Fem svar på en fair verden MENNESKET ER VERDENS STØRSTE RESURSE SULT KAN AFSKAFFES MAD SKAL MÆTTE MAVER IKKE MOTORER ALLE SKAL KUNNE TÆNDE LYSET ØKOFREAKS KAN IKKE REDDE MILJØET ALENE Thabu Chidimba dyrker sulten væk Verdens øjne hviler på sommerens topmøde i Rio. Her skal verdens ledere vise, at de har viljen til at give den ene milliard mennesker, der sulter, brød på bordet. Politikerne skal blandt andet turde satse på kvindelige småbønder, som kan mætte millioner, hvis de får lov!
s.2 Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke marts 2012 Redaktion: Lene Vendelbo (red.), Kirsten Hjørnholm Sørensen, Maja Andersen, Nils Brøgger Jakobsen, Emil Thylin og Henriette Winther (ansv.) Forsidefoto: Graeme Williams/ActionAid Tryk: Handy Print A/S Produktion og layout: MS Grafisk Bestil flere eksemplarer af Fem svar på en fair verden på ms@ms.dk Griske pengemænd er en uddøende race! Trine Pertou Mach, forkvinde Mellemfolkeligt Samvirke Om 20 år er jeg 62. Til den tid kan jeg forhåbentlig tage på arbejde hver dag og vide, at jeg har gjort og stadig gør mit til at præge udviklingen i det små såvel som i det store. Jeg håber, at mine børn er et godt stykke igennem uddannelsessystemet og på vej til at skabe deres egen tilværelse med ambitioner, drømme og kærlighed. Men de er forhåbentlig også på vej mod noget andet nemlig en verden med mad og arbejde til alle, en grøn klode og en retfærdig fordeling af jordens resurser. For 20 år siden blev verdens befolkning lovet en ren klode, mad og arbejde til alle og at alle skulle have del i den økonomiske fremgang. Det er desværre ikke sket. Men det kan nås endnu, når Helle Thorning-Schmidt, Barack Obama, Kinas præsident Hu Jintao og resten af verdens ledere mødes i Rio til juni. De skal fuldføre løfterne, som deres forgængere ikke formåede. Tør de? Kan de? Vil de? Vi giver dig vores svar på en fair verden her i dette politikhæfte. Vi peger blandt andet på, hvordan man afskaffer sult, og hvordan vi giver de fattige mennesker adgang til energi, og får de rige til at bruge mindre. Du får også et indblik i, hvad vi som organisation gør for at presse politikerne til at tage de rigtige, modige beslutninger. Det kan lade sig gøre at indrette verden mere retfærdigt, hvis vi formår at træffe de rigtige beslutninger og handle derpå. Vor tids børn og unge er allerede langt mere bevidste om madspild, sult, misbrug af jorden og globale uligheder, end vi nogensinde var. De er vokset op med globaliseringen og forstår vigtigheden af bæredygtig udvikling. De vil tænke endnu mere innovativt og bæredygtigt, når de kommer til magten. Griske pengemænd og levebrødspolitikere er derfor en uddøende race. I stedet er det smarte globalister og omstillingsparate ambassadører for befolkningerne, som vil komme til. Jeg bliver stolt, når jeg i mit arbejde for forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke fx er ude og møde ildsjæle på Fairtrade Gymnasier eller medlemmer og aktivister, der er med i Tour De Future. Her er virkelig en gruppe danskere, som har valgt solidaritet frem for egennytte, udsyn frem for snæversyn, engagement frem for passivitet. Tak for det! Det er de kræfter, fremtiden skal bygges på; mennesker, der virkelig vil hinanden det godt og tænker over deres handlinger og beslutninger også i global sammenhæng. Fem svar på en fair verden
s.3 Foto: Piers Benatar/Panos Pictures/ActionAid Foto: Sanjit Das/ActionAid 16 Biobrændstof i stedet for mad nej tak! Efter en hård og intens kamp tvang Joshua Pekeshe og de andre indbyggere i Dakatcha i Kenya en italienskejet virksomhed væk fra deres jord. Italienerne ville dyrke afgrøder til biobrændstof vestens fejlslagne svar på at nedsætte udslippet af CO 2. 21 Aluminium-mine i baghaven også nej tak Kondh-stammen i Indien kæmpede i seks år for at undgå at blive ofre for det svineri, som det britiske mineselskab Vedenta havde i tankerne. Planen var at lave en aluminiummine og i samme åndedrag flytte lokalbefolkningen. FORANDRING 4 Mennesket er verdens største resurse! Gambiske kvinder råbte højt og fik landets politikere til at lytte og til at åbne op for pengeposen. SULT 8 Sult kan afskaffes! En milliard mennesker sulter, men det er helt unødvendigt. JORDEN RUNDT 12 Topmøde Bag om forhandlingerne om verdens fremtid. ENERGI 18 Alle skal kunne tænde lyset! Halvanden milliard mennesker kigger forgæves efter kontakten. Ingen el betyder meget langsom udvikling man kan jo fx ikke læse lektier i buldermørke. MILJØ 21 Økofreaks kan ikke redde vores miljø alene! Politikere og virksomheder skal presses til at tage ansvar. Nu! BIOBRÆNDSTOF 14 Mad skal mætte maver ikke motorer! Fejlslagen satsning på biobrændstof som bæredygtig energiform sender verdens fattige væk fra den jord, de har boet på og levet af i generationer. Fem svar 2012
s.4 Jeg tror på det afrikanske begreb ubuntu fællesskab. Hvis Zimbabwe skal være én nation, bliver vi nødt til at stå sammen, uanset om vi er rige eller fattige. Rachel Gondo, civilsamfundsaktivist, Zimbabwe. Det mener MS Mennesket er verdens største resurse! Vi ønsker en verden, hvor alle mennesker er med til at bestemme, hvordan fremtiden på kloden skal se ud. En verden, hvor også de allermest udsatte og marginaliserede er med til at skabe en bæredygtig fremtid. Demo Indiske aktivister demonstrerer for jordrettigheder til jordløse. Foto: Ranjan Rahi/ActionAid Kun 25 af verdens lande er fulde demokratier. Tilbage står over hundrede lande, hvor det enkelte menneske enten er begrænset i sin ret til at forme sit eget liv og sit lands fremtid eller i værste fald slet ingen indflydelse har. Fem svar på en fair verden Kilde: Economist Intelligence Units Democracy Index
Min største motivation er min kæreste og mine søstre. Tanken om dem motiverer mig til at blive ved med at kæmpe for et bedre liv for os alle sammen. Samwely Stanley, civilsamfundsaktivist, Tanzania. Uretfærdighed motiverer mig til at kæmpe for retfærdighed. Nahab Peace, civilsamfundsaktivist, Uganda. s.5 DER findes kun 25 fulde DEMokRaTiER i VERDEn Mange steder i verden er det stadig meget svært at påvirke den politiske proces. Der mangler ytringsfrihed og demokratiske deltagelsesmuligheder, og menneskerettighederne overtrædes. Ofte bliver valgene enten ikke afholdt, eller der fuskes med dem. Hele grupper af mennesker holdes systematisk ude fra beslutningsprocesser, fx kvinder, unge, oprindelige folk, handicappede eller minoriteter. De forfølges og har svært ved at bryde igennem og få deres rettigheder opfyldt og interesser varetaget. Alt sammen giver det en følelse af, at det ikke nytter at gøre noget ved tingenes tilstand. SåDan SkabER Vi En bæredygtig fremtid Sammen skal vi presse beslutningstagerne, så de konstant skaber forandring og holdes til ansvar for deres beslutninger. Historien er fuld af eksempler på, at almindelige borgere har ændret historiens gang senest i Mellemøsten. Verdens ledere skal vide, at befolkningens øjne hviler på dem, og at forandring ikke er et valg, men et folkeligt krav. Du behøver ikke at vente på beslutningstagerne, men kan også selv handle nu og her. Mange små bæredygtige handlinger, indkøb og investeringer bliver pludselig til en folkelig bevægelse, som ikke kan stoppes. Vi kan skabe forandring sammen Vis, hvad du mener. Du kan hoppe i sadlen én dag eller flere med Tour De Future Danmarks største cykelkaravane, som er arrangeret af MS. Den kører fra Skagen til København. Vi slutter på Christiansborg Slotsplads den 16. maj, hvor vi sender et klart signal til Helle Thorning-Schmidt om, at danskerne kræver handling på topmødet i Rio om verdens fremtid. Organisér dig. Sammen kan vi sætte de mest udsatte og svage befolkningsgruppers krav om forandring i centrum. Og give en særlig stemme til de unge, hvis fremtid det handler om. Stil krav. Sammen kan vi kræve, at de ansvarlige beslutningstagere også bidrager til åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesser, så alle kan se, hvilke beslutninger der træffes, og hvordan de føres ud i livet. Verdens uretfærdigheder kan også ændres fra Danmark Kampagnen Stop Milking the Poor er drevet af frivillige i Mellemfolkeligt Samvirkes netværk i Århus, København og fra kampagneuddannelsen Global Change. Kampagnen retter sig mod de skadelige virkninger af EU s landbrugsstøtte, som er på 40 milliarder euro årligt. Den enorme landbrugsstøtte gør det bl.a. muligt for mejerigiganten Arla at producere mælkepulver i Danmark og sælge det til kunstigt lave priser i det fattige udviklingsland Bangladesh. Det skaber unfair konkurrence for lokale bønder, som tvinges til at sænke deres priser og fastholdes i fattigdom. Det er lykkedes aktivisterne at få politikerne i tale ved flere lejligheder samt at få mediernes og borgernes opmærksomhed. FORANDRING
s.6 Hvis kvinder fik samme jordrettigheder som mænd, så ville fødevareproduktionen stige med 20 procent. Og mindst 100 millioner mennesker, som i dag sulter, ville kunne gå mætte i seng. Kilde: fao.org I fattige lande står kvinder for 60 procent af fødevareproduktionen, men de ejer under 1 procent af jorden. Kilde: fao.org Gambiske kvinder tog ordet foran landets politikere i gambia har man taget første skridt mod afskaffelse af sult. i december 2011 vedtog nationalforsamlingen at afsætte 12 procent af budgettet til at udvikle landbruget. Her talte landets kvindelige småbønder deres sag foran landets politikere. beslutningen blev vedtaget efter intensivt pres fra blandt andet activista, som er actionaid s ungdomsnetværk. I er valgt af os, så vi skal ikke være bange for at fortælle jer, hvad vi mener! Ordene kommer fra en gambisk kvinde, der har taget turen fra sin landsby og ind til landets nationalforsamling i hovedstaden, Banjul. Her fortæller hun landets politikere, at hun, sammen med andre kvindelige småbønder i landet, producerer 70 procent af landets fødevarer, men at de kun modtager to procent af landets landbrugsrådgivning fx om, hvilke afgrøder der giver det største udbytte. Kvinden fortæller også, at det er nødt til at blive lavet om, hvis landet skal gøre noget ved sultproblemerne. Det er kvinder som hende, Mellemfolkeligt Samvirke støtter i kampen mod sult. For hvis hun og resten af verdens kvindelige småbønder får hjælp til at kræve deres ret til at dyrke jorden mere bæredygtigt og effektivt, kan mindst 100 millioner mennesker sige farvel til et liv i sult. Ud over den modige gambiske kvinde er danske Ann-Sofie Jespersen også til stede denne dag i na- Fem svar på en fair verden
s.7 guvernør Tog kvinderne alvorligt Ud over demonstrationer med op til 1000 menneunge strømmer til activista gambia I løbet af det seneste halvandet år er antallet af Activista-skoler i Gambia vokset fra fem til 30. Activista er ActionAid s globale netværk, der mobiliserer primært unge til politisk handling. På hver skole er der cirka 100 unge, som bl.a. dyrker grøntsager. Indkomsten bruger de til at finansiere HungerFREE-kampagnen. HungerfREE er Activistas globale kampagne mod sult. Målet er at tvinge regeringerne til at leve op til 2015-målet om at halvere ekstrem fattigdom og sult i 2015. Maputo-erklæringen I 2003 mødtes Afrikas statsoverhoveder i Mozambiques hovedstad, Maputo. På mødet i Den Afrikanske Union forpligtede de sig til at afsætte minimum 10 procent af deres respektive statsbudgetter til udvikling af landbruget. Aftalen var, at de senest i 2008 kunne sætte flueben. Mange lande har dog endnu ikke opfyldt aftalen. tionalforsamlingen. Hun er udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke som inspirator til Activista Gambia. Ann- Sofie Jespersen oplever en flok stærke kvinder: Der er især en af kvinderne, der er sej. Hun siger til politikerne, at hun møder dem med oprejst pande. Og i et land, hvor kvinder er vant til at være nederst i hierarkiet, er det stærke ord. kampagnebussen RullEDE gennem landet Kvindernes foretræde i nationalforsamlingen er kulminationen på kampagnen mod sult. Hvis vi spoler tiden et par uger tilbage, er hele Activista i Gambia i fuld sving og kører landet rundt i Activista-bussen for at gøre opmærksom på kampagnen HungerFREE. De har blandt andet lavet noise campaign, hvor formålet er at lave så meget larm som muligt for at få maksimal lydhørhed for problemerne. Vi forsøgte at balancere det, så vi var tilpas mange til at gøre indtryk, men omvendt ikke for mange, fortæller Ann-Sofie Jespersen. Hvis demonstrationer er for store i et land som Gambia, vil myndighederne opfatte organisationerne bag som farlige og lukke dem. Dobally fatty er en af Gambias stærke kvinder, der deltager i kampen mod sult. Foto: Candace Feit/ ActionAid. sker har en af hjørnestenene i kampagnen været det personlige møde mellem de kvindelige småbønder og beslutningstagerne. Mødet med en guvernør i den nordlige del af landet, vurderer Ann-Sofie Jespersen som udslagsgivende for, at Activistas kampagne lykkedes: Han lyttede virkelig til kvindernes argumenter for, hvordan hans region kunne blive udviklet. Endnu vigtigere for kampagnen var, at guvernøren efterfølgende anerkendte både de kvindelige småbønders holdninger og Activistas arbejde i en forsamling, hvor der var ministre til stede. Sammen med en politisk virkelighed med sult, fødevarekrise og et positivt politisk klima for fødevarefokus banede det kvindernes vej til nationalforsamlingen, vurderer Ann-Sofie Jespersen. Beslutningen om, at 12 procent af det nationale budget skal gå til at udvikle landbruget, er siden blevet proklameret på nationalt fjernsyn af finansministeren. Og så bliver det ikke mere officielt i et land som Gambia. Det til trods, så afventer Activista og ActionAid Gambia dog stadig at se beslutningen sort på hvidt som en del af budgettet for Gambias statsfinanser. Når de ser det på skrift, kan ActionAid begynde at lobbye for, at pengene rent faktisk går til kvindelige småbønder. FORANDRING
Fotos: Tine Harden s.8 Sult gør mig træt og jeg mister lysten til at gøre noget og til at sige noget. Collins Idiamboh, Kenya. Når man ikke har spist i to dage og så pludselig får noget mad, så kan man godt få ondt i kæberne af at spise. Samwely Stanley, Tanzania. Det mener MS Sult kan afskaffes! Vi ønsker en verden, hvor alle kan gå mætte i seng. i dag sulter en milliard mennesker. Det er ikke alene et brud på retten til mad, men betyder også, at vi går glip af en masse talenter og resurser for når man er sulten, kan man ikke udnytte sit fulde potentiale. Foto: Graeme Williams/Panos/ActionAid bønder i u-lande Skal DyRkE Sig ud af SulT og ikke konkurrere På ulige VilkåR Størstedelen af verdens fattige bor på landet, hvor de lever af at dyrke jorden. Med de rigtige landbrugsformer og afgrøder, der passer til netop deres klima og jordtype, kan de øge høstudbyttet. De skal kunne vælge et landbrug, der er tilpasset lokale forhold og drevet økologisk. Det kan give større udbytte end industrielt landbrug, der udpiner jorden. Bæredygtige landbrugsmetoder betyder også flere jobs. Så udover at bekæmpe sult vil bæredygtigt landbrug også løfte millioner ud af fattigdom, og gavne lokale økonomier. Historisk har det vist sig at kvinder, der får mulighed og støtte til at dyrke jorden, producerer mad, der brødføder både dem selv, deres familier og resten af deres lokalsamfund. Derfor skal der især satses på kvindelige småbønder ond SPiRal ødelægger fattige bønders MuligHEDER Selvom moderne, industrielt landbrug har øget fødevareproduktionen, så er det ikke muligt at opretholde højt udbytte på langt sigt - og samtidig bevare de naturresurser som landbruget selv er afhængig af. Verdens fattige småbønder har ikke råd til dyrt såsæd, maskiner og gødning, som industrielt landbrug baserer sig på. Selv hvis de havde råd, så har verden ikke råd til de ødelæggelser som gødning, sprøjtning og massiv dyrkning forårsager i miljøet. Både udviklingslande og donorer investerer alt for lidt i landbrugssektoren. De investeringer, der er, er ofte ikke tilpasset kvinder, som ellers er dem, der dyrker langt de fleste fødevarer i Afrika og kan brødføde millionvis flere, hvis de får et løft. Lånemuligheder og støtteordninger er oftest forbeholdt mænd på grund af traditioner og patriarkalske samfund derfor skal investering i kvindelige småbønder op som høj prioritet på globalt niveau, for at vi kan se omvæltninger i fødevareforsyningen i u-lande. EU s landbrugsstøtte favoriserer europæiske landmænd, og giver dem konkurrencefordele, så de kan sælge deres produkter uforholdsmæssigt billigt i fattige lande. Den konkurrenceforvridende landbrugsstøtte skal derfor afskaffes. Fem svar på en fair verden
Vi er normalt en meget aktiv familie, men i perioder med for lidt mad går vi meget tidligt i seng, fordi vi ikke har flere kræfter. Naheb Peace, Uganda. s.9 Jeg prøvede at sulte under Zimbabwes krise i 2008-09. Det var mærkeligt at opleve i mit land. Tidligere tænkte vi, at den slags foregik i Somalia. Njabulo Mayo, Zimbabwe. En milliard af jordens indbyggere sulter. Hvis de var mætte, ville u-landene tjene 2600 milliarder kroner mere om året! Kilde: Action Aid Who s Really Fighting Hunger Vores krav til Danmarks politikere Omstil til bæredygtige, økologiske landbrugsmetoder i Danmark, og støt omstilling af landbruget i udviklingslandene. Insister på at sikre, at også kvinder i u-lande har adgang til jord, kredit og støtteordninger, så de kan hjælpe sig selv og os alle med at bekæmpe sult. Kvinder bliver overset, men spiller en afgørende rolle. Gå forrest i afskaffelsen af den europæiske landbrugsstøtte, da den forhindrer udviklingen af landbrugssektorerne i verdens fattige lande. Pengepose 1 - kigger vi langt efter 40 af verdens rigeste stater og mest anerkendte internationale organisationer blev i 2009 i den italienske by L Aquila enige om at understøtte småbønder i verdens fattige lande med 22 milliarder dollars inden 2012. Det kaldes Aquila Food Security Initiative (AFSI). De lovede midler er dog aldrig blevet afsat. Dette bør der rådes bod på, og nye løfter og midler bør afsættes for at sikre en fortsat udvikling af landbrugssektorerne i verdens fattigste lande. Pengepose 2 - Robin Hood-skatten Den økonomiske krise betyder, at de rige lande har fået sværere ved at holde løfterne om bistand til u-landene. En lille skat på finansielle transaktioner har potentialet til at skaffe hundredvis af milliarder kroner hvert år skatten kaldes også Tobin-skatten og Robin Hood-skatten. Argumentet er, at den finansielle sektor, som var med til at udløse finanskrisen, også skal betale sin del. Idéen bliver støttet af et bredt udsnit af danske tænketanke, forskere og udviklings- og miljøorganisationer heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke. SULT
s.10 Støtten til afrikansk landbrug er faldet fra 15 procent af al bistand i 1990 erne til blot 4,2 procent i 2006. Kilde: Fertile Ground 1 milliard sulter 2 milliarder er overvægtige. Kilde: The Worldwatch Institute 60 procent af dem, der sulter, er kvinder. Kilde wfp.org Thabu Chidimba er med til at afskaffe sult 37-årige Thabu Chidimba er bonde. Sammen med de andre kvinder i landsbyen gongona i Malawi dyrker hun jorden og det går godt. Det, der for alvor har øget udbyttet og gjort majshøsten så god, er brugen af kompost. Det har givet os virkelig gode resultater 7,5 tons majs! fortæller Thabu Chidimba, der er mor til fem. bag ved hende arbejder de andre kvinder fra landsbyen, og i den fjerneste ende af jordlodden ligger den værdifulde kompost pænt pakket ned under presenninger. kvinderne har fået hjælp til at udvikle deres landbrug gennem actionaid Malawi. Foto: Graeme Williams/Panos/ActionAid Fem svar på en fair verden
s.12 Jorden rundt bag om forhandlingerne om verdens fremtid op til topmødet i Rio USA: Vil gerne så lidt og så uforpligtende som muligt især i et år, hvor der er præsidentvalg (og skriver i øvrigt helst ikke under på forpligtende internationale aftaler). Argument: Vi vil have lov til at leve the American way med store biler og bøffer. EU: Vil gerne omstille til grøn økonomi, men kun hvis BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) også gør det. Argument: Det hjælper ikke nok, at det kun er os, der omstiller til grøn økonomi. Konkurrencevilkårene i forhold til BRIKlandene bliver for ulige, hvis de ikke også omstiller til grøn økonomi. Sådan går MS efter indflydelse i Rio Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder med at påvirke beslutningstagere gennem lobbyarbejde og mobilisering af almindelige borgere for at presse Danmarks og verdens ledere til at tage konkrete skridt for en bæredygtig udvikling. Siden 1992 har MS og 21 andre danske ngo er sammentænkt udviklings- og miljøarbejdet og talt dunder til danske politikere. I sammenslutningen, som hedder 92-gruppen opkaldt efter Rio-topmødet i 1992, arbejder MS på at skabe dialog med og påvirke beslutningstagere. MS er en del af det internationale netværk ActionAid. Her arbejder vi sammen med mere end 25 millioner mennesker i over 40 lande. Sammen presser vi på for at sikre bæredygtige løsninger og presse beslutningstagere i alle de lande, som vi arbejder i. Colombia, Peru, Guatemala: Mener, at vi er nødt til at have globale bæredygtighedsmål i stedet for at skændes om gamle aftaler, der ikke er opfyldt. Argument: Det er selvfølgelig svært at blive enige om store internationale aftaler, men verden kan ikke vente. Vi er nødt til at løfte i flok! Brasilien vært for topmødet: Topmødet skal bekæmpe ulighed og fattigdom i verden (og så opdager resten af verden måske ikke, at vi fælder regnskoven). Argument: Se bare os - vi er allerede i fuld gang! Fem svar på en fair verden
s.13 55.000 statsledere, ministre, embedsmænd, ngo er og repræsentanter fra virksomheder vil møde op i Rio de Janeiro til juni. Statslederne skal over tre dage blive enige om verdens fremtid. De helt store emner på topmødet vil være vedvarende energi, omstilling til grøn økonomi, sult samt rene skove og have. Statslederne vil også diskutere, om de skal opstille en række globale bæredygtighedsmål, som skal føre os på rette vej. Kampen for et godt resultat bliver hård, for de tunge landes holdninger til, hvordan vi skaber en god fælles fremtid, ligger langt fra hinanden. Danmark: Formand for EU og derfor en vigtigere repræsentant på mødet end ellers. Kæmper på egne og EU s vegne for en ambitiøs aftale, som forener grøn økonomi og bekæmpelse af fattigdom. Argument: Vi vil gerne være med til at vise lederskab for en mere bæredygtig verden, men vi skal lige have alle de andre 26 EU-lande med. Saudi-Arabien: Omstilling til grøn økonomi og bæredygtig energi skal ikke presses igennem. Argument: Hvis verden omstiller til grøn økonomi, vil vi kræve at blive kompenseret, fordi vi ikke længere kan sælge vores olie! BRIK-landene: (Brasilien, Rusland, Indien og Kina): Vil gerne omstille til grøn økonomi, men i et tempo, de selv vælger, og i øvrigt kun hvis Vesten gør det samme. *U-landene: Kræver, at de rige lande opfylder alle de aftaler, de har skrevet under på, men ikke har levet op til, bl.a. om at give 0,7% af BNI i u-landsbistand. De rige lande skal også skære ned på deres CO 2-udledning ellers vil u-landene ikke omstille deres industri til at svine mindre. Argument: Det er jo de rige lande - ikke os der har skabt klimaforandringerne. k Maldiverne og andre små østater: Vil have en redningsplan for verdens små østater. NU! Argument: Det er fint nok, at I fortsætter med at svine, men vi er ved at drukne på grund af de klimaforandringer, I har skabt! Argument: Vesten har svinet i 100 år, så vi har faktisk svineri til gode. Vi har millioner af fattige mennesker, som har krav på et bedre liv. Det kræver økonomisk vækst, som kun kan lade sig gøre, hvis vi får lov til at svine lidt endnu. Fra Rio 1992 til Rio 2012 For 20 år siden mødtes verdens ledere også for at skabe bæredygtig udvikling. Udfordringen siden dengang er blevet endnu større: Verdens befolkning er steget med 26 procent, udslippet af CO 2 med 36 procent og produktionen af plastic med 130 procent. Og de fattige? 171 millioner flere bor i slumområder, og de bor i en verden, hvor finanskriser skabt af de rige har kastet millioner ud i fattigdom og sult. På den positive side er 60 procent flere kvinder repræsenteret i nationale parlamenter, og knap 90 procent af alle børn går nu i skole. Kilde: UNEP *Der findes ikke en præcis opgørelse over u-lande. Der er dog bred enighed om, at de fleste afrikanske lande syd for Sahara kan betegnes som u-lande. RIO +20
Sult slår hvert år flere ihjel end aids, malaria og tuberkulose tilsammen! Kilde: wfp.org 925 millioner mennesker sulter. Det er flere mennesker, end der bor i EU, USA og Canada tilsammen. Kilde wfp.org s.11 kvindelige småbønder kan dyrke verdens sult væk Mellemfolkeligt Samvirke støtter kvindelige småbønder gennem ActionAid. Det er nemlig ofte kvinderne, der producerer størstedelen af afgrøderne, men de får sjældent ret meget råd og vejledning. ActionAid vejleder dem i at udvikle deres landbrug og støtter dem i at kræve deres ret. For når kvinderne kræver deres ret til at deltage i beslutningerne om, hvordan landbruget skal udvikle sig i deres land, så har de taget det første skridt væk fra sult. FN s fødevareorganisation siger, at hvis kvindelige småbønder fik de samme muligheder som mændene, ville mindst 100 millioner færre sulte. SULT
s.14 Det mener MS Mad skal mætte maver ikke motorer! Vi ønsker en verden, hvor ingen bliver frarøvet den jord, deres familie har boet på og dyrket i generationer, fordi vi i den vestlige verden efterspørger biobrændstoffer for at blive mindre afhængige af olie. EnERgi ER kun bæredygtig, HViS Vi SikRER: Foto: Chris Coxon/Actionaid biobrændstof ER blevet En DaRling De europæiske politikere har opsat mål for, hvor meget vedvarende energi transportsektoren skal bruge inden 2020. Det mål opfyldes langt overvejende med biobrændstoffer, der er lavet af fødevarer og derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor vedvarende og holdbart energiforbruget er. Andre lande som USA har også opsat høje mål for brugen af biobrændstoffer. At verdens fattige har adgang til de naturresurser, som de lever af nu og har levet af i hundredvis af år. Land, vand og skov er under stadig stigende pres i u-landene, fordi den rige del af verden vil bruge jorden til at dyrke afgrøder til biobrændstof. Det ikke presser prisen på fødevarer i vejret. Prisen på mad hænger i stadig højere grad sammen med prisen på olie og den stigende efterspørgsel efter biobrændstoffer. Det er katastrofalt for verdens fattige, da de bruger cirka 50-80 procent af deres indkomst på mad. Da de har andre faste udgifter til fx bolig, har de ikke råd til at blive mætte, hvis prisen stiger. Fem svar på en fair verden
s.15 Europæiske virksomheder har allerede sikret sig fem millioner hektarer til produktion af biobrændstof i afrikanske lande et areal, der er større end hele Danmark. Kilde: Meals per Gallon ActionAid International SanDT og falsk om biobrændstof VEJEn Til bæredygtig EnERgi går ikke via ensidig satsning på biobrændstoffer, der langt overvejende laves af afgrøder, som kan spises. For at vores forbrug af energi bliver bæredygtigt, må vi ændre fokus fra såkaldte førstegenerations-biobrændstoffer altså biobrændstof lavet af mad som løsningen og i stedet investere i tiltag, der ikke skaber mere sult, og som rent faktisk udleder mindre CO 2. Nogle biobrændstoffer udleder masser af CO 2 og i nogle tilfælde endda mere, end når vi bruger olie. Det sker, når der fx fældes regnskov for at give plads til afgrøder, som der laves biobrændstoffer af. Den regnskov kan ikke længere optage CO 2 og producere ilt. Jo flere arealer, der pløjes og opdyrkes jo flere drivhusgasser bliver der udledt. Vores krav til Danmarks politikere Drop alle mål for brug af biobrændstoffer i Danmark insister på, at det samme sker i EU. Afskaf alle støtteordninger til biobrændstoffer, som ikke er bæredygtige, og øg forskningen i, hvilke energikilder og politikker der skal til for at reducere energiforbruget. Gå forrest i kampen for at sikre adgang til naturresurser såsom landjord, vand og skov for verdens fattigste. Vær med til at sikre international lovgivning, som stopper jordtyveri, og støt udviklingslandene i enten at indføre eller overholde lovgivning, der sikrer fattiges adgang til naturresurser. Biobrændstof er en ny opfindelse Falsk! Biobrændstof blev i 1990 erne introduceret som en alternativ brændstofkilde, så energiformen nærmer sig sølvbryllupsalderen. Næsten alt det biobrændstof, der produceres i verden, laves af majs, hvede eller andre fødevarer. Som brændstof kan det relativt let blandes sammen med benzin eller diesel, hvorved man bruger mindre olie på at køre i sin bil. Biobrændstoffer er kun noget skidt Falsk! Nogle biobrændstoffer produceres også på affald eller på fx halm. Det kaldes anden-generations biobrændstof. Hvis affaldet reelt er til overs, kan det fint omdannes til brændstof. Biobrændstoffer kan også være en vigtig bæredygtig energikilde i u-lande, hvor der ikke er adgang til anden form for energi. Biobrændstofferne produceres så i lille skala af lokale producenter og forbruges lokalt. Der bruges forskellige afgrøder i produktionen, som ikke konkurrerer med de fødevarer, der er brug for til mad. Vedvarende energi er altid godt Falsk! Omstilling til vedvarende energi er nødvendigt, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Men vedvarende energi er ikke altid bæredygtig energi. Bæredygtig energi skal nemlig komme fra en energikilde, der hverken har negative konsekvenser for klima og miljø eller for mennesker og deres levevilkår. Biobrændstoffer betragtes som en vedvarende energikilde, fordi det produceres ud fra plantemateriale, som vi i princippet kan dyrke uendeligt, så længe vi har landjord, vand og sol. Men mange biobrændstoffer er ikke bæredygtige, fordi de udleder mere CO 2 end olie, leder til jordtyveri og skubber prisen på mad i vejret. EU s mål for biobrændstof tvinger 50 millioner ud i sult Sandt! EU-Kommissionen vurderer selv, at EU s egne mål for brugen af biobrændstof i 2020 vil forårsage en stigning i de globale kornpriser på tre til seks procent. Samtidig vurderer den internationalt anerkendte landbrugs- og fødevareorganisation IFPRI, at én procent stigning i prisen på fødevarer vil øge antallet af mennesker, som lever i sult og hungersnød, med yderligere 16 millioner mennesker. Ud fra EU s egne tal kan EU s biobrændstofmål derfor være direkte ansvarlige for, at yderligere 50-100 millioner mennesker kommer til at sulte i år 2020. BIOBRÆNDSTOF
s.16 Vi har vedtaget en ny grundlov, der slår fast, at jorden ejes af lokalsamfundet. Hvordan kan de have ret til at tage den fra os? Tvang grisk virksomhed væk fra sin jord 20.000 indbyggere stod indtil for nylig over for at miste deres hjem i skovområdet Dakatcha i kenya. En italiensk virksomhed havde nemlig indgået aftale med myndighederne om at dyrke afgrøder til biobrændstof i området. Det var, indtil beboerne råbte op om, at jorden retmæssigt er deres. actionaid støttede befolkningen med Joshua Pekeshe i spidsen. indbyggerne i Dakatcha i det østlige Kenya vågner en dag i 2010 op til, at myndighederne har givet en tredjedel af deres jord til den italienskejede virksomhed Nuove Iniziative Industriali. På et område på størrelse med Amager, vil virksomheden dyrke den olieholdige og uspiselige jatropha-plante, som skal bruges til biobrændstof. De 20.000 indbyggere kan ikke forstå, hvordan det er sket. Eller som 51-årige Joshua Pekeshe, der har boet i skovområdet Dakatcha hele sit liv, siger: Vi har vedtaget en ny grundlov, der slår fast, at biobrændstof er kommet på dagsordenen i kenya Protesterne i Dakatcha har ført til, at to embedsmænd fra det kenyanske miljøministerium er blevet suspenderet for at udstede ulovlige tilladelser til at dyrke jatropha. Oven i det er en tilladelse til et canadisk biobrændstoffirma blevet trukket tilbage, mens et britisk firma selv har trukket sig. Produktionen af jatropha-planten er af miljømæssige årsager desuden blevet forbudt i hele den region, hvor Dakatcha ligger. jorden ejes af lokalsamfundet. Hvordan kan de have ret til at tage den fra os? Men selv om Nuove Iniziative Industriali ikke har retten på deres side, kan Joshua Pekeshe og resten af indbyggerne se, at den italienskejede virksomhed går i gang med at brænde områder af for at dyrke jatropha-planten. Samtidigt ansætter Nuove Iniziative Industriali 35 lokale til at arbejde i plantagen. De får en løn, der svarer til halvdelen af mindstelønnen. PoliTikERE JagET ud af DakaTCHa Befolkningen med Joshua Pekeshe i front allierer sig med blandt andre ActionAid Kenya for at kæmpe imod beslutningen. Mit folk har boet her i generationer. Hvis plantagen bliver til noget, vil vi blive besættere på vores egen jord. Det her er en direkte overtrædelse af vores rettigheder! Joshua Pekeshe og de andre indbyggere råber så højt op, at de i sommeren 2011 får besøg af et parlamentsmedlem, der sammen med embedsmænd forsøger at lægge en dæmper på protesterne. Men det helt modsatte sker. I solgte os til disse investorer, og nu vil I have, at vi skal lytte til jer. Bekymrer I jer virkelig om, hvordan Fem svar på en fair verden
s.17 Foto: Piers Benatar/Panos/ActionAid vi har det? Hvad er I egentlig for nogle ledere? siger en kvinde anklagende til politikeren. Det ender med, at politikeren og resten af delegationen bliver jaget ud af Dakatcha. Og herfra går det stærkt. Virksomheden trækker sig Nuove Iniziative Industriali har svært ved at forstå protesterne fra lokalbefolkningen, for de har jo lovet dem, at de skaffer job og bygger skoler, og virksomheden har også lavet en aftale med de lokale myndigheder. Og i august 2011 bliver den italienskejede virksomhed så træt af protesterne i Dakatcha, at de giver den kenyanske regering et ultimatum: Virksomheden vil have en skriftlig tilladelse til sin biobrændstofsplantage inden ti dage ellers trækker de deres investering ud af landet. Nuove Iniziative Industriali får ikke tilladelsen, og produktionen er nu stoppet. Indbyggerne i Dakatcha er nu ved at genoprette de ødelagte områder. Jatropha-planterne bliver fjernet, og befolkningen er på vej tilbage til en hverdag, hvor de dyrker deres små landbrug med majs og ananas. Sådan som de har gjort i hundredvis af år. Jatropha værre end olie Joshua Pekeshe tog kampen op mod en italienskejet virksomhed, der ville tage den jord, som han og de andre indbyggere i Dakatcha havde dyrket og beboet i hundredvis af år. ActionAid har lavet et miljøregnskab for dyrkning af jatropha-planten i Dakatcha. Undersøgelsen viste, at udledningen af CO 2 ville være mellem to en halv og seks gange højere end for fossile brændstoffer. Udregningen tager blandt andet højde for den energi, som vil blive brugt til at fragte jatrophaplanten til Italien. Latinamerikanske bønder kæmper også Det er langtfra kun i Kenya, at småbønder oplever, at deres jord bliver solgt til udenlandske virksomheder, der vil dyrke afgrøder til biobrændstof. De fleste bønder i afrikanske og latinamerikanske lande har nemlig ikke skøder på deres jord, selv om deres familie har beboet jorden så længe, nogen kan mindes. BIOBRÆNDSTOF
s.18 Man kan opnå universel adgang til moderne energikilder for alle i 2030, hvis man i gennemsnit investerer 48 milliarder dollars om året. Ikke et stort beløb, når en skat på blot 0,05 % af alle finansielle transaktioner ville kunne give en profit på over 350 milliarder dollars hvert år. Kilde: Det Internationale Energiagentur Foto: Sanjit Das/Actionaid Mens halvanden milliard mennesker ikke har adgang til elektricitet, så udleder en gennemsnitsdansker 10 til 15 tons CO 2 om året. En fattig udleder under et ton CO 2 om året. Kilde: Verdensbanken Fem svar på en fair verden
El gør, at hospitaler kan lave livreddende operationer, at entreprenøren kan bygge en fabrik med maskiner, og at børn kan læse lektier om aftenen efter mørkets frembrud. Kun hvis de har adgang til energi, vil de være i stand til at tage ansvar for egen og samfundets udvikling. s.19 Det mener MS Alle skal kunne tænde lyset! Vi ønsker en verden, hvor alle har adgang til bæredygtig energi, og hvor vi kun bruger den energi, som klodens klima kan klare. Det er en verden, hvor såvel rig som fattig kan tænde lyset om aftenen uden samtidigt at ødelægge det klima og de naturresurser, som understøtter vores liv på kloden. DERfoR ER HalVanDEn MilliaRD SEnDT ud i MøRkET Der er en manglende politisk vilje til at sikre, at de allerfattigste også får del i den rigdom, der bliver skabt. En, som bor langt ude på landet i et udviklingsland, har lige så meget ret til elektricitet, som en, der bor i hovedstaden. Men de er blevet glemt både af u-landenes egne regeringer og af de rige lande, der giver udviklingsbistand. Desuden er der en uvilje til at betale for noget nu, som vi først får gavn af senere. Det koster os penge, arbejdspladser og konkurrencefordele at omstille til vedvarende energi og reducere energiforbruget nu. Gevinsten får vi senere nemlig færre klimaforandringer. Prisen kan selvfølgelig ikke blot gøres op i penge, men også i menneskeliv og tab af dyre- og planteliv. SåDan SkaffER Vi bæredygtig EnERgi Til alle Det er de rige lande, der har svinet verden til, så det er også os, der skal gå forrest med forskning, udvikling og omstilling til vedvarende energi fx sol- og vindenergi. De rige lande skal dele teknologi og viden med u-landene og støtte landene økonomisk i udviklingen af bæredygtig energi. U- landenes regeringer skal til gengæld prioritere at få sendt strøm og energi bredere ud end bare lige til hovedstaden. Derudover skal vi selvfølgelig fortsat reducere vores energiforbrug, men ud over det skal alle lande også lave nationale handlingsplaner. På den måde sikrer vi, at alle lande især de rigeste, der har langt det højeste energiforbrug omstiller gradvist, men sikkert. Vores krav til Danmarks politikere Bak op med penge og teknologi til initiativer, der sikrer adgang til bæredygtig energi for verdens fattigste. Det er bl.a. vores energiforbrug, der har givet verdens fattigste lande klimaforandringer. I Danmark skal vi derfor også betale af på vores klimagæld til de fattige lande, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne. Omstil Danmark til 100 procents vedvarende energi inden for en kort årrække. Øg investeringer og forskning i alternative energikilder, som ikke fratager verdens fattige deres naturresurser. Skær ned på Danmarks udledning af CO 2 gennem reel reduktion i Danmark ikke gennem køb og salg af CO 2-kvoter eller projekter i andre lande. Invester også i energieffektivitet, så vi får mere ud af den energi, vi bruger. ENERGI
s.20 Telefon på solceller 250 lokalsamfund i Kenya har med hjælp fra ActionAid fået en mobil og en særlig varmeresistent solcelleoplader. Det betyder blandt andet, at folk kan tjekke prisen på kvæg, inden de sætter det til salg. Jordvarme De 270 funderingspæle, som den nye bygning hviler på, er en del af et jordvarmeanlæg. Anlægget skal varme bygningerne op på kolde dage, afkøle dem på varme dage og gemme sommerens varme til brug i vinterhalvåret. Her er det 270 af gymnasiets elever, der agerer pæle. Foto: Torben Glyum/Vejle Amts Folkeblad Danmarks første offentlige bygning med jordvarme Rosborg gymnasium ved Vejle tænder dette forår for sit jordvarmeanlæg. gymnasiet bliver dermed den første offentlige bygning, der varmes delvist op med den energirigtige jordvarme. Jordvarme. Solceller. Solvarme. Rosborg Gymnasium er helt fremme på beatet, når det handler om at bygge energirigtigt. I første omgang gælder det jordvarmen. Gymnasiet tænder dette forår for et jordvarmeanlæg, som kommer til at forsyne gymnasiets nye, store tilbygning med 70 procent af dens energibehov. Med sine 4500 kvadratmeter bliver tilbygningen det første store offentlige byggeri, som prioriterer den energirigtige jordvarme. Det er vigtigt for os som uddannelsesinstitution at være på forkant med en bæredygtig skole, siger rektor Mads Peter Villadsen. Tænk, HViS alle gjorde SoM RoSboRg Jordvarmen kommer også til at være en del af undervisningen, da gymnasiet fra sommeren 2012 tilbyder en ny naturvidenskabelig retning geovidenskab. Her sætter man fokus på klima, energi, miljø og jordens resurser. I næste fase af byggeriet planlægger man at anlægge 1500 kvadratmeter solceller på bygningens tag. Det vil kunne dække en stor del af gymnasiets behov for el. Desuden vil der på skolens tagterrasse blive opstillet et udendørs eksperimentarium med solceller samt solvarme. Forkvinden i Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach, er begejstret for Rosborg Gymnasiums nye byggeri. Det er vigtigt, at offentlige institutioner herhjemme tænker bæredygtigt og fremadrettet, fordi vi kun har én klode at forbruge af, og dens resurser er ikke længere ubegrænsede. Tænk, hvis alt nybyggeri i den offentlige sektor var forsynet med 70 procent bæredygtig energi. Det kan faktisk lade sig gøre! Det har Rosborg Gymnasium vist. Mere af det, tak! Også rektor Mads Peter Villadsen er glad for det tydelige signal, som det nye byggeri sender, og de uddannelsesmæssige muligheder: - Vi håber, det viser, at vores elever har engagement og nysgerrighed. Og at det samtidig giver dem et solidt fagligt fundament til videregående studier. globale gymnasier Rosborg Gymnasium er et af Danmarks 12 Globale Gymnasier. Gymnasierne indgår i et netværk med bl.a. ngo er som Mellemfolkeligt Samvirke. Samarbejdet bygger på nysgerrighed, kreativitet og respekt med henblik på at inspirere eleverne til at indgå i varige fællesskaber og netværk og oparbejde en bred forståelse af verden som forbundet. Alle 12 Globale Gymnasier deltager i Mellemfolkeligt Samvirkes store cykelkaravane Tour De Future. Karavanen vil sende et tydeligt signal til Helle Thorning-Schmidt om, at danskerne kræver handling på topmødet i Rio. Tjek globalegymnasier.dk og tourdefuture.dk ENERGI det mener MS
s.21 Kondh-stammen vandt kampen mod minegigant Den britiske virksomhed Vedenta nåede at opføre et raffinaderi, der forurenede luft og vand for 25.000 mennesker fra den indiske kondh-stamme, inden protesterne blev så høje, at Vedentas næste planlagte skridt, en aluminium-mine, blev droppet. Opførelsen af minen ville være ødelæggende for naturen. Skoven ville blive fældet, økosystemer ødelagt og vand forurenet. Og Kondhstammen ville være nødsaget til at flytte væk fra deres hellige bjerg, Niyamgiri, og deres unikke levevis ville forsvinde for altid. Uden vores bjerg og vores gud er der ikke noget liv for os, som den 36-årige Mali Majhi fra stammen sagde. Kondh-stammen demonstrerede med støtte fra ActionAid i såvel Indien som i England. Da mineselskabets overgreb kom på den internationale dagsorden godt hjulpet på vej både af lobbyarbejde og kendte talspersoner trak store investorer sig fra projektet. Og efter seks års kamp kom den indiske regering også på banen og nedlagde forbud mod opførelsen af minen i 2010. ActionAid holder øje med, at den indiske regering holder fast i forbuddet. MILJØ
s.22 Satellitbilleder viser, hvordan der mellem 1990 og 2005 er forsvundet 10 hektar skov hvert eneste minut. I dette øjeblik er 17.000 plante- og dyrearter truet af total udryddelse. Ozonlaget er under nedbrydelse, og den medfølgende globale opvarmning vil føre til mere ekstremt vejr og områder med lange tørkeperioder, hvor der ikke længere kan dyrkes afgrøder. Kilde: FAO og UNDP Det mener MS Økofreaks kan ikke redde vores miljø alene! Vi ønsker en levende planet, hvor alle er med til at sikre, at både nuværende og kommende generationer kan leve af og få gavn af naturresurser og økosystemer. De engagerede økofreaks har sat udviklingen i gang, nu kræver det, at såvel politikere som virksomheder tager et ansvar, så de omstillingsparate kommer i flertal. Foto: Charles Eckert/Actionaid lige nu går DET DEn forkerte VEJ Særligt den rige del af verden driver en form for økonomisk vækst, som belaster vores natur og miljø. Den måde, vi skaber job og velstand på, samt den måde, vi bekæmper fattigdom på, handler om at udnytte naturresurserne mest muligt uden omtanke for miljøet. Vores forbrug af naturresurser afspejler ikke den reelle pris, hvis man medregner de omkostninger, det har for natur og miljø, samt at der i mange lande enten kun er svage regler eller helt mangler en miljølovgivning. SåDan REDDER Vi VERDEn Du kan ikke redde verden alene, men sammen kan vi presse beslutningstagerne. Som forbruger kan du støtte bæredygtighed og retfærdighed ved at købe økologiske, fair trade og energibesparende produkter. Øget bæredygtig efterspørgsel betyder øget bæredygtig produktion. Og det er et sprog, som virksomhedsejere forstår. Virksomhederne skal desuden forpligtes mere bindende til ikke at ødelægge naturen og til ikke at overtræde menneskerettighederne. I dag findes der mange frivillige ordninger, hvor virksomheder kan forbedre deres sociale og miljømæssige adfærd. Frivillighed er godt og kan trække de mest progressive virksomheder med. Men mange virksomheder vil først tænke på bæredygtighed i det øjeblik, de kan tjene på det eller er lovmæssigt forpligtede til det. Derfor skal politikerne tænke på bæredygtighed og klodens knappe resurser, når de træffer beslutninger. Politikerne skal også reformere skatte- og afgiftssystemer for at fremme bæredygtighed, så prisen på fx fossile brændstoffer reelt afspejler de omkostninger, de har for naturen. Fem svar på en fair verden
Man måler vækst i BNP Brutto National Produkt. Det bestemmer, om et lands økonomi er sund. BNP afspejler dog kun produktionen, og med i BNP er fx også den produktion og beskæftigelse, som jordskælv og trafikulykker fører med sig. Man arbejder derfor med at udarbejde et Grønt BNP, hvor et land bliver målt på menneskeligt velbefindende og bæredygtig udvikling frem for produktion og forbrug. Kilde: Det Økologiske Råd s.23 Vores nuværende forbrug betyder, at 60 procent af verdens økosystemer vil forsvinde med tiden. Kilde: UNEP Vores krav til Danmarks politikere Begynd en omstilling til en økonomi, hvor værdi skabes gennem et forbrug, som fremmer social og miljømæssig bæredygtighed. Lav Danmarks skatte- og afgiftssystemer om, og forpligt alle offentlige instanser til at købe bæredygtige produkter og services. Støt internationale bestræbelser på at lave en forpligtende konvention for virksomheders adfærd, så virksomheder gøres ansvarlige for deres egentlige forbrug og belastning af klodens resurser. økologisk landbrug gør jorden mere frugtbar Bjarne Larsen har været økologisk landmand siden 1994, og han kan se klare fordele ved det miljømæssigt forsvarlige landbrug: Jeg kan se på min egen jord, hvordan de økologiske dyrkningsmetoder har gjort den mere frugtbar og mere robust over for såvel tørke som kraftig regn. Bjarne Larsen valgte at blive økologisk landmand, fordi det er ekstra udfordrende: Økologi kræver, at man gør tingene rigtigt fra starten af. For man kan ikke senere reparere på faglige utilstrækkeligheder med sprøjtemidler eller kunstgødning. MILJØ
Tour De Future vi cykler for verdens fremtid Hvem? Dig og dine venner! Når I cykler med, viser I, at I tænker på klodens fremtid. En dag er nok! Samtidig har I det sjovt. Hvad? Tour De Future er Danmarks største cykelkaravane. Hvor? Karavanen rammer mere end 40 byer fra Skagen til København. Hvornår? 11. april - 16. maj 2012 Hvorfor? Tour De Future viser Helle Thorning-Schmidt, at hun skal være ambitiøs og kræve bæredygtig udvikling, når verdens ledere holder møde om verdens fremtid i Rio til sommer. Hvordan? Tilmeld dig på tourdefuture.dk Hvad laver Huxi Bach her? Scan koden Se Tour De Future video med Huxi Bach Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer Tour De Future i samarbejde: