STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre rundt om i kommunerne. AF UPALUK POPPEL Den grønlandske befolkning er på ca. 56.000 indbyggere. Selvom befolkningen er lille, er levestandarden meget forskellig i forskellige dele af befolkningen. Der er arbejdsløshed, boligmangel, økonomiske og sociale problemer, som har den konsekvens, at mange familier lever under vanskelige forhold i hverdagslivet. Det drejer sig om indtægtstab og forringet levestandard, som er belastende for de enkelte familier, for samfundet som helhed og ikke mindst for børn, der ikke trives. Selvstyrets initiativer I kraft af Grønlands rolle som selvstyrende land er der brug for alle de menneskelige ressourcer, der er. Grønland har brug for et samfund med ressourcestærke personer, der kan tage ansvar for eget liv og være selvforsørgende og være med til at udvikle samfundet. Det er derfor, at Naalakkersuisut (Grønlands Landstyre) har udbygget behandlingstiltagene gennem familiecentre og familiehøjskoler samt tilbud om behandling til personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Naalakkersuisut har etableret Saaffik ( henvendelsesstedet, et hus med tværfagligt udrednings- og behandlingsforløb for børn og unge) samt et rejsehold til hjælp for voksne. Endvidere har Naalakkersuisut besluttet at gennemføre en strategi og handlingsplan mod vold. Seksuelle overgreb, selvmord og vold Seksuelle overgreb har alvorlige eftervirkninger for offeret. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at selvmordsadfærden er markant mere udbredt i familier, hvor barnet har været udsat for seksuelle overgreb. Selvmord er en stor udfordring i det grønlandske samfund. En undersøgelse af unges trivsel fra 2004 viser, at næsten en fjerdedel af alle børn og unge har forsøgt at begå selvmord. Det er en alvorlig tendens, som Naalakkersuisut prioriterer højt at gøre en indsats for. Det grønlandske samfund er udfordret af vold og kriminalitet. Volden er et stort samfundsmæssigt problem i Grønland. Årligt bliver der anmeldt 750-800 voldsepisoder. Der er f.eks. fortsat 5-6 gange så mange voldssager i Grønland som i Danmark målt pr. indbygger. Volden viser sig også som en udfordring, der præger ungdomslivet i Grønland. Naalakkersuisut har netop startet voldstrategien for 2014-17, som er vedtaget af Inatsisartut (Grønlands Landsting). Formålet med voldstrategien er primært, at voldsramte får bedre støtte og rådgivning. Strategien omfatter 32 konkrete indsatser til at understøtte de strategiske mål. 1
Forebyggelse og problembehandling Naalakkersuisut har fokus på forebyggelse og håndtering af sociale problemer. Ét af de højtprioriterede områder er seksuelle overgreb. Mange har som børn og unge været udsat for seksuelle overgreb. Naalakkersuisut s tiltag handler derfor bl.a. om at iværksætte indsatser i forhold til senfølger af seksuelle overgreb. Mange har stadig eftervirkninger af at have været seksuelt misbrugt som barn og har derfor problemer med at håndtere den daglige tilværelse uden at have adgang til den nødvendige behandling. Der er derfor etableret et rejsehold med psykologer, som tilbyder behandling til voksne med senfølger af seksuelt misbrug. Det skal give de ramte en bedre tilværelse og bidrage til, at de kan blive mere arbejdsmarkedsparate. Det skal samtidig forebygge, at deres børn udsættes for seksuelle overgreb og andre former for omsorgssvigt. Status er, at departementet har indledt et samarbejde med selvstændige og autoriserede psykologer og oprettet 3 rejsehold, som startede deres behandlingsrejser i september 2013. Selve behandlingsarbejdet sker nu i Aasiaat og Paamiut, Uummannaq og Maniitsoq. På nuværende tidspunkt er i alt 94 voksne personer i behandling. Efter en ny visitationsrunde i september 2014 begyndteet nyt behandlingsforløb. Siden indsatsens start i september 2013 melder deltagere i behandlingsforløbene om bedring i livet, f.eks. er de blevet bedre til at sætte ord på følelser og mærke egne behov. De kan mærke tilfredshed med livet. Familiecentre Naalakkersuisut betragter det som afgørende at bryde den negative sociale arv for at kunne skabe et socialt bæredygtigt samfund. Det skal blandt andet blive en realitet ved en formalisering af familiecentrenes kompetencer gennem en strategiplan. Det første familiecenter blev oprettet af en kommune i 2006. Siden er der som følge af bevilling fra Landskassen etableret flere familiecentre - i dag er der 15 familiecentre i Grønland. Familiecentrenes hovedopgave er at sikre rådgivning og støtte til familier, der er ramt af vold og omsorgssvigt. Koordination, videreuddannelse og forskning Naalakkersuisut arbejder på at forbedre koordinationen i arbejdet med disse familier. Det skal ske ved en styrkelse af de lokale instanser og et øget samarbejde mellem socialforvaltning, familiecentre og krisecentre. Derudover skal kompetencerne hos sagsbehandlerne styrkes gennem efteruddannelse og kurser for at sikre en bedre rådgivning til familierne. I forhold til udfordringerne med seksuelle overgreb har Naalakkersuisut i samarbejde med SFI iværksat en undersøgelse, der har til formål at tilvejebringe mere viden om seksuelle overgreb. Formålet med undersøgelsen er, at den indsamlede viden skal analyseres og formidles med henblik på at planlægge indsatserne. Det er hensigten, at større viden om overgreb skal være med til at forbedre og målrette indsatserne. 2
Udfordringer for udsatte grønlændere i Danmark Blandt den relativt store gruppe grønlændere, der er bosiddende i Danmark, findes et mindre antal, som er socialt udsatte. Denne gruppe skal hjælpes gennem et særligt dansk regeringsinitiativ, som her får en grønlandsk kommentar med på vejen. Grønlands Økonomiske Råd havde i sin rapport fra 2013 fokus på gruppen af grønlandskfødte personer, som er bosiddende i Danmark. Undersøgelsen tog udgangspunkt i oplysninger fra 2010, og analysens hovedbudskaber var: Der bor ca. 14.000 personer i Danmark, som er født i Grønland. Heraf skønnes omkring 11.500 personer at være opvokset i Grønland. I denne tilflyttergruppe er der en klar overvægt af grønlandske kvinder. Der er tegn på social migration for en del af de grønlandske tilflyttere i Danmark. Godt en femtedel har ingen fast tilknytning til arbejdsmarkedet og går ledige, er på kontanthjælp eller førtidspension. De socialt udsatte Der er grønlændere, som har det godt og trives i Danmark, men der er også grønlændere, som ikke har det godt og er socialt udsatte. De socialt udsatte grønlændere er ofte førtidspensionister, psykisk syge, traumatiserede, voldsramte kvinder, mænd over 40 år og unge grønlændere. De belastende situationer og problemer, som udsatte grønlændere er ramt af, er bl.a. misbrug og begrænset kendskab til dansk sprog og kultur. De lever en subkulturel tilværelse som hjemløse. I dag er der ikke præcise tal på, hvor mange socialt udsatte grønlændere der er i Danmark. Årsager til udsatheden Grønland og Danmark indgår i et rigsfællesskab. Det betyder, at grønlændere automatisk har dansk statsborgerskab og dermed samme rettigheder og pligter i forhold til sociale ydelser ved flytning til Danmark som andre danske statsborgere. Når tilflyttede grønlændere på trods af det fælles statsborgerskab alligevel kan være særligt udsatte, skyldes det bl.a. sproglige og kulturelle barrierer: Ikke alle grønlændere kender til de danske forhold og kan have svært ved at forstå det danske sprog. Dette kan give anledning til problemer. Det kan derudover være svært at få opbygget et netværk, hvis man ikke taler sproget flydende. Den grønlandske kultur er markant anderledes end den danske, og nogle grønlændere kan få problemer, når de rejser til Danmark. Derudover kan der opstå problemer med at få folk fra Grønland integreret på arbejdsmarkedet. Der kommer flere grønlændere til Danmark, som har drømt om at få bedre liv, men som ender med dårlige vilkår og bliver arbejdsløse, hjemløse eller på anden måde udsatte. Det kan skyldes, at nogle af de tilflyttede grønlændere allerede har forskellige personlige og sociale problemer, som de håber at løse i Danmark. Manglende ressourcer til at søge råd og bistand og manglende kendskab til regler og procedurer i det danske system bliver et problem i sig selv. 3
Grønlænder-strategien Mange grønlændere har ikke kendskab til, hvilke rettigheder og velfærdsgoder de er berettiget til. Derudover er der mange, der ikke ved, hvor de skal henvende sig. Der kan derfor gå lang tid, før tilflyttere får kontakt til det offentlige system og får den fornødne hjælp. Ved kontakten til det offentlige system i Danmark kan der opstå sproglige problemer og misforståelser, og der kan være brug for tolkebistand. Derfor er der udarbejdet en grønlænder-strategi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Strategien handler om integration og forebyggelse i forhold til udsatte grønlændere. Der er afsat 13,1 mio. kr. til strategien over en 4 års periode. Fem kommuner indgår i strategien, og når pengene er fordelt, er der knap 360.000 kr. til hver kommune om året. Indsatsen for socialt udsatte grønlændere i Danmark Der er samlet meget viden og indsigt i de problemer, der eksisterer for socialt udsatte grønlændere i Danmark, men der mangler stadig en målrettet indsats. For eksempel mangler der data om følgende: - hvor mange grønlændere, der bor i Danmark, er socialt udsatte? - hvordan fordeler de socialt udsatte sig aldersmæssigt, og hvilke sociale problemer har de? - hvor kommer de fra kommer i Grønland? Mangel på præcise oplysninger på forskellige områder: Integrationspolitik: Grønlændere skal sikres mulighed for at integrere sig i Danmark. For eksempel skal der satses på undervisning i dansk, på uddannelse og på indslusning på arbejdsmarkedet samt på opsøgende rådgivning og information om det danske velfærdssystem Hvorfor kaldes det for grønlænder-strategien? Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socialt forhold har udarbejdet en strategi og bruger betegnelsen grønlænder-strategien. Departementet for Familie og Justitsvæsen anbefaler Ministeriet, at strategien burde kaldes Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark og fokusere på: At forstærke indsatsen for kvinder og mænd i forskellige livssituationer (f.eks. voldsramte kvinder, hjemløse mænd og kvinder, unge mennesker, misbrugere og mennesker, der har været udsat for seksuelle krænkelser). At øge samarbejdet mellem Grønland og Danmark for at lære af hinanden og blive bedre til at forebygge og forbedre levevilkårene for socialt udsatte grønlændere. FORFATTER UPALUK POPPEL AC- FULDMÆGTIG DEPARTEMENTET FOR FAMILIE OG JUSTITSVÆSEN, GRØNLANDS SELVSTYRE 4
5