Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
|
|
- Frederikke Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog og inddragelse i forhold til organisering og indhold på skolerne samt en evaluering af den nuværende skolestruktur. Der vurderes på baggrund af den samlede evaluering at være grundlag for at foretage justeringer på skoleområdet indenfor rammen af den nuværende skolestruktur for at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, der står frem i evalueringen, herunder: Der ses en gennemgående udfordringen med, at elever kan opleve eksklusion fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Det sker pga. klasseoptimering med matematisk klassedannelse, som fx kan medføre nedlæggelse af en klasse og en fordeling af elever til de øvrige klasser. Der ses en gennemgående udfordring med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Elever kan i den forbindelse opleve eksklusion fra deres fællesskaber fra dagtilbud, og familier kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Forældre og elever nævner ofte, at elevernes skoledage er meget lange Forældre nævner ofte, at det er problematisk med ufaglært vikardækning, som de mener anvendes for ofte på skolerne. I dette bilag skitseres 3 modeller for tilpasning af den nuværende struktur med henblik på at imødekomme de beskrevne udfordringer dels i indskoling og dels i udskolingen.. 2. Udfordringer i indskolingen Evalueringen viser ligeledes en udfordring med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Udfordringen består dels i, at eleven kan opleve eksklusion fra sine fællesskaber fra dagtilbuddet, at den kommende elev og forældre forud for skolestart går i uvished i forhold til, hvilken afdeling barnet skal starte på, og dels i at familien kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Model 1 - Optimal udnyttelse af holddeling Udpræget anvendelse af hold inden for Folkeskolelovens eksisterende rammer kan løse udfordringen med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres. Det betyder, at klasserne dannes på samme måde som de gør i dag, men at eleverne både undervises i deres traditionelle klasser og på større hold sammen med andre klasser på årgangen. Dette kan eventuelt også tilrettelægges som aldersintegrerede hold med andre klasser i indskolingen. Holddelingen kan struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. Side 1 af 5
2 Med denne model vil den væsentligste del af den faglige (matematik, dansk, osv.) ske i elevernes klasse, mens der undervises på hold i idræt, billedkunst, natur og teknik, religion, musik og understøttende. 0.A 0.B 1.A 1.B 2.A 3.A 3.B Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Fordelen med denne model er, at der dannes klasser på samme vis som i dag, således at disse kan fortsætte i overgangen til mellemtrinet. Modellen fordrer derfor ikke en ny klassedannelse ved 4. klasse (hvilket ellers fordres med aldersintegreret i model 2). Optimal anvendelse af holddannelse gør det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen, idet ressourcetildelingen til den enkelte skole automatisk tilpasses efter antallet af elever. Derudover vil modellen skabe gode rammer for sdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Indfasning af optimal anvendelse af holddeling Modellen er nem at implementere, da den ikke nødvendigvis behøver at blive indfaset, men kan videreudvikles som en del af den nuværende struktur i indskolingerne. Model 2 - i indskolingen Udfordringen kan alternativt løses ved at indføre i aldersintegrerede klasser i indskolingen på alle skoleafdelinger i Faxe Kommune. Dette tillades efter folkeskoleloven for klassetrin. En aldersintegreret vil bestå af elever i alderen 6 9 år, som dels undervises i stamklassen og dels på mindre hold på tværs af stamklasserne. Holddelingen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, udviklingstrin eller niveau og kan eksempelvis struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Med denne model optages nye skoleelever således i en allerede eksisterende og går her i hele deres indskolingstid, indtil de er klar til at rykke videre til 4. klasse. Oprykning til 4. klasse sker d. 1. august og afgøres i højere grad af elevernes kompetencer end deres alder. Nogle børn kan derved få mulighed for tidligere oprykning til 4. klasse, mens andre, som ikke vurderes klar til 4. klasse, får mulighed for at fortsætte i et fællesskab med de yngre elever, som eleven allerede er etableret relationer med. Der vil på 4. klassetrin blive dannet de nødvendige antal af klasser for at sikre, at alle elever kan fortsætte på samme skoleafdeling. Side 2 af 5
3 Formålet med aldersintegreret er at skabe tryghed i skolestarten for alle og tilrettelægge en, så den på bedste vis imødekommer det enkelte barns mulighed for progression og families behov. Med en differentieret overgang er det blandt andet målet, at børn ikke fastholdes i bestemte roller, men at individuelle tilpasninger i fællesskabet stimuleres. Dertil er det vurderingen, at aldersintegreret løser nogle af de udfordringer, der er aktuelle i nutidens folkeskole, fx i forlængelse af skolereformen, hvor der stilles krav om større grad af inklusion, mere faglighed, bedre trivsel, flere kreativitets- og innovationskompetencer til eleverne, m.m. Samtidig skaber aldersintegreret stabilitet og fleksibilitet på den enkelte afdeling uanset antallet af elever der har den pågældende afdeling tættest på deres bopæl og dermed antallet af klasser på den enkelte årgang. Med aldersintegreret skabes der gode rammer for sdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Der bør dog medtænkes et fokus på kompetenceudvikling, da sformen vil være ny for lærerne. Indførelse af aldersintegreret i indskolingen vil gøre det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen uden der årligt skal tages stilling til antallet af nye 0-klasser. Derudover vil modellen skabe gode rammer for sdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Forslag Der lægges op til 2 forslag med aldersintegreret : A) At der indføres i aldersintegrerede klasser i indskolingen med en årlig skolestart i august. Med en årlig skolestart er der et godt grundlag for at fortsætte det tværfaglige samarbejde med dagtilbuddene og målrette deres pædagogiske indsats i før-skolegrupper og tværgående aktiviteter. B) At der indføres i aldersintegrerede klasser i indskolingen med et rullende optag én gang i kvartalet, herunder februar, maj, august og november. Eleven optages i dét kvartal, han eller hun fylder 6 år. Med et rullende optag vil børnenes skolestart baseres på en status- og udviklingssamtale mellem dagtilbud og forældrene, hvor det vurderes om barnet er klar til at starte i skole. Med rullende skolestart bliver det muligt at optage eleverne løbende ind i en klassedynamik og hverdagsstruktur, som allerede eksisterer. Dette giver faglige fordele for lærere og pædagoger, der nemmere kan forholde sig til den enkelte elev ved skolestart og målrette en efter kompetencer. Derudover kan der med rullende skolestart være et mere individuelt fokus på den enkelte elevs skolestart Indfasning af aldersintegreret kan med fordel indfases over en 4-årig periode, hvor klasser og hold gradvist udvides, således at de klasser, der allerede er dannet for indeværende skoleår, kan fortsætte i den traditionelle form - der kan dog arbejdes med hold, således at disse elever ikke er aldersopdelt i deres klasse, men aldersopdeles i holden med den yngre klasse (jf. nedenstående tabel). Såfremt model 2B (rullende opstart) vælges, vil det første elevoptag i august inddrage alle elever, som er fyldt 6 år. Herefter starter eleverne kvartalvist. Fx vil 2 elever som er fyldt 6 år i henholdsvis januar og juli således begge blive optaget i august, hvorimod eleven som fylder 6 år i september først optages i november. Skoleår 16/17 Skoleår 17/18 Skoleår 18/19 Skoleår 19/20 Bh.kl. 1. kl Traditionel, men Side 3 af 5
4 inddrages i hold 2. kl Traditionel Traditionel, men inddrages i hold 3. kl Traditionel Traditionel Traditionel, men inddrages i hold 75 skoler i Danmark arbejder i dag med aldersintegreret. Dette gøres på forskellig vis afhængigt af den lokale kontekst mv. Det vil være op til den enkelte afdeling at drøfte, planlægge og beskrive den konkrete udformning af modellen fremmod skolestart 2016/ Udfordringer i udskolingen Evalueringen viser en udfordring med, at nogle elever ekskluderes fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Klassedannelsen kan fx medføre, at 6 klassespor reduceres til 5 på grund af klasseoptimering ved matematisk klassedannelse. Dette medfører en klassenedlæggelses, og at eleverne fra denne klasse fordeles til andre klasser og dermed adskilles fra deres venner og sættes ind i andre allerede etablerede fællesskaber. Dette kom både til udtryk i uddannelsesudvalgets egne drøftelser og i de svar der kom ind i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Model 1 - En samlet overbygning på hver af de 3 skoler Udfordringen kan løses ved, at hver skole samler deres overbygning på én afdeling i hvert skoledistrikt, således at der i Faxe Kommune kun vil være i alt 3 overbygninger. Dette vil medføre, at klassedannelser sker på et stærkere grundlag, da alle klasser vil blive dannet på ny, og samtlige elever dermed vil starte i nye klasser (også de elever som har gået på den afdeling, hvor overbygningen placeres). Faxe Kommune har allerede en række gode erfaringer med én samlet overbygning på Vestskolens afdeling Nordskov, som vil kunne danne udgangspunkt for en omlægning på de øvrige skoler, således at der også kan laves samlede overbygninger på Midtskolens afdeling Sofiendal og Østskolens afdeling Rollo. Disse afdelinger udvælges på grund af deres centrale beliggenheder i forhold til uddannelsesinstitutioner og transport. Dette betyder, at eleverne vil opnå en række fordele, herunder stærke samarbejdsrelationer i forbindelse med overgange til videreuddannelse og job samt nemmere adgang til og fra skole. Derudover vurderes det, at der på disse afdelinger er kapacitet til at rumme overbygningerne dog skal der tages forbehold for evt. indretning af faglokaler o.l. Med udgangspunkt i evalueringen vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at lave færre overbygninger end 3 blandt andet fordi dette vil medføre en skolestrukturændring, hvor der i et af skoledistrikterne således kun ville være elever fra årgang. Derudover vil det kræve større ændringer/tilbygninger i den eksisterende bygningsmasse, hvis overbygningen skal rummes på én eller 2 afdelinger som samtidig skal rumme indskoling og mellemtrin, for at alle de mindste elever fortsat kan få et skoletilbud tættest muligt på hjemmet. Fordele Med én samlet overbygning i hvert skoledistrikt vil der skabes fordele med dannelse af større faglige vidensfællesskaber og styrkelse af det pædagogiske arbejde med de unge, herunder motivation, trivsel, kultur og læring, da alle er samlet under ét tag. Med en samlet overbygning er det derfor formålet at styrke den pædagogiske tilgang og fagligheden omkring elevernes læring og i højere grad end nu at kunne udnytte intentionerne i folkeskolereformen vedrørende den åbne skole, hvor overgange til videreuddannelse, motivation og erhvervsdygtighed er i fokus. Dette skal resultere i, at Side 4 af 5
5 elevernes motivation for læring øges, at deres faglige niveau bliver bedre, og at der bliver skabt større rum for kreativitet og innovation. Linje- og profil Det igangværende arbejde med linje- og profil for alle udskolingselever i Faxe Kommune vil kunne styrkes ved at organisere de 3 nye overbygninger i en række linjer, som eleverne kan tilmelde sig. Dette kan målrette deres uddannelse i henhold til deres ønske om egen profil, og der kan derfor arbejdes med en uddannelseskultur, som foregår på elevernes egne præmisser. Eleverne kan som udgangspunkt vælge et tilbud, som matcher deres faglige og sociale kompetencer, inden for eget skoledistrikt. Ønsker om optag på anden distriktsskole vil kunne opfyldes inden for reglerne om frit skolevalg. Med samlede overbygninger kan der desuden bygges videre på gode erfaringer, som allerede er gjort på Vestskolen. Her opleves det, at elever og forældre er positive i forhold til de muligheder, der opstår ved at samle overbygningen og lave linjer. Der er positive erfaringer med elevernes selvvalg af linjer, hvilket forventes at afspejle sig i karaktergennemsnittet ved målingen til sommer. Udfordring med befordring Udfordringen med samlede overbygninger vurderes at være forbundet med højere udgifter til befordringer, da transporten til og fra skole bliver større for flere elever. Dette er dog allerede effektueret på Vestskolen, og der skal derfor kun tages forbehold for de i alt 18 klasser fra Østskolens afdeling Rollo og Midtskolens afdeling Sofiendal (jf. sagens bilag 3). Der arbejdes videre for at sikre sammenhæng mellem transportmuligheder og en. Dette kan gøres gennem centralt styrede ringetider og kapacitetstilpasninger i den offentlige transport. En endelig koordinering med Center for Plan & Miljø skal være på plads den 1. april før hvert skoleår dvs. 1. april 2016, når der arbejdes mod opstart af de 3 overbygningsskoler for skoleåret 16/17. Side 5 af 5
Evaluering af skolens struktur og indhold med forslag til revision af ind- og udskoling
1 - Bilag 2 - Sagsfremstilling fra den 27. oktober 201 Hører til journalnummer: 17.00.00-A00-34-15 81. Evaluering af folkeskolens struktur og indhold Sagsnr: 17.00.00-A00-34-15 Sagsansvarlig: Jens Zachariasen
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Bilag 3 - Notat med modeller Center for Børn & Undervisning har på baggrund af et møde torsdag den 19. november 2015 mellem Uddannelsesudvalget, borgmester og gruppeformænd
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereDispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på
Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning - 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereSkolestruktur erfaringer fra andre kommuner
Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Indledning I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets arbejde med at gennemføre et strukturtjek på børn- og ungeområdet, jf. aftalen for Budget 2016, udgør skolestrukturen
Læs mereIndkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,
til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING
KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i
Læs mereUdviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011 2016
Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011 2016 Vi vil Danmarks bedste folkeskole Herlev Kommune uddanner elever til morgendagens samfund Den 30. august 2010 Journal nr. 163-2010-58033 Herlev Kommune
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs merevelkommen i skole 2015
velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole
Læs mereRetningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune
Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Disse retningslinjer er godkendt og senest revideret af Børne- og Uddannelsesudvalget den 10. november 2015.
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFrederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereAnalyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereForslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel.
Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, oktober 2011 Forslag til ny skolestruktur Indledning Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs merePåpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard
Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,
Læs mereFælles udgangspunkt for scenarierne
Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereSkoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereGreve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger
Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar.
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereVelkommen i skole 2011
Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mere0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste
Fokus på folkeskolen Sammenfattende notat vedr. høringssvar Fokus på Folkeskolen - sammenfattende notat vedr. høringssvar Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. november 2011 at udsende forslag til ny
Læs mereSkolestart på Hillerød Vest Skolen
Skolestart på Hillerød Vest Skolen Skolestart på Hillerød Vest Skolen Program: Præsentation Lovgrundlaget Hvem er vi? De to afdelinger Vores værdigrundlag SFO Skoleparathed Vigtige oplysninger Lovgrundlaget
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereInspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Introduktion til opsamlingsskemaerne Byrådet håber, at debatfasen vil bidrage til, at der kommer mange gode forslag til omstillingsgruppernes videre arbejde. På omstillingsgruppemødet
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereFlygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereDet fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende
Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes
Læs mereSamordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereValget foregår på Valhøj Skole mandag d. 12. maj fra kl. 8.00 19.00 på skolens kontor.
Valget foregår på Valhøj Skole mandag d. 12. maj fra kl. 8.00 19.00 på skolens kontor. 1 Mit navn er Jane Sundstrøm. Jeg er mor til Sofie i 4A samt Bertram på 4 mdr. Jeg vil i skolebestyrelsen kunne bidrage
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereFremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.
Læs mere1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune
Dato 18-08-2011 Sagsbehandler Kirstine Kejser Telefon nr. 7257 7411 Mail kke@jammerbugt.dk Dokument nr. 2011-112633 Sags nr. 2011-16655 Redegørelse for skole- og vinterkørsel august 2011 I forbindelse
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereSammenskrivning af høringssvar vedr. styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune oktober 2015
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5337 cvr.: 29189684 Dato: 12. oktober 2015 Sagsnr.: 2015-002855-24 Birgit.Munk@middelfart.dk
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021
SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 Indledningsvis vil vi gerne påpege, at skolebestyrelsen for Funder og Kragelund
Læs mereOversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Fravalgt lektiehjælp Skole Antal elever I %
Oversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Skole Bakkeskolen 112 40% Bakkevejens skole 181 36% Emnet skal behandles på skolebestyrelsesmøde på onsdag. Derfor er info ikke
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mere