Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Malling lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011

INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 9 3.1 KRAI på Malling Skole... 10 4. Overordnede perspektiver på KRAI... 12 4.1.1 Opsummering... 16 4.2 Pilotprojekt... 16 4.2.1 Opsummering... 18 5. Trivsel i KRAI... 19 5.1 Overordnet vurdering af trivsel... 19 5.1.1 Opsummering... 25 5.2 Sociale kompetencer i KRAI... 25 5.2.1 Opsummering... 26 5.3 Motivation for at gå i skole... 26 5.3.1 Opsummering... 27 5.4 Inklusion af alle børn... 27 5.4.1 Opsummering... 29 6. Læring og faglige kompetencer i KRAI... 30 6.1 Læring i dagtilbuddet... 30 6.2 Læring i skolen... 31 6.2.1 Opsummering... 34 6.3 Oplevede årsager til en styrket faglighed og læring... 34 6.3.1 Opsummering... 37 7. Overgange i KRAI... 37 7.1 Alder ved skolestart... 38 7.2 Skolestart... 38 7.2.1 Bedst mulige overgange... 41 7.2.2 Opsummering... 42 7.3 Samarbejde... 42 Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 2

7.3.1 Opsummering... 44 7.4 Overgang til mellemtrin... 45 7.4.1 Opsummering... 47 8. Forældresamarbejde... 47 8.1.1 Opsummering... 49 8.2 Information og vejledning til forældre... 49 8.2.1 Opsummering... 50 9. Fysiske rammer... 51 10. Dataindsamling og metode... 52 Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 3

1. INDLEDNING I 2007 tog Aarhus Kommune initiativ til pilotprojektet Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling (KRAI). Projektet startede i skoleåret 2008/2009 i lokaldistrikterne Malling, N.J. Fjordsgade og Lisbjerg. Pilotprojektet skulle afprøve nye indskolings-, undervisnings- og organisationsformer, kortlægge behovet for kompetenceudvikling af involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret og kompetenceopdelt indskolingsforløb organiseres og forankres bedst muligt. I det centrale projektgrundlag, udarbejdet af Aarhus Kommune, Børn og Unge i 2007, blev udgangspunktet indledningsvist formuleret således: Kompetencebaseret rullende skolestart betyder, at børn fra dagtilbud vil få mulighed for at begynde i skole, når forældre efter en status- og udviklingssamtale med pædagoger vurderer, at det enkelte barn er parat. Der vil være mulighed for at starte på 3-4 forskellige tidspunkter i løbet af året. Med aldersintegreret indskoling optages børnene i en indskolingsdel, som dækker henholdsvis 0., 1., 2. og eventuelt 3. klasse (med trinvis opstart på skolerne). Som afløser for årgangsdelte klasser dannes aldersintegrerede klasser, hvori børnene løbende optages. Derudover etableres der faglige læringsrum, hvortil holddannelsen kan foretages på baggrund af børnenes kompetencer, køn, interesser, behov mv. Dermed forbedres mulighederne for en systematisk differentiering af undervisningen. Målet er herigennem at skabe øget trivsel, læring og udvikling for alle børn. Det er pilotprojektets formål at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre I samarbejde med de involverede parter formuleredes fem overordnede antagelser om virkninger i KRAI: 1. Aldersintegreringen koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes trivsel, herunder social inklusion. 2. Aldersintegration koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes læring, herunder sprog- og læseudvikling. 3. Arbejdet med status- og udviklingssamtaler og rullende skolestart medvirker til øget fokus på inddragelse af læringsmål og indikatorer i den pædagogiske virksomhed, tilpasset de enkelte elever. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 4

4. Brug af undervisnings- og organisationsformer, der tilgodeser fælles læringsmål, tilpasset de enkelte elevers faglige forudsætninger og behov, fremmer en pædagogisk og faglig differentiering. 5. Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger udvikler et socialt og fagligt inkluderende læringsmiljø. På baggrund af ovenstående rammer udarbejdede Malling lokaldistrikt deres eget selvstændige projektgrundlag tilpasset de lokale vilkår for projektet. Denne rapport slutevaluerer KRAI i Malling lokaldistrikt. For en samlet slutevaluering af KRAI på tværs af de tre lokaldistrikter, herunder en evaluering af KRAIs antagelser, henvises til hovedrapporten. Slutevalueringen er en afdækning af de involverede aktørers erfaringer, oplevelser og vurderinger af KRAI. Derudover er trivselsmålinger, læsetest, alder ved skolestart, elevfravær mv. inddraget. Via dette samspil mellem kilder styrkes evalueringens resultater. For en yderligere beskrivelse af de anvendte metoder og kilder henvises til kapitel 10 Dataindsamling og metode. I kapitel 2 Resumé opsummeres evalueringens hovedtendenser kort. I kapitel 3 Om KRAI gives en kort beskrivelse af hovedtræk og organisering af KRAI-modellen, sådan som den er afprøvet og udviklet. Kapitel 4 til 9 beskriver og analyserer relevante aspekter af KRAI, som de er afdækket blandt aktørerne. Således starter kapitel 4 Overordnede perspektiver på KRAI med at beskrive den overordnede tilfredshed med KRAI og slutter af med at beskrive medarbejdernes vurderinger af deltagelsen i pilotprojektet mht. inddragelse og information. I kapitel 5 Trivsel i KRAI undersøges aktørernes oplevelse af børns trivsel i en skole med KRAI, herunder børnenes sociale kompetencer og motivation for at gå i skole, samt social inklusion af alle børn. Kapitel 6 Læring og faglige kompetencer analyserer aktørernes opfattelse af KRAIs indflydelse på børnenes læring og faglige kompetencer. I kapitel 7 Overgange og samarbejde i KRAI ses nærmere på overgangen fra dagtilbud til skole og overgangen fra indskoling til mellemtrin; herunder undersøges samarbejdet mellem dagtilbud og skole, og mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Kapitel 8 Forældresamarbejde undersøges forældres og medarbejderes oplevelse af dels samarbejdet forældre i mellem og dels af skole-hjem-samarbejdet. Til sidst fremlægges kort i kapitel 9 Fysiske rammer, hvorvidt skolernes fysiske rammer vurderes som passende til en indskolingsmodel som KRAI. I nogle tilfælde er antallet af respondenter i tabellerne meget få, især når der ses nærmere på specifikke medarbejdergrupper. Særligt i disse tilfælde skal konklusioner foretages med forsigtighed. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 5

2. RESUMÉ Der tegnes ikke et entydigt billede i vurderingerne af KRAI på Mallings Skole. Der er hverken enighed i vurderingerne af KRAI blandt medarbejdere eller mellem medarbejdere og forældre. I spørgeskemaundersøgelserne med forældre og medarbejdere vurderes KRAI på flere områder overvejende negativt, men disse overvejende negative vurderinger kan ikke på samme måde genfindes i de kvalitative fokusgruppeinterview med medarbejdere og fokusgruppeinterview med ledere i distriktet. Af fokusgruppeinterviewene fremgår generelt mere positive vurderinger af KRAI og KRAIs potentialer i Malling lokaldistrikt. De forskellige vurderinger mellem fokusgrupperne og spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere, kan skyldes gruppernes sammensætning. I spørgeskemaundersøgelsen deltog alle medarbejdere, der arbejder med KRAI, uanset hvor mange timer de bruger til dette om ugen, og hvor involverede de i øvrigt har været i projektet. Derimod blev fokusgruppedeltagere udvalgt blandt de mest involverede medarbejdere. På samme måde fremgår det således at områdets institutionsledere vurderer KRAI mere positivt end gennemsnittet af deres medarbejdere. Det har således ikke været muligt for evaluator i det kvalitative materiale, at identificere nærmere årsager til og uddybninger af en række af de negative vurderinger af KRAI, som fremgår af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. En del kan muligvis forklares med det vanskelige forløb, som Malling lokaldistrikt har været igennem i den første del af pilotforløbet. Som det fremgår af en tidligere evaluering af KRAI på Malling Skole, så har forandringsprocessen været krævende og omfattende og vist, at der med fordel kunne have været arbejdet mere med information, forberedelse og inddragelse af medarbejdere og forældre. Meget tyder på, at en række forhold siden da er blevet forbedret, men vanskelighederne må forventes at afspejle sig også i den afsluttende evaluering af KRAI, som denne rapport beskriver. Overordnet vurdering af KRAI Blandt medarbejderne i Malling lokaldistrikt vurderer et flertal, at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set. Der er dog væsentlige forskelle på, hvordan de forskellige medarbejdere vurderer KRAIs samlede betydning for deres institution. Medarbejderne i dagtilbuddene vurderer at KRAI har haft neutral eller negativ betydning for dagtilbuddene, lærerne fordeler sig jævnt i denne vurdering, mens pædagogerne i skolens fritidsdel (SFO) overvejende er positive. Et lille flertal af forældrene vurderer ligeledes, at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for barnets skolestart samlet set. Alligevel er flertallet af forældrene til børn på Malling Skole tilfredse med, at deres barn går på en skole med KRAI. Medarbejdernes overvejende negative vurdering af KRAI samlet set, kan hænge sammen med deres oplevelser med KRAI som pilotprojekt. Omkring halvdelen af medarbejderne mener, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI, mens det kun er godt en femtedel, der mener, at det har været motiverende for deres faglighed. Det afspejler muligvis, at en relativt stor andel af medarbejderne ikke mener, de har været tilstrækkelig inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet, og at en mindre andel ikke mener, de er blevet tilstrækkelig informeret om pilotprojektet og de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 6

Trivsel og social inklusion Et flertal af forældre og et flertal af medarbejdere vurderer, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Forældrene er dog generelt meget tilfredse med deres barns trivsel på Malling Skole, og deres tilfredshed med trivslen er steget en anelse i perioden med KRAI, men forældrene tilskriver åbenbart ikke KRAI deres børns trivsel, idet et flertal er uenige i, at KRAI fremmer deres barns trivsel. Hverken data fra Aarhus Kommunes trivselsundersøgelse eller de kvalitative interview med børn i KRAI på Malling Skole kan bekræfte denne kritik af KRAI begge kilder peger på, at børnene generelt trives i KRAI. Når forældre og medarbejdere skal vurdere forudsætningerne for børnenes sociale kompetencer i KRAI og forudsætninger for børnenes motivation for at gå i skole, er vurderingen mere positiv. Både blandt forældrene og blandt medarbejderne vurderes de to skoletyper, at give lige gode forudsætninger herfor. Der er på Malling Skole stor bekymring for elever med særlige behov. Alle medarbejderne på Malling Skole er således uenige i, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov. Medarbejderne nævner i den forbindelse særligt de børn, der ikke trives med KRAIs fleksible struktur. Det vurderes dog blandt medarbejdere at KRAI skaber mere synlighed omkring disse børn, og at synligheden forpligter. Kombinationen af lærer- og pædagogfaglighed på de aldersintegrerede hold (A.I. holdene) opleves i denne forbindelse som en særlig styrke i KRAI. Fokusgruppeinterviewene med medarbejdere og ledelse fokuserer i højere grad på de muligheder, som KRAI giver for trivsel og social inklusion. En af de begrundelser, som medarbejdere og ledere giver, er, at KRAI sætter fokus på individuel kompetenceudvikling (dansk- og matematikholdene) i samspil med et fællesskabsfokus (A.I. holdene). Kombinationen heraf betyder, at børnene har en tryg gruppe, hvor læreren og pædagogen er gennemgående på A.I. holdet, samtidig med at de møder jævnaldrende på de kompetencedifferentierede hold. Det fremhæves, at børnene på A.I. holdene i højere grad hjælper hinanden og lærer at forvente forskellighed og dermed bliver mere rummelige end i en traditionel indskolingsmodel. Læring og faglige kompetencer Det bemærkes at der generelt er enighed blandt medarbejderne i dagtilbuddene om, at status- og udviklingssamtalerne har givet større fokus på læringsmål og indikatorer i det daglige arbejde i dagtilbuddet. Der er endvidere generelt enighed blandt både forældre og medarbejdere om, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes faglige kompetencer sammenlignet med en skole med en traditionel indskoling. Forældrenes tilfredshed med deres barns faglige udbytte har desuden været tiltagende fra 2007 til 2011. I fokusgruppeinterviewet peger medarbejderne på, at alle børn har fået et fagligt løft, men at de fagligt stærkeste er løftet mest. Fokusgruppeinterviewene viser, at medarbejdere og ledere oplever, at der er flere forskellige grunde til, at KRAI styrker fagligheden. En af årsagerne er de kompetencedifferentierede hold, hvor det faglige spænd er smallere end i en årgangsinddelt klasse, og gruppen af elever er mindre, hvorved medarbejderne oplever, at de kan ramme børnene præcist, hvor de er i modsætning til årgangsinddelte klasser, hvor undervisningen ofte retter sig mod klassens gennemsnit. En medarbejder peger i fokusgruppen på, at dynamikken mellem A.I. holdene og de kompetencedifferentierede hold er god, fordi børnene på de kompetencedifferentierede hold får ro til at udvikle sig med børn på samme faglige niveau som dem selv. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 7

Overgange Generelt vurderer et stort flertallet af medarbejdere i dagtilbud og et flertal af forældre, at KRAI betyder, at børnene starter i skole, når de er klar. Status- og udviklingssamtalerne har væsentlig betydning i vurderingen af barnets skoleparathed, og et stort flertal på 84 % af medarbejderne i dagtilbud vurderer, at det er et godt redskab til formålet, selvom de samtidig i fokusgruppeinterviewet beskriver, at der er meget arbejde forbundet med KRAI, og at den tid går fra det udviklingsarbejde, som de gerne ville lave med de store børn. Mht. skolestart er der forskellige, men dog overvejende positive vurderinger af KRAI, især når aktørerne vurderer resultater og kvalitet for børnene. Tendensen er således, at potentialerne i KRAI er gode i børnehøjde, og at det er forandringsprocessen og omstillingen på organisationsniveau, der kan være svær. Med en vis usikkerhed vurderes KRAI at give gode forudsætninger for samarbejde mellem dagtilbud og skole, men der er stadig et forbedringspotentiale. Der er til gengæld udpræget enighed om, at samarbejdet mellem lærer og pædagog, som særligt manifesterer sig på A.I.-holdene, har medført en styrkelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger på skolen. Hermed skabes et bedre kvalificeret helhedsbillede af børnene. Evalueringen viser, at dannelsen af 3. klasser, overgangen mellem indskoling og mellemtrin, samt information til børn og forældre i den forbindelse er lykkedes godt på Malling Skole. Den særlige opmærksomhed, man har haft herpå i Malling, har således resulteret i, at et meget stort flertal af forældrene er tilfredse med måden hvorpå 3. klasserne blev dannet. Forældresamarbejde Overordnet betragtet vurderer aktørerne at samarbejdet mellem forældrene har det sværere i en skole med KRAI, fordi både A.I. og kompetencedifferentierede hold løbende skifter elevsammensætning. Disse nye vilkår kan forældrene have svært ved at orientere sig i. Medarbejdere og forældre har modstridende opfattelser af samarbejdet mellem skole og forældre. Forældrene er blevet lidt mindre tilfredse med samarbejdet i løbet af KRAI-perioden, mens medarbejderne oplever, at KRAI styrker kontakten til forældrene. Fokusgruppeinterviewene peger på, at det særligt er samarbejdet forældrene i mellem, som kan være vanskeligt i KRAI. Fysiske rammer Der er generelt stor enighed mellem medarbejdere og forældre om, at de fysiske rammer på Malling Skole ikke er velegnede til KRAI. Det er ledelsens håb, at det forbedres i forbindelse med den store om- og tilbygning, som i øjeblikket sker på Malling Skole. Malling lokaldistrikt i sammenligning med de andre KRAI lokaldistrikter Generelt er vurderinger af KRAI som indskolingsmodel og som pilotprojekt, væsentligt mere kritiske og negative i Malling lokaldistrikt end i de to andre lokaldistrikter, som har gennemført parallelle pilotprojekter. Den vurdering af KRAI som kommer til udtryk i denne rapport er således ikke repræsentativ for en samlet vurdering af KRAI. For en samlet tværgående slutevaluering af KRAI henvises til hovedrapporten. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 8

3. OM KRAI Dette kapitel redegør for de centrale elementer og principper i KRAI, som de tre lokaldistrikters modeller er udviklet på baggrund af. Daginstitution Det overordnede formål med KRAI er først og fremmest en pædagogisk målsætning om, at styrke børns trivsel, læring og udvikling gennem en mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole, samt en mere fleksibel organisering af indskoling. Med en differentieret overgang er det blandt andet målet, at børn ikke fastholdes i bestemte roller, men at individuelle tilpasninger i fællesskabet stimuleres. Fælles for KRAI-modellerne er, at børnene ruller ind i skolen, når dagtilbud/børnehave og forældre, på baggrund af en status- og udviklingssamtale, vurderer, at de er klar til at starte i skole. Indrulningen sker 3 til 4 gange årligt. Dermed ændres det primære skolestartskriterium fra at være aldersbetinget til også at være kompetencebaseret. 0-2. klassetrin 3.klasse Dannes årligt af gruppen af ældste børn fra A.I. (som vurderes parate) 4. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 3. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 2. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 1. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik A.I. A.I. A.I. KRAI-grundmodel: A.I. grupper knyttes i samarbejdsmoduler, og inden for dette dannes kompetencedifferentierede hold. Antallet af A.I. grupper i et samarbejdsmodul og antal kompetencedifferentierede hold kan variere. Indskoling 3-4 gange årligt. Indskoling sker efter kompetencevurdering ifølge status og udviklingssamtaler Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 9

Børnene ruller ikke ind i en årgangsopdelt klasse, men optages i en aldersintegreret gruppe svarende til 0.-2. klasse. Denne A.I. gruppe udgør nu det fællesskab eller hjemsted, som er gældende i hele indskolingen. Hver A.I. gruppe består af 28-31 elever, hvortil der er knyttet en lærer og en pædagog, som således følger eleverne frem til overgangen til tredje klasse. Med udgangspunkt i elevernes faglige kompetencer fordeles eleverne på hold i fagene dansk og matematik. I starten af projektet kaldtes disse hold for kompetencebaserede hold, men for at understrege at holdene er differentierede, kalder vi dem fremover i rapporten for kompetencedifferentierede hold. På de kompetencedifferentierede hold evalueres eleverne løbende for at sikre den bedste faglige udvikling. Når eleverne har nået et tilstrækkeligt fagligt niveau, ruller de videre til næste trin/kompetencedifferentierede hold. To til tre A.I. grupper er typisk knyttet i samarbejdsmoduler (også kaldet spor), således at de kompetencedifferentierede hold dannes indenfor dette modul på tværs af A.I. grupperne. Når nye elever ruller ind, modtages de af et allerede etableret fællesskab med kendskab til praktiske og adfærdsmæssige forventninger. De nye elever bydes velkommen og knyttes på forskellig måde til ældre børn og jævnaldrende børn. I A.I. grupperne er det faglige indhold i udgangspunktet de forskellige fag i indskolingen, med mulighed for variationer. Når eleverne nærmer sig tidspunktet for dannelse af 3. klasse/årgang, vurderes deres parathed herfor, og de nye 3. klasser/årgang dannes således årligt. Altså kan nogle børn have et indskolingsforløb på mere end tre år, mens andre kan have et kortere indskolingsforløb. KRAI sigter således mod at stille nye fleksible og differentierede rammer op for elevernes læring og trivsel i indskolingen. Det stiller selvsagt også nye krav til organiseringen; herunder krav til det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og indskoling, nye krav til samarbejde og organisering i indskolingen mellem lærere og pædagoger, og nye krav til samarbejde mellem indskolingen og mellemtrinnet (3.klasse/årgang). Ovenstående rammer var de indledningsvist givne rammer for de tre lokaldistrikters udviklingsarbejde. De nærmere udviklede modeller er skitseret i rapporterne om de lokale distrikter. I det følgende ses der, med inddragelse af vurderinger og sammenlignende data, nærmere på overordnede perspektiver og pilotprojektet 3.1 KRAI på Malling Skole På Malling Skole kan børnene starte i skole tre gange årligt i august, december og april. Den nye elev tildeles en særlig ven en makker - som får til opgave at hjælpe det nye barn i skolestarten. Børnene kalder det for en store ven, og det nye barn er tilsvarende lille ven. Malling Skole har syv aldersintegrerede grupper/a.i. klasser 1, som benævnes AI1, AI2 etc. A.I. grupperne samarbejder i tre større spor, som kaldes A-, B- og C-spor. Barnet er i samme spor i skolens undervisningsdel og fritidsdel, ligesom skolepædagogen i barnets A.I. gruppe også er tilknyttet barnets spor i skolens fritidsdel. 1 På Malling Skole kaldes A.I. grupperne også for A.I. klasser, men i evalueringsrapporten benyttes betegnelsen A.I. grupper for at fastholde sammenhængen til den samlede evaluerings terminologi. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 10

På Malling Skole er de kompetencedifferentierede dansk- og matematikhold organiseret inden for de tre spor for at mindske skiftende relationer for barnet. På Malling Skole er idrætsundervisningen endvidere opdelt sådan, at de mellemste og ældste børn har idræt sammen, og de yngste børn har idræt integreret i holdundervisningen. Onsdag har børnene danskundervisning hele dagen (4 lektioner), mens de mandag, tirsdag, torsdag og fredag først har to lektioner på enten deres dansk- eller deres matematikhold efterfulgt af to (om fredagen tre) lektioner i A.I. grupper. Mandag, tirsdag og torsdag slutter de mellemste og de ældste børn af med to idrætslektioner. Hver weekend sender medarbejderne på skolen ugeplan for A.I. grupper via ForældreIntra. I arbejdet med inklusion af alle børn har Malling Skole vedtaget en række redskaber, som kan hjælpe med at strukturere hverdagen for børn med særligt behov herfor. Redskaberne består blandt andet i: flere luftpauser afskærmningsmuligheder, så barnet får ro kollektive beskeder kan gives individuelt til dem, der har brug for det mulighed for at blive ved den samme lærer ved holddeling med henblik på at skabe tryghed ved gruppearbejde sættes barnet individuelt i gang, og de øvrige gruppemedlemmer forberedes på håndtering af kammeratens behov bevidsthed om barnets ressourcer ved gruppesammensætning, så alle børn oplever et ansvar i gruppearbejdet Dertil kommer, at Malling Skole har ekspliciteret, at man værdsætter forskellighed og arbejder med at videregive dette til børnene. KRAI har på Malling Skole en styregruppe bestående af to lærere, en børnehaveklasseleder, en SFOpædagog og skolens ledelse. Styregruppen mødes en gang månedligt. Dertil kommer den koordinerede styregruppe i Malling bestående af skole, dagtilbud, forældrerepræsentant, medarbejderrepræsentant, ledelsen og områdechefen, som mødes kvartalsvis. Arbejdet på dansk- og matematikholdene følges og koordineres løbende, og lærerne mødes kvartalsvis i de to faggrupper. Derudover afholdes teammøde for hvert holdteam hver 14. dag og derimellem mødes lærerne på de tre spor. Malling Skole er oprindeligt bygget til den traditionelle klasse/årgangsopdelte skole og er i øjeblikket under ombygning og udvidelse. Både elever og medarbejdere har mærket ombygningen her i 2011, blandt andet fordi dele af skolen ikke har kunnet bruges, og man derfor har benyttet blandt andet plejehjemmets lokaler. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 11

4. OVERORDNEDE PERSPEKTIVER PÅ KRAI I dette kapitel beskrives den helt overordnede tilfredshed med KRAI på Malling Skole. Derefter beskrives medarbejdernes oplevelse af KRAI som pilotprojekt (afsnit 4.2). Som det fremgår af tabel 1, vurderer flertallet af forældrene (39 %), at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for barnets skolestart samlet set. Der er dog også 28 %, der vurderer at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger og 24 %, der vurderer, at de to skoletyper giver lige gode forudsætninger. Tabel 1. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns skolestart samlet set? (forældre) Skole med KRAI 28 % (43) Skole med traditionel indskoling 39 % (60) Lige gode forudsætninger 24 % (37) Ved ikke 9 % (14) Total 100 % (154) Alligevel er flertallet af forældrene til børn på Malling Skole (58 %) tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går på en skole med KRAI, jævnfør tabel 2. En fjerdedel (24 %) er utilfredse eller meget utilfredse. Tabel 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Meget tilfreds 27 % (42) Tilfreds 31 % (48) Hverken tilfreds eller utilfreds 16 % (24) Utilfreds 12 % (19) Meget utilfreds 12 % (19) Ved ikke 1 % (2) Total 100 % (154) Tabel 3 nedenfor viser forældrenes tilfredshed fordelt efter hvilket år, deres barn begyndte i Malling Skole. Som det fremgår af tabellen, er 50 % af forældrene med børn, der begyndte i 2006 eller 2007 (inden KRAI) tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går i en skole med KRAI. Andelen af tilfredse eller meget tilfredse forældre falder for forældre med børn der startede i 2008, hvor KRAI blev indført på Malling Skole. Blandt forældre med børn, der begyndte på Malling skole i 2009 eller 2010/11, findes den største andel - henholdsvis 81 % og 60 % - som er tilfredse eller meget tilfredse med, at deres barn går i en skole med KRAI. Dette tyder på, at Malling Skole har forbedret indskolingen i takt med at erfaringerne voksede. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 12

Tabel 3. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget tilfreds 19 % (6) 15 % (6) 43 % (17) 31 % (13) 27 % (42) Tilfreds 31 % (10) 28 % (11) 38 % (15) 29 % (12) 31 % (48) Hverken tilfreds eller utilfreds 25 % (8) 28 % (11) 3 % (1) 10 % (4) 16 % (24) Utilfreds 22 % (7) 10 % (4) 5 % (2) 14 % (6) 12 % (19) Meget utilfreds 3 % (1) 20 % (8) 13 % (5) 12 % (5) 12 % (19) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 5 % (2) 1 % (2) Total 100 % (32) 100 % (40) 100 % (40) 100 % (42) 100 % (154) Som tabel 4 viser, er det 50 % af medarbejderne i Malling, som vurderer, at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set. 21 % vurderer, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger, mens 21 % vurderer, at de to skoletyper skaber lige gode forudsætninger. Tabel 4. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set? (medarbejdere: skole) Skole med KRAI 21 % (3) Skole med traditionel indskoling 50 % (7) Lige gode forudsætninger 21 % (3) Ved ikke 7 % (1) Total 100 % (14) Som det fremgår af tabel 5 til tabel 8, er der væsentlige forskelle på, hvordan de forskellige medarbejdere vurderer KRAIs betydning for deres ansvarsområde 2. Som det fremgår af tabel 5, mener 31 % af medarbejderne i dagtilbud, at KRAI har haft en overvejende negativ betydning for børnehaven samlet set, mens 23 % mener, at det har haft en overvejende positiv betydning, og 38 % mener, at det har haft en neutral betydning. Jævnfør afsnit 7.2 har man oplevet KRAI som meget tidskrævende i dagtilbuddene. Foruden gennemførelsen af SUS, er der løbende drøftelser med forældre om skoleparathed og besøg på skolen, der skal planlægges og gennemføres. Nogle medarbejdere i dagtilbuddene har oplevet, at det går ud over den tid, man gerne ville have brugt på at arbejde med at gøre børnene skoleparate. 2 Bemærk venligst, at tabellerne er baseret på få besvarelser og dermed er forbundet med en vis usikkerhed. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 13

Tabel 5. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for børnehaven samlet set? (medarbejdere: dagtilbud) Overvejende positive 23 % (3) Neutral 38 % (5) Overvejende negative 31 % (4) Ved ikke 8 % (1) Total 100 % (13) Nedenstående tabel 6 viser, at 75 % medarbejderne i skolens fritidsdel vurderer, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for skolens fritidsdel. 25 % mener, at det har haft en neutral betydning, mens ingen vurderer, at det har haft en overvejende negativ betydning. Tabel 6. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens fritidsdel? (medarbejdere: SFO-pædagoger) Overvejende positive 75 % (3) Neutral 25 % (1) Overvejende negative 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (4) Blandt medarbejderne på skolen, hvilket dækker både lærere og pædagoger i indskolingen, mener 36 %, at KRAI har haft en overvejende negativ betydning for skolen samlet set (jf. tabel 7). 29 % mener det har haft en neutral betydning, og 21 % mener, det har haft en overvejende positiv betydning. 14 % har svaret ved ikke. Tabel 7. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolen samlet set? (medarbejdere: skole, dvs. lærere og SFO-pædagoger) Overvejende positive 21 % (3) Neutral 29 % (4) Overvejende negative 36 % (5) Ved ikke 14 % (2) Total 100 % (14) Ses der alene på lærerne i indskolingen, som i tabel 8, er der lige så mange lærere (30 %), der mener, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for skolens undervisningsdel, som lærere der mener, at KRAI har haft en overvejende negativ betydning. Lidt færre (20 %) mener, det har haft en neutral betydning. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 14

Tabel 8. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens undervisningsdel? (medarbejdere: lærere) Overvejende positiv 30 % (3) Neutral 20 % (2) Overvejende negative 30 % (3) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) Den blandede vurdering blandt lærerne af KRAIs indflydelse på skolens undervisningsdel, hænger sandsynligvis sammen med, at der - som det fremgår af tabel 9 nedenfor ikke er nogen af lærerne på Malling Skole, der er meget enig i, at de føler sig godt rustet til at undervise i KRAI. Dog er 50 % enig heri. 28 % er uenig eller meget uenig, og 21 % er hverken enig eller uenig. Tabel 9. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg føler mig godt rustet til at undervise i KRAI? (medarbejdere: skole) Meget enig 0 % (0) Enig 50 % (7) Hverken enig eller uenig 21 % (3) Uenig 21 % (3) Meget uenig 7 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (14) En stor del af medarbejderne i Malling (48 %) er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i KRAI, og kun 18 % er utilfredse eller meget utilfredse (jf. tabel 10). Tabel 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med at deltage i KRAI? (medarbejdere: alle) Meget tilfreds 15 % (4) Tilfreds 33 % (9) Hverken tilfreds eller utilfreds 26 % (7) Utilfreds 11 % (3) Meget utilfreds 7 % (2) Ved ikke 7 % (2) Total 100 % (27) Som det fremgår af ovenstående, er medarbejderne splittede i deres vurderinger af KRAI. Det fremgår af fokusgrupperne med medarbejdere og ledelse, at der har været en række udfordringer forbundet med at implementere KRAI, som er knyttet til organisatoriske forandringer og ændringer af arbejdsgange og samarbejdsflader. Det er ikke usædvanligt, at implementeringen og gennemførelsen af et pilotprojekt som KRAI kan give nogle frustrationer og ekstra administrativt arbejde i en periode, indtil projektet er fuldt implementeret. Sådanne erfaringer vil også være medtaget i med- Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 15

arbejdernes og forældrenes besvarelser af spørgsmålene gengivet i dette kapitel, og man skal derfor være påpasselig med definitivt at konkludere på KRAI som model på baggrund af ovenstående. 4.1.1 Opsummering Halvdelen af skolens medarbejdere fortrækker en skole med traditionel indskoling, hvilket bakkes op af en stor del af forældrene. Alligevel er flertallet af forældrene tilfredse med, at deres barn går på en skole med KRAI. Tilfredsheden stiger for hver forældreårgang, og dette tyder på, at Malling Skole har formået at forbedre indskolingen i takt med, at erfaringerne er vokset. Dette understreges af, at fokusgrupperne peger på, at projektets opstart var svær, fordi de organisatoriske forandringer og ændringerne af samarbejdsflader og arbejdsgange medførte en del udfordringer. Dette influerer sandsynligvis medarbejderes og forældres vurderinger af KRAI. Således er medarbejderen uenige om værdien af KRAI. Dagtilbuddets pædagoger delte i vurderingen af, om KRAI har haft en positiv, negativ eller neutral betydning for børnehaven samlet set. Ligeledes er skolens lærere er splittede, mens et stort flertal af SFO-pædagogerne til gengæld mener, at KRAI har haft en overvejende positiv indflydelse på skolens fritidsdel. På trods af den svære proces er en stor del af medarbejderne tilfredse med at have deltaget i KRAI. 4.2 Pilotprojekt Medarbejderne i Malling er blevet stillet en række spørgsmål om det at være med i KRAI som pilotprojekt. Som det fremgår af tabel 11 nedenfor, så er godt halvdelen (52 %) af medarbejderne enig eller meget enig i, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI. En tredjedel (33 %) har svaret hverken enig eller uenig, hvilket betyder, at det kun er 14 %, der er uenig eller meget uenig i, at det har været spændende at være med i KRAI som pilotprojekt. Tabel 11. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI? (medarbejdere: alle) Meget enig 19 % (5) Enig 33 % (9) Hverken enig eller uenig 33 % (9) Uenig 7 % (2) Meget uenig 7 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (27) Jævnfør tabel 12 nedenfor, er 28 % af skolens medarbejdere enig eller meget enig i, at det har været motiverende for deres faglighed at være med i KRAI, mens 35 % er uenig eller meget uenig, og 36 % er hverken enig eller uenig. Billedet ser mindre positivt ud blandt dagtilbuddets medarbejdere (tabel 13), her er kun 16 % enige eller meget enige i, at KRAI har været motiverende for deres faglighed, mens 39 % er meget uenige eller enige, og 46 % er hverken enige eller uenige. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 16

Tabel 12. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI? (Medarbejdere: skole) Meget enig 7 % (1) Enig 21 % (3) Hverken enig eller uenig 36 % (5) Uenig 21 % (3) Meget uenig 14 % (2) Total 100 % (14) Tabel 13. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI? (Medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 8 % (1) Enig 8 % (1) Hverken enig eller uenig 46 % (6) Uenig 31 % (4) Meget uenig 8 % (1) Total 100 % (13) Mønsteret gentager sig, hvis man spørger ind til, hvorvidt medarbejderne føler sig tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet. Således er 43 % af skolens medarbejdere enige eller meget enige i, at de er blevet tilstrækkeligt inddraget (tabel 14), mens dette kun gælder for 8 % (svarende til 1 person) blandt dagtilbuddets medarbejdere (tabel 15). 54 % af dagtilbuddets medarbejdere er uenige eller meget uenige i at, de er blevet tilstrækkeligt inddraget, hvilket kun gælder for 28 % af skolens medarbejdere. Tabel 14. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet? (Medarbejdere: skole) Meget enig 14 % (2) Enig 29 % (4) Hverken enig eller uenig 29 % (4) Uenig 14 % (2) Meget uenig 14 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (14) Tabel 15. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet? (Medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 8 % (1) Enig 0 % (0) Hverken enig eller uenig 31 % (4) Uenig 39 % (5) Meget uenig 15 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 8 % (1) Total 100 % (13) Som det fremgår af tabel 16 og tabel 17 nedenfor vurderer halvdelen af medarbejderne, at de er blevet tilstrækkelig informeret om KRAI. 51 % er enig eller meget enig i, at de er blevet tilstrækkelig informeret om pilotprojektet, mens 59 % er enig eller meget enig i, at de er blevet tilstrækkelig informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI. Det er henholdsvis 11 % og 23 %, der er uenig eller meget uenig. Dvs. at hver tiende medarbejder mener, at de ikke er blevet tilstrækkelig informeret om pilotprojektet, mens knap en fjerdel mener, at de ikke er blevet tilstrækkelig informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI. Det vil naturligvis influere på deres besvarelse af spørgsmålene ovenfor. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 17

Tabel 16. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet? (medarbejdere: alle) Meget enig 7 % (2) Enig 44 % (12) Hverken enig eller uenig 37 % (10) Uenig 11 % (3) Meget uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Tabel 17. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI? (medarbejdere: alle) Meget enig 7 % (2) Enig 52 % (14) Hverken enig eller uenig 19 % (5) Uenig 19 % (5) Meget uenig 4 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (27) Total 100 % (27) De meget blandede vurderinger af KRAI som pilotprojekt afspejler sandsynligvis det vanskelige forløb, som Malling har været igennem i den første del af forløbet. Som det fremgår af en tidligere evaluering af KRAI på Malling Skole, så har forandringsprocessen været krævende og omfattende og vist, at der med fordel kunne have været arbejdet mere med informering og inddragelse af medarbejdere og forældre. Meget tyder på, at Malling i den grad er kommet efter det siden, men vanskelighederne må forventes at afspejle sig i den afsluttende evaluering af KRAI, som denne rapport beskriver. 4.2.1 Opsummering Omkring halvdelen af medarbejderne mener, at de er blevet tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet og de pædagogiske målsætninger i KRAI. Færre medarbejdere oplever, at de er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet, og at deres deltage i projektet har motiveret deres faglighed. Dette gælder især blandt dagtilbuddets medarbejdere, og i mindre grad for skolens medarbejdere. Således afspejler medarbejdernes svar, og især svarene blandt dagtilbuddets medarbejdere, projektets hård opstart. Til gengæld mener omkring halvdelen af alle medarbejdere i KRAI, at det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 18

5. TRIVSEL I KRAI I dette kapitel beskrives børnenes trivsel i KRAI på Malling Skole og de muligheder KRAI skaber for børnenes trivsel, herunder udvikling af sociale kompetencer i KRAI, motivation for at gå i skole og social inklusion af alle børn. Først beskrives den overordnede vurdering af børnenes trivsel i KRAI på Malling Skole (afsnit 5.1), dernæst de forudsætninger som KRAI giver for børnenes sociale kompetencer (afsnit 5.2). I afsnit 5.3 beskrives KRAIs indflydelse på børnenes motivation for at gå i skole og til sidst i afsnit 5.4 behandles KRAIs muligheder for social inklusion af alle børn Kapitlet bygger på fraværsdata fra folkeskolerne i Aarhus Kommune, data fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i Aarhus Kommune har svaret på spørgeskemaundersøgelse vedrørende deres trivsel, spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere og kvalitative børneinterview. 5.1 Overordnet vurdering af trivsel Som det fremgår af figur 1 nedenfor, er det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev på Malling Skole faldet med 1,3 dag pr. elev fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2010/11. I begge skoleår ligger det gennemsnitlige antal af fraværsdag pr barn lavere end niveau på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Fraværstallet på Malling Skole tyder altså ikke på, at KRAI har haft en negativ indvirkning på børnenes trivsel. Figur 1. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i indskolingen 15,0 10,0 10,8 13,1 9,5 12,2 Malling Skole 5,0 Andre skoler i Aarhus Kommune 0,0 2009-2010 2010-2011 På alle folkeskolerne i Aarhus Kommune har eleverne på Store Trivselsdag deltaget i en undersøgelse, hvor de har svaret på forskellige spørgsmål vedrørende deres trivsel. Omkring en fjerdel af børnene i indskolingen på Malling Skole svarer, at de er trætte om morgenen, ca. en fjerdedel svarer, at de er friske og vågne, og omkring halvdelen svarer at de er midt imellem frisk og vågen og træt (jævnfør figur 2). Fordeling adskiller sig fra fordelingen på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at færre børn svarer, at de er friske og vågne om morgenen. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 19

Figur 2. Hvordan har du det om morgenen? (Børn) 100% 80% 60% 52% Malling Skole 40% 20% 23% 37% 36% 25% 28% Andre skoler i Aarhus Kommune 0% Frisk og vågen Midt imellem Træt Figur 3 viser, at halvdelen af børnene i indskolingen på Malling Skole ikke keder sig, mens 39 % sommetider keder sig, og 11 % keder sig tit. Denne fordeling adskiller sig en smule fra de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune, idet der er fire procentpoint flere børn på Malling Skole, der sommetider keder sig, og fire procentpoint flere børn, der tit keder sig. Figur 3. Keder du dig? (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 50% 58% 39% 35% 11% 7% Malling Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 0% Nej Sommetider Tit Adspurgt om, hvorvidt de har en god ven, svarer 90 % af børnene i indskolingen i Malling ja, 10 % svarer sommetider, og 1 % svarer nej. Således ligger andelen af børn, der har en god ven, på Malling Skole lidt over andelen på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Figur 4. Har du en god ven? (børn) 100% 80% 90% 87% 60% 40% 20% 0% 10% 10% 1% 2% Ja Sommetider Nej Malling Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Som det fremgår af figur 5, er 72 % af børnene i Indskolingen i Malling meget glade for frikvarteret, 23 % er glade, og kun 5 % er ikke glade for frikvarteret. Andelen af børn, der er meget glade for frikvarteret, er seks procentpoint højere på Malling Skolen end på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 20

Figur 5. Hvad synes du om frikvarteret? (børn) 100% 80% 72% 66% 60% Malling Skole 40% 20% 0% 29% 23% 5% 6% Meget glad Glad Ikke glad Andre skoler i Aarhus Kommune Børnene er også blevet spurgt om, hvordan de har det for det meste i Malling svarer godt halvdelen (54 %) meget glad, knap halvdelen (46 %) svarer glad, og ingen børn svarer ikke glad. Fordeling mellem meget glad og glad blandt børnene på Malling Skole adskiller sig fra de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at der flere glade og færre meget glade børn. Figur 6. Sådan er jeg for det meste (børn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 63% 54% 46% 34% 0% 3% Meget glad Glad Ikke glad Malling Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Resultaterne fra Stor Trivselsdag tyder ikke på, at KRAI har haft en negativ betydning for børnenes trivsel på Malling Skole. Dette bekræftes af tal fra tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre. figur 7 nedenfor viser forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) i 2007, 2009 og 2011. Som det fremgår af figuren, er forældrenes tilfredshed med børnenes trivsel steget fra 3,5 i 2007 til 4,1 i 2011, og tallet er steget støt i perioden med KRAI. Dermed ligger forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel tættere på niveau blandt forældrene på resten af Aarhus Kommunes folkeskoler. Figur 7. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? (skala fra 1: meget utilfreds til 5: meget tilfreds gennemsnit blandt forældre) 5,0 4,0 3,5 3,9 4,3 3,9 4,1 3,0 2,0 Malling Skole 1,0 0,0 2007 2009 2011 Note til figur 7: Data for 2011 er indsamlet som del af slutevalueringen. Data for andre skoler foreligger ikke p.t. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 21

Nedenstående tabel 18 viser forældrenes tilfredshed med deres børns trivsel opdelt på hvornår børnene begyndte i Malling Skole. Tabellen viser generelt en høj tilfredshed, idet 87 % af forældrene samlet set har svaret, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres barns trivsel. Forældrene med børn der begyndte på Malling Skole i 2006/2007 og i 2009 er de mest tilfredse, idet henholdsvis 97 % og 95 % har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel. Forældre med børn, der startede i 2010/2011, er de mindst tilfredse, idet 76 % heraf har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel. Tabel 18. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? (forældre) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget tilfreds 28 % (9) 28 % (11) 40 % (16) 21 % (9) 29 % (45) Tilfreds 69 % (22) 55 % (22) 55 % (22) 55 % (23) 58 % (89) Hverken tilfreds eller utilfreds 0 % (0) 5 % (2) 5 % (2) 7 % (3) 5 % (7) Utilfreds 3 % (1) 8 % (3) 0 % (0) 12 % (5) 6 % (9) Meget utilfreds 0 % (0) 5 % (2) 0 % (0) 2 % (1) 2 % (3) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 2 % (1) 1 % (1) Total 100 % (32) 100 % (40) 100 % (40) 100 % (42) 100 % (154) Derudover er forældrene blevet bedt om at vurdere KRAIs indflydelse på deres barns trivsel. Tabel 19 viser, at 32 % af forældrene er enige eller meget enige i, at KRAI fremmer deres børns trivsel, 25 % svarer hverken eller, og 40 % er uenig eller meget uenig i, at KRAI fremmer deres barns trivsel. Tabel 19. KRAI fremmer mit barns trivsel (forældre) Meget enig 10 % (15) Enig 22 % (34) Hverken enig eller uenig 25 % (38) Uenig 24 % (37) Meget uenig 16 % (25) Ved ikke 3 % (5) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (154) Tabel 20 viser samme spørgsmål opdelt på, hvornår forældrenes barn begyndte på Malling Skole. Det fremgår, at forældre med børn, der startede i 2006 eller 2007, dvs. før KRAI blev indført, er de mindst tilfredse, idet 25 % har erklæret sig enig eller meget enige i, at KRAI fremmer deres barns trivsel. Blandt forældre med børn, der startede i skolen i 2008, udgør andelen 20 %, mens andelen stiger til 50 % blandt forældre til børn, der startede i 2009. Andelen af meget enige og enige er lavere blandt forældre til børn, der startede i 2010 eller 2011, hvor den udgør 31 %. Tallene viser, at der en markant større andel af forældre til børn, der er begyndt på Malling Skole i perioden med KRAI, der mener, at KRAI fremmer deres barns trivsel, sammenlignet med forældre til Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 22

børn, der begyndte på Malling Skole inden KRAI, og altså har børn, der er begyndt med traditionel indskoling og senere overgået til KRAI. Tabel 20. KRAI fremmer mit barns trivsel (fordelt på forældreårgange) Skolestart i 2006 eller 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Meget enig 3 % (1) 5 % (2) 20 % (8) 10 % (4) 10 % (15) Enig 22 % (7) 15 % (6) 30 % (12) 21 % (9) 22 % (34) Hverken enig eller uenig 22 % (7) 25 % (10) 23 % (9) 29 % (12) 25 % (38) Uenig 28 % (9) 38 % (15) 13 % (5) 19 % (8) 24 % (37) Meget uenig 25 % (8) 15 % (6) 13 % (5) 14 % (6) 16 % (25) Ved ikke 0 % (0) 3 % (1) 3 % (1) 7 % (3) 3 % (5) Total 100 % (32) 100 % (40) 100 % (40) 100 % (42) 100 % (154) Total Lærerne i indskolingen på Malling Skole er ligeledes blevet spurgt, om de mener, at KRAI fremmer børnenes trivsel. Som det fremgår af tabel 21, er det kun 14 % af lærerne og pædagogerne på Malling Skole, der er enige eller meget enige i, at KRAI fremmer børnenes trivsel, mens 28 % er uenige eller meget uenige. Hele 57 % har svaret hverken eller. Tabel 21. KRAI fremmer børnenes trivsel (medarbejdere: skole) Meget enig 7 % (1) Enig 7 % (1) Hverken enig eller uenig 57 % (8) Uenig 21 % (3) Meget uenig 7 % (1) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (14) De nedenstående tabeller viser henholdsvis forældrenes og medarbejdernes vurdering af, hvorvidt en skole med KRAI eller en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Det fremgår, at både forældrene og medarbejderne vurderer, at en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel. Blandt medarbejderne er det 50 % (tabel 23), mens det blandt forældrene er 40 % (tabel 22). Blandt forældrene er det 21 %, der vurderer, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel, mens det kun er 14 % af medarbejderne. Slutevaluering af KRAI i Malling lokaldistrikt Oktober 2011 23