Impulskontrolforstyrrelser

Relaterede dokumenter
ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?

DU HAR PARKINSON SVEND ANDERSEN

Strategi for Parkinsonforeningen i Danmark

Bilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Pårørende - reaktioner og gode råd

AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM

MARIE LOUISE KJØLBYE NY MED PARKINSONS SYGDOM

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd :29:31

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

Storstrømmen. Nr. 1 Januar 2016 NYHEDSBREV FOR PARKINSONFORENINGEN STORSTRØMMENS KREDS. Godt Nytår

Risikospilleren Problemspilleren

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

MEDICIN OG PARKINSON

Reagér altid på bivirkninger

PARKINSONKOORDINATOR I KOMMUNEN FORDI DET NYTTER! KIRSTEN HOFF OG MARIE LOUISE KJØLBYE

Er din medicin effektiv?

KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. November Nr. 4. Medlemsinfo

At tale om det svære

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

MEDICIN OG PARKINSON

En god behandling begynder med en god dialog

NON-MOTORISKE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM. Tove Henriksen, overlæge Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Patientinformation DBCG 04-b

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Helbredsangst. Patientinformation

Håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Familiær middelhavsfeber

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

En god behandling begynder med en god dialog

Rehabiliteringstilbud til personer med Parkinsons sygdom i fase 4, dvs. personer som er i den palliative fase, men stadig bor i eget hjem.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

SIG til! ved kvalme og opkastning

PÅ JOB MED PARKINSON

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Løb og styrk din mentale sundhed

Veje til at mestre langvarige smerter

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

Nordisk Inkontinensrapport Dansk rapport

Kære medlem, patient og familie

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Kvalme og opkastning SIG til!

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

At tale om det svære

Lær at leve med Parkinsons sygdom

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Opskriften på det gode netværk

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Information om BEHANDLING MED ECT

INFORMATION TIL FAGPERSONER

3. udgave. 1. oplag Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

Patientinformation DBCG b,t

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

PARKINSONS SYGDOM TIL PLEJEPERSONALE I HJEMMEPLEJE, PÅ PLEJEHJEM OG HOSPITAL

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Overspisning Teori og Praksis

Kvalme og opkastning. SIG til!

Behandling af brystkræft

Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår: epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Motivation, værdier og optimisme

Transkript:

Impulskontrolforstyrrelser

Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle er forbundet med kontroltab. Impulskontrolforstyrrelser rammer kun få procent, men kan have ganske store konsekvenser for den enkelte og familien. Der er heldigvis hjælp at hente og åbenhed er nøgleordet. Impulskontrolforstyrrelserne kan udløses af såkaldte dopamin agonister (ropinirol, pramipexol, rotigotine, apomorfin), men kan en sjælden gang også ses ved l-dopa. Det er vigtigt, at man allerede ved behandlingens start får information om potentielle bivirkninger og reagerer med det samme, hvis der opstår problemer. Budskabet er, at der som regel er alternativer til den aktuelle medicin, samt at kontakten med neurologen skal foregå med åbenhed. Impulskontrolforstyrrelser er kendetegnet ved personlighedsændringer der er tale om handlinger som bliver overdrevne. Nedenfor er listet de bivirkninger som kan komme på tale ved brug af dopamin agonister: Hyperseksualitet Ludomani Overdreven shopping Overdreven gavmildhed Overspisning af søde sager Nattespisning Derfor skal man som parkinsonramt (og pårørende) være meget opmærksom på disse bivirkninger, når man bliver sat i behandling med dopamin agonister. Disse symptomer forsvinder, når behandlingen nedtrappes eller ophører. Det er vigtigt, at dette sker over en periode og ikke fra den ene dag til den anden. HYPERSEKSUALITET Ordet hyperseksualitet kan lede tankerne hen på et voldsomt og hyppigt behov for sex. Der kan dog også være tale om en forandret seksualitet, hvor lyst og behov ændrer karakter. Hvad meget og for meget lyst er, varierer fra person til person og fra par til par. 2

Konsekvenserne af hyperseksualitet kan være enorme for den enkelte og familien, og derfor skal man som pårørende reagere, når ægtefællen eller partneren oplever, at der er problemer. Nogle sygdomsramte oplever også selv, at det seksuelle bliver tvangspræget, hvor sex ikke længere forbindes med noget dejligt, varmt og rart. For andre skal man reagere, hvis der bliver for store økonomiske omkostninger. Kontakt neurologen, hvis du oplever disse ændringer. SPILAFHÆNGIGHED Nogle parkinsonramte oplever, at de udvikler en øget spilletrang eller decideret ludomani som følge af parkinsonmedicinen. Ludomani kan have store økonomiske konsekvenser for familien og have stor betydning for de pårørende, som pludselig kan opleve, at deres familiemedlem måske skjuler problemerne og stifter gæld. Spilafhængighed kan være knyttet til overdrevet forbrug på tips og lotto, bingo, spil på heste, på casino De pårørende vil ofte opleve, at den spilafhængige er distræt, indelukket og irritabel. og på nettets utallige muligheder for gambling. De pårørende vil ofte opleve, at den spilafhængige er distræt, indelukket, irritabel, har svært ved at koncentrere sig, har urealistiske forventninger om gevinst og trækker sig fra familie- og vennerelationer. OVERDREVEN SHOPPING ELLER GAVMILDHED Hos andre optræder impulskontrolforstyrrelserne i form af en patologisk (sygelig) generøsitet, hvor pengene bliver brugt på gaver, indsamlinger eller donationer til forskellige formål. Flere fortæller i den forbindelse, at de har oplevet at blive snydt på nettet, hvilket er forbundet med stor skam. Andre igen udvikler trang til overdreven eller patologisk shopping eller ender med at overspise. VÆRE OPMÆRKSOM Faresignalerne ved impulskontrolforstyrrelser kan eksempelvis være en ændret økonomi, hvor de økonomiske problemer kan skyldes gambling, besøg hos prostituerede eller i forbindelse med nye forhold. En tommelfingerregel kan måske være, at man skal reagere, hvis man oplever, at interessen for hverdagen bliver erstattet af overdreven interesse for spil, sex eller netshopping. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at impulskontrolforstyrrelser kan opstå løbende og på forskellige tidspunkter i behandlingen. Bivirkningerne kan udvikles over tid, så selvom man umiddelbart tåler medicinen uden problemer, skal man stadig være opmærksom. Der kan således opstå impulskontrolforstyrrelser i 3

Bivirkningerne kan udvikles over tid, så selvom man umiddelbart tåler medicinen uden problemer, skal man stadig være opmærksom. forbindelse med ændringer i dosis, eller når der lægges anden medicin til. Fælles for impulskontrolforstyrrelserne er, at det for mange kan være både svært og flovt at indrømme. Samtidig er det ofte svært at erkende, at man har problemer, så længe man stadig indtager den medicin, der forårsager bivirkningerne. De fleste, der har været ramt af impulskontrolforstyrrelser, er bagefter meget lydhøre. Men det kan således være svært at erkende problemerne, mens man står i dem. Derfor er det vigtigt, at pårørende inddrages, og at man sammen er opmærksom på, at disse bivirkninger kan opstå, selvom de er relativt sjældne. HVAD KAN DU GØRE? Et godt råd er, at den pårørende kan bede om lov til at komme med til neurologen. Åbenhed er vigtig og det gavner altid, at alle hører, hvad der bliver drøftet og sagt hos lægen, så der ikke opstår misforståelser. Samtidig skal man huske, at lægen kun kan gribe ind, hvis lægen kender til problemerne. Herudover er det yderst vigtigt, at den behandlende neurolog altid oplyser om potentielle bivirkninger, herunder impulskontrolforstyrrelser, og så vidt muligt spørger til dem ved de ambulante besøg for at minde patienten om det. Første skridt i behandlingen af impulskontrolforstyrrelser vil altid være, at man som enkeltperson eller par involverer den behandlende neurolog. Sammen kan I gå i dialog om en ny strategi for den medicinske behandling af Parkinsons sygdom. Nogle neurologer oplever, at de bliver kontaktet af de pårørende, som gerne vil tale om deres parkinsonramte ægtefælle eller forælder. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at al behandling skal foregå i samarbejde med den sygdomsramte. Patienten skal give lov og netop derfor er åbenhed og selvindsigt meget vigtigt. Et godt råd er, at den pårørende kan bede om lov til at komme med til neurologen. 4

TILGIVELSE Det er vigtigt, at den efterfølgende behandling omfatter tilgivelse. For den parkinsonramte gælder det om at tilgive sig selv for de handlinger, som medicinen har forårsaget. Det kan være svært at se tilbage på et forløb, der for mange har været præget af løgn, skyld, negative mønstre og økonomiske problemer. For ægtefællen handler det om at tilgive en adfærd, som kan være svær at knytte til sin elskede. PUNDING Punding er også en form for impulskontrolforstyrrelser. Betegnelsen bruges om handlinger, som gentages og til en vis grad fremstår tvangsprægede. Hos parkinsonramte kan dette blandt andet komme til udtryk som en bivirkning, når ellers fornuftige og almindelige handlinger begynder at foregå i de sene nattetimer. Et klassisk eksempel er lyst til at skille elektronik eller biler ad, og sortere og ordne i det uendelige. Et klassisk eksempel er lyst til at skille elektronik eller biler ad, eller sortere og ordne i det uendelige. For ægtefællen handler det om at tilgive en adfærd, som kan være svær at knytte til sin elskede. Handlingen føles rar, man slapper af, men det kan også pludselig være svært at stoppe igen. Nogle oplever, at de bliver så optaget, at de helt glemmer at spise, komme i seng eller tage medicin. Nogle fagpersoner vil beskrive dette som hobbyisme og man kan måske sige, at problemerne opstår, når trangen til eksempelvis at lægge kabale eller sortere billeder pludselig tager fokus fra de ting, som ellers plejer at fylde i hverdagen. Der skal gøres noget ved problemet, hvis den parkinsonramte ikke får tilstrækkelig nattesøvn eller bruger hovedparten af sin tid på gentagelserne. GODE RÅD Tal med dine pårørende om denne problemstilling. Tal med din neurolog så din behandling kan ændres. Impulskontrolforstyrrelser er baseret på en artikel af Louise Hjerting Nielsen. 5

OM PARKINSONFORENINGEN Parkinsonforeningen er en frivillig patientorganisation, der har til huse i Handicap-organisationernes Hus i Høje Taastrup. Foreningen arbejder for at forbedre vilkårene for parkinsonramte og deres familier i Danmark og organiserer hovedparten af Danmarks ca. 7300 parkinsonramte. OM DANMODIS Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser er et videnskabeligt selskab til fremme af forskning, behandling og information indenfor basalganglie-sygdomme og andre beslægtede bevægeforstyrrelser. Selskabet har til formål at fremme såvel grundvidenskabelig som behandlingsorienteret forskning inderfor alle sundhedsfaglige områder Parkinsonforeningen 2016. Layout: ogjensen.dk. Tryk: Rosendahls Læs mere på www.parkinson.dk Læs mere på www.danmodis.dk BLEKINGE BOULEVARD 2 2630 TAASTRUP TELEFON 3635 0230 WWW.PARKINSON.DK INFO@PARKINSON.DK WWW.FACEBOOK.COM/PARKINSONFORENINGEN Vil du være på forkant med kommende arrangementer, nye initiativer og den nyeste, spændende forskning, kan du tilmelde dig Parkinsonforeningens nyhedsbrev på www.parkinson.dk DANSK SELSKAB FOR BEVÆGEFORSTYRRELSER