Studieordning for Bacheloruddannelsen i. Sundhedsteknologi 6. semester (Kun gældende for 6. semester foråret 2010)

Relaterede dokumenter
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Global Refugee Studies

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Ikrafttrædelse 1. september 2010

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for kandidatuddannelsen i

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Moderne Europastudier,

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Dansekultur og procesledelse

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Stk. 2 Uddannelsens fag Modul 1 Modul 2

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik Version 2 juli 2012

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Transkript:

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi 6. semester (Kun gældende for 6. semester foråret 2010) De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet Gældende fra 01.02.2010

Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er en tre-årig uddannelse, der giver adgang til en række kandidatuddannelser ved Studienævn for Sundhed og Teknologi: Medicinske Systemer, Biomekanik, Medicinsk Informatik og Drug & Tissue Technology. Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system. 2

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 4 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag 4 1.2 Fakultetstilhørsforhold 4 1.3 Studienævnstilhørsforhold 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 5 2.1 Optagelse 5 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 5 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS 5 2.4 Uddannelsens kompetenceprofil 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold 7 3.1 Projektenheden på 6. Semester 8 3.2 Kurser 9 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 15 Kapitel 5: Andre regler 16 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang 16 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet 16 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne 16 5.4 Eksamensregler 16 5.5 Dispensation 16 3

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under studienævnet for Basisåret. Bacheloruddannelsens 3. 6. semester hører under Studienævnet for Sundhed og Teknologi. 4

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på 3.-6. semester på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter gennemførelse af Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår inden for faggruppen Sundhedsteknologi eller tilsvarende. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i sundhedsteknologi. Den engelsksprogede betegnelse er: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biomedical Engineering and Informatics). 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. 2.4 Uddannelsens kvalifikationsprofil og kompetencemål Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. i. Viden og forståelse Vidensfeltet En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder: matematik, statistik naturvidenskab elektronik og datateknik software design signalanalyse og behandling fysiologisk modellering anatomi og fysiologi sundhed og sygdom klinisk praksis og teknologi vurdering Forståelses og refleksionsniveauet 5

En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet. ii. Færdigheder Typen af færdigheder En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design. Vurdering og beslutning En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. iii. Kompetencer Handlingsrummet En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. Samarbejde og ansvar En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer. Læring En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold Undervisningen på det 6. semester er fordelt som vist i skemaet nedenfor. ECTS fordelingen er opdelt i projektmoduler og kurser. Et studieforløb består af 30 ECTS-point pr. semester. Semester Projekt Kurser (ECTS-point) (ECTS-point) S6 18 12 7

3.1 Projektenheden på 6. semester (Bachelor projekt) Tema Design af sundhedsteknologiske systemer (Design of biomedical systems) Omfang 18 ECTS Placering Projektenheden er placeret på 6. Semester Deltagerforudsætninger Gennemført 5. Semester Formål Efter projektenheden skal den studerende kunne analysere og designe sundhedsteknologiske systemer med inddragelse af videnskabelige metoder og resultater. Begrundelse Bachelorprojektet er afslutningen på bacheloruddannelsen og den studerende skal kunne demonstrere evner, som er relevante for arbejdsmarkedet og for en videre videnskabelig uddannelse. Mål Efter projektenheden skal den studerende have/kunne: foretage en syntese af sundhedsteknologiske systemer vha. objektorienterede metoder til analyse, design og implementering af primært SW-baserede løsninger på konkrete sundhedsteknologiske problemstillinger med særlig opmærksomhed på de biologiske og brugermæssige grænseflader. anvende anerkendte metoder til modellering af biologiske systemer. viden om reguleringer og standardiseringer inden for det sundhedsteknologiske område. viden om forhold ved etablering af virksomhed indenfor det sundhedsteknologiske område. Indhold Der tages udgangspunkt i konkrete medicinsk-tekniske problemstillinger, typisk med afsæt i en allerede etableret kravspecifikation. Analyse, design og implementering af løsning eller delløsning med anvendelse af objektorienterede værktøjer. Eksisterende regulativer og standarder indenfor det konkrete område inddrages. I forbindelse med projektenheden afholdes der kurser i UML, Java, fysiologisk modellering samt standarder og regler for sundhedsteknologisk udstyr. Projektenhedens organisering Projektet understøttes af flere kurser, samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Prøveform Individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen. Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen med ekstern censur Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen 8

3.8 Kurser på 6. semester Titel (title) Menneske maskine interaktion (Man-Machine Interaction ) Omfang 2 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål At give grundlæggende forståelse af menneske maskine interaktion Mål Opnå viden om hvilke faktorer der påvirker menneske-maskin interaktion og hvilke betydning de har. Indhold Humane performance ingeniør videnskab - design og analyse Humane faktorer - Anthropometry - Biomekaniken - Perception - Kognitiv psykologi Arbejdsplads design og produktion processer Input/output devices - cost/benefit analyse Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen 9

Titel (title) Stokastiske Processer (Stochastic Processes) Omfang 2 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Sandsynlighedsregning og grundlæggende statistik Mål - At opnå viden om stokastiske processer i almindelighed. At få forståelse af stokastiske processer og deres anvendelse som model for virkelige signaler. - At kunne anvende simple beskrivelser for stationære stokastiske processer i tids og frekvensdomæne. - At blive fortrolig med fortolkning af de simple beskrivelser, hvilket søges opnået bla. vha. simuleringer i for eksempel MATLAB. Indhold - Stokastiske vektorer, middelværdivektor og kovariansmatrix. - Definition af stokastiske processer. - Fuldstændig beskrivelse, simpel 2. Ordens beskrivelse dvs. middelværdifunktion og autokovariansfunktion. - Specielle stokastiske processer, Markov, Gaussisk og Poisson. - Stationaritet, ergodicitet og spektre. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse efter 7-trins skala Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen 10

Titel (title) Kroppens Ligevægt og Fysiologisk Modellering (Homeostasis and Physiological Modelling) Omfang og type 3 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål At give de studerende mulighed for at forstå kroppens basale ligevægtprincipper og anvende modellering af fysiologiske processer. Mål Viden om og forståelse af kroppens ligevægt og fysiologisk modellering Indhold Energibevarelse Sortlegemestråling Entropi Varmetransport Fluid mechanics principles and properties Fluid static and dynamics Real fluids Laminar & turbulent Flow Compartment modeller Identificerbarhed Parameter estimering og optimisering Modeller statistikker Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset gennemføres afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet ndividuel prøve under kursets forløb Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen 11

Titel (title) Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA (Object-oriented Analysis, Design and Programming in JAVA) Omfang 3 ECTS Placering Kurset er placeret på 6.semester Deltagerforudsætninger Kendskab til C-programmering Formål Formålet med kurset er at lære at modellere et system design ved hjælpe af UML og blive i stand til at programmere systemet i JAVA. Mål Med udgangspunkt i en valgt objektorienteret metode at indlære dokumentation, analyse og design for større programmelsystemer. At lære at programmere objektorienteret med sproget JAVA og få erfaring med implementering af større objektorienterede programmelsystemer. Indhold Kurset er delt op i to moduler: 1. Objektorienteret analyse og design - Begrebsdannelse og problemforståelse; objekter og klasser, mm. - UML - Case-drevet udvikling vs. Domæne-drevet udvikling - Objektorienteret analyse (OOA) af systemer - Modeldannelse og håndtering af krav - Objektorienteret design (OOD), principper for design - Arkitekturer, struktur og strategi for implementation - Præsentation af forskellige udviklingsværktøjer. - Til sikring af indlæring bruges et case studie hvor den studerendel anvender metoder til analyse, design og implementering af et mindre system. 2. Objektorienteret programmering med JAVA - Objekter og klasser, objektkommunikation herunder arv, aggregering og associering. - Udviklingsmiljø og værktøj. - Sproglige faciliteter - Datastrukturer, polymorfi - Klassehierarki, packages og import til understøttelse af designaktivitet. - Fejlhåndtering, applets, grafik, files og streams, persistens. - Tråde og synkronisering, client server programmering, databasetilgang. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen 12

Titel (title) Entrepreneurship: Innovation og regulativer (Entrepreneurship: Innovation and regulations) Omfang 2 ECTS Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål Sikre at de studerende har kendskab til procedurer ifm. sikring af intellektuelle rettigheder, sikkerhedskrav og godkendelsesprincipper inden for det sundhedsteknologiske område Mål At give viden om principper for beskyttelse af ideer og produkter (intellectual properties). udarbejdelse af forretningsplaner principper og muligheder for erhvervelse af udviklingsstøtte fra kuvøseinstitutioner, venture firmaer etc. eksisterende regulativer indenfor området mhb. på sikkerhed, produktansvar mm. principperne for sikkerhedsgodkendelse nationalt og internationalt. At give forståelse af principperne for standardisering og viden om de internationale organisationer indenfor området: ISO, CEN, IEEE, m.fl. Indhold Idebeskyttelse Registreringer, patenteringer Udarbejdelse af forretningsplan/business plan Kapitaletablering CE, IEC, specielt IEC60-601 om elektromedicinsk udstyr FDA Standardiseringsorganer indenfor det sundhedsteknologiske område, DS, CEN, ISO, IEEE Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen 13

14 Studieordning for Sundhedsteknologi, 6. semester

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af S-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. februar 2010. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. 15

Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre sektorer og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år ekskl. orlov efter, den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne, der fremgår af Aalborg Universitets fælles eksamensordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (BEK nr. 867 af 19/08/2004). 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 16