Særlige risici ved værdipapirhandel
2 Bemærk Dette informationsskrift er baseret på den tyske brochure Besondere Risiken im Effektenhandel fra Schweizerische Bankiervereinigung, Basel, udgave fra 2008. Oversættelsen til dansk er sket på foranledning af Sydbank (Schweiz) AG.
Indhold Side Afsnit Indledning 4 6 1 19 Forretningstyper med særlig risiko 7 25 20 152 Optionsforretninger 7 15 20 85 Terminsforretninger: Forward og futures 15 17 86 106 Strukturerede produkter 18 22 107 138 Produkter til finansiering eller overførsel af risici 22 25 139 152 Yderligere information 25 34 153 210 Alternative (ikke traditionelle) investeringer 25 32 153 195 Investeringer i Emerging Markets 32 34 196 210 Bilag Begreber 35 39 3
Hvad drejer det sig om Den schweiziske lov om børs- og værdipapirhandel (Bundesgesetz über die Börsen und den Effektenhandel vom 24. März 1995) har siden den 1. februar 1997 været bestemmende for den erhvervsmæssige handel med værdipapirer. Ifølge denne lov skal værdipapirhandlere oplyse deres kunder om forretningstyper og investeringer, der kan være forbundet med særlige risici. Du kan finde disse informationer i denne brochure. 1 Hvad er værdipapirer? Med værdipapirhandler menes i denne brochure din bank. Værdipapirer og deres risici Værdipapirer er standardiserede værdipapirer og rettigheder, der er egnede til handel i stor mængde, som f.eks. aktier, obligationer, investeringsandele og derivater. De tilbydes offentligt, i ensartet form og stykstørrelse, eller sælges til mere end 20 kunder. 2 Hvad er derivater? Derivater er finansielle instrumenter, hvis pris afledes af aktiver (underliggende aktiver), som aktier, obligationer, ædelmetaller og andre råvarer, af referencesatser, som valutaer, renter og indekser, eller af kredit- og skadesbegivenheder. 3 Ved en aktieoption er aktien f.eks. det underliggende aktiv, hvoraf optionens værdi afledes. De følgende kapitler i brochuren beskriver forskellige typer af derivater ud over optioner især terminsforretninger og strukturerede produkter. 4 Hvad skal du være særligt opmærksom på ved værdipapirhandel? Handel med værdipapirer og især derivater er forbundet med finansielle risici. Som afledte finansielle instrumenter er derivater undertiden sammensat af forskellige elementer, og derfor er de ikke altid lige lette at forstå. Det gælder ikke mindst for eksotiske optioner. I denne brochure beskriver vi disse finansielle instrumenter og de dermed forbundne risici. Den erstatter dog ikke udstedernes og værdpapirhandlernes produktbeskrivelser. Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte din værdipapirhandler. 5 Er der ubegrænsede risici? I princippet skal der skelnes mellem finansielle instrumenter med begrænset risiko og finansielle instrumenter med ubegrænset risiko. Køber du aktier eller optioner, løber du en begrænset risiko. I værste fald taber du din investerede kapital og opnår intet afkast. 6 I modsætning hertil er der visse derivater, hvor du eventuelt skal efterbetale flere penge end det investerede beløb. En sådan efterbetalingspligt kan være flere gange større end købsprisen. Til produkter med ubegrænset risiko hører især: 7 at sælge (skrive) en call-option uden dækning at sælge (skrive) en put-option at indgå en terminsforretning. 4
Hvad skal værdipapirhandleren oplyse dig om? Du har krav på information Ifølge den schweiziske lov om børs- og værdipapirhandel skal en værdipapirhandler oplyse sine kunder om de risici, der er forbundet med en forretningstype. 8 Hvornår kan du give afkald på oplysninger? Informationspligten retter sig efter kundens erfaringer og viden. Værdipapirhandleren skal oplyse om forretningstyper med et øget risikopotentiale eller en kompleks risikoprofil, ikke om de specifikke risici ved enkelte værdipapirforretninger. Grænser for oplysningspligten Du kan give afkald på oplysninger fra din værdipapirhandler, hvis du er bekendt med risiciene ved en forretningstype. 9 10 Hvad skal værdipapirhandleren ikke oplyse dig om? Værdipapirhandleren behøver ikke oplyse dig om almindelige risici. Sådanne risici bliver ikke behandlet i denne brochure. Almindelige risici er især: 11 Risici ved almindelige, udbredte finansielle instrumenter, som aktier, obligationer og kollektive investeringer (f.eks. investeringsbeviser) Debitor (udsteder) kan f.eks. komme i finansielle vanskeligheder og blive insolvent (soliditets- og delkredererisici). 12 Landerisici En landerisiko kan opstå, hvis et land begrænser værdipapirers omsættelighed, f.eks. ved økonomiske sanktioner eller begrænsninger af valutahandlen. 13 Betalingsrisici Der er tale om en betalingsrisiko (settlement risk), når du ved køb af et værdipapir skal betale købsprisen forud, men først får titlen senere. I så fald løber du den risiko, at du betaler købsprisen, men ikke modtager eller ikke rettidigt modtager de købte værdipapirer. Der er den samme risiko i det modsatte tilfælde, hvor du må levere værdipapirer, som du har solgt, uden dog samtidig at modtage købsprisen. Betalingsrisici forekommer især på Emerging Markets (jf. afsnit 209). 14 5
Risici ved anbringelse af finansielle instrumenter Finansielle instrumenter anbringes enten i ind- eller udland. Som regel anbringes de der, hvor de fortrinsvis handles, og der hvor de gældende bestemmelser finder anvendelse. Bliver din værdipapirhandler insolvent, kan de finansielle instrumenter, som er deponeret hos ham, ifølge schweizisk lov ikke indgå i konkursboet, men skal derimod overføres til dig. En konkurs kan dog medføre, at overførslen af de finansielle instrumenter til dig eller en anden værdipapirhandler trækker ud. Hvis et tredje anbringelsessted bliver insolvent, er de finansielle instrumenter, som din værdipapirhandler har deponeret hos et tredje anbringelsessted, ifølge loven i de fleste lande principielt også beskyttede. På mindre fremskredne markeder (jf. afsnit 196ff) kan det dog forekomme, at de finansielle instrumenter, som er deponeret hos et tredje anbringelsessted i et sådant land, indgår i konkursbeboet. 15 Likviditetsrisiko Ved likviditetsrisiko forstår man risikoen ved, at du ikke altid kan komme af med en investering til en rimelig pris. Hvis bestemte værdipapirer og derivater slet ikke eller kun vanskeligt kan sælges og til en meget lav pris, taler man om et illikvidt marked. Der er især risiko for illikviditet ved titler fra ikke børsnoterede eller mindre kapitaliserede aktieselskaber, ved investeringer med salgsbegrænsninger (sales restrictions) og endelig ved visse strukturerede produkter. 16 Ifølge den schweiziske lov om børs- og værdipapirhandel skal værdipapirhandleren ikke oplyse dig om de risici, som er forbundet med finansielle instrumenter i alternative (ikke traditionelle) investeringer og i tærskel- eller ulande (Emerging Markets). På grund af sådanne investeringers betydning redegør vi i anden del af denne brochure alligevel for de risici, der typisk forekommer på sådanne markeder (jf. afsnit 196ff). 17 Skattemæssige og retslige konsekvenser (f.eks. oplysningspligter) af værdipapirhandler er ikke del af denne brochure. Vi råder dig derfor til selv at søge information herom eller at få råd hos en fagmand. 18 Læs denne brochure grundigt igennem og spørg din rådgiver, hvis du har spørgsmål. 19 6
Hvilke rettigheder og pligter har du ved optionsforretninger? Første del: Forretningstyper med særlig risiko Optionsforretninger Som køber af en option må du indtil et bestemt tidspunkt (udløb) købe (call-option) af sælger eller sælge (put-option) en vis mængde af et underliggende aktiv til en forudbestemt pris (effektueringskurs [strike price]). Den pris, du betaler for denne rettighed, kaldes præmie. 20 Sælger (skriver) du en option, skal du, uafhængigt af det underliggende aktivs aktuelle kurs, indtil udløb sælge det underliggende aktiv til køber til effektueringskursen (call-option) eller købe det underliggende aktiv af køber (put-option), hvis han effektuerer optionen. 21 Hvad forstår man ved gearing ved en optionsforretning? Optionens pris er tæt forbundet med det underliggende aktiv. Enhver prisændring i det underliggende aktiv udløser en større prisændring i optionen (gearing [levarage effekt]). Således investerer du over gennemsnittet i det underliggende aktivs kursgevinst og kurstab. 22 Hvilke underliggende aktiver kan optioner referere til? Mulige underliggende aktiver til en option er især: aktiver som aktier, obligationer, ædelmetaller og andre råvarer referencesatser som valutaer, renter, indekser derivater eller vilkårlige kombinationer heraf. 23 Hvad er amerikanske optioner? Amerikanske optioner kan du principielt effektuere på enhver handelsdag indtil udløb. 24 Hvad er europæiske optioner? Europæiske optioner kan du kun effektuere på udløbsdagen, dvs. på et forudbestemt tidspunkt. Omsætteligheden på sekundærmarkedet (f.eks. på en børs) er dog principielt ikke begrænset. 25 Hvornår leveres in natura, hvornår betales kontant? Ved call-optioner med fysisk levering ( physical settlement ) kan du forlange, at den, som sælger (skriver) optionen, leverer det underliggende aktiv ved effektueringen. Ved put-optioner skal sælger købe det underliggende aktiv af dig. 26 Skal der ved optionen foretages en differenceafregning ( cash settlement ), har du kun krav på et pengebeløb. Dette svarer til differencen mellem effektueringskursen og dagskursen på det underliggende aktiv. 27 7
Hvornår er en option in the money out of the money at the money? En call-option er in the money, så snart den aktuelle kurs på det underliggende aktiv overstiger effektueringskursen. En put-option er in the money, når den aktuelle kurs på det underliggende aktiv kommer under effektueringskursen. Er en option in the money, har den en indre værdi. 28 En call-option er out of the money, så snart den aktuelle kurs på det underliggende aktiv kommer under effektueringskursen. En put-option er out of the money, når den aktuelle kurs på det underliggende aktiv overstiger effektueringskursen. Den har i dette tilfælde ingen indre værdi. 29 Er kursen på det underliggende aktiv identisk med effektueringskursen er optionen at the money, den har ingen indre værdi. 30 Hvad bestemmer en options værdi? Prisen på en option afhænger på den ene side af den indre værdi og på den anden side af den såkaldte tidsværdi. Sidstnævnte bestemmes af forskellige faktorer, bl.a. af optionens restløbetid og det underliggende aktivs udsvingsbånd (volatilitet). Tidsværdien afspejler optionens mulighed for at komme in the money. Tidsværdien er større ved optioner med lang løbetid, med stor volatilitet for det underliggende aktiv og ved optioner, som er at the money. 31 Hvilke typer af optioner findes der? Warrants er optioner i værdipapirform, som handles via eller uden for børsen. 32 Exchange-traded-optioner er ikke sikret i værdipapirform, men handles via børsen. 33 OTC-optioner (Over-the-Counter) udstedes ikke som værdipapirer og kan ikke handles på en børs. De aftales direkte mellem sælger og køber uden for børsen. Hvis du vil ophæve en sådan forretning før udløb (førtidig lukning), skal du indgå en tilsvarende modforretning med din modpart. OTC-optioner i ædelmetaller og valutaer som underliggende aktiver tilbydes offentligt som standardprodukter. Skræddersyede ( tailor-made ) OTC-optioner udformes derimod individuelt til den enkelte investor. 34 Hvad forstås ved marginsikkerhed? Sælger du en option, skal du i hele løbetiden deponere et tilsvarende antal underliggende aktiver eller andre sikkerheder. Størrelsen på denne sikkerhed (margin) fastsættes af værdipapirhandleren. For traded optioner foreskriver børsen en minimumsmargin. 35 8
Viser det sig, at marginsikkerheden er utilstrækkelig, kan værdipapirhandleren forlange yderligere sikkerheder fra dig (efterbetalingspligt [margin call]). 36 Hvilke risici løber du, når du køber en option? Værdien af din call-option reduceres generelt, når kursen på det underliggende aktiv falder. Værdien af din put-option forringes generelt, når kursen på det underliggende aktiv stiger. Jo mindre din option ligger in the money, desto større er principielt værdiforringelsen. I et sådant tilfælde stiger værdiforringelsen som regel markant, kort før restløbetiden er forbi. 37 Værdien af din call-option kan også falde, hvis kursen på det underliggende aktiv ændrer sig eller stiger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis tidsværdien af din option falder, eller hvis udbud og efterspørgsel udvikler sig ufordelagtigt. Ved put-optioner forholder det sig lige omvendt. 38 Du må regne med, at din option taber i værdi, når løbetiden er ved at være forbi. Du lider så et tab svarende til den præmie, du betalte for optionen. 39 Hvilke risici løber du, når du sælger (skriver) en sikret call-option? Sælger du en call-option, og råder du over optionens underliggende aktiver, er der tale om en sikret call-option. Overstiger den aktuelle kurs på det underliggende aktiv effektueringskursen, mister du kursgevinsten, fordi du skal levere de underliggende aktiver til køber til effektueringskursen og ikke kan sælge disse til (højere) markedsværdi. Er der mulighed for, at optionen effektueres, må du kunne råde frit over de underliggende aktiver; disse må altså f.eks. ikke være pantsatte. Ellers løber du principielt de samme risici, som når du skriver en ikke sikret call-option (se nedenfor). 40 Hvilke risici løber du, når du sælger (skriver) en ikke sikret calloption? Sælger du en call-option uden at råde over de nødvendige underliggende aktiver, er der tale om en ikke sikret call-option. Ved optioner med fysisk levering svarer din tabsrisiko til kursdifferencen mellem den effektueringskurs, som køber betaler dig, og den kurs, som du skal betale for at skaffe de underliggende aktiver. Ved optioner med kontant afregning udgør differencen mellem effektueringskurs og kursen på det underliggende aktiv en tabsrisiko. 41 Da kursen på det underliggende aktiv kan overstige effektueringskursen betydeligt, er din tabsrisiko ubestemmelig og teoretisk set ubegrænset. 42 Især ved amerikanske optioner skal du regne med, at effektueringen også kan finde sted under meget ugunstige, tabsgivende markedsforhold. Hvis du er forpligtet til fysisk levering, kan det være meget dyrt eller endda umuligt at skaffe de underliggende aktiver. 43 9
Du skal være klar over, at et muligt tab kan overskride de sikkerheder (marginsikkerhed), som du har deponeret ved aftalens indgåelse eller efterfølgende, væsentligt. 44 Hvilke risici løber du, når du sælger (skriver) en put-option? Sælger du en put-option, skal du regne med betydelige tab, hvis kursen på det underliggende aktiv falder til under den effektueringskurs, som du skal betale sælger. Din tabsrisiko svarer til differencen mellem disse to værdier. 45 Sælger du en amerikansk put-option med fysisk levering, skal du overtage de underliggende aktiver til effektueringskursen, hvis køber effektuerer optionen. Dette gælder også, selvom det er vanskeligt, kun muligt med store tab eller endda umuligt at sælge de underliggende aktiver videre. 46 Der er risiko for tab, som kan overskride dine eventuelt deponerede sikkerheder (maginsikkerheder). I værste fald kan du tabe hele din investerede kapital. 47 Hvad er en afdækket option? Ved afdækkede optioner køber du et underliggende aktiv (en aktie, obligation eller valuta) og udsteder samtidig en call-option til den samme værdi. For dette modtager du en præmie. Præmien begrænser dit tab ved kurstab på det underliggende aktiv. På den anden side er din udsigt til gevinst af værditilvæksten op til optionens effektueringskurs begrænset. Ved en traditionel afdækket option skal du deponere det underliggende aktiv som sikkerhed. Du bliver således skriver. 48 Den syntetisk afdækkede option er baseret på en idé om at afbillede de traditionelle afdækkede optioner. Denne afbildning opnås dog kun med en transaktion. Det underliggende aktiv købes, og call-optionen skrives ved hjælp af derivater. Købsprisen på et sådant produkt svarer til kursen på det underliggende aktiv reduceret med den modtagne præmie for salget af call-optionen. Produktet sælges altså til en bedre pris i forhold til det underliggende aktiv. 49 Hvilke risici skal du være opmærksom på ved en afdækket option? Ved afdækkede optioner er der ingen afdækning mod kurstab på det underliggende aktiv. Når en call-option skrives (ved traditionel afdækket option) eller gennem provenuet, som er medregnet i produktprisen, når call-optionen skrives (ved syntetisk afdækket option), bliver et eventuelt kurstab i det underliggende aktiv knap så stort som ved en direkte investering i det underliggende aktiv. Optionspræmien begrænser altså et eventuelt kurstab på det underliggende aktiv. 50 På forfaldsdagen sker der enten en kontant udbetaling eller fysisk levering af det underliggende aktiv: Ligger kursen på det underliggende aktiv på udløbsdagen over effektueringskursen, får du ved optioner med kontant afregning udbetalt en bestemt sum penge. 51 10
Ligger kursen på det underliggende aktiv under effektueringskursen, får du ved optioner med fysisk levering udleveret dette. I dette tilfælde bærer du hele det underliggende aktivs risiko. 52 Hvad er optionsstrategier? Køber du to eller flere optioner på det samme underliggende aktiv, som er forskelligt i optionstype (call eller put), mængde, effektueringskurs, udløbsdag eller den indgåede position (køb eller salg), er der tale om optionsstrategier. 53 På grund af utallige mulige kombinationer kan vi ikke detaljeret beskrive de risici, der kan opstå i enkelte tilfælde. Lad altid din værdipapirhandler oplyse dig grundigt om specifikke risici, før du indgår en sådan forretning. 54 Hvad er eksotiske optioner? Eksotiske optioner er i modsætning til de hidtil beskrevne almindelige call- og put-optioner (plain-vanilla-optioner) forbundet med yderligere betingelser og aftaler. De forekommer både som skræddersyede ( tailor made ) OTC-optioner og som warrants. 55 På grund af eksotiske optioners særlige udformning kan kursforløbet afvige markant fra kursforløbet for en plain-vanilla -option. 56 Du skal være klar over, at større transaktioner indtil umiddelbart før udløb kan udløse kursudsving, hvilket kan gøre optionen værdiløs. Informer dig altid grundigt om disse risici, før du beslutter dig for køb eller salg. 57 Der er ingen grænser for udformningsmulighederne for eksotiske optioner. De risici, der kan opstå i enkelte tilfælde, kan vi ikke beskrive udtømmende. 58 De nedenfor anførte eksempler på eksotiske optioner kan groft sagt opdeles i to kategorier: stiafhængige optioner samt optioner på flere underliggende aktiver. Hvad er stiafhængige optioner? Ved stiafhængige optioner har kursen på det underliggende aktiv ikke kun betydning på tidspunktet for udløb eller effektuering, i modsætning til plain-vanilla-optioner. Du skal derfor også inddrage kursudsvingene på det underliggende aktiv i optionens løbetid i dine investeringsovervejelser. Stiafhængige optioner er for eksempel: 59 11
Barrier-optioner Ved knock-in-barrier-optioner opnår du først optionsrettigheder, når kursen på det underliggende aktiv i løbet af en bestemt periode har nået en fastlagt grænse ( barrier ). Ved knock-out-barrieroptioner bortfalder dine optionsrettigheder, når kursen på det underliggende aktiv i løbet af denne periode når den fastlagte grænse. 60 Ligger denne grænse mellem kursen på det underliggende aktiv på det tidspunkt, hvor optionen er indgået, og effektueringskursen, er der tale om kick-in - eller kick-out -barrier-optioner. 61 Double-barrier-optioner har en øvre og nedre grænse og kan forekomme som knock-in eller knock-out barrier-optioner. 62 Køber du en barrier-option, skal du være klar over, at du først opnår optionsret ( knock-in - eller kick-in-option ), eller at denne optionsret fuldstændigt og uigenkaldeligt går tabt ( knock-out - eller kickout-option ), når kursen på det underliggende aktiv når barrier. 63 Payout-optioner Payout-optioner giver dig krav på et forud fastlagt, fast beløb. 64 Ved en digital eller binary option modtager du udbetalingen, når kursen på det underliggende aktiv i løbet af en bestemt periode en gang ( one-touch digital option ) eller præcis på udløbsdagen ( all-or-nothing-option ) når en fastlagt værdi. Beløbet ved onetouch digital optionen udbetales enten straks, når barrier er nået, eller først på udløbsdagen ( lock-in-option ). 65 Ved en lock-out-option modtager du kun det fastlagte beløb, hvis kursen på det underliggende aktiv ikke når den fastsatte barrier i en bestemt periode. 66 Sælger du en payout-option, skylder du det fastlagte beløb, hvis kursen på det underliggende aktiv når barrier ; dette gælder lige meget, om og hvor dybt optionen ved effektueringen ligger in the money. Det skyldige beløb kan derfor være væsentligt større for dig end optionens indre værdi. 67 12
Asiatiske optioner Ved en asiatisk option beregnes en gennemsnitsværdi for en bestemt periode ud fra kursen på det underliggende aktiv. Denne værdi har ved average-rate-option til formål at opgøre værdien af det underliggende aktiv og ved average-strike-option at beregne effektueringsprisen. 68 Ved en average-rate-option kan gennemsnitsberegningen af kursen på det underliggende aktiv føre til, at optionen på udløbsdagen er væsentligt mindre værd for køberen og væsentligt mere værd for sælgeren end differencen mellem effektueringskursen og den aktuelle kurs på udløbsdagen. 69 Ved en average-strike-option kan den som gennemsnitsværdi beregnede effektueringskurs for en call-option være betydelig højere end den oprindeligt fastlagte kurs. Ved en put-option kan effektueringskursen tilsvarende blive dybere end den oprindeligt fastlagte. 70 Lookback-optioner Ved en lookback-option fastholdes det underliggende aktivs markedsværdi i en bestemt periode. 71 Ved en strike-lookback-option bestemmer det underliggende aktivs laveste værdi (call-option) eller højeste værdi (put-option) effektueringskursen. 72 Ved en price-lookback-option forbliver effektueringskursen uændret; ved beregning af optionsværdien for det underliggende aktiv fastholdes til gengæld den højeste værdi, hvis der er tale om en call-option eller den laveste værdi, hvis der er tale om en put-option. 73 Ved lookback-optioner kan både den opgjorte effektueringskurs og den opgjorte værdi af det underliggende aktiv afvige væsentligt fra de kurser, der gælder på udløbsdagen. Sælger du en sådan option, skal du være klar over, at disse altid effektueres til den mest ugunstige værdi for dig. 74 13
Contingent-optioner Køber du en contigent-option, skal du kun betale præmien, hvis kursen på det underliggende aktiv i optionens løbetid (amerikansk option) eller på udløbsdagen (europæisk option) når eller overstiger effektueringskursen. 75 Du skal også betale den samlede præmie, når optionen kun lige er at the money eller knap in the money. 76 Cliquet- og ladder-optioner Ved en cliquet-option (også kaldet ratchet-option ) tilpasses effektueringskursen kursen på det underliggende aktiv som oftest i regelmæssige intervaller for den følgende periode. En eventuel indre værdi for optionen fastholdes ( lock-in ). De lock-ins, der påløber i den samlede løbetid, bliver modregnet. 77 Ved en ladder-option sker tilpasningerne ikke periodisk, men derimod når bestemte kurser på det underliggende aktiv nås. Som regel fastholdes kun den højeste indre værdi ( lock-in ). Undtagelsesvis bliver alle fastholdte indre værdier modregnet. 78 Sælger du en cliquet-option, skal du på udløbsdagen ud over en eventuel indre værdi for optionen også betale køber alle påløbne lock-ins. Sælger du en ladder-option, skylder du køber det højeste lockin-beløb. Du skal regne med, at lock-in-beløbet er betydeligt højere end optionens indre værdi på udløbsdagen. 79 Hvad er en option på flere underliggende aktiver? Optioner på flere underliggende aktiver er for eksempel: Spread- og outperfomance-optioner 80 Begge former referer til to underliggende aktiver. Ved en spreadoption opgøres optionsværdien på grundlag af den absolutte forskel i udviklingen i begge underliggende aktiver. Ved en outperfomanceoption beregnes optionsværdien på grundlag af den relative forskel, dvs. den procentuelle bedre udvikling i det ene underliggende aktiv i forhold til det andet. Også hvis det underliggende aktiv udvikler sig positivt, kan forskellen både relativt og absolut betragtet forblive den samme eller endda blive mindre og have en negativ effekt på optionens værdi. 81 14
Compound-optioner Compound-optioner har som underliggende aktiv en option. Det drejer sig altså om en option på en option. 82 Compund-optioner kan have en meget høj gearing. Sælger du en sådan option, skal du regne med store forpligtelser. 83 Credit-default-optioner Med credit-default-optioner overføres en kreditrisiko fra den oprindelige risikotager (risikosælger) til en tredjepart (risikokøber), som modtager en præmie for dette. Indtræder den forud definerede kreditbegivenhed, skal risikokøber betale et pengebeløb (cash settlement) eller købe den nødlidende kredit (eller andre leveringsforpligtelser) til en forud fastlagt pris (physical settlement). Credit-default-optioner er en form, som kreditderivater forekommer i. 84 Hvilke pligter har du ved forwards og futures? Risikoen for kædereaktioner på kreditmarkedet er stor og kan undervurderes. Der er ligeledes risiko for, at manglende likviditet ved dyb volumen medfører prisforvridninger. Som konsekvens kan investeringen kun sælges til en dårlig pris, kun på lang sigt eller slet ikke sælges. Terminsforretninger: Forwards og futures Ved forwards og futures forpligter du dig til på udløbsdagen at overtage eller levere en bestemt mængde af et underliggende aktiv til en kurs, som blev fastlagt, da kontrakten blev indgået. Til forskel fra en optionsforretning, som kun giver en rettighed, indgår du ved forwards og futures en forpligtelse. Når du indgår kontrakten, skal du ikke betale en præmie. 85 86 Forwards og futures kan være forbundet med særlige risici. Du bør derfor kun foretage sådanne investeringer, hvis du kender denne forretningsform, råder over tilstrækkelig kapital og kan bære mulige tab. 87 Hvad er forskellen på futures og forwards? Futures handles på en børs. De er med hensyn til mængden af det underliggende aktiv og udløbsdagen standardiserede kontrakter. 88 15
Forwards handles ikke på børsen, og de kaldes derfor OTC-forwards (over the counter). De enkelte detaljer er enten også standardiserede eller i hvert enkelt tilfælde aftalt mellem køber og sælger. 89 Hvilke underliggende aktiver kan forwards og futures referere til? Mulige underliggende aktiver til forwards og futures er især: aktiver (aktier, obligationer, ædelmetaller og andre råvarer) 90 referencesatser som valutaer, renter, indekser. Hvad er en margin? Køber eller sælger du et underliggende aktiv uden at råde over de solgte underliggende aktiver (handel uden dækning) på termin, skal du, når du indgår kontrakten, råde over en bestemt initialmargin. Initialmarginen svarer som regel til en procentdel af den indgåede kontrakts samlede værdi. Desuden opgøres i kontraktens løbetid periodisk en margin (variationsmargin). Den svarer til henholdsvis overskuddet og underskuddet i regnskabet, som fremkommer ud fra værdiændringer i kontrakten eller det underliggende aktiv. Hvordan variationsmarginen detaljeret skal beregnes, ses af de retningsgivende børsregler eller af kontraktbetingelserne. 91 Den nødvendige initial- og variationsmargin skal du som investor deponere hos værdipapirhandleren i hele kontraktens løbetid. 92 Variationsmarginen kan i tilfælde af et underskud i regnskabet være flere gange større end initialmarginen. 93 Hvordan lukker du en forretning før tid? Som investor kan du til enhver tid lukke en forretning før tid. Formen for den førtidige lukning afhænger af henholdsvis kontrakttype og børspraksis. Du sælger enten kontrakten eller aftaler en modforretning med identiske kontraktforpligtelser. Gennem modforretningen ophæver leverings- og modtagelsespligten hinanden. 94 Hvordan opfyldes kontrakten? Hvis du ikke lukker kontrakten inden udløbsdagen, skal modparten opfylde den. 95 Ligger der et aktiv som underliggende aktiv til grund for din kontrakt, kan kontrakten både opfyldes gennem effektiv levering og gennem differenceafregning. Som regel finder en effektiv levering sted. Kun undtagelsesvis muliggør kontraktbetingelserne eller børspraksis en differenceafregning. Alle yderligere detaljer om opfyldelse af kontrakten, især om opfyldelsessted, finder du i de forskellige kontraktbetingelser. 96 Forskellen mellem effektiv levering og differenceafregning er, at de underliggende aktiver ved effektiv levering skal leveres til den fulde kontraktværdi. Ved differenceafregning derimod skal kun differencen mellem den aftalte pris og kursen ved opfyldelsen afregnes. Ved kontrakter med effektiv levering skal du derfor råde over mere kapital end ved differenceafregning. 97 16
Ligger der en referencesats til grund for din kontrakt, er det ikke muligt at opfylde kontrakten gennem effektiv levering (undtagelse: valutaer). I stedet finder der altid en differenceafregning sted. 98 Hvilke særlige risici skal du være opmærksom på? Ved terminssalg skal du også levere de underliggende aktiver til den oprindeligt aftalte pris, hvis kursen på det underliggende aktiv, efter kontrakten er indgået, er steget til over den aftalte pris. Din tabsrisiko svarer altså til differencen mellem disse to priser. 99 Da kursen på det underliggende aktiv teoretisk set kan stige ubegrænset, er tabspotentialet også ubegrænset og kan ligge væsentligt over marginkravene. 100 Ved terminskøb skal du også overtage de underliggende aktiver til den oprindeligt aftalte pris, hvis kursen på det underliggende aktiv, efter kontrakten er indgået, er faldet til under den aftalte pris. Din tabsrisiko svarer til differencen mellem disse to priser. Du kan således højst tabe et beløb svarende til den oprindeligt aftalte pris. Tabet kan ligge betydeligt over marginkravene. 101 For at begrænse meget store prisudsving, kan en børs fastlægge et prisloft for bestemte kontrakter. Informer dig om sådanne prislofter, inden du indgår forretninger med forwards og futures. Det kan være meget svært eller endda umuligt at lukke kontrakter før tid, hvis et sådant prisloft er nået. 102 Sælger du et underliggende aktiv på termin, uden ved kontraktindgåelsen at råde over dette, er der tale om en handel uden dækning. I et sådant tilfælde risikerer du, at du skal skaffe de underliggende aktiver til en ugunstig kurs for at opfylde din leveringspligt på udløbsdagen. 103 Hvad er særligt ved OTC-forwards? For standardiserede OTC-forwards (over the counter) er markedet transparent og likvidt. Du kan derfor som regel lukke sådanne kontrakter før tid. Der er ikke noget egentligt marked for OTC-forwards med individuelle kontraktbetingelser. Sådanne kontrakter kan derfor kun lukkes før tid, hvis modparten er indforstået. 104 Hvad er særligt ved kombinationsforretninger? Da kombinationsforretninger består af forskellige elementer, kan risiciene også ændre sig væsentligt, hvis du kun lukker enkelte elementer af den samlede position før tid. Du skal derfor informere dig grundigt om de særlige risici hos en værdipapirhandler, før du indgår en kombinationsforretning. 105 På grund af de utallige mulige kombinationer kan de risici, der kan være i individuelle tilfælde, ikke behandles detaljeret i denne brochure. Informer dig altid grundigt om disse risici, før du beslutter dig for køb. 106 17
Hvad er strukturerede produkter? Strukturerede produkter Strukturerede produkter udstedes offentligt eller privat af en udsteder. Tilbagebetalingsværdien afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver. De kan have en fast eller en ubegrænset løbetid og bestå af enkelte eller flere komponenter. 107 Hvilke almindelige former for strukturerede produkter findes der? Nedenfor kan du se de almindelige produktkategorier, svarende til kategoriseringsmodellen fra det schweiziske forbund for strukturerede produkter (SVSP) [ty: Schweizerischer Verbande für strukturierte Produkte]: 108 produkter med kapitalgaranti (se afsnit 116ff.) produkter med afkastoptimering (se afsnit 126ff.) produkter med participation (se afsnit 130ff.) produkter med gearing (se afsnit 135 ff.) Kan sådanne produkter handles på en børs? Strukturerede produkter kan være godkendte til handel på en børs, men skal ikke være det. 109 Kan du sælge et struktureret produkt? Mulighederne for at handle med et struktureret produkt afhænger af, om en udsteder eller en market maker erklærer sig parat til at sætte kurser. Selvom dette er tilfældet, kan likviditetsrisici ikke udelukkes. Uden et likvidt marked løber du den risiko, at du enten skal holde det finansielle instrument, til løbetiden er forbi, eller at du skal sælge det i løbetiden til en dårlig pris. Desuden kan det være svært eller umuligt at opgøre en retfærdig pris eller i det hele taget at sammenligne priser, da der ofte kun findes en market maker. 110 Hvilke særlige risici er forbundet med udstederne? Du bærer risikoen, hvis en debitor med et struktureret produkt bliver insolvent (udstederrisiko). Investeringsinstrumentets egentlige værdi afhænger altså ikke kun af udviklingen i det underliggende aktiv, men også af udstederens kreditværdighed. Kreditværdigheden kan ændre sig i det strukturerede produkts løbetid. 111 Hvilke særlige risici skal du være opmærksom på? Ethvert struktureret produkt har sin egen risikoprofil, hvilket reducerer, fjerner eller øger risiciene ved de enkelte underliggende aktiver. Ikke mindst kan du alt efter produkt profitere forskelligt af stigende, uændrede eller faldende kurser på de underliggende aktiver. 112 Det er meget vigtigt, at du f.eks. ved hjælp af udstedelsesdokumenterne og den retningsgivende produktbeskrivelse informerer dig indgående om risiciene, før du køber et sådant produkt. 113 18
Er strukturerede produkter omfattet af den schweiziske lov om kollektiv investering? I henhold til den schweiziske lov om kollektiv investering (Bundesgesetz über die kollektiven Kapitalanlagen vom 23. Juni 2006) er strukturerede produkter ikke kollektive kapitalinvesteringer. Ved strukturerede produkter hæfter udstederen med sin egen formue (samt eventuelt en garant med omfanget af garantien) og ikke en særlig beskyttet specialforening, som det er tilfældet ved kollektive kapitalinvesteringer. Du skal altså regne med, at der ud over et muligt tab på grund af en tilbagegang i de underliggende aktivers markedsværdi (markeds-risiko) i ekstreme tilfælde også kan indtræde et samlet tab af din investering, fordi udstederen eller garanten bliver insolvent (udsteder- eller garantrisiko). 114 Har du krav på stemmeret og dividender? Hvilke typer af kapitalgaranti findes der? Køber du et struktureret produkt, har du som regel ikke krav på stemmeret eller dividende. Produkter med kapitalgaranti Nogle strukturerede produkter er udstyret med kapitalgaranti. Udstederen fastlægger størrelsen på kapitalgarantien ved udstedelsen og angiver den procentsats af den pålydende værdi, som betales tilbage til investor ved udløb. Som regel finder kapitalgarantien først anvendelse, når løbetiden er forbi, og kan alt efter produktbetingelserne ligge (langt) under 100 % af den investerede kapital. 115 116 Ved visse strukturerede produkter er en betinget kapitalgaranti nødvendig, som f.eks. går tabt, når en foruddefineret grænseværdi (barriere, knock-out-level) nås, over- eller underskrides. Tilbagebetalingen afhænger så af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver. 117 Hvad forstås ved strukturerede produkter med kapitalgaranti? Strukturerede produkter med kapitalgaranti består af to elementer, f.eks. en fastforrentet investering (især obligation, pengemarkedsinvestering) og en option. Produktets kombination gør det muligt at få del i udviklingen i et eller flere underliggende aktiver (ved hjælp af optionsdelen, participationsdelen) og samtidig begrænse tabsrisikoen (ved hjælp af obligationen, kapitalgarantidelen). Kapitalgarantidelen kan også blot dække en del af den pålydende værdi. 118 Hvad er kapitalgarantidelens opgave? Kapitalgarantidelen bestemmer den minimale tilbagebetaling, som du modtager ved udløb, uafhængigt af participationsdelens udvikling. 119 Hvad refererer kapitalgarantien til? Kapitalgarantien refererer til den pålydende værdi, ikke til udstedelses- eller købsprisen. Overstiger den købs- eller udstedelsespris, du har betalt, den pålydende værdi, er det kun den pålydende værdi, der har kapitalgaranti. Garantien for din investerede kapital forringes tilsvarende. Ligger den købs- eller udstedelsespris, som du har betalt, derimod under den pålydende værdi, øges garantien for din investerede kapital tilsvarende. 120 19
Er der fuldstændig garanti for den investerede kapital? Kapitalgarantidelen kan, alt efter produkt, ligge langt under 100 % af den investerede kapital. Kapitalgaranti betyder altså ikke ved alle produkter fuldstændig udbetaling af den pålydende værdi eller den investerede kapital. Som regel opnår du ved strukturerede produkter med kapitalgaranti et mindre afkast end med en direkte investering i det underliggende aktiv, da kapitalgarantien ikke er gratis. 121 Gælder kapitalgarantien også, hvis du sælger produktet i løbetiden? Hvis du vil sælge et struktureret produkt i løbetiden, er der risiko for, at du får mindre end det kapitalgaranterede beløb, da kapitalgarantien kun gælder, hvis du beholder det strukturerede produkt indtil tilbagebetalingen. 122 Hvad er participationsdelens opgave? Participationsdelen bestemmer, hvordan du profiterer af udviklingen i det underliggende aktiv, hvis du køber et struktureret produkt. Den giver altså mulighed for en gevinst, som overstiger kapitalgarantien. Der findes strukturerede produkter med kapitalgaranti, hvis participationsmuligheder er begrænsede (med cap) og andre med ubegrænsede participationsmuligheder (uden cap). Desuden findes der finansielle instrumenter, hvor kursen på det underliggende aktiv skal nå, over- eller underskride en bestemt grænse, før du kan opnå gevinst. 123 Hvor stort er det maksimale tab? Risikoen ved participationsdelen er ligeså stor som ved en tilsvarende option eller optionskombination. Alt efter kursudviklingen i det underliggende aktiv kan participationsdelen således være nul. 124 Hvor stort er det maksimale tab? Hvad forstås ved strukturerede produkter med afkastoptimering? Dit maksimale tab ved et struktureret produkt med kapitalgaranti begrænser sig til differencen mellem købspris og kapitalgaranti, hvis du beholder produktet indtil udløb. Desuden kan en tabt gevinst opstå ved, at kapitalen ganske vist betales helt eller delvist, men at der ikke betales udbytte (rente). Du skal også være opmærksom på udstederrisikoen (jf. afsnit 111). Produkter med afkastoptimering Strukturerede produkter med afkastoptimering består af to elementer, f.eks. en fastforrentet investering og en option (især på aktier eller valutaer) og måske en valutaswap. Denne kombination gør det muligt for dig at få del af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver (ved hjælp af optionsdelen), dog har disse finansielle instrumenter ingen eller kun betinget kapitalgaranti. Den betalte rente giver dig i forhold til en direkte investering et højere afkast, hvis kursen på det underliggende aktiv forbliver uændret. Som modydelse giver du afkald på det maksimale afkastpotentiale fra det underliggende aktiv. 125 126 20
Stiger kursen på det underliggende aktiv, får du ved udløb den fastlagte rente og den pålydende værdi udbetalt (der kan dog også fastsættes et afslag på udstedelsesprisen). Ved en kraftig kursstigning på det underliggende aktiv ville du eventuelt kunne have opnået et højere afkast med en direkte investering. Falder kursen på det underliggende aktiv derimod kraftigt, får du ved udløb ud over rentebetalingen det underliggende aktiv leveret (hvis der ikke er fastsat et afslag på udstedelsesprisen). 127 Hvilke særlige risici skal du være opmærksom på? Mange strukturerede produkter med afkastoptimering refererer til flere underliggende aktiver og bestemmer, at du som investor ved udløb modtager titlen med den dårligste værdiudvikling (enten fysisk eller kontant), hvis det underliggende aktiv i det finansielle instruments løbetid når, over- eller underskrider en forud defineret grænseværdi. Udvikler det underliggende aktiv sig negativt, kan det finansielle instrument i løbetiden noteres betydeligt under udstedelsesprisen, også hvis grænseværdien endnu ikke er nået, over- eller underskredet. Størrelsen på renten hænger direkte sammen med grænseværdiens størrelse. Jo tættere grænseværdien ligger på det underliggende aktivs dagsværdi på udstedelsesdagen, desto højere er den rente, du får, som regel også. Det gælder dog også for risikoen for, at grænseværdien nås og omvendt. 128 Hvor stort er det maksimale tab? Hvad forstås ved produkter med participation? Hvis du investerer i et struktureret produkt med afkastoptimering, kan du i værste fald tabe hele den investerede kapital. Produkter med participation Strukturerede produkter med participation giver dig mulighed for at få del i værdiudviklingen i et eller flere underliggende aktiver. Disse finansielle instrumenter har ingen eller kun begrænset kapitalgaranti. 129 130 Har det strukturerede produkt med participation en betinget kapitalgaranti, er risikoen mindre end en direkte investering, så længe det underliggende aktiv ikke når en bestemt grænseværdi (såkaldt knock-out). Når, over- eller underskrider produktet grænseværdien, mister du kapitalgarantien. 131 Hvilke særlige risici skal du være opmærksom på? Risikoen ved et struktureret produkt med participation er som regel den samme som risikoen ved det underliggende aktiv. I modsætning til en direkte investering har du dog ved strukturerede produkter med participation hverken stemmeret eller ret til dividende. Du bærer dog soliditetsrisikoen for udstederen af det strukturerede produkt. 132 21
Mange strukturerede produkter med participation refererer til flere underliggende aktiver og bestemmer, at du som investor ved udløb modtager titlen med den dårligste (eller mange gange den bedste) værdiudvikling (fysisk eller kontant), hvis det underliggende aktiv i det finansielle instruments løbetid når, over- eller underskrider en forud defineret grænseværdi. Det finansielle instrument kan i løbetiden noteres betydeligt under udstedelsesprisen, også hvis grænseværdien endnu ikke er nået, over- eller underskredet. Desuden hænger størrelsen på participationen direkte sammen med grænseværdiens størrelse. Hvis du ved valg af grænseværdien er villig til større risiko, investerer du et større beløb. 133 Hvor stort er det maksimale tab? Hvad forstås ved strukturerede produkter med gearing? Ved strukturerede produkter med participation kan du i værste fald miste hele den investerede kapital. Produkter med gearing Strukturerede produkter med gearing gør det muligt for dig at opnå gearing, idet du skal investere mindre kapital, end hvis du investerede direkte i det underliggende aktiv. På den måde kan du på kort sigt profitere af en aktuel tendens. 134 135 Strukturerede produkter med gearing er egnede til spekulation på kort sigt, men også til målrettet afdækning af en portefølje. 136 Hvilke særlige risici skal du være opmærksom på? På grund af gearingen er det nødvendigt regelmæssigt og opmærksomt at overvåge det underliggende aktiv, da der ved produkter med gearing ikke kun kan forekomme overproportionale gevinststigninger, men også overproportionale tabsstigninger, sammenlignet med udviklingen i det underliggende aktiv. 137 Hvor stort er det maksimale tab? Hvad drejer det sig om? Ved strukturerede produkter med gearing kan du i værste fald miste hele den investerede kapital. Produkter til finansiering eller overførsel af risici De finansielle instrumenter, som behandles i dette afsnit, er kendetegnede ved, at de udviser samme eller lignende gevinst- og tabsstrukturer som visse traditionelle finansielle instrumenter (aktier eller obligationer). 138 139 Disse finansielle instrumenter kan være godkendte til handel på en børs, men skal ikke være det. 140 22
De risici, der er forbundet med sådanne produkter, skal ikke svare til risiciene i de finansielle instrumenter, som er sammenfattet i produkterne. Det er derfor meget vigtigt, at du fx ved hjælp af den retningsgivende produktbeskrivelse informerer dig indgående om risiciene, før du køber et sådant produkt. 141 Hvad er kredit- og katastrofe derivater? Der finders produkter, som hovedsagligt overfører risici. Herunder forstås især kredit- og katastrofe derivater. Det er finansielle instrumenter, som går ud fra en begivenhed som underliggende aktiv. Det kan fx være en kreditbegivenhed (som frafald af en kredit eller en obligation) eller en naturkatastrofe. Med sådanne derivater kan den, som bærer risikoen, overføre risikoen til andre personer. Kreditderivater forekommer som swap, option eller hybridt finansielt instrument. 142 Ved kredit- og katastrofe derivater er der en likviditetsrisiko. Sådanne finansielle instrumenter kan ikke sælges gentagne gange i løbetiden, da der ikke eksisterer en handel. 143 Ved kreditobligationer sikres risiciene og overføres til tredjemand som credit linked notes, collateralised debt obligations og asset backed securities. Således overføres den risiko, der er forbundet med en kreditportefølje, til køberen. Credit linked notes (CLN) CLN er obligationer, hvis tilbage- og rentebetaling afhænger af, hvordan et specifikt underliggende aktiv eller en specifik referenceportefølje (fx kredit, obligation) udvikler sig. 144 145 Vær opmærksom på den debitors kreditværdighed, som CLN er forbundet med, da kreditværdigheden som følge af en CLN-kreditbegivenhed kan blive værdiløs. Der er en udstederrisiko, dvs. som ved strukturerede produkter en soliditetsrisiko fra det udstedende pengeinstitut. Sekundærmarkedet for CLN er mindre likvidt, og du skal derfor ikke regne med at kunne sælge CLN før udløb. 146 23
Collateralized debt obligations (CDO) CDO er obligationer, som er sikret gennem en diversificeret portefølje (for det meste lån, obligationer eller credit-default swaps). CDO giver dig adgang til investeringer, som ikke er attraktive eller slet ikke er tilgængelige for den individuelle investor. Da CDO ofte er opdelt i forskellige serier med forskellig kreditværdighed, kan du selv bestemme, hvilken kreditrisiko du vil overtage. Indtræder der en kreditbegivenhed hos en debitor i debitorporteføljen, påvirkes først serierne med aktiekarakter, dvs. disse tilbagebetales delvist eller slet ikke. Frafalder flere debitorer, påvirkes de andre serier, inddelt efter kreditværdighed, indtil den serie med den højeste kreditværdighed (kan i henhold til kreditværdigheden sammenlignes med førsteklasses obligationer) til sidst ikke eller kun delvist kan tilbagebetales. 147 Værdien af en CDO er primært baseret på, hvor stor sandsynlighed der er for en kreditbegivenhed hos de enkelte selskaber i porteføljen. Denne såkaldte sandsynlighed for frafald opgøres ved hjælp af statistiske metoder samt på grundlag af tidligere data og kan i ekstreme markedssituationer miste sin informative værdi. Inden du investerer i en CDO, skal du informere dig om den managers kompetencer, som administrerer CDO og får en præsentationsorienteret præmie, og som ofte selv får del af CDO. Administreres debitorporteføljen ikke af en manager (såkaldt statisk portefølje), er sammensætningen i løbetiden uændret. I så fald skal du være ekstra opmærksom på porteføljens sammensætning. 148 CDO har som regel en løbetid på flere år. Da der for det meste ikke eksisterer et sekundærmarked, skal du som investor regne med, at du ikke kan sælge CDO, før løbetiden er forbi. Asset backed securities (ABS) Ved ABS sammenfattes risici (f.eks. forskellige fordringer) og overføres til en special purpose vehicle (SPV). SPV finansierer denne transaktion, idet det udgiver værdipapirer, som er sikret gennem en aktivpulje eller portefølje. Der er tale om mortgage backed securities (MBS), når dækningen består af prioriteter. De enkelte dele i porteføljen ville for den individuelle investor ikke være attraktive eller ikke til at få i denne form. Porteføljens sammensætning gør det dog muligt at forbinde forskellige aktiver og risici med hinanden og at sælge. Ved at gruppere forskellige kreditrisici kan der skabes forskellige risikoprofiler. 149 150 Hvis en pulje eller portefølje dannes, kan der på grund af manglende spredning være en for stor risiko. 151 24
Kreditobligationer udstedes ofte af særlige offshore-selskaber, såkaldte special purpose vehicles (SPV). I så fald skal du være særligt opmærksom på udstederrisikoen og kvaliteten af det statslige tilsyn med sådanne SPV. 152 Anden del: Yderligere information Hvad er alternative eller ikke traditionelle investeringer? Alternative investeringer (ikke traditionelle) Alternative eller ikke traditionelle investeringer er kapitalinvesteringer, som ikke hører til i traditionelle aktivklasser som aktier, obligationer eller pengemarkedsprodukter. De omfatter en lang række instrumenter og strategier. Det centrale i dette kapitel er de kategorier, som er vigtigst i forbindelse med information om risikoen: 153 hedgefonde (se afsnit 159ff.) private equity (se afsnit 174ff.) ejendomme (Real Estate) (se afsnit 182ff.) ædelmetaller og andre råvarer (commodities) (se afsnit 189ff.) Opremsningen er ikke udtømmende, og denne brochure kan ikke behandle alle risici og aspekter, som der skal tages hensyn til ved alternative eller ikke traditionelle investeringer. 154 Sørg altid for grundig rådgivning, før du investerer i alternative eller ikke traditionelle investeringer, og gennemgå tilbuddet omhyggeligt. Hvad skal du være opmærksom på ved direkte investeringer? Instrumenter til direkte investeringer kan være hensigtsmæssige for at sprede risikoen i en portefølje, fordi deres afkast i mindre grad afhænger af faktorer som børs- og renteudvikling, end afkastet fra traditionelle investeringer. Generelt er mindstebeløbet for direkte investeringer dog stort, og ofte er de ikke tilgængelige for alle investorer. 155 Hvordan ser det ud ved indirekte investeringer? For at overvinde disse hurdler og for at undgå risiciene ved tilsvarende store direkte investeringer har den finansielle verden udviklet instrumenter til indirekte investering som f.eks. certifikater, notes, investeringsafdelinger, fund of funds, futures på råvarer samt terminskontrakter. Der ligger en eller flere af de nedenstående investeringskategorier til grund for disse strukturer. 156 25