Strategi for en styrket forebyggelsesindsats



Relaterede dokumenter
Nye pejlemærker for forebyggelse i Danmark. v/lene Sillasen. Den 16. marts DI Konference Sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

Workshop DSKS 09. januar 2015

Mål og Midler Sundhedsområdet

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Vision for Fælles Sundhedshuse

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Frokostordninger i daginstitutioner

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Sundhedsaftalen

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Samlokalisering af enheder på Amager

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Notat. Parametrene er følgende;

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013

Budget Budgetområde 621 Sundhed

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Indledning Læsevejledning

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Multisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Transkript:

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1

1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3. Hvad er problemet? 4. Hvad er løsningen? 5. Sundhed ind i hverdagen 6. Målrettede sundhedstilbud 7. Det sammenhængende sundhedsvæsen 8. marts 2010 2

Aktuelle brændpunkter (1) Regeringen - o/negativ vækst - sygehusudgifter springer rammen - offentligt/privat samarbejde DØR Mandag Morgen - sund aldring - 1/10 af BNP til sundhedsområdet - Sats på forebyggelse, krisemanagement 8. marts 2010 3

Aktuelle brændpunkter (2) Sundhedspolitiske ambitioner Regeringen - Middellevetiden i top 20 - Forebyggelseshandleplan 8. marts 2010 4

Det Nationale Forebyggelsesråd er et uafhængigt sagkyndigt råd, der er nedsat med det formål at forbedre sundheden i hele befolkningen og til at styrke indsatsen for at forlænge danskerne middellevetid skal bl.a. bidrage til debat om forebyggelse og sundhedsfremme og inspirere aktører og miljøer på forebyggelsesområdet Har 13 medlemmer: Lene Sillasen formand Bente Gravesen Børge Koch Dorthe Heide Eva Borg Finn Diderichsen Jean Hald Jensen Lars Foged Mogens Lindhard Morten Grønbæk Morten Freil Simon Prahm Torben Jørgensen 8. marts 2010 5

Den brændende platform Kort middellevetid Ulighed i sundhed Længere liv Flere gode leveår Reduktion af ulighed i sundhed Myter om forebyggelse 8. marts 2010 6

Hvad er svaret? (1) Udgangspunkt 1. Danskerne vil gerne 2. Fra individfokus til strukturel forankring 3. Fra projekt til drift og systematik 4. Behov for forpligtende mål nationalt 5. Opgør med myterne 6. Handling nu 8. marts 2010 7

Hvad er svaret? (2) 3 delt strategi SUNDHED IND I HVERDAGEN ALLE BORGERE MÅLRETTEDE SUNDHEDSTILBUD BORGERE I RISIKO SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN BORGERE MED SYGDOM 8. marts 2010 8

1. Sundhed ind i hverdagen - sundhed som middel Sundhed kan være et middel til at opnå resultater på alle politikområder Lovgivningen på alle ressortområder skal bruges aktivt til at understøtte arbejdet med sundhed og til direkte at fremme folkesundheden Sundhed skal tænkes ind i den daglige drift i det offentlige Sundhed skal integreres på arbejdspladserne 8. marts 2010 9

Kommunernes potentiale Rammer Ydelser Tilbud 8. marts 2010 10

Kommunerne SEKTOR/FORVALTNING EKSEMPEL EFFEKT BØRN OG UNGE SYSTEMATISK IMPLEMENTERING AF BEVÆGELSE I SKOLER OG DAGTILBUD BEDRE LÆRING OG SUNDERE BØRN ÆLDRE AKTIVERENDE HJEMMEHJÆLP BEDRE EVNE TIL AT MESTRE EGET LIV OG FASTHOLDELSE AF FUNKTIONSEVNE TEKNIK OG MILJØ SAMMENHÆNGENDE MULIGHEDER FOR AKTIV TRANSPORT KLIMAFORBEDRINGER OG SUNDERE BORGERE KULTUR OG FRITID FLERE OG LETTILGÆNGELIGE REKREATIVE OMRÅDER SOM INDBYDER TIL AKTIVITET MERE MANGFOLDIGT KULTUR- OG FRITIDSLIV OG SUNDERE BORGERE BESKÆFTIGELSE SUNDHEDSTILBUD SOM EN DEL AF BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN BEDRE MESTRING, SUNDERE BORGERE MED STØRRE MULIGHED FOR AT KOMME I ARBEJDE SOCIALOMRÅDET BEVÆGELSE I PSYKIATRIEN REDUCERET BEHOV FOR MEDICIN, ØGET TRIVSEL OG SUNDERE BORGERE 8. marts 2010 11

Børn og unge Børn og unge - Det er i gang Move@school Tackling og En teenager i familien Bedre læring Konfliktløsning Sundere børn og unge Børn og unge - Her er der potentiale Bevægelse i institutioner, skoler og klubber Sund mad i institutioner, skoler og klubber Opsporing af børn i risiko for overvægt, mistrivsel eller sygdom Bedre læring Bedre koncentration Bedre trivsel Sundere børn og unge 8. marts 2010 12

Kultur og fritid Kultur og fritid - Det er i gang Sund kost i idrætsanlæg Sundere borgere Kultur og fritid - Her er der potentiale Færre alkoholbevillinger og fremme af ansvarlig udskænkning via bevillingssystemet Større areal og øget fleksibilitet i idrætsanlæg Færre voldsepisoder Sundere borgere Mere mangfoldigt kulturog idrætsliv 8. marts 2010 13

Beskæftigelse og integration Beskæftigelse og integration - Det er i gang Samarbejde SUF/BIF om fælles borgere Hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet Beskæftigelse og integration - Her er der potentiale Sundhedstilbud som en del af beskæftigelsesindsatsen Sundhed integreret i rammerne for beskæftigelsesindsatsen Bedre mestring af eget liv Sundere borgere 8. marts 2010 14

Socialområdet Socialområdet - Det er i gang Øget samarbejde om sammenhæng på alkoholområdet Flere borgere i alkoholbehandling Socialområdet - Her er der potentiale Bevægelse i socialpsykiatrien Sundhedsfremmende tilrettelæggelse af opgaveløsningen Mindre medicin og bedre trivsel Sundere borgere 8. marts 2010 15

Sundhed og omsorg Sundhed og omsorg - Det er i gang Aktiverende hjemmehjælp Bedre funktionsevne Fastholdelse af egenomsorg Sundhed og omsorg - Her er der potentiale Målrettede sundhedstilbud Sammenhængende patientforløb Bedre genoptræning og rehabilitering Reduceret sygelighed Sundere borgere Tidlig opsporing 8. marts 2010 16

Teknik og miljø Teknik og miljø - Det er i gang Fremme af aktiv transport Klimaforbedringer Sundere borgere Teknik og miljø - Her er der potentiale Flere og nære muligheder for bevægelse i byens rum Klimaforbedringer Flere aktive borgere i byen Sundere borgere 8. marts 2010 17

Staten Tværgående ansvar fx timeløse fag som sundhed ind i fagplanlægningen Målrettet regulering Støtte til omstilling fx skatteregulering 8. marts 2010 18

Arbejdspladsen Arbejdsmiljølovgivning Overenskomster Sundhedsledelse 8. marts 2010 19

2. Tidlig opsporing og målrettede tilbud - Sundhed som mål Kommunerne skal udnytte mulighederne for tidlig opsporing i de mange daglige borgerkontakter systematisk Kommunerne skal have de rigtige sundhedstilbud til borgere behov for støtte til at ændre levevis, til kronisk syge og til borgere med behov for rehabilitering. Det kræver en ny infrastruktur Almen praksis har særlige muligheder for tidlig opsporing. Kommuner og almen praksis skal sikre smidig henvisning til kommunale sundhedstilbud 8. marts 2010 20

Det borgernære sundhedsvæsen Forebygge indlæggelser Under indlæggelse Efter indlæggelse Forebyggelse (KRAM, forebyggende hjemmebesøg) og tidlig opsporing Rehabilitering og træning Indsats vedr. Kronisk sygdom Sygepleje Indsats kronisk sygdom Akut sygepleje Udskrivningskoordinatorer Genoptræning 8. marts 2010 Opfølgende hjemmebesøg 21

Forebyggelsestilbud Borgerrettede Motion og Kost Effektmål 2010: Tilbud til 770 borgere Motion XL Effektmål 2010: Tilbud til 150 svært overvægtige borgere Rygestop Etniske sundhedsformidlere Alkoholrådgivning Sundhedsrådgivning Effektmål: 520 borgere tilbydes uvisiteret rådgivning på et ensartet grundlag Børn med overvægt Patientrettede Til kronisk syge ved henvisning fra læge eller hospital Sammenhængende rehabiliteringsforløb Effektmål 2010: Forløbsbeskrivelser for 1.400 borgere Fysisk træning Patientundervisning Diætvejledning Praktisk madlavning Rygestopvejledning Åbne tilbud: Patientuddannelse Åbent hus arrangementer m/måling af blodtryk, lungefunktion mm Sundhedspleje Socialrådgivning 8. marts 2010 22

Forebyggende hjemmebesøg fremtidig strategi Tilbud om et årligt besøg til alle borgere på 75 år og derover der ikke modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Her integreres de forebyggende tilbud i sygeplejeydelserne der ikke modtager tidsbegrænsede forebyggende ydelser, fx træning her udskydes besøget Principper Borgerne som en ressource. Involvering og samarbejde Evidensbaserede forebyggende tilbud Samtænkning af de individrettede og gruppebaserede forebyggende sundhedsfremmende tilbud Målrettet opfølgende forebyggende besøg til prioriterede undergrupper 1. Skrøbelige borgere, fx mange medikamenter 2. Socio-økonomisk dårligt stillede, fx enlige mænd 3. Etniske ældre - fra ikke vestlige lande 4. Ældre i risikosituationer, fx ved tab af ægtefælle eller faldulykke Indhold i besøget ud fra den enkelte borgers konkrete behov Lokale forebyggende og sundhedsfremmende tilbud bringes i spil Fx introduktionsmøder for nye pensionister, seniorkurser og klubtilbud Forebyggerne som videnspersoner. Skal medvirke til, at der er de rigtige tilbud Sammenhæng i tilbud og ydelser sikres Fx at tidsbegrænset genoptræning afløses af varieret tilbud om motion 8. marts 2010 23

Aktører i sundhedshuse Kommunale tilbud: Træningscenter Forebyggelsescenter Sygeplejeklinik Sundhedspleje Alkoholenhed Socialrådgiverfunktion Tidlig opsporing Monitorering af borgernes sundhedstilstand Regionale tilbud: Jordemødre Udgående hospital Sundhedshus Private tilbud: Praktiserende læger Øvrige sygesikringsydere Apoteksfunktion Åbne tilbud: Kommunale borgerrettede sundhedstilbud Sundhedsrådgivning, sundhedscafé Patientforeninger 8. marts 2010 24

3. Det sammenhængende sundhedsvæsen Forebyggelse og behandling hænger sammen! 8. marts 2010 25

Udvikling i sundhedsvæsenet Udvidet kommunalt opgaverum Sekundær sektor [ Hospitaler ] Kortere indlæggelser, øget ambulant aktivitet Lægefagligt færdigbehandlede pt. med fortsat behov for specialiseret pleje (IV-behandling, væsketerapi etc.) Lægeligt færdigbehandlede patienter stort sygepleje behov Flere palliative forløb 35.000 indlæggelser + 65 årige 70.000 indlæggelser 0-64 årige Øget behov for information, vejledning og støtte Primær sektor [ Almen praksis + kommuner ] 8. marts 2010 26

Det sammenhængende sundhedsvæsen Der skal sikres et sammenhængende sundhedsvæsen med en klar arbejdsdeling mellem hospitaler, almen praksis og kommuner Ændret medfinansiering Brug af sundhedsaftaler (uindfriet potentiale) 8. marts 2010 27

8. marts 2010 28