Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016"

Transkript

1 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den ambition at følge og give viden til skoler, kommuner og stat om, hvordan reformen udvikler folkeskolen. Der blev i efteråret 2015 og foråret 2016 offentliggjort en række rapporter om kommuners og skolers arbejde med reformen og den nye skoledag. Overordnet viste rapporterne, at det tager tid at gennemføre større reformer. Implementeringen sker ikke på én gang, men som løbende processer med trinvise justeringer. Det var tydeligt, at kommuner og skoler evaluerer, justerer og afprøver reformens nye muligheder. Dette notat beskriver en række konklusioner fra de rapporter, der offentliggøres i oktober 2016, jf. bilag 1. Her indgår fire rapporter med analyser af kommunernes arbejde med folkeskolereformen. Dertil kommer kortlægningsrapporter med fokus på skoleledere, skolebestyrelsesformænd, lærere, pædagoger og elevers beskrivelse af skolen. Rapporterne giver et indblik i, hvor langt kommuner og skoler er kommet med implementeringen af reformen, herunder hvor der kan ses forandringer sammenlignet med før reformen. Elevernes læring og trivsel er hovedfokus i en række forskningsrapporter, der offentliggøres i starten af Disse rapporter vil have fokus på, hvordan kommuner og skoler kan forbedre elevernes læring og trivsel inden for de nye reformrammer. Forandringer i styring og udvikling af skolerne En overordnet konklusion er, at reformen allerede har medført store forandringer i den måde, skolerne styres og udvikles på. Reformen har givet øget frihed i forhold til statslige reguleringer, mens samarbejdet mellem skoleledere og forvaltninger er blevet tættere. Der er flere kommuner, der har formuleret resultatmål både generelt og i forlængelse af de nationale måltal. Det følger reformintentionen om øget mål- og resultatstyring. Desuden følger udvalgsformænd og forvaltningschefer i højere grad op på de faglige resultatmål og trivselsdata i styringen af skolerne. Mange kommuner og skoler har udviklet forholdsvis faste procedurer for dialog om faglige resultatmål med henblik på at sikre løbende opfølgning. Det fremgår endvidere, at kommunerne i højere grad benytter data til at identificere udfordringer, men samtidig giver nogle politikere og embedsmænd udtryk for, at de endnu ikke er i mål i forhold til en mere systematisk brug af data på tværs af niveauer.

2 Side 2 af 9 Det fremgår af besvarelserne, at den øgede målregulering fra kommunernes side i høj grad bruges til dialog frem for mere hårde styringsredskaber. Dialogen sker særligt med skoler, hvor resultaterne ikke er som forventet. Nogle politikere og embedsmænd i kommunerne giver til gengæld udtryk for, at der mangler viden om og redskaber til, hvordan man kan kvalitetsudvikle skoler, der gør det godt. I forhold til opfølgningen fra kommunerne konkluderes det endvidere, at der i analyserne findes en positiv sammenhæng mellem forvaltningschefernes brug af faglige resultatmål som dialogredskab og elevernes resultater i de nationale test. Der tages dog det forbehold, at man ikke på baggrund af disse analyser kan være sikker på, at øget opfølgning fra kommuner vil medføre øgede faglige resultater hos eleverne. Der er blandt skolelederne i dag en større tilfredshed med kvalitetsrapporten end tidligere. Det samtidig med, at kvalitetsrapporterne i stigende grad anvendes som et ledelses- og målingsværktøj. De indeholder flere mål samtidigt med, at fokus er flyttet fra input- og procesmål til øget fokus på resultater. Samtidigt konkluderes det, at kvalitetsrapporterne i højere grad bruges i dialog mellem politikere, forvaltning og skoleledere. Endelig giver nogle respondenter udtryk for, at de oplever, at kvalitetsrapporterne er mindre bureaukratiske end tidligere, og at de er mere fokuseret og dynamiske. Skoleledernes vurdering af kvalitetsrapporternes nytte er steget (indeksværdien i 2014 var 3,2 og 3,53 i 2016). Skoleledernes oplevelse af kommunal støtte er steget (indeksværdien var 3,19 i 2014 og 3,28 i 2016). Den kommunale målopfølgning på elevernes faglighed er steget (i 2011 fulgte 44 % af kommunerne op på de fastsatte mål for elevernes faglighed mod 65 % i 2016). Skolelederens brug af information om elevernes faglige resultater er steget (indeksværdien var 4,26 i 2014 og 4,5 i 2016). Skolebestyrelserne har indflydelse Ifølge skolebestyrelsesformændene har de stor indflydelse på de overordnede rammer for skolens arbejde og den retning, skolen udvikler sig i. Arbejdet i skolebestyrelserne er ifølge bestyrelsesformændene karakteriseret ved et godt samarbejde og en høj grad af enighed. Det gælder både generelt for skolebestyrelsernes arbejdsopgaver og med hensyn til implementeringen af reformen. Derudover tilkendegiver de fleste skolebestyrelsesformænd, at skolen har igangsat en række initiativer, der følger intentionen med reformen. Der er endvidere en klar stigning i andelen af skolebestyrelsesformænd, der vurderer, at skolens ledelse har en klar vision for implementeringen af folkeskolereformen.

3 Side 3 af 9 Skolebestyrelsesformændene har fortrinsvis kontakt til skolelederen. Derudover ses en udvikling, hvor der blandt skolebestyrelsesformændene er en stigning i andelen, som tilkendegiver, at der er enighed mellem skolebestyrelsen og lærergruppen. Besvarelserne fra skolebestyrelsesformændene viser ligeledes, at flertallet af dem vurderer, at folkeskolereformen vil forbedre elevernes faglige udvikling på skolen. Skolebestyrelsesformændene er en smule mere neutrale med hensyn til deres vurdering af, hvorvidt folkeskolereformen styrker elevernes trivsel på skolen. Besvarelserne fra skolebestyrelserne vidner imidlertid også om, at arbejdet med at formulere eller revidere skolens principper inden for temaer, der har betydning for implementeringen af folkeskolereformen, er et arbejde, der stadig er i gang. 89 % af skolebestyrelsesformændene angiver i 2016, at de er henholdsvis helt enige (37 %) eller delvist enige (52 %) i, at de har stor indflydelse på den retning, som skolen udvikler sig i. I 2014 var andelen lidt lavere. I 2014 var 39 % helt enige, mens 35 % var delvist enige. I 2016 er 26 % af skolebestyrelsesformændene helt enige i, at folkeskolereformen styrker elevernes faglige udvikling på skolen, og 38 % er delvist enige heri. 19 % er neutrale, mens 16 % er helt eller delvist uenige. 6 % er helt enige, og 37 % er delvist enige i, at folkeskolereformen vil styrke elevernes trivsel. 28 % er neutrale, mens 28 % er helt eller delvist uenig. 1 Skoleledelsen er tilbage på tidligere niveau Når der ses nærmere på nøgletal for skoleledelsen, ses der på nogle områder et dyk i perioden op til reformen, men også at der siden reformens start har været en gradvis forbedring på flere områder. Det gælder fx i forhold til skoleledernes tillid til, at lærerne yder deres bedste, ligesom graden af skolelederens deltagelse i pædagogiske ledelsesopgaver, hvor der sker et fald fra 2011 til 2013, stiger i 2016, og niveaet i dag er højere end i I mange henseender kan det konkluderes, at skolelederens fokus på pædagogiske ledelsesopgaver stiger. Forskerne bag rapporten om skoleledelse bemærker imidlertid, at antallet af lærere pr. skole stiger, og derfor er omfanget af pædagogisk ledelse pr. lærer lidt lavere end før reformen. KORA s rapport om fælles skoleledelse viser desuden, at denne form for organisering i høj grad afspejler lokale forhold, og at de hidtidige erfaringer tyder på, at den fælles ledelse primært fører til en reduktion i ledelseslaget og i mindre 1 Dette spørgsmål er ikke stillet til skolebestyrelsesformændene forud for reformen.

4 Side 4 af 9 grad i forhold til administration på skolerne. Det konkluderes på den baggrund, at besparelserne er forholdsvist begrænsede. Dertil kommer, at der er udfordringer i forhold til, at arbejdspresset på ledelsen kan blive så stort, at det kan få negative konsekvenser. Der er de seneste år sket en markant stigning i skoleledernes generelle uddannelsesniveau. Stort set alle skoleledere ser ud til at have gennemført enten en diplom- eller masteruddannelse, hvilket ikke var tilfældet for ganske få år siden. Det følger reformintentionen om mere kompetenceudvikling. Til gengæld falder skoleledernes følelse af at være fagligt rustet til de ændringer, som følger af reformen lidt fra 2014 til Mange skoleledere svarer, at de i nogen grad føler, at de er fagligt rustet til opgaverne. Andelen af skoleledere, der har fuldført eller er i gang med en diplomeller masteruddannelse, er steget (i 2011 havde 67 % af skoleledere fuldført eller var i gang med en diplomuddannelse mod 81 % i % af skolelederne havde deltaget i eller gennemført en masteruddannelse i 2011 mod 19 % i 2016). Skoleledernes oplevelse af at være fagligt rustet til ændringer som følge af reformen er faldet (indeksværdien var 3,95 i 2014 mod 3,73 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 6 (= i meget højt grad)). Pædagoger med nye opgaver og få ændringer i lærernes undervisningspraksis Lærernes besvarelser om undervisningen viser, at der lægges meget stor vægt på elevernes trivsel. 93 % af lærerne i 2016 lægger stor eller meget stor vægt på at øge elevernes trivsel i det daglige arbejde. Der er næsten ingen, som lægger lille eller ingen vægt på at øge elevernes trivsel. Derudover er undervisningen også kendetegnet ved, at der er stor variation i undervisningsformer. Der er ligeledes relativ stort fokus på faglighed, undervisningsdifferentiering og it. Kortlægningen af lærernes pædagogiske praksis og undervisning viser, at der i gennemsnit ikke er sket de store ændringer. Generelt er der små forskelle i lærernes besvarelser over tid mellem 2014, 2015 og Der ses små fald i forhold til oplevelsen af ro og klasseledelse, omfanget af undervisningsdifferentiering, støtte i undervisningen og fokus på faglighed. Brugen af test og elevplaner skiller sig ud ved, at lærernes besvarelser i 2016 er på et tydeligt lavere niveau end i Til gengæld ses en lille fremgang inden for spørgsmål til åben skole samt lærersamarbejde og pædagogisk sparring. Der ses endvidere en tydelig forandring i forhold til motion og bevægelse i undervisningen. Betydeligt flere lærere inddrager motion

5 Side 5 af 9 og bevægelse i undervisningen mindst en gang om ugen, og andelen af lærere, der vurderer, at det er med til at gøre eleverne mere læringsparate, er steget fra 2014 til Det samlede indtryk af lærernes besvarelser er således, at der ikke er en større udvikling fra før reformen og til nu, men at brugen af test og elevplaner (der er faldet) og brug af motion og bevægelse i undervisning (som er steget) skiller sig ud. Der er sket store forandringer for pædagogerne, der har fået en langt større rolle i skoledagen. Besvarelserne vidner om, at det primært omhandler, at pædagogerne har fået flere nye opgaver i takt med implementeringen af folkeskolereformen. Der ses særligt en stigning i opgaver i forhold til lektiecafeer eller lektiehjælp (38 procentpoint), planlægningen af undervisningen (20 procentpoint), gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen (18 procentpoint) og undervisningens gennemførelse (17 procentpoint). Til gengæld er der stor variation i, hvorvidt pædagogerne oplever, at de er kompetente til at varetage deres opgaver, og de oplever en stor variation i, hvorvidt skolelederen anerkender deres arbejde. Graden af ro og klasseledelse er faldet lidt ifølge lærerbesvarelserne (indeksværdien var 0,68 i 2015 og 0,66 i 2016). Graden af brugen af nationale test og elevplaner i undervisningen er faldet ifølge lærerbesvarelserne (indeksværdien var 0,61 i 2014 og 0,53 i 2016). Brugen af Åben Skole er steget lidt ifølge lærernes besvarelser (indeksværdien var 0,34 i 2014 og 0,35 i 2016). Lærernes fokus på elevernes faglighed er faldet lidt (indeksværdien var 0,70 i 2014 og 0,68 i 2016). Lærernes inddragelse af motion og bevægelse mindst én gang om ugen er steget (58 % i 2014 og 72 % i 2016). Lærernes besvarelser om variation i undervisningsformer er faldet lidt (indeksværdien var 0,84 i 2014 og 0,83 i 2016). Andelen af lærere, der mener, at eleverne bliver mere læringsparate af motion og bevægelse i undervisningen, er steget (50 % i 2014 mod 53 % i 2016). Graden af brug af undervisningsdifferentiering er faldet lidt ifølge lærerbesvarelserne (i 2014 var indekset 0,63 mod 0,60 i 2016). 26 % af pædagogerne føler sig i høj eller meget høj grad rustede til arbejdet. 25 % føler sig i lav eller meget lav grad rustede, og 46 % føler sig i nogen grad rustede. 3 % tilkendegiver, at de slet ikke føler sig rustede til opgaverne. 36 % af pædagogerne oplever i høj eller meget høj grad, at deres arbejde

6 Side 6 af 9 bliver anerkendt af skoleledelsen, mens 32 % tilkendegiver, at de i nogen grad bliver anerkendt. 27 % oplever i lav eller meget lav grad anerkendelse fra skoleledelsen, og 6 % oplever slet ikke anerkendelse fra skoleledelsen. Ledere og medarbejderes oplevelse af at være fagligt rustet Ifølge undervisernes (lærere og pædagoger) besvarelser, så føler flere, at de er fagligt rustede til at varetage opgaverne i forbindelse med reformen, end det var tilfældet i Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at relativt mange medarbejdere ikke føler, at de er fuldt ud fagligt rustet til de nye opgaver, der følger med reformen. Gennemsnitligt giver besvarelserne udtryk for, at de i nogen grad føler sig rustet til de nye opgaver. Som det fremgår ovenfor, er der endvidere sket et fald i, hvorvidt skolelederne oplever at være fagligt rustet til opgaverne i forbindelse med reformen. Der ses altså blandt skolelederne et lille fald i, hvorvidt de føler sig fagligt rustet til opgaverne med reformen, mens der blandt underviserne ses en lille stigning på næsten samme spørgsmål. Derudover har der siden reformens indførelse været en væsentlig stigning i andelen af skoleledere, der tilkendegiver, at lærernes kompetencer hæmmer en optimal undervisning på deres skole. Det er nyt, at så mange ledere peger på netop lærernes kompetencer, når de skal pege på, hvad der hæmmer en optimal undervisning. Det var stort set ikke tilfældet før reformen, mens det i 2016 af lidt mere end hver anden skoleleder anses for at have en betydning. Årsagerne til skoleledernes oplevelse af mangel på kvalificerede lærere er ikke undersøgt nærmere. Men i rapporten peges på, at det kan være udtryk for vanskeligheder ved at tiltrække nye kvalificerede lærere og/eller udfordringer med kvalifikationerne hos nogle af de allerede ansatte lærere. Skolelederne er dog ikke i tvivl om, at lærerne faktisk gør deres bedste. Det tyder på, at reformen sætter nye krav til de pædagogiske medarbejderes kompetencer, og trods fremgang i forhold til tidligere er der fortsat blandt mange medarbejdere en usikkerhed om, hvorvidt de kan løse opgaverne optimalt. Andelen af undervisere, der føler sig fagligt rustet til at varetage opgaven, er steget (indeksværdien i 2014 var 3,47 og 3,83 i 2016). Andelen af skoleledere, som mener, at skolens muligheder hæmmes af mangel på kvalificerede lærere, er steget (i 2013 var indeksværdien 1,74 og 2,43 i 2016). Andelen af skoleledere, der har tillid til, at lærerne yder deres bedste, er steget (indeksværdien i 2011 var 4,42 mod 4,27 i 2013 og 4,52 i 2016).

7 Side 7 af 9 Status quo blandt eleverne bortset fra holdningen til skoledagens længde Folkeskolen er fortsat et godt sted at være, og den giver eleverne gode forudsætninger for at lære. Langt hovedparten af eleverne trives, har gode relationer til deres lærere, de interesserer sig for skolen, og de er glade for undervisningens karakteristika. Det er imidlertid blandt de flere tusind elever, der er fulgt i Følgeforskningspanelet siden 2014 med få undtagelser svært at identificere de store forskelle på skoledagen i indeksene. På alle områder er gennemsnittet for elevernes besvarelser de samme eller meget tæt på status quo. Der ses et ganske lille fald i elevernes glæde ved at være i skole, samt om der er tydelige og klare mål i undervisningen. Til gengæld er der en beskeden stigning i elevernes faglige interesse. I alle tilfælde er der tale om meget små gennemsnitlige ændringer i elevernes oplevelse af undervisning og skoledag, og forskellene mellem drenge og piger eller på tværs af forskellige klassetrin er ofte større end den samlede udvikling, der er identificeret. Betydningen af elevernes sociale baggrund synes ligeledes stort set uændret i elevernes besvarelser. I elevernes besvarelser af et enkeltstående spørgsmål om holdning til skoledagens længde er der sket ændringer fra 2014 til Langt flere elever tilkendegiver, at de oplever, at skoledagen er for lang. Gruppen af elever, der tilkendegiver, at skoledagen er lidt eller meget for lang, er næsten fordoblet fra 2014 til Til gengæld har sammenhængen mellem skoledagens længde og elevens trivsel ændret sig. Holdningen til skoledagens længde synes i dag mindre påvirket af elevens trivsel. Sagt med andre ord er der flere elever, der trives i skolen, som i dag tilkendegiver, at de synes, at skoledagen er lang. Til gengæld er holdningen til skoledagens længde i nogen grad påvirket af, hvorvidt skoledagen indeholder aktiviteter uden for klasseværelset. Jo flere eksterne aktiviteter, jo mindre er oplevelsen af, at skoledagen er for lang. Betydningen af de eksterne aktiviteter for holdningen til skoledagens længde synes at være øget fra før reformen til Det er endvidere værd at bemærke, at den længere skoledag ikke har påvirket, hvor mange fritidsaktiviteter børn og unge går til, og det har heller ikke påvirket, hvor lang tid de bruger på dem. Det har endvidere ikke påvirket omfanget af fritidsjobs. Dog er elever, der går til mange fritidsaktiviteter, mere skeptiske i forhold til skoledagens længde.

8 Elevernes generelle skoletrivsel er faldet lidt. Andelen af elever i den øverste tredjedel af indekser var i 2014 på 74 % mod 71 % i Andelen af elever i den nederste tredjedel er både i 2014 og % og derved stort set uændret. Elevernes faglige interesse er steget lidt. 65 pct. af eleverne er i indeksets øverste tredjedel i 2016 mod 63 % i Andelen af elever i den nederste fjerdedel er gået fra 5 % i 2014 til 4 % i Der er et lille fald i elevernes beskrivelse af tydelighed og klare mål i undervisningen. 69 % var i den øverste tredjedel af indekset i 2014, mens andelen i 2016 er 63 %. Andelen af elever, der tilkendegiver, at skoledagen er lidt eller alt for lang, er steget (46 % i 2014 mod 82 % i 2016). Side 8 af 9

9 Side 9 af 9 Bilag 1. Rapporter efteråret 2016 Midtvejs i folkeskolereformen en midtvejsmåling af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen (KORA) Inddragelse af pædagoger i skoledagen de økonomiske overvejelser og konsekvenser (KORA) Fælles ledelse og holddannelse analyse af frihed til fælles ledelse og lempelse af holddannelsesregler (KORA) Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen en caseanalyse af implementeringen af de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen (KORA) En længere og mere varieret skoledag kortlægningsrapport 2016 (KORA) Folkeskolereformen: Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid (SFI) Skoleledelse i folkeskolereformens 2. år en kortlægning (SFI) Skolebestyrelsens rolle i den nye folkeskole (EVA)

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN

DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Gå-hjem-møde 28.02 2017 DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Bente Bjørnholt HVEM ER JEG? Senior forsker, ph.d. KORA Styring, ledelse og evaluering Primære projekter: Følgeforskning folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Rapport Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Skolebestyrelsesformænds

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Kortlægning, 2017 Rasmus Højbjerg Jacobsen, Bente Bjørnholt, Mikkel Munk Quist Andersen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Rapport Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år En kortlægning Vibeke Myrup Jensen, Mikkel Giver Kjer & Peter Rohde Skov Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Skoleledelse i folkeskolereformens andet år

Skoleledelse i folkeskolereformens andet år NOTAT Skoleledelse i folkeskolereformens andet år En kortlægning MIKKEL GIVER KJER SØREN C. WINTER KØBENHAVN 2016 SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS ANDET ÅR EN KORTLÆGNING Afdelingsleder: Mette Deding

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Att.: Borgmesterens Afdeling Side 1 af 6 Børn og Unges svar på forespørgsel vedrørende implementering af folkeskolereformen Socialdemokraterne i Aarhus Byråd har 9. februar

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser

Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser 2015-2017 August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Lederskema år 2014 16 1.1 2014 - LQ01: Er du kvinde eller mand?....................................... 17 1.2 2014 - LQ04: Hvor tit har der været møde i skolens ledelsesgruppe

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE

HADERSLEV HANDELSSKOLE EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

En længere og mere varieret skoledag

En længere og mere varieret skoledag Rasmus Højbjerg Jacobsen, Lasse Hønge Flarup og Niels Matti Søndergaard En længere og mere varieret skoledag Kortlægningsrapport, 2015 En længere og mere varieret skoledag - Kortlægningsrapport, 2015 Publikationen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Midtvejs i folkeskolereformen

Midtvejs i folkeskolereformen Bente Bjørnholt og Karl Fritjof Krassel Midtvejs i folkeskolereformen En midtvejsmåling af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen Midtvejsmåling En midtvejsmåling af den kommunale styring

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Rapport Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere