Kapitel 8 Vareregnskabet

Relaterede dokumenter
Præsentation Uddelingskopier

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Man har i Mikkels Dyrerige registreret følgende indtægter og omkostninger for år 1:

17.2g Salon Hairstyle [S01]

Bilag C: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder

Erhvervsøkonomi. Niveau E. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar Casebaseret eksamen. Indhold:

Præsentation Uddelingskopier

Økonomistyringssystem

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

DATO: 21. MAJ 2015 INDHOLD

CASEEKSAMEN. FAG erhvervsøkonomi NIVEAU: E

Bilag E: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder

Kapitel 5 - Registrering i virksomheder

17.2k Fashion Shoe [F01]

CASEEKSAMEN. Erhvervsøkonomi NIVEAU: E. Torsdag, den 21. maj 2015

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier

24.2b Guldhjertet [G11]

Præsentation Uddelingskopier

Appendix B Niveau E+D

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

ERHVERVSØKONOMI NIVEAU: D 8. JANUAR 2015

Præsentation Opdeling af nettoomsætning. Uddelingskopier. Se præsentationen med animationer på

Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder Nettoomsætning Vareforbrug Salgsfremmende omkostninger

INTRODUKTION TIL BOGFØRING

Erhvervsøkonomi. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser Januar Casebaseret eksamen. Indhold:

Præsentation Uddelingskopier

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver. 2110: Variable produktionsomkostninger Lokaleomkostninger (produktion)

Typeopgave. Del 1 30 % Del 2 25 % Del 3 20 % Del 4 25 % I alt 100 % Vejledning:

Birgitte Schou, Henrik Højmark, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Knud E. Bang. e-conomic opgaver til FED Erhvervsøkonomi

Af Birgitte Schou, Henrik Højmark, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Knud E. Bang. C Erhvervsøkonomi

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Opgørelse af egenkapitalen i en personligt ejet virksomhed. Uddelingskopier

Erhvervsøkonomi. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni Niveau E. Indhold: Kasseafstemning og likviditet

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

Bill Junior Case 4 Caselignende IT-baseret opgave Erhvervsøkonomi niveau D

Opgave 24.1c: Økonomistyring i Mikkels Dyrerige AXAPTAopgave SYSL7

20.1 Bidragskalkulation udarbejdet som en forkalkulation. Præsentation. Uddelingskopier. Se præsentationen med animationer på

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr BOGFØRING

17.2c Mikkels Dyrerige [M01]

KONTERINGSVEJLEDNING FOR HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER

24.2g Mikkels Dyrerige [M11]

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat)

Økonomistyringssystem

REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER

Erhvervsøkonomi niveau C

ET FORENKLET REGNSKABSFORLØB

REGISTRERING I HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER

OPGAVE På adr. finder du

Præsentation Uddelingskopier

Udskrifter HandyMan Kontoplan :57:14 Side 1 Finanskonto Kontonavn Kontotype Sum fra Sum til

Erhvervsøkonomi. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Opgave 24.1d: Økonomistyring i Salon Hairstyle

Mikkels Dyrerige SYSL3

Frivillig opgave kan afleveres. Hvis der er mindst 3 opgaveløsere på den afleverede opgave vil instruktorerne rette den og levere den tilbage.

Præsentation Uddelingskopier

CB Retail Miniguide til ekspedition

24.2a Café Tusindfryd [C11]

Erhvervsøkonomi niveau C

Erhvervsøkonomi. Registrering. KONTERINGSARK Dato: Bilag nr. Tekst nr. Debet Kredit

kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.1.000,00 kr ,00

Vareflow i en handelsvirksomhed

Præsentation Uddelingskopier

e-conomic Opgave 10.5a Finansbogføring i Café Tusindfryd

EKSTERNT REGNSKAB 11 KONCERNREGNSKABER (2)

Præsentation Uddelingskopier

Erhvervsøkonomi niveau D

Erhvervsøkonomi niveau D

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

AT BENYTTE VALUTA BETYDER... 2 VALUTAKODER... 2 VALUTAKURSER...

Enkeltmandsvirksomhed

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

Regnskab Remy CVR: DK januar 2014 til 31. december 2014

Birgitte Schou, Henrik Højmark, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Knud E. Bang. e-conomic opgaver til C Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi niveau D

Regnskaber. Vi har nu startet 2 regnskaber 2006 og 2007, med status åben. Derefter skal vi have en kontoplan lavet

OBS!!! Kontering af linjer skrevet med kursiv foretages først ved resultatdisponeringen (årsafslutningen)

Bogføringspligt ifølge bogføringsloven (BFL)

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

VIRKSOMHEDENS ØKONOMISTYRING

CB Retail Miniguide til bogføring

Klient Haslev Festdage UREVIDERET BALANCE Periode...: Dato 01/11-12 Side 1

e-conomic Opgave 10.6a Integreret økonomistyring i Café Tusindfryd

Transkript:

Kapitel 8 Vareregnskabet Varekøb Opgave 8.1 1. Registrer følgende bilag for Emil: 12110 Varelager 14261 Købsmoms 12310 Kasse Bilag 212 11.000 2.750 13.750 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142203 Computergrossisten Bilag 213 14.000 3.500 17.500 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142205 Erling Dam Bak A/S Bilag 214 44.000 11.000 55.000 2. Hvad kaldes en leverandør, der giver kredit: En leverandør, der giver kredit, kaldes en (vare)kreditor. 3. Hvilke kontonumre anvendes til leverandører, der giver kredit: Leverandører, der sælger varer på kredit, anvender kontonumre, der starter med 1422xx dvs. 142201, 142202 osv.

Opgave 8.2 1. Registrer følgende bilag på kontoskitser: 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142201 Pia Nielsen Bilag 11 2.700 675 3.375 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142202 Tøjhuset Bilag 12 12.000 3.000 15.000 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142208 Viggo Jensen Bilag 13 12.200 3.050 15.250 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142202 Tøjhuset Bilag 14 1.000 250 1250 2. Helene kan ikke forstå, hvorfor nogle leverandører giver kredit. Forklar Helene hvorfor leverandørerne giver kredit. Leverandørerne giver kunderne kredit af forskellige årsager. En af årsagerne er blandt andet, at hvis kunderne har flere leverandører at vælge imellem, så vil de oftest vælge den leverandør, hvor man kan vente med betalingen af varerne. Mange kunder ser den ekstra tid til betaling af varerne som en service.

Opgave 8.3 1. Registrer følgende bilag på kontoskitser: 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142207 Skokompagniet Bilag 343 8.000 2.000 10.000 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142207 Skokompagniet Bilag 344 800 200 1.000 3300 Kassedifference 12310 Kasse Bilag 345 12 12 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142209 Sportsgrossisten Bilag 346 400 100 500 2. Hvor meget skylder Andy Skokompagniet? Andy skylder: 10.000 1.000 = 9.000 kr. 3. Hvilken dato skal Andy senest betale for varerne, som er købt hos Skokompagniet? Senest 30 dage efter den 27.10.2009, som var dagen hvor han købte varerne. Dvs. inden den 27.11.2009.

Opgave 8.4 1. Registrér følgende bilag på kontoskitser. 12110 14261 142206 Varelager Købsmoms Anne Lorenzen 363 8.800 363 2.200 11.000 363 364 10.200 364 2.550 370 1.375 365 7.200 365 1.800 368 2.440 610 142202 Niels Hansen ApS 368 720 367 180 367 1.100 370 275 370 142201 Peder Nielsen 12.750 364 9.000 365 367 900 366 80 3900 Øvrige omkostninger 600 371 371 600 12310 Kasse 6100 Renteindtægter 80 366 80 369 3.050 368 369 80 12320 Bank

Opgave 8.5 1. Registrér følgende bilag på kontoskitser. 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142203 Peter Hansen 101 4.900 4.600 104 101 1.225 1.150 104 6.125 101 102 16.000 400 105 102 4.000 100 105 107 250 103 30.300 200 107 103 7.575 50 107 106 17.300 800 108 106 4.325 200 108 142202 Freeze 142204 Vibocold 12310 Kasse 20.000 102 37.875 103 21.625 106 105 500 104 5.750 108 1.000 2. Hvad betyder det, når der står netto kontant i bilag 101? At varen skal betales inden 8 dage uden fradrag af rabat. 3. Hvad betyder det, når der står 10 dage 2% eller 30 dage netto i bilag 103? Ved betaling inden 10 dage kan der fratrækkes 2 % i rabat eller betaling inden 30 dage uden fradrag af rabat.

Opgave 8.6 1. Registrer følgende bilag for Emil: 1100 Varesalg 14262 Salgsmoms 12310 Kasse Bilag 412 22.000 5.500 27.500 1100 Varesalg 14262 Salgsmoms 122103 Søndre skole Bilag 413 27.000 6.750 33.750 1100 Varesalg 14262 Salgsmoms 122103 Søndre skole Bilag 414 1.800 450 2.250 2. Hvad kaldes en kunde, der har fået kredit? En varedebitor. 3. Hvilke kontonumre anvendes til kunder, der får kredit? Der anvendes 1221xx, dvs. 122101, 122102 osv. 4. Hvorfor skal Emil tilbyde kunderne kredit? Det kan give Emil et mersalg, når han tilbyder kunderne den service, at de kan vente med at betale for varerne til senere. 5. Hvordan påvirker det Emils likviditet, når han giver kunderne kredit? Da Emil har betalt for de varer, som kunderne har købt, forringes hans likviditet, dvs. der står færre penge i kasse, bank eller giro.

Opgave 8.7 1. Registrér nedenstående bilag på kontoskitser. 1100 Varesalg 14262 Salgsmoms 122104 Søren Olsen 621 5.500 11.000 617 621 1.375 2.750 617 6.875 621 622 1200 5.200 618 622 300 1.300 618 617 13.750 623 300 10.000 619 623 75 2.500 619 2.200 620 550 620 122108 Allan Ingvarson 122101 Jan Jensen 12310 Kasse 618 6.500 619 12.500 1.500 622 620 2.750 122109 Dennis Amaldi 375 623 2. Forklar Hvad der sker i bilag 623. En varedebitor (kunde) får et nedslag i prisen (dekort) på nogle tidligere leverede varer. Derfor bliver varesalg og salgsmoms debiteret og varedebitoren krediteres. De samme konti som ved salget blot i modsatte side.

Opgave 8.8 1. Registrér følgende bilag på kontoskitser. 1100 Varesalg 14262 Salgsmoms 122102 Ulla Nielsen 24 720 24 180 27 680 27 170 21 1.750 28 1.400 28 350 30 700 30 175 1.400 21 350 21 15.440 26 3.860 26 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142201 Lorentzens Fabrikker 22 7.440 22 1.860 300 23 75 23 1.100 25 275 25 9.300 22 29 15.800 29 3.950 142202 122101 Jensen & Møller Pia Jensen 23 375 900 24 142203 Christensen & Sønner 25 1.375 122105 Børnehuset Solvang 12310 Kasse 122104 Hans Hansen 26 19.300 850 27 1.750 28 142206 122103 Lysgrossisten I/S Kristen Kristensen 19.750 29 875 30

2. På hvilken konto registreres varerne, når de købes? Varerne registreres ved at blive debiteret på konto 12110 Varelager, når de købes. 3. Hvad er en grossist? En grossist er en mellemhandler. Grossisten køber varer i store mængder hos producenterne og sælger dem videre i små mængder til detailhandlere. Grossistvirksomheder er mindre kendte, da de ikke henvender sig direkte til den almindelige forbruger. 4. Forklar hvad der sker i bilag 27? En kunde returnerer sine varer. Kassen krediteres, idet pengene udbetales fra kassen. Varesalg og salgsmoms formindskes ved at blive debiteret.

Betalinger Opgave 8.9 1. SVAR: Skal betales inden ca. 8 dage uden fradrag af rabat! SPØRGSMÅL? Hvad er Netto kontant 2. SVAR: Skal betales inden 30 dage uden fradrag af rabat! SPØRGSMÅL? Hvad er 30 dage netto? 3. SVAR: Ved betaling inden 8 dage kan fratrækkes 2 % rabat eller betaling inden 30 dage uden fradrag af rabat! SPØRGSMÅL? Hvad er 8 dage 2 % rabat eller 30 dage netto? 4. SVAR: Skal betales 15 dage efter udgangen af leveringsmåneden uden fradrag af rabat! SPØRGSMÅL? Hvad er løbende måned + 15 dage? 5. SVAR: Ved betaling inden 8 dage efter udgangen af leveringsmåneden kan der fratrækkes 2 % i rabat! SPØRGSMÅL? Hvad er løbende måned + 8 dage 2 % rabat? 6. SVAR: Det er evnen til at kunne betale regningerne, når de forfalder til betaling! SPØRGSMÅL? Hvad er likvid? 7. SVAR: Det er den opgørelse, banken udsender, og som viser, hvad den har registreret som hævet og indsat på kontoen! SPØRGSMÅL? Hvad er en kontoudskrift?

Opgave 8.10 1. Registrer følgende bilag for Emil: 142203 Computergrossisten 12320 Bank Bilag 711 17.500 17.500 122103 Søndre skole 12310 Kasse Bilag 712 31.500 31.500 142205 Erling Dam Bak 12330 Giro Bilag 713 55.000 55.000 122101 Højskolen 12320 Bank Bilag 714 28.150 28.150 2. Hvad sker der med likviditeten, når Emil modtager en indbetaling fra en varedebitor? Likviditeten bliver bedre, når Emil modtager penge fra en kunde. 3. Hvad sker der med Emils overskud, når han modtager en indbetaling fra en varedebitor? Emils overskud ændres ikke, da kasse, bank og giro er i balancen og overskuddet findes i resultatopgørelsen. Overskuddet ændres kun på det tidspunkt varesalget registreres og ikke når Emil modtager pengene fra kunden.

Opgave 8.11 1. Registrér følgende bilag på kontoskitser. 12110 Varelager 14261 Købsmoms 142201 Vinimporten 435 14.000 435 3.500 17.500 435 2000 542 500 542 542 2.500 619 15.000 12320 Bank 122104 Linda Pind 12310 Kasse 511 1.256 1.256 511 10.000 512 512 10.000 15.000 619 5.000 654 142202 Iver Back 654 5.000

Vareforbrug Opgave 8.12 Emils bogholderi viser følgende: 1110 Varesalg 2100 Vareforbrug 12110 Varelager 1.800.000 700.000 900.000 500.000 500.000 1. Efter at I har lavet status (optalt varelageret), har I fundet frem til, at vareforbruget har været på 500.000 kr. for 4. Kvartal. Registrer vareforbruget. 2. Hvor stort er varelagerets værdi, efter at du har registreret vareforbruget? Varelagerets værdi er: 900.000 500.000 = 400.000 kr. 3. Hvor stort har det samlede vareforbrug været for 2009? Vareforbruget har været: 700.000 + 500.000 = 1.200.000 4. Udregn virksomhedens bruttofortjeneste for 2009. Omsætning: 1.800.000 - Vareforbrug: 1.200.000 Bruttofortjeneste: 600.000 5. Hvad er bruttofortjenesten udtryk for? Bruttofortjenesten viser, hvor meget Emil tjener på varerne. Det er forskellen mellem det Emil selv har betalt for varerne (vareforbruget) og det som han har fået for varerne, da han solgte dem (varesalg).

Opgave 8.13 Kontoskitserne viser følgende: 1110 Varesalg 2100 Vareforbrug 12110 Varelager 1.000.000 480.000 950.000 20.000 250.000 300.000 300.000 1. Efter optællingen af varelageret (status), viser det sig, at vareforbruget har været på 300.000 kr. for 2. kvartal. Registrer vareforbruget. 2. Hvor stort er varelagerets værdi, efter at du har registreret vareforbruget? Varelagerets værdi er: 950.000 (250.000 + 300.000) = 400.000 kr. Opgave 8.14 Dato: 31.12.2009 Bogholderiet oplyser følgende saldi: 1110 Varesalg 2100 Vareforbrug 12110 Varelager 2.300.000 1.200.000 900.000 1. Palle optæller sit varelager (status) den 31.12.2009 til en værdi på 500.000 kr. Hvorfor er beløbet ikke det samme som i bogholderiet? Fordi Palle ikke har registreret, at varerne er forsvundet fra varelageret, da han solgte dem. Derfor ser det ud som om, at Palles varelager er større end det er. 2. Hvor meget har periodens vareforbrug været? Saldo på varelageret ifølge bogholderi pr. 31.12.2009: kr. 900.000 - optalt varelager pr. 31.12.2009: kr. 500.000 Vareforbruget for 4. kvartal 2009: kr. 400.000

3. Registrer periodens vareforbrug på ovenstående kontoskitser. 1110 Varesalg 2100 Vareforbrug 12110 Varelager 2.300.000 1.200.000 900.000 400.000 400.000 4. Beregn bruttofortjenesten for 2009: Omsætning: (varesalg) kr. 2.300.000 - Vareforbrug: kr. 1.600.000 Bruttofortjeneste: kr. 700.000 5. Forklar forskellen på et direkte og et indirekte vareforbrug nævn gerne nogle fordele og ulemper: Ved et direkte vareforbrug registrerer man, at varerne er forsvundet fra varelageret med det samme. Ved et indirekte vareforbrug registrerer man først senere (ved at lave status), hvor mange varer der er forsvundet fra varelageret. Så registreres periodens vareforbrug.

Opgave 8.15 Varelageret pr. 31.12.2009 er optalt til 920.000 kr. 1. Beregn vareforbruget for 4. Kvartal 2009. Saldo ifølge varelagerkonto: kr. 1.690.000 - varelager pr. 31.12.2009: kr. 920.000 Vareforbruget for 4. kvartal 2009: kr. 770.000 2. Registrer vareforbrug for 4.kvartal 2009 på kontokortene. År 2009 Kontonavn: Varesalg Kontonr.: 1100 Dato Tekst Bilagsnr. Debet Kredit Saldo 31.12 Saldo K 3.900.000 År 2009 Kontonavn: Vareforbrug Kontonr.: 2100 Dato Tekst Bilagsnr. Debet Kredit Saldo 31.12 Saldo D 1.825.000 31.12 Periodens vareforbrug 770.000 D 2.595.000 År 2009 Kontonavn: Varelager Kontonr.: 11130 Dato Tekst Bilagsnr. Debet Kredit Saldo 31.12 Saldo D 1.690.000 31.12 Periodens vareforbrug 770.000 D 920.000 3. Beregn bruttofortjenesten for 2009: Omsætning: kr. 3.900.000 - Vareforbrug: kr. 2.595.000 Bruttofortjeneste: kr. 1.305.000

Opgave 8.16 1. Hvilke oplysninger står der på en faktura? Der er oplysninger om: Sælger, køber, fakturadato, fakturanr., varenr., varebetegnelse, mængde, stk, pris, pris pr., varelinje, totalbeløb, betalingsbetingelser og leveringsbetingelse. 2. I din virksomhed har du fået en sending varer fra en leverandør, og du opdager, at flere af varerne er beskadiget, men du beslutter, at du alligevel vil beholde varerne. Hvad vil du gøre? Jeg vil ringe til leverandøren og bede om en kreditnota på dekorten. 3. I bogholderiet i din virksomhed har man oprettet en konto for hver leverandør. Hvad kan forklaringen være på det? Man kan på den måde se, hvor meget man skylder de enkelte leverandører. 4. Det er almindeligt, at en leverandør på fakturaen noterer emballagen til en anden pris. Hvad kan grunden være til det, når vi alligevel sender emballagen retur? Årsagen er, at så kan man se, hvad emballagen koster og hvad varen koster. 5. Når vi sælger en vare på kredit, registrerer vi salget på varesalgskontoen, salgsmoms og på kundens konto, når varen leveres. Hvorfor kan vi ikke vente med at foretage registreringen, til vi får pengene fra kunden? Det kan vi ikke, fordi vi skal holde regnskab med vore indtægter. Indtægten kommer på det tidspunkt, hvor kunden har fået varen og oftest også fakturaen. 6. Du er en flittig gæst i idrætsforeningen og hører tilfældigt en samtale mellem to af foreningens medlemmer, som startede hver deres forretning for nogle måneder siden. Den ene siger: Det er skidt at være selvstændig! I sidste måned solgte jeg varer for 130.000 kr. og købte varer for 125.000 kr. Jeg kan ikke leve af fortjenesten på kun 5.000 kr. om måneden. Forklar, hvorfor han er forkert på den? Nogle af varerne er måske ikke solgt, men ligger stadig på varelageret og skal derfor ikke indgå i beregning af fortjenesten. Fortjenesten opgøres på forskellen mellem varesalg (indtægt) og vareforbrug (omkostning). Indtægten blev 130.000 kr., men vi kender ikke vareforbruget, der findes ved at gange antal solgte stk. med kostpris. De 125.000 kr. der er købt varer for, ligger på varelageret og er ikke en omkostning (vareforbrug) før de er solgt.

Opgave 8.17 Kontér nedenstående bilag. Nr.122 Dato: 01.11.2009 Bilag Konto Beløb nr. nr. Debet Kredit 276 1100 14262 122103 15.375 12.300 3.075 277 12310 12320 2.800 2.800 278 1100 14262 122103 800 200 1.000 279 12110 14261 142204 6.400 1.600 8.000 280 6100 12320 2.250 2.250 281 12110 14261 142204 2.250 1.800 450 282 2100 12110 47.400 47.400 79.075 79.075 1. Hvor stort er vort tilgodehavende hos Ina Lauritsen, Roskilde (122103). Se bilag 276 og 278: Vort tilgodehavende er: 15.375 1.000 = 14.375 kr. 2. Hvor stor er vor gæld til Ellen Madsen, Næstved (142204). Se bilag 279 og 281: Vor gæld er: 8.000 2.250 = 5.750 kr.

Opgave 8.18 Kontér nedenstående bilag. Nr. 35 Dato: 15.12.2009 Bilag Konto Beløb nr. nr. Debet Kredit 101 12320 142201 14.800 14.800 102 6100 12320 119 119 103 12110 14261 142202 16.400 4.100 20.500 104 2100 12110 187.000 187.000 105 12310 12320 10.000 10.000 106 12320 142209 11.800 11.800 107 12310 122108 42.000 42.000 108 12110 14261 142202 8.600 2.150 10.750 109 12310 122103 14.300 14.300 311.269 311.269