Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning

18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning Udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL Konsulent Anne Mette R. von Benzon, COWI A/S Claus Werner Nielsen, COWI A/S Karsten Hedegaard, COWI A/S Kasper Saunders Bang, COWI A/S Else Bernsen, COWI A/S Layout COWI A/S December 2008

Virkemiddelkatalog 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 2 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 2 Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler 4 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 6 Kollektiv el- og varmeforsyning 8 Individuel energiforsyning 18 Energibesparelser 21 Transport 30 Landbrug 34 CO 2 -optag fra skov 48 Affaldshåndtering 50 Inspirationsliste over kommunale klimatiltag og -virkemidler 53 Referenceliste 58

Virkemiddelkatalog 2 Introduktion Denne vejledning omhandler det virkemiddelkatalog, der er udarbejdet i tilknytning til den kommunale CO 2 -beregner. CO 2 -beregneren er et værktøj, som kommunerne kan bruge til at kortlægge drivhusgasudledningen fra kommunen som geografisk område. Derudover kan beregneren bruges til at beregne, hvilken effekt forskellige klimatiltag i kommunen vil kunne have på udledningen. Det skal nævnes, at effekten af virkemidlerne er estimeret ud fra gennemsnitsbetragtninger. Præcise beregninger af de mulige CO 2 -besparelser vil derfor kræve, at kommunen vurderer klimatiltagene ud fra de specifikke forhold i kommunen. Kataloget er opbygget af to dele, som er kort beskrevet i det følgende: Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Inspirationsliste over klimatiltag og -virkemidler. Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Første del omhandler de klimatiltag, som er inkluderet i selve CO 2 -beregneren. Disse tiltag skal på ingen måde forstås som værende udtømmende for de muligheder kommunerne har for at reducere deres klimapåvirkning. Derimod omfatter kataloget en række klimatiltag, som det ud fra tilgængelige nøgletal og projektets rammer har været muligt at inkludere i beregningsmodellen. I indkredsningen af klimatiltagene er der bl.a. hentet inspiration fra kommunale klima-virkemidler angivet i KL (2008), idé-kataloget fra Danmarks Naturfredningsforening (2008) udarbejdet i forbindelse med Klimakommune-initiativet, Energistyrelsens teknologikatalog 1, Energistyrelsens projekt om alternative drivmidler i transportsektoren 2 samt den foreløbige liste i Dansk Jordbrugs Forskning (2008) over udvalgte tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner udarbejdet i forbindelse med Klimakommissionens arbejde. 1 Energistyrelsen et al. (2005). 2 Energistyrelsen (2008).

Virkemiddelkatalog 3 Kataloget omfatter alene klimatiltag, som er mulige med udgangspunkt i gældende lovgivning. Kataloget rummer beskrivende data og har til formål at supplere de mere beregningsorienterede virkemiddeldata vist i CO 2 -beregneren. På tabelform indeholder kataloget følgende data for hvert af klimatiltagene: : af, hvad klimatiltaget består i, og hvorfor det har en effekt på kommunens drivhusgasudledning. Beskrivelsen svarer til den tekst, der vises for hvert virkemiddel på brugerfladen i selve CO 2 -beregneren. Eventuel undergruppering: Hvis der i CO 2 -beregningen for det givne klimatiltag indgår en form for undergruppering, er denne angivet. En undergruppering kan f.eks. være de forskellige drivmidler, som konkret kan vælges under et klimatiltag, som omhandler brug af alternative drivmidler til transport (biogas, naturgas, el og hybrid-koncepter). : Overordnet angivelse af, hvordan kommunen kan gennemføre det givne klimatiltag. : Angivelse af, om kommunens rolle i forhold til det givne virkemiddel er privatretlig, offentlig, eller om kommunen har en rolle som rammegiver eller som motiverende instans f.eks. i form af oplysningsvirksomhed. Der anvendes i den forbindelse følgende definitioner: Privatretlige virkemidler: Virkemidler, hvor gennemførelsen af tiltaget bygger på frivillighed hos private parter, og hvor kommunen ikke har beføjelser til at regulere forholdet, eller hvor en offentlig myndighed driver virksomhed af privatretlig karakter og derigennem selv kan reducere CO 2 -udledningen. Offentligretlige virkemidler: Virkemidler, hvor initiativet til gennemførelse af tiltaget udgår på myndighedsniveau med baggrund i udøvelse af myndighedsbeføjelser. Halv offentligretlige virkemidler: Virkemidler, som er offentlige i rammegivningen eller motiveret gennem offentlig indsats i form af informationsmateriale eller anden oplysning. : Angivelse af, om virkemidlet er til rådighed med mulighed for at anføre kommune, stat, region, borgere og/eller virksomheder. Dvs. angivelse af, hvilke aktører kommunen skal påvirke i gennemførelsen af det givne tiltag. : Angivelse af, hvorvidt klimatiltagets effekt er CO 2 - kvoteomfattet. Dette forhold har betydning i forhold til, at der for kvoteomfattede aktiviteter allerede eksisterer et incitament til at reducere CO 2 -

Virkemiddelkatalog 4 udledningen. For virkemidler, som er kvoteomfattet, skelnes der mellem en direkte og en indirekte kvoteomfatning. En direkte kvoteomfatning betyder i denne sammenhæng, at den aktivitet, der etableres eller påvirkes i forbindelse med klimatiltaget, er kvoteomfattet (f.eks. energiproduktionen på et etableret anlæg). En indirekte kvoteomfatning indikerer, at den aktivitet, som virkemidlet fortrænger, er kvoteomfattet (f.eks. den fortrængte elproduktion som følge af elproduktionen fra et etableret anlæg). : Centrale antagelser og kilder anvendt i beregningen af klimatiltaget. Modelleringen af tiltagenes effekt er baseret på gældende lovgivning. Dette har f.eks. relevans for, hvordan effekten af en etableret varme/kraftvarmeproduktion modelleres. Kombination med andre tiltag: Bemærkning om, hvorvidt kommunen bør være opmærksom på indbyrdes koblinger med andre af klimatiltagene. Effekterne af nogle tiltagene vil i realiteten være indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren. En sådan modellering ville kræve en særdeles kompleks model, hvilket der ikke er lagt op til i projektet om CO 2 -beregneren. For klimatiltag med koblinger til andre tiltag, er det her nævnt hvilke, så kommunen kan være opmærksom på dette, hvis effekten af flere tiltag adderes. Klimatiltagene i kataloget er opdelt i følgende kategorier: Kollektiv el- og varmeforsyning, Individuel energiforsyning, Energibesparelser, Transport, Landbrug, CO 2 -optag fra skov samt Affaldshåndtering. Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler Som nævnt er klimatiltagene inkluderet i selve CO 2 -beregneren ikke udtømmende for de tiltag, som kommunerne kan gennemføre med henblik på at reducere deres klimapåvirkning. Som supplement er der derfor udarbejdet en bredere inspirationsliste over de tiltag og virkemidler, som kommunerne kan overveje at anvende i deres klimaindsats. Denne liste skal dog heller ikke tolkes som værende udømmende. I udarbejdelsen af listen er der bl.a. inddraget forslag modtaget fra testkommunerne København, Frederikshavn, Randers, Brøndby og Thisted, samt kommunerne Århus, Albertslund og Sønderborg, som er tilknyttet projektets følgegruppe.

Virkemiddelkatalog 5 Tiltagene/virkemidlerne på listen varierer meget med hensyn til det niveau, de er angivet på nogle er meget overordnede, mens andre er mere konkrete. Desuden vil det variere fra kommune til kommune, hvorvidt de listede virkemidler er tilgængelige i praksis. F.eks. har det inden for kollektiv el- og varmeforsyning betydning, hvorvidt kommunen er ejer eller medejer af varmeforsyningen i kommunen.

Virkemiddelkatalog 6 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Indledningsvist er nedenfor angivet en oversigt over de klimatiltag, som er inkluderet i CO 2 -beregneren. Tabel 1 - Oversigt over klimatiltag inkluderet i CO 2-beregneren. NR KLIMATILTAG Kollektiv el- og varmeforsyning 1 Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg 2 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme 3 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg 4 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis 5 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis 6 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm 7 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg 8 Etablering af kollektivt geotermianlæg 9 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Individuel energiforsyning 10 Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning 11 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere 12 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Energibesparelser 13 Elbesparelser inden for erhverv 14 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv 15 Elbesparelser i offentlig sektor 16 Varmebesparelser i offentlig sektor 17 Elbesparelser i husholdninger 18 Varmebesparelser i husholdninger 19 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 20 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 1

Virkemiddelkatalog 7 NR KLIMATILTAG Transport 21 Reduktion af det samlede lokale transportbehov 22 Påvirkning af transportmiddelvalg: Flytning af personbiltrafik til andre transportformer 23 Brug af alternative drivmidler i personbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridbiler) 24 Brug af alternative drivmidler i bus- og lastbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridkoncept) Landbrug 25 Husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion 26 Halm til brændsel i kraftvarmeproduktion 27 Græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion 28 Pileflis til kraftvarmeproduktion 29 Helsædsmajs til biogas til kraftvarmeproduktion 30 Etablering af efterafgrøder 31 Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til vårafgrøder 32 Reduktion af husdyrbestanden i landbruget 33 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) CO 2-optag fra skov 34 Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer 35 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til skovrejsningsområder Affaldshåndtering 36 37 Separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) Udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse I det følgende findes selve kataloget over virkemidlerne i Tabel 1.

Virkemiddelkatalog 8 Kollektiv el- og varmeforsyning Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg Ved implementering af røggaskondensering udnyttes varmen fra røggassen således, at varmevirkningsgraden øges til omkring 98 % netto. Derved øges fjernvarmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlægget tilsvarende under fortrængning af anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte fjernvarmeproduktion er kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Det er antaget, at den øgede fjernvarmeproduktion som følge af røggaskondenseringen fortrænger øvrig fjernvarme i kommunen. Den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen er anvendt. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionanlæg, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 9 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme Ved omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme tilvejebringes en affaldsbaseret elproduktion, som via fortrængning af fossilt baseret elproduktion i elnetttet giver en CO 2-reduktion. Da en del af energien i affaldet trækkes ud til elproduktion, falder varmeproduktionen dog samtidig fra anlægget. Den typiske kapacitet for affaldskraftvarmeanlæg er 10-30 tons affald per time svarende til en varmeproduktion på 30-100 MW og en elproduktion på 9-30 MW. I Danmark er elproduktion på affaldsforbrændingsanlæg sjældent rentabelt for anlæg af en skala under 10 tons affald i timen. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte elproduktion for langt størsteparten vil være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). CO 2-emissionen som følge af den nedsatte fjernvarmeproduktion er beregnet ved brug af den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 10 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg Etablering af biogas kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Biogassen anvendes som brændsel i en motor, der producerer el og varme. Biogassen produceres fra bionedbrydeligt organisk materiale uden miljøskadelige komponenter: typisk husdyrgødning (80-90%) og organisk affald fra industri (10-20%). Gennemsnitligt input på 50-600 tons råmateriale per dag typisk leveret af 10-100 landbrugsejendomme. Det daglige gennemsnitlige udbytte er 1000-25000 Nm 3 biogas, hvilket kan konverteres til 0,1-3 MW el. Eventuel undergruppering - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biogasbaserede varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biogas som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr. 1295 af 13/12/2005. 2) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biogasanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover.

Virkemiddelkatalog 11 Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 12 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af et biomasse varmeproducerende anlæg giver en fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Der er tale om en biomassekedel baseret på fyring med træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse-varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr. 1295 af 13/12/2005. 2) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Derimod vil der normalt ikke være en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 13 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og 16-48 MW varme, baseret på træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr. 1295 af 13/12/2005. 2) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasse anlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet (i tilfælde af, at der fortrænges varme fra energianlæg med en indfyret effekt på 20 MW, vil der dog være en kvoteomfatning). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 14 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomassekraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og 10-30 MW varme, baseret på halm fra landbrug (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomassevarmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr. 1295 af 13/12/2005. 2) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 15 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag El-drevne kollektive varmepumpe giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive varmepumpeanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive varmepumpeanlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr. 1295 af 13/12/2005. 2) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive varmepumpeanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet varmepumpeanlæg er eleller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 16 Etablering af kollektivt geotermianlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Kollektive geotermianlæg giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive geotermianlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive geotermianlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr. 1295 af 13/12/2005. 2) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive geotermianlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet geotermianlæg er el- eller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 17 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen åbnes op for etablering af vindmøllebaseret elproduktion, som gennem elnettet kan fortrænge fossil baseret elproduktion og derved give en CO 2- reduktion. - Kommunen har direkte indflydelse på tiltaget gennem kommuneplanerne. Der er dog ingen garanti for, at udpegning af vindmølleområder vil føre til, at virksomheder vil etablere vindmøller i området. Offentligretlig Virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet vindmølle-elproduktion ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 18 Individuel energiforsyning Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Etablering af el-drevne varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil erstatte en anden type individuel opvarmning i kommunen. Afhængig af hvilken varmeproduktion der erstattes, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. El-drevne individuelle varmepumper har typisk en kapacitet i intervallet 0,5 til 25 kw. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommunen direkte indflydelse på etableringen af varmepumper. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af varmepumper gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil ikke være direkte kvoteomfattet, eftersom varmepumper ikke er kvotebelagt. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Tiltaget er dog alligevel indirekte kvoteomfattet, idet elforbruget til varmepumpedriften for langt størsteparten vil være kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Effekten af tiltaget er afhængig af varmepumpeanlæggets effektfaktor angivet af kommunen. Varmepumpedriften er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 19 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere Nettilsluttede solcelleanlæg giver en CO 2-reduktion som følge af den fossilt baserede elproduktion, der fortrænges via elnettet. Eventuel undergruppering - I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solcelleanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solcelleanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solcelleanlæg ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 20 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Solvarmeanlæg producerer varme baseret på vedvarende energi til erstatning af anden individuel opvarmning. Afhængig af, hvilken type individuel opvarmning der fortrænges i kommunen, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Et solvarmeanlæg på 10 m 2 kan normalt dække ca. 60 % af en husstands årlige varmeforbrug til brugsvandsopvarmning. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solvarmeanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solvarmeanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solvarmeanlæg ikke er kvotebelagt. Der er normalt heller ikke tale om en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor solvarmen fortrænger varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i COWI A/S. Solvarmen er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 21 Energibesparelser Elbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Opvarmning/kogning, tørring, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, belysning, pumpning, køl/frys, ventilation og blæsere, trykluft og procesluft, øvrige elmotorer, edb og elektronik, anden elanvendelse og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 22 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varme- og brændselsbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Kedel- og nettab, opvarmning/kogning, tørring, inddampning, destillation, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, arbejdskørsel og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen, eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 23 Elbesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, motorer, procesvarme, pumpning, spec. blæsere, trykluft, ventilation og elvarme. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 24 Varmebesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, varmt brugsvand, tag, væg, gulv og ventilation. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretligoffentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 25 Elbesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, pumpning, madlavning, vaskeapparater, tv/video og elvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 26 Varmebesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, vinduer, tag, væg, gulv, ventilation og øvrigt. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet, og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

Virkemiddelkatalog 27 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udlægning af områder til lavenergibyggeri bliver stigningen i kommunens CO 2-udledning som følge af nybyggeriet lavere, end hvis nybyggeriet var blevet opført i henhold til det gældende bygningsreglement. Denne CO 2-reduktion er estimeret og angivet i beregneren. Derimod giver nybygget lavenergibyggeri ikke en reduktion i kommunens CO 2-udledning i forhold til udgangspunktet. Den opnåede CO 2- reduktion fra virkemidlet er derfor ikke inkluderet i før-og-efteropgørelsen for kommunens CO 2-emission. Effekten på CO 2-udledningen kan beregnes afhængig af, om varmeforsyningen for nybyggeriet udgøres af henholdsvis fjernvarme, oliefyr eller naturgasfyr. Kommunen kan igennem udformningen af lokal- og kommuneplaner bestemme, at nybyggeri i givne områder skal opføres som lavenergibyggeri. For nybyggeri opført som lavenergibyggeri (klasse 2 eller 1) skal byrådet i henhold til Planlovens 19 give dispensation fra fjernvarmetilslutningspligt. Offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil normalt ikke være direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger, offentlige institutioner og de fleste erhvervsvirksomheder ikke er kvotebelagt. Hvis det varmeforbrug, som reduceres ved opførelse af lavenergibyggeri frem for traditionelt byggeri, udgøres af individuelle oliefyr eller naturgasfyr, vil der heller ikke være tale om en indirekte kvoteomfatning. Hvis det derimod er et fjernvarmeforbrug, der reduceres, vil dette være kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på energirammerne angivet i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). For boliger, hoteller, kollegier mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008 (BR08): Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Boliger, hoteller, kollegier mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: (50 + 1600/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For kontorer, skoler, institutioner mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008: Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Kontorer, skoler, institutioner mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: (70 + 1600/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Tiltaget omhandlet nybyggeri og har derfor ingen indbyrdes afhængigheder med andre af klimatiltagene. Den opnåede CO 2-reduktion er da som nævnt heller ikke inkluderet i opgørelsen af kommunens CO 2- emission hhv. før og efter implementering af et/flere virkemidler.