvorvidt han ligeledes kan indregne dette i transaktionsomkostningerne. Denne mulighed er heller ikke prøvet ved domstolene, hvorfor muligheden står uafgjort hen. Det findes, at projektet har besvaret vores problemformulering, da vi ved udarbejdelsen af projektet har givet et overblik over, hvordan man omdanner en personligt ejet virksomhed til et selskab ved brug af virksomhedsomdannelsesloven. Det kan konkluderes ud fra projektet, at de væsentligste bestemmelser i virksomhedsomdannelsesloven er; - skattefriheden nævnt i 1, - betingelserne oplistet i 2, - udskydelse af skatten i VOL 4, stk. 1, - opgørelsen af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum i 4, stk. 2 - samt det overordnede successionsprincip i 6, stk. 1, 1. pkt. Side 50 af 55

Executive summary In 1983 the Danish government wanted to pass a new law that made it possible for a personally driven company to transform itself into a capital company without paying taxes of the gains that have been realized associated with the transformation. A company transformation involves a structural change of a personally driven company into a capital company. Besides the tax-free transformation the structural change can be made as a taxable transformation. The tax-free transformation is commonly used why this method will be focused upon in this project. Therefore the aim of this project is to illustrate the terms, conditions and considerations involved with tax-free transformation of a company. To illustrate the above the project is divided into sections involving the different states of a tax-free transformation. Firstly the project compares the pros and cons of a transformation of a personally owned company into a capital company. Tax, investments and future growth are some of the topics that have to be taken into consideration by the company owner. Secondly the project describes the overall headlines of a taxable transformation. This method of transformation includes a taxation of the selling price at the time the personally owned company hands over the assets to the new capital company. Thirdly the tax-free company transformation is described. The law of which such a transformation is regulated is the main source of this section. Lots of different terms and conditions are to be met before such a transformation can be made with the usage of the law. These different terms and conditions will be analyzed along with some of the problems that might occur when a transformation is forthcoming by the law of tax-free transformation. Every single paragraph written in the law of tax-free transformation will be analyzed and evaluated in context with the intensions of which the law originally was passed and the law in practice. As a conclusion the project will sum up the main points of our analysis and thereby throughout the project have given the reader a clearer picture of how the law is used. Side 51 af 55

Litteraturliste Bøger: Lærebog om indkomstskat af Michelsen, Aage Askholt, Steen Bolander, Jane Engsig, John og Madsen, Liselotte 14. Udgave, Jurist- og økonomforbundets forlag Retssystemet og juridisk metode af Peter Blume 1. Udgave, Jurist- og økonomiforbundets forlag Selskabsret af Werlauff, Erik 8. Udgave, Forlaget Thomson Reuters Skattefri virksomhedsomdannelse af Nygaard, Jan og Wøldike, Lars 2. Udgave, Forlaget Thomson Skattemæssige afskrivninger: Ejendomsavance, gæld i fast ejendom, momsforhold af Bech, Søren Hedvig Bertore, Anne Bohn Jespersen, Claus Gorm Møller, Ulrik Nielsen, Henrik 3. Udgave, Forlaget Samfundslitteratur WorldWideWeb: www.statistikbanken.dk http://skat.dk/skat.aspx?oid=393182&vid=0&search=aktieindkomst* Vejledninger: Den juridiske vejledning 2012-01-23 Ligningsvejledningen 2012-01-23 Skattekartoteket kapitel 52, virksomhedsomdannelse af Børjesson, Jan, Forlaget Magnus Informatik af Wolters Kluwer business Anvendte forkortelser ABL - Aktieavancebeskatningsloven, LBKG 2011-796 AL - Afskrivningsloven, LBKG 2007-1191 DBSL - Dødsboskatteloven, LBKG 2012-333 EBL - Ejendomsavancebeskatningsloven, LBKG 2006-891 KGL - Kursgevinstloven, LBKG 2011-916 KSL - Kildeskatteloven, LBKG 2010-1403 LBKG - Lovbekendtgørelse LFB - Lovforarbejder LL - Ligningsloven, LBKG 2011-1017 PSL - Personskatteloven, LBKG 2011-143 SEL - Selskabsskatteloven, LBKG 2010-1376 SL - Statsskatteloven, LBKG 1922-149 Side 52 af 55

VLL - Varelagerloven, LBKG 1993-918 VOL - Virksomhedsomdannelsesloven, LBKG 2011-963 VSL - Virksomhedsskatteloven, LBKG 2007-1075 ÅRL - Årsregnskabsloven, LBKG 2011-323 Domsreferater: SKM2007.463.SR(omdannelse til udenlandsk selskab): Skatterådet er blevet spurgt om muligheden for at afstå en lægepraksis uden avancebeskatning henset til en kort ejertid, samt muligheden for skattefrit at omdanne virksomheden til et selskab, herunder kravene til det modtagende selskab. Skatterådet afviste at tage stilling til spørgsmålet om skattepligtig afståelse, idet det beroede på en vurdering af en konkret salgsdisposition. Endvidere fandt Skatterådet, at bestemmelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse kunne anvendes. Det var dog en betingelse, at det modtagende selskab var registreret her i landet. SKM2007.664.HR (overdragelse af aktiver): Betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse af en tandlægevirksomhed var ikke opfyldt, fordi en kontantbeholdning og nogle obligationer, som tilhørte virksomheden, var holdt uden for omdannelsen i strid med reglen i VOL 2, sti. 1, nr. 2. Likviderne og obligationsbeholdningen udgjorde primært afkast fra tandlægevirksomheden, hvorfor disse skulle have været overdraget til selskabet. SKM2009.481.VLR(stiftertilgodehavende): Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren ved en skattefri virksomhedsomdannelse kunne opføre et stiftertilgodehavende vedrørende den private del af en ejendom efter, at den resterende del var anvendt til udligning af indskudskontoen i henhold til virksomhedsskattelovens 16, stk. 2. Vestre Landsret anførte, at det fremgår af ordlyden af virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 3, at det er vederlaget for virksomheden, der skal ydes i form af anparter, og da den private del af ejendommen ikke var en del af virksomheden, fandt landsretten, at overdragelsen kunne gennemføres som sket. Landsretten fandt ikke, at reglen i virksomhedsskattelovens 16, stk. 2, 3. pkt., om, hvornår udligningsbeløbet anses for indskudt på indskudskontoen, kunne føre til et andet resultat, end det der fremgår af virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 3. Landsretten tog derfor sagsøgerens påstand til følge. TfS1992.155.ØLD(transaktionsomkostninger): En personlig drevet virksomhed omfattende 10 udlejningsejendomme og 8 ejerlejlighedsejendomme var pr. 1. januar 1984 omdannet til aktieselskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Udgifterne i forbindelse med overdragelsen af ejendommene blev af selskabet tillagt ejendommenes anskaffelsessummer. Dette var imidlertid ikke godkendt af skattemyndighederne, der havde lagt til grund, at virksomheden skulle være skattemæssig uberørt af virksomhedsomdannelsen, hvorfor der ikke kunne indrømmes fradrag for de afholdte udgifter. Landsretten udtalte, at efter indholdet og forarbejderne til lov om skattefri virksomhedsomdannelse fandtes lovens 6 ikke at udelukke, at de nævnte omkostninger i overensstemmelse med almindelige skatteregler tillagdes anskaffelsessummen. TfS1993.240.TSS(transaktionsomkostninger): Udgifter til advokatsalær, stemple, vurdering m.v. i forbindelse med overdragelse af ejendomme til et aktieselskab ved skattefri virksomhedsomdannelse kan tillægges anskaffelsessummen i Side 53 af 55

overensstemmelse med den almindelige skattelovgivning. En advokat spurgte med henvisning til Østre Landsrets dom af den 31. januar 1992 om den skattemæssige behandling af overdragelsesomkostninger ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvordan disse omkostninger skal indgå i afskrivningsgrundlaget for de overdragne aktiver. TfS1998.701.LSR (aktivitet i skuffeselskab): Klageren overdrog sin virksomhed til et allerede registreret selskab, som frem til erhvervelsen af virksomheden ingen anden aktivitet havde haft end et ulovligt anpartshaverlån ydet til en tidligere anpartshaver. I lov om virksomhedsomdannelse 1, stk. 2, er det en betingelse for at anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, om omdannelsen i en sådan situation sker ved overdragelse til et selskab, som ikke forud for overdragelsen har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Betingelsen fandtes at være opfyldt. TfS2006.601.SR (racerkørers goodwill): Der spørges om A med skattemæssig virkning kan udøve sit erhverv som racerkører (sp. 1) og de med racerkørervirksomheden forbundne aktiviteter i selskabsform (sp. 2). Der henvises til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af oktober 2004 (TfS 2005, 165 LR), hvor samme to spørgsmål blev besvaret bekræftende. Skatterådet besvarede begge spørgsmål med "Ja". Racerkørervirksomheden m.v. er i december 2004 overdraget fra A til selskabet C. Der spørges om der er knyttet goodwill til racerkørervirksomheden jf sp. 1 og 2 og om denne goodwill skal beregnes efter principperne i TSS-cirk 2000-10 af 28. marts 2000 (sp. 3). Såfremt rådet ikke er enig i at goodwill fastsættes efter cirkulæret, ønskes beløbet fastsat af Skatterådet (sp. 4). Kørekontrakterne m.m. kan udelukkende opfyldes af A personligt og vil efter Skatterådets opfattelse være uden værdi for en uafhængig køber. Der er herefter ikke knyttet skattemæssig goodwill til racerkørervirksomheden. Skatterådet besvarede sp. 3 med "Nej" hvorefter sp. 4 bortfaldt. TfS2008.41.SR(goodwillsbetragtning): Skatterådet bekræfter, at der ved overdragelsen af aktiviteten fra andelsselskabet A til selskabet B skal korrigeres for goodwill, idet en uafhængig køber af virksomheden, vil tillægge kundekredsen og forretningsforbindelserne en goodwillværdi. Side 54 af 55

Bilag Bilag 1 Erhvervsdemografi efter enhed, ejerform, og tid. 68 Antal nye firmaer 2005 2006 2007 2008 2009 Enkeltmandsfirma 21.174 20.109 20.219 19.886 14.020 Aktieselskab 1.668 1.989 1.961 1.643 1.243 Anpartsselskab 7.998 9.723 10.437 10.315 8.466 68 www.statistikbanken.dk Side 55 af 55