Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014
Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over 65 år Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Note: Udgifterne er opgjort ved produktionsværdien Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Borgere over 65 år udgør 40 pct. af de totale sundhedsudgifter. Opgørelsen dækker over såvel indlæggelser som ambulante besøg. Samlet set har sygehusene udgifter til de ældre over 65 år på ca. 24 mia. kr. i 2010. Stigning i antal korttids-indlæggelser.
Den demografiske udfordring 275 250 225 I forhold til 2012 200 175 150 125 0-24 år 25-64 år 65-79 år 80 år + 100 75 2012 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsfremskrivning
Den demografiske udfordring II Personalesammensætning på ældreområdet 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år- Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker
2,5 Frit valgs-ydelser fordelt på aldersgrupper (Gennemsnit timer pr. uge) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90 år og derover Prak. hjælp Pers. pleje Kilde: Danmarks Statistik: Hjemmehjælp, frit valg
Andel modtagere 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90 år og derover Hjemmepleje Plejebolig
Liggetid på sygehuse Gennemsnit Antal dage (hele landet) 4,5 4,4 4,3 4,1 4,1 3,9 3,7 3,9 3,8 2008-12: -16 pct. 3,7 3,5 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statens seruminstitut + Landspatientregistret via Øget fokus på gode resultat i Sundhed, Maj 2013, Sundhedsministeriet.
84 Middellevetid 1981:1982-2011:2012 82 80 78 76 74 72 1981-2011: + 4,5 år / 5,8 pct. 1981-2011: + 6,5 år / 9,1 pct. Mænd Kvinder 70 68 66 1981:1982 1991:1992 2001:2002 2011:2012 Kilde: Danmarks Statistik: Middellevetid 9
Modtagere af hjemmepleje 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Modtagere, i alt Modtagere, både PP+PH 10
Andel privat leverandør i pct. 60 50 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 2012 Modtagere af hjemmehjælp i alt Modtager mod udelukkende praktisk hjælp Modtagere der udelukkende modtager personlig pleje 11
Udviklingen i nettoformuer fordelt på aldersgrupper 1997 vs. 2012 1000 800 600 400 1997 2012 200 0-200 Under 40 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80+ år Kilde: AE-rådet august 2012
Mere sundhed for pengene Kvalitetsopfattelsen Traditionelt i forhold til Serviceloven: Antallet af minutter pr. bruger. I forhold til sygehusbehandling: Hvor hurtigt bliver man rask? Egen læge: Hvor mange minutter er der egentligt visiteret til mig? Forskel i kvalitetsopfattelse og forståelsen af hvad en dygtig medarbejder er. Patienten som ekspert.
Opgaver i bevægelse Opgaveøgning Flere kan behandles Alt skal behandles Opgaveændring Fra stationær til ambulant Fra seng til ben Opgaveglidning Der udredes og behandles flere på kortere tid Reduktion i antallet af sengedage 05-11-2014
Rammevilkår Ekspansion: Efterspørgselspresset stiger. Øgede og forbedrede behandlingsmuligheder Flere ønsker om behandling Centralisering: Sygehusstrukturen centraliseres. Færre matrikler, mere centralisering, supersygehuse og længere afstande, stærkere præhospital indsats Intensivering: Aktiviteten intensiveres. Mere klares ambulant, flere hurtige standardforløb (pakker mv.), kortere indlæggelser, færre og mere syge patienter i sengene Hvem skal løse opgaverne? Uanset hvem- så er de der. Regioner og kommuner må arbejde sammen 05-11-2014
Øget fokus på sundhedsfaglighed i kommunerne Et paradigmeskift er nødvendigt social- og sundhedsfaglighed skal gå hånd i hånd. Fra patient til borger og tilbage igen. De faglige kompetencer skal løftes, rystes og sammensættes på ny. Ledelse i fokus både i forhold til personale og borger/patientforløb. 05-11-2014
130 Udvikling i antal fuldtidsmedarbejdere i kommunerne fordelt på faggrupper. 125 120 + 24 % 115 110 105 100 95 90 2008 2009 2010 2011 2012 Sypl SSA SSH+Hjhj + 8 % - 3 % 05-11-2014
Paradigmeskift i kommunerne Fokus på det der virker. Kliniske retningslinjer :Apopleksi, Hverdagsrehabilitering, Palliation, Udredning og forebyggelse af indlæggelser. Fokus på effekt frem for hjælp. Fokus på mestring og rehabilitering frem for kompenserende hjælp. Fokus på forløb frem for enkeltydelser. Sammenhæng på tværs serviceområder/forvaltninger. Sammenhæng på tværs af sektorer. 05-11-2014
Paradigmeskift fortsat Ny service, ikke ringere service. Fokus på at hjælpe borgeren til at kunne klare sig selv. Mere frihed og mindre afhængighed Bedre livskvalitet og højere funktionsniveau end ved passiv hjælp. Fokus på borgernes egne ressourcer. Fokus på at understøtte borgeren i at klare sig selv ved brug af egne ressourcer. Fortsat hjælp til dem, som har behov. For borgere som ikke har potentiale skal der fortsat være mulighed for hjælp. 05-11-2014
Kompetencer i kommunerne Anbefalinger: Vurdér den faglige sammensætning af medarbejdere på sundhedsområdet. Uddannelserne skal matche udviklingen i sundhedsvæsenet. Definer uddannelses- og kompetenceudviklingsbehov løbende og indret organiseringen til planen. 05-11-2014
Organisering i kommunerne Nye krav til organisering Koordinerede patientforløb. Nyt fokus på mål/effekt. Kompetenceudvikling af alle medarbejdere og af patienterne. Tidlig opsporing. 05-11-2014
Hvor er sygeplejen på vej hen? To forskellige veje der krydser hinanden. Sygehuse: Specialisering Evidens Forskning Accelererede patientforløb Kommuner Koordinering af patientforløb Kvalitet i opgavevaretagelsen Sygepleje som del af helhedsindsats Vi skal ikke være ens - konkurrere
Hvad er en sundhedsindsats? Alle opgaver, der i udgangspunktet er lægeordinerede, er sundhedsindsatser medicinhåndtering, kompressionsstrømper, sondeernæring, etc. En lang række indsatser efter Sundhedsloven, er ikke lægeordinerede. Det gælder bl.a. forebyggelses- og plejeopgaver. Borgerens almentilstand afgørende for, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed, fx svært syge og døende. Det er ikke i sig selv afgørende om forløbet er stabilt eller ikke stabilt 05-11-2014
Delegation Sundhedsloven og Serviceloven Begge lovgivninger har et forebyggende sigte i forhold til hhv. sundhedsmæssige, funktionsmæssige og sociale problemer.
Der er store forskelle på lovkrav Kravene til at udføre opgaver efter Sundhedsloven er således: De skal fagligt set være i stand til at udføre opgaven, OG dokumentere opgaven! Afdække problemstillinger inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder hvis man har en autorisation Der skal desuden forefindes skriftlige instrukser Ledelsen er ansvarlig for at instrukserne anvendes! Ledelsen er ansvarlig for at medarbejderne ved hvor de skal henvende sig hvis de ikke kan løse opgaven Ledelsen er ansvarlig for patientsikkerheden
Delegation Ledelsesansvaret begynder når lægen parkerer opgaven ved kommunens dør Der skal foreligge instrukser Medarbejderne uanset faglighed skal vide helt konkret hvad de har kompetence til- hvem de skal kontakte- hvornår de skal sige nej. Konference til november 05-11-2014 26
Dansen om de delegerede ydelser Sondeernæring Efter Sundhedsloven Sondeernæring efter Sundhedsloven Ernæring efter Sundhedsloven Ernæring efter Serviceloven Personlig pleje efter Serviceloven
Sundhedslovsopgaver private leverandører Kommunen har fri adgang til at indgå aftaler med private om at løse en kommunal opgave bortset fra myndighedsudøvelse. Kommunen kan indskrive i udbuddet, at de private leverandører skal kunne levere delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.
Sundhedslov private leverandører fortsat Det er kommunen, der for den enkelte patient, skal træffe afgørelse om, hvorvidt denne kan modtage indsatser fra hjemmesygeplejen. Altså ikke lægen. Kommunen har ansvaret for, at leverandøren lever op til den faglige standard for opgavens udførelse, at føre tilsyn med at opgaven løses korrekt.
Anbefalinger til kontrakter At der forefindes de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer blandt leverandørens ansatte At det sygeplejefaglige ansvar i leverandørens virksomhed er beskrevet At den private leverandør er forpligtet til at levere indsatserne i henhold til kommunens retningslinjer (fx indsatskatalog)
Kontrakter fortsat Nødvendige retningslinjer for udførelse, optegnelser og dokumentation og delegation Registrering af utilsigtede hændelser og strategi for opfølgning Instruks for en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse Instruks for delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Hvem løser opgaverne? Tilsyn?
Kontrakter fortsat Opgaver sker på baggrund af lægefaglig ordination eller kommunens visitation. Arbejdsgang, hvor kommunen godkender opgaver, der igangsættes ved lægefaglig ordination, der er tilgået direkte til den private leverandør Arbejdsgang ved igangsættelse af akutte sygeplejeopgaver, hvor kommunal visitation først kan foregå efter, at opgaven er igangsat Hvordan de leverede opgaver dokumenteres
Kontrakter fortsat Det skal tydeligt fremgå, hvilken lovgivning opgaven løses i henhold til Hvordan dokumentationen udveksles mellem kommunen og leverandøren Arbejdsgang for kontakt til kommunen eller den ordinerende læge hvis kompetencerne mangler