Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin

Relaterede dokumenter
Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin

Kursus i CELLEBIOLOGI 1 Molekylær medicin

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN SYD, MOLEKYLÆR MEDICIN. Forår 2014 CELLEBIOLOGI 2

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Eksamenspensum. CELLEBIOLOGI 1 og 2

Læsevejledning og Målbeskrivelse

Skema over studiestart og introduktion til sundhedsvidenskab, sundhedsvæsenet og klinikken

9. Mandag Celle og vævslære del 3

Instruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

UDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1:

Uddannelsesplan. Weekend 1:

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

Uddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5.

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Læsevejledning og Målbeskrivelse

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut

Forløbsplan for Humanvidenskab

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Patologi undervisning efterår 2019

Smerte påvirker altid adfærd.

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

ZCD Anatomi og Fysiologi

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Forkursus i anatomi og fysiologi

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Studiespørgsmål til celler og væv

DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

Studieaktiviteter for Modul 2 Bioanalytikeruddannelsen

Ordinær vintereksamen 2016/17

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Studieaktiviteter for Modul 2 Bioanalytikeruddannelsen

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Reeksamen vintereksamen 2015

Sundhedsfaglig Grunduddannelse

STØTTEVÆV - almen histologi

Studiespørgsmål til kønsorganer

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

ANBEFALINGER FOR URIN TIL DANSK CANCERBIOBANK URIN

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studieplan Biomedicin Semester 1

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Fag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur Biomedicin 1,5 ECTS

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

Kurser forår og efterår 2011

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV

Ordinær eksamen 2017/18

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

Bøger til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Sundhedsfaglig Grunduddannelse

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Radiografisk anatomi og Fysiologi.

Rekvisition for MedIS/Medicin 1. semester E12

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN - SYD (ANATOMI) Kursus i CELLEBIOLOGI 1 - Molekylær medicin Kursus i Cellebiologi 1 er sammensat af kursus i cytologi og kursus i almen histologi. KURSUS i CYTOLOGI: Omhandler Cellers struktur og funktion. Forelæsninger om cellers strukturelle opbygning kombineres med praktiske øvelser omfattende lys - og elektronmikroskopiske præparater. Der er i alt 10 moduler. Til hver forelæsning med tilhørende øvelse er der udarbejdet et emnecentreret program som supplement til lærebogen med arbejdsopgaver af ca. 2 timers varighed. Ved øvelsen gennemarbejdes programmet under vejledning. De bearbejdede programmer afleveres til holdlæreren, der retter dem inden den sidste time, som er en gennemgang og diskussion af opgaverne og emnet. Hvert program strækker sig over 3 undervisningsdage, således at der er mulighed for at forberede sig fra gang til gang. Det er af afgørende betydning, at man forbereder sig grundigt og deltager aktivt i hver time. KURSUS I ALMEN HISTOLOGI: Omhandler bindevæv, blod, brusk, knoglevæv og nervevæv. Der undervises i en periode af 3 timer pr. kursusdag 3 gange om ugen - i alt 9 kursusdage. Hver kursusdag indledes med en fælles teoretisk gennemgang af dagens emne efterfulgt af præparatbeskrivelse og selvstændig mikroskopering. Til arbejdet på mikroskopisalen anskaffes en arbejdsprotokol med ulinjerede blade samt et sæt farveblyanter. Lærebøger og hjælpemidler Brüel et al.: Genesers Histologi, 1. udg. Munksgaard, 2012. Programmer til de enkelte lektioner. (købes over nettet via Studieportal-Medicins hjemmeside. Vælg Undervisning og eksamen, 1. semester, Webshop/ Køb eller leje af undervisningsmateriale/ derefter Programmer i Cellebiologi, og klik på linket). Pris kr. 100,-. Herefter kan programmerne afhentes i Studiesalen fra den 24. oktober mod forevisning af kvittering. Lysmikroskopiske præparater som bearbejdes i forbindelse med programmerne. Lysmikroskopiske præparater som bearbejdes i forbindelse med kursus. Der henvises til den blå pensumafgrænsning. Kan suppleres med: HistoViewer (virtuel mikroskopi) http:/ / anat-microscopy.ana.au.dk Bruce Alberts et al.: Molecular biology of the Cell, 5. ed ition, Garland Science 2008. Michael H. Ross and Wojciech Pawlina: Histology. A Text and Atlas. 6. edition., LippincottWilliams & Wilkins 2011. Abraham L. Kierszenbaum: Histology and Cell Biology. An Introduction to Pathology, 3. edition, Mosby 2012. Side 1 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

Godkendelse og kontrol af kursus De første 5 programmer (i alt 20 timer) i kursus i cytologi er obligatoriske. Godkendt deltagelse er en forudsætning for at få godkendt Cellebiologi 1, samt for at blive indstillet til eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter. Godkendt deltagelse vil sige, at man har været til stede ved undervisningen, og at de første 5 programmer er godkendte af holdlæreren ved kursets afslutning. Det er selvfølgelig mest hensigtsmæssigt at følge samtlige timer. I tilfælde af kortvarigt fravær (sygdom) i forbindelse med undervisningen bedes man kontakte holdlæreren. Længerevarende fravær vil medføre manglende godkendelse af kurset. Eksamenspensum Kurset indgår i eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter på 2. semester. Denne eksamen er mundtlig og omfatter cellebiologi, almen histologi og almen embryologi samt speciel histologi. En orientering om eksamen i cellebiologi I + II findes i Eksamenspensum i CELLEBIOLOGI 1 og 2 for Molekylær Medicin. Opslag Det forventes at man holder sig orienteret via Studieportalen for Molekylær Mediciner. Derudover forventes det, at man læser opslagene på anatomis elektroniske infotavle og på Institut for Biomedicin SYD s opslagstavler i gangen i stueetagen i undervisningsfløjen. Ændringer i skemaet og andre væsentlige oplysninger (f.eks. vedr. eksamen) vil blive opslået her og på instituttets elektroniske INFO-skærm. Også e-mail som kommunikationsvej til studerende kan blive brugt. Anatomisk Institut Elisabeth Skriver Knudsen Kursusleder Side 2 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

UNDERVISNING I ALMEN HISTOLOGI Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præparatbeskrivelse samt selvstændig mikroskopi. Afhængigt af dagens emne kan rækkefølgen og længden af præparatbeskrivelse og teoretisk gennemgang variere. Teoretisk vejledning En af holdlærerne giver en teoretisk gennemgang af dagens emne. Under og efter denne gennemgang opfordres studenterne til at stille spørgsmål i relation til det sagte eller lærebogsstoffet. Den teoretiske del afsluttes med en orientering om de præparater, der skal studeres og tegnes, idet de pågældende præparater gennemgås under samtidig demonstration med videoprojektion. Præparatbeskrivelse Ved begyndelsen af dagens kursus tager hver student en præparatkasse. Hver kasse indeholder mikroskopiske præparater af alle de væv og organer, der skal studeres i løbet af kurset. Holdlæreren beskriver dagens præparat med anvendelse af mikroskop og med samtidig videoprojektion, så alle studenter kan følge med. Varigheden af den fælles beskrivelse vil variere meget, afhængig af emnet, og vil for nogle vævspræparater være meget kort, mens den for andre kan være mere omfattende. Selvstændig mikroskopi Studenterne studerer nu med eget mikroskop de gennemgåede præparater og tegner disse. Præparaterne tegnes ved forstørrelser, der er afpasset efter hvert enkelt objekt, idet det normalt vil være rimeligt at tegne med to forskellige forstørrelser, ved nogle vævspræparater dog kun med den største forstørrelse (40x objektiv). Det er i denne fase særdeles vigtigt, at studenten med sikkerhed identificerer de karakteristiske celletyper og strukturer i dagens præparater. Ved tvivl forsøges problemet løst i første omgang ved anvendelse af den medbragte lærebog, eventuelt ved konsultation af et atlas eller af nabostuderende. I mange tilfælde vil små grupper af læseholdsstørrelse have størst udbytte af at diskutere mikroskoperingsproblemer ved anvendelse af de mikroskoper med TV-monitor, der findes i hvert mikroskopilokale. Hersker der fortsat tvivl, bør holdlæreren tilkaldes, men det skal understreges, at dette først bør ske efter en personlig, aktiv indsats med henblik på problemets løsning. Hvis holdlæreren får en opfattelse af, at det drejer sig om et problem, der er fælles for et større antal studenter, bør den givne vejledning eventuelt rettes til alle tilstedeværende, der tydeligt gøres opmærksom herpå. Under mikroskopering og tegning bistår holdlærerne desuden generelt med hjælp og vejledning. Til tegning anvendes der blyant og almindelige farveblyanter, og de anvendte farver bør være så nær op ad de i præparatet forekommende som muligt. Ud for hver tegning anføres følgende oplysninger: præparatets nummer, diagnose, forstørrelse, samt farvemetode. På selve tegningen markeres med pile de relevante celler og strukturer, idet der ud for pilene anføres betegnelser (kan indhentes i lærebogen). Under mikroskoperingen bør der udvises størst mulig omhu for at undgå at beskadige præparaterne, og efter mikroskoperingen skal præparaterne sættes tilbage på korrekt plads i kasserne. Dette kan ikke indskærpes kraftigt nok, idet udbedring af svind i præparat-samlingen er meget arbejdskrævende og kostbar og desuden i mange tilfælde særdeles vanskelig for især humane præparaters vedkommende. Der vil hele semesteret være adgang til individuelt at arbejde med histologi på studiesalen. Præparatkasser til dette formål er identiske med kursuskasserne og kan lånes på studiesalen mod aflevering af årskort. Desuden kan indscannedes præparater inspiceres ved Histo Viewer på http://anat-microscopy.ana.au.dk Med venlig hilsen Jesper Skovhus Thomsen Side 3 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

PRÆPARATOVERSIGT HISTOLOGI Vævslære. Bindevæv Præp. nr. 1: Lymfeknude. Imprægneret med sølv efter Gomori for retikulære fibre, (kanin). 2: Hud. Orcein eller resorcin for elastiske fibre, (homo). 3: Hud. Mallory-azan for kollagene fibre, (homo). 4: Hud, arvæv. HE, (homo). Arvævet lokaliseret ude i den ene side. Bemærk aktive fibroblaster med basofilt cytoplasma. Nydannede collagene fibre tyndere end omkringliggende gamle collagene fibre. 5: Sene. HE, (kanin). 6: Fedtvæv. HE. 7: Tunge. Toluidinblåt for metakromasi i mastceller, (rotte). 8: Fedtvæv. Osmium, toluidinblåt. Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa, (homo). 10: Rød knoglemarv (fra knoglernarvspunktur). May-Grünwald-Giemsa, (homo). 11: Proximale tibia. HE. Rød knoglemarv og knoglevæv (kanin). Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 μm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 14: Mellemstor (muskulær) arterie + ledsagende vene. Orcein. 15: Aorta. HE, (kat). 16: Aorta. Orceinfarvning for elastiske lameller, (kat). 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. 19: Hjertemuskulatur. Nyfødt gris. Siriusfarvet (kollagen farves rød og muskulatur gul) + hæmatoxylin (kernefarvning). Bemærk tydelige Purkinjeceller. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 20: Trachea. Hyalin brusk. HE, (kanin). 21: Strubelåg. Elastisk brusk. Orcein, (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv. Thionin, (abe). 30: Hjernebark. Golgi, (marsvin). 31: Nerve, tværsnit. Osmium. 32: Nerve, plukkepræparat. Osmium. 33: Rygmarv med spinalganglier. Modificeret Weigert (ad modum Weil). Side 4 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

Kirtler og sekretion. Endokrine kirtler Præp.nr. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. Human. HE. Bemærk: parathyroidea er normal, men er omgivet af patologisk thyroideavæv (papillifert thyroideacarcinom) 38: Binyre. HE. 39: Corpus pineale. HE. Reproduktionsorganer Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum og corpora albicantia. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 43: Tuba uterina (isthmus). HE. 44. Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE. 45: Skrab af uterusendometrie i sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 48: Testis. Jernhæmatoxylin, (homo). 49: Udstrygning af ejakulat. HE. 50: Ductus deferens. HE. 51: Vesicula seminalis. HE. 52: Prostata. HE. 53: Penis. HE (kan evt. være Mallory). 54: Blastocyst i uterus. HE. (mus) 55: Uterus, gravid. Tidlig placenta med forankringsvillus. HE, (homo). 56: Placenta, tværsnit. HE, (homo). 57: Navlesnor. HE, (homo). 58: Fosterhinder. Tværsnit af amnion og chorion. HE, (homo)-. Histologi 2. semester Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE. Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE, (hund). 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE, (hund). Fordøjelsessystemet Præp.nr. 69: Læbe. HE. 70: Tunge med filiforme og fungiforme papiller. HE, (hund). 71: Tunge med papilla vallata og smagsløg. HE. 72: Tunge med papilla foliata med smagsløg. HE. 73: Glandula parotis. HE. 74: Glandula submandibularis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. Side 5 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE, (hund). 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE, (hund). 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus. HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (Disses rum etc.). 90: Galdeblære. HE. Åndedrætssystemet 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. 94: Lunge. Elastinfarvet. 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). Urinorganerne 96: Nyre. HE. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. 100: Urethra feminina. HE, (kat). Øje og øre 91: Øjet. PAS og hæmatoxylin (homo). 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). 76: Cochlea (det indre øre). Toluidinblåt. Side 6 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

Program KURSUSPLAN 2013 Cellebiologi 1 - Molekylær medicin Cytologi, 1. semester/2. kvarter, uge 1-4 (kalenderuge 44-48) Sider i F. Geneser Forelæsning Emne Øvelse Fælles time Gl. udgave To. 31/ 10 kl. 13.15-15 Introduktion til kursus og Hvad er en celle? (ESK) 16-18, 19-32 15-32 1 To. 31/ 10 kl. 15.15-16 Mikroskopet (SF) Fr. 1/ 11 kl. 11.15-13 Ma. 4/ 11 kl. 13.15-14 33-40 33-40 2 Ma. 4/ 11 kl. 14.15-15 3 On. 6/ 11 kl. 15.15-16 *1232-115 (SAA) Cellers struktur og funktion (SN) Cytologisk teknik (SN) To. 7/ 11 kl. 13.15-15 4 Fr. 8/ 11 kl. 11.15-12 Cellemembraner inkl. immunocyto-kemi (RN) 5 Ti. 12/ 11 kl. 15.15-16 Epithel, cellekontakter og Cytoskelet (SN) Ti. 5/ 11 kl. 14.15-16 On. 6/ 11 kl. 14.15-15 *1232-115 (SAA) * Mikroskopisal 318 15-18, 65-66 2.sp. og 163-166 Fr. 8/ 11 kl. 10.15-11 40-45 og 46-56 (56-61 læses senere) Ma. 11/ 11 kl. 13.15-15 Ti. 12/ 11 kl. 14.15-15 66-74 og 25-27 184 2. sp.-189, 108-110 2. afs., 56-59 On. 13/ 11 kl.14.15-16 To. 14/ 11 kl. 14.15-15 171-184 og 189 104-113 6 To. 14/ 11 kl. 15.15-16 Cellekernen (SF) Fr. 15/ 11 kl. 12.15-14 Ma. 18/ 11 kl. 13.15-14 117-161 og 28-32 60-61, 102-104 7 Ma. 18/ 11 kl.14.15-15 Proteinsyntese og Ti. 19/ 11 kl. 14.15-16 On. 20/ 11 kl. 15.15-16 74-83 og 22-25 endoplasmatisk reticulum 192-193 og 196-197 (EIC) 59-60 8 On. 20/ 11 kl. 14.15-15 Golgi-apparatet og sekretion (EIC) 9 Fr. 22/ 11 kl. 11.15-12 Lysosomer og end ocytose (EIC) 10 Ti. 26/ 11 kl. 15.15-16 Mitochondrier og peroxisomer (JP) Sider i F. Geneser Ny udgave 16-18, 59-60 63-64 2.sp. og 159-165, 40-44 2.sp., og 46-53 1.sp, 59-61 (53-58 læses senere) 64-72 1.sp. og 24-29 1.sp. 179 2.sp.-184, 105-106 1.sp. 54-56 167-179 og 184 101-109 113-158 og 29-32 57-58 og 99 2.sp. -101 72-81 og 19-24 186-187 og 190-191 56-57 1.sp. To. 21/ 11 kl. 13.15-15 Fr. 22/ 11 kl. 10.15-11 83-88 og 191-193; 60-61 81-87, 88-89, 185-187, 57-58 Ma. 25/ 11 kl. 16.15-18 Ti. 26/ 11 kl. 14.15-15 89-95, 88-89 og 97; 56-59 Fr. 29/ 11 kl. 14.15-16 Fr. 29/ 11 kl. 16.15-17 97-102 og 95-97;56 og 45-46 86-95, 53-56, 111 2.sp. nederst 95-99 og 93-94, fig 3.56 53 og 44-46 1.sp. Hold Forelæsning og fælles time Øvelse Lille Anatomisk Auditorium (bygn. 1231 lokale 424) Mikroskopisal 328 1+2+3 * Store Anatomisk Auditorium, (bygn. 1232 lokale 115) * Mikroskopisal 318 EIC ESK JP RN SF SN Forelæser Erik Ilsø Christensen Elisabeth Skriver Knudsen Jeppe Prætorius Rikke Nielsen Sebastian Frische Søren Nielsen Side 7 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

KURSUSPLAN 2013 Cellebiologi 1 - Molekylær medicin Histologi, 1. semester, 2. kvarter uge 5-7 (kalenderuge 49 51) Hver kursusdag er på 3 timer Lektion Dato Emne Sider i Finn Geneser (nye sidetal) Præparater 1 Ti. 3/ 12 kl. 14.15-17 Vævslære. Bindevæv 159-161 (til Celledifferentiering), 205-215 (til monocytter og makrofager) 2 Ons. 4/ 12 kl. 14.15-17 *1232-115 (SAA) 1-2, 13 (elastiske og kollagene fibre) Bindevæv (fortsat). Fedtvæv 215-225, 227-232 5, 63 ( hvidt fedtvæv) 3 To. 5/ 12 kl. 13.15-16 Blod 233-241 9 4 Ma. 9/ 12 kl. 13.15-16 Blodcellers livscyklus og knoglemarv 5 Ti. 10/ 12 kl. 14.15-17 Brusk. (Led indgår i makro kursus) 257-262 (Knoglers kar-..) 241-251, 253-256 10-11 282-286 (Discus intervertebralis) 7, 97 (brunt fedtvæv) 92/ 20 og 21, 23 (ledbrusk) 6 Fre. 13/ 12 kl. 13.15-16 Knoglevæv (opbygning) 263-270 (til Knoglers histogenese) 24, 26; knogleceller: 11 og 23 7 Ma. 16/ 12 kl. 13.15-16 Knoglevæv (histogenese og histofysiologi) 270-281 (til Led) 27-28; epifyseskive: 11 og 23 8 Ti. 17/ 12 kl. 14.15-17 Nervevæv (neuroner) 315-330 (til Glia) 29-30 9 Ons. 18/ 12 kl. 14.15-17 Nervevæv (glia, nerveskeder, perifere nerveender, degeneration og regeneration) 330-344, 347-352 (til central nervesystemets..) 360-361 31-32, 7 (nerver) 74/ 75 (autonome ganglieceller) Hold Første time: Teoretisk gennemgang Øvelse 1+2+3 Lille Anatomisk Auditorium (bygning 1231 lokale 424) * Store Anatomisk Auditorium, (bygn. 1232 lokale 115) Mikroskopisal 328 Side 8 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOMEDICIN - SYD (ANATOMI) Molekylær Medicin Timeskema for Cellebiologi 1 1. semester, 2. kvarter Hold Aud. Holdlærere Cytologi Holdlærere Histologi Hold 1 Robert Fenton Jeppe Prætorius/ Birgitte Mønster Christensen Hold 2 328 Søren Nielsen Sigurd Morsby Larsen Hold 3 Jens Bay Vegger Andreas Lodberg Madsen Se i øvrigt skema over undervisning i cytologi og histologi for hold 1-3! Side 9 Institut for Biomedicin Syd, Wilhem Meyers Alle 3, Anatomis undervisningsfløj bygning 1231, 8000 Aarhus C / Efterår 2013