Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Relaterede dokumenter
Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Energiproduktion og energiforbrug

AffaldPlus & CO2-regnskabet

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata

Supplerende indikatorer

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Supplerende indikatorer

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Thomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Projektformidler. Projektejer. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche. - en vejledning. Introduktion, koncept og basisdata

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Skatteudvalget L Bilag 7 Offentligt

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

2014 monitoreringsrapport

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

CO 2 -opgørelse. Affaldsforbrænding 2010

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Afskaf affaldsafgiften

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Samfundsøkonomiske beregninger

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Effektiviteten af fjernvarme

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

RAMBØLL LAD OS AFLIVE MYTERNE I ENERGIDEBATTEN PETER HEYMANN ANDERSEN DBDH 2015/05/20

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Fremtidens energisystem

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

eklarationfor fjernvarme

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

FJERNVARME. Hvad er det?

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Transkript:

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv. At forklare proceduren for beregning af CO2- opgørelserne 1

Spørgsmål 1) Hvordan fastlægges den CO2-mæssige gevinster fra nedstrøms substitution af fjernvarme, når alternativet i fjernvarmesystemet er baseret på biomasse? 2) Hvordan "klassificeres" biomasse(affald) når det tilføres forbrændingsanlægget? 3) Hvordan sammenlignes forbrænding af potentielt genanvendelige materialer (fx papir/plast) hhv. genanvendelse af de samme materialer 4) Hvordan skal undgåede gasemissioner fra deponiet medregnes ved opsamling/udnyttelse af deponigas? 1) Nedstrøms CO2 substitution Problemstilling: Der nævnes i vejledningen tre forskellige niveauer for fastlæggelse af nedstrøms substitution af fjernvarme Fastlæggelsen afhænger af hvorvidt biomasse anses for en begrænset ressource eller ej Svar: Forklaring af de tre niveauer for substitution af fjernvarme Hvordan bruges disse tre niveauer? Hvornår er biomassen begrænset? 2

1) Tre niveauer for fjernvarmesubstitution Nivauer Forklaring Anvendelse 1 Gennensnitsværdi for CO2- emissionsfaktor på - 203 kg CO2/MWh varme 2 CO2-emissionsfaktoren afhænger af det specifikke fjernvarmenet. Værdier kan findes i Tabel A2. 3 For det konkrete fjernvarmenet beregnes sparede brændsler hos de enkelte værker. De sparede brændsler omregnes til sparede CO2-emissioner. Anvendes for et teoretisk opland, hvor man ikke kender det specifikke fjernvarmenet og forbrændingsanlæg. Overslag. Biomasse i energisystemet regnes for CO2-neutralt. Anvendes når det specifikke fjernvarmenet og forbrændingsanlæg kendes. Overslag. Biomasse i energisystemet regnes for CO2- neutralt. Giver det mest retvisende billede af den nedstrøms substitution af fjernvarme, men kræver detaljeret viden om nettet og de tilknyttede anlæg. 1) Biomasse: begrænset eller ej? Begrænset Ud fra en politisk målsætning om udfasning af fossile brændsler og øget behov for fødevareproduktion, forventes arealanvendelsen at blive en begrænsende faktor. Herved bliver også biomasseressourcen begrænset. Det antages dermed, at der er en "fast, begrænset" mængde biomasse til rådighed for energiproduktion. Spares (substitueres) der biomasse i energisystemet, vil det derved blive anvendt andetsteds til energiproduktion og bidrage til udfasning af fossile brændsler. Reelt substitueres der herved fossile brændsler. Biomassen regnes som fossil. Ubegrænset Biomasse regnes som CO2-neutralt Bortset fra indfyret biomasse (biobrændstoffer), som ellers ville blive anvendt i energisystemet (dvs. biomasse som ikke er affald) 3

1) Biomasse: begrænset eller ej? Fremadrettede CO2-opgørelser: Fremadrettet forventes biomassen at være begrænset (formentlig dog ikke tilfældet p.t.) Miljøstyrelsen og Energistyrelsen har udtalt, at man anser biomassen for begrænset Grundantagelse i CO2-vejledningen Ved analyse af en "potentiel fremtidig affaldsløsning" bør biomassen forudsættes begrænset Historiske CO2-opgørelser: Der bør laves en konkret vurdering af, hvorvidt biomassen i det aktuelle år (fx 2012) er begrænset eller ej For sammenligning kan der evt. laves to opgørelser med biomassen begrænset hhv. ikke-begrænset 2) hvornår er biomasse affald? Affald Affald Energi Brændsel Affald -> Energisystem = CO2-neutralt og substitution Energibrændsel -> Affaldssystem = fossilt CO2 4

2) Hvornår er biomasse affald? Biomasse bør opfattes som affald, når: Den er en del af affaldssystemet, dvs. en del af den funktionelle enhed Den ikke traditionelt indgår som brændsel på kraftvarmeværkerne Biomasse bør opfattes som brændsel, når: Den "købes ind" udefra, dvs. når den ellers ville være anvendt på kraftvarmeværkerne Den ikke er en del af affaldsoplandet/affaldssystemet 3) Genanvendelse vs. forbrænding Materialegenanvendelse: Nedstrøms substitution af materialeproduktion opgøres vhj. af CO2-emissionsfaktorer i "Materialenotat" Sparede CO2-emissioner repræsenterer typisk undgået energiforbrug ifb. med tilvejebringelse af råstoffer og produktionen Energiudnyttelse: Nedstrøms substitution af el og varme i energisystemet opgøres som diskuteret tidligere, jf. "Energinotat" CO2-gevinsten ved at "flytte" genanvendelige materialer fra forbrænding til genanvendelse fremkommer som forskellen mellem de to alternativer 5

4) Undgåede metanemissioner fra deponi Deponi uden gasopsamling: Metanemissioner stammende fra nedbrydning af biogent affald udledes til atmosfæren. Metanemissionerne skal medregnes svarende til 25 kg CO2-eq/kg CH4. Deponi med gasopsamling og flaring: Alt metan opsamles og afbrændes til CO2. Det udledte CO2 er biogent og regnes som "neutralt". Deponi med gasopsamling og elproduktion: Alt metan opsamles og afbrændes i en gasmotoer for produktion af el. Det udledte CO2 er biogent og regnes som "neutralt". Nedstrøms substitution af elproduktion medtages. Flere spørgsmål...? 6