Ubundne bærelag af knust beton Vejteknisk Institut Rapport 113 2002 - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse
Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Elisagårdsvej 5 Postboks 235 Telefon: 4630 7000 Telefax: 4630 7105 Titel Ubundne bærelag af knust beton - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse Serie Rapport 113 Dato Maj 2002 Udgiver Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Forfattere Ole Milvang-Jensen, Knud A. Pihl, Flemming Berg Foto Lise Bjulf Tryk Elektronisk ISBN 87-90145-97-6 ISSN 0909-1386 Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratets boghandel Tlf. 4674 0107 Fax. 4674 0105 e-mail boghandel@vd.dk 2
Ubundne bærelag af knust beton Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Vejteknisk institut Rapport 113 2002 - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse
Indholdsfortegnelse Vejledning...5 1. Indledning...5 2. Hvor kan knust beton anvendes?...6 2.1 Knust betons anvendelse som ubundne bærelag...6 3. Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af knust beton?...7 4. Hvordan sikres en god vejteknisk kvalitet af knust beton til ubundne bærelag?...7 4.1 Hvem skal dokumentere kvalitet?...7 4.2 Sandækvivalent (SE) anvendes ikke til vurdering af knust beton...8 4.3 Kornstyrkekrav...8 4.4 Kornkurvekrav...8 4.5 Renhed...9 5. Hvilke forhold er vigtige ved udførelse af ubundne bærelag af knust beton?...9 5.1 Forhold vedr. komprimering...9 5.2 Komprimeringskontrol...10 Leveringsbetingelse...11 1. lndledning...11 1.1 Generelt...11 1.2 Gyldighedsområde...11 2. Materialekrav...11 2.1 Funktionskrav...11 2.2 Specifikationer...11 2.3 Kontrol...14 Almindelig arbejdsbeskrivelse...15 1. Alment...15 2. Materialer...15 3. Udførelse...15 3.1 Levering...15 3.2 Udlægning...15 3.3 Komprimering...15 3.4 Overflade...16 3.5 Forsegling...16 4. Kontrol...16 4.1 Generelt...16 4.2 Materialer...16 4.3 Komprimering...17 4.4 Overflade...18 3
4
Vejledning 1. Indledning Nærværende publikation indeholder de vejtekniske forskrifter, som skal være overholdt, når knust beton anvendes som ubundne bærelag i vejbygning. Hvad angår miljømæssige forhold henvises til Miljøministeriets regler. Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø er ikke omtalt. De vejtekniske forskrifter er opbygget svarende til eksisterende forskrifter på området, dvs. Dansk Ingeniørforenings "Norm for sand, grus- og stenmaterialer", 3. udgave, april 1992, Dansk Standard DS 401, og vejregler: "Udbuds- og anlægsforskrifter, ubundne bærelag af stabilt grus", udgivet af Vejdirektoratet Vejregeludvalget, marts 1998. Det har været nødvendigt at udarbejde disse supplerende forskrifter, idet knust beton som ubundne bærelag har egenskaber, der afviger fra de traditionelt anvendte naturlige materialer. Forskrifterne består af en LEVERINGSBETINGELSE og en ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE, som tilsammen udgør de nødvendige vejtekniske forskrifter. LEVERINGSBETINGELSEN er opbygget svarende til DS 401 og vedrører de vejtekniske krav, der må stilles til knust beton som materiale, når det anvendes i ubundne bærelag. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE er opbygget svarende til vejreglernes forskrifter for ubundne bærelag af stabilt grus. Den almindelige arbejdsbeskrivelse kan ved et aktuelt projekt ledsages af en særlig arbejdsbeskrivelse, der gør rede for det aktuelle projekts særlige forhold. Denne VEJLEDNING er et tillæg til forskrifterne. I vejledningens afsnit 2-5 gives råd og anvisninger for projektering og udførelse af ubundne bærelag af knust beton. Nærværende publikation har været til uformel høring hos Vejregelarbejdsgruppe 3.1 og projektgruppen for udviklingsprojektet Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald indenfor vejsektoren i Center for Restprodukter (C-RES). Forskrifterne forventes revideret om nogle få år, dels i medfør af indførelse af fælleseuropæiske standarder (CEN), dels fordi hidtidige erfaringer med anvendelse af knust beton til ubundne bærelag er begrænsende. 5
2. Hvor kan knust beton anvendes? Denne publikation behandler alene brug af knust beton til vejtekniske formål. Genanvendelse af helt ren knust beton til ny beton i passiv miljøklasse i byggesektoren er således ikke omfattet. Knust beton kan anvendes til ubundne bærelag. Nærværende publikation udgør det tekniske grundlag for genanvendelse af knust beton til dette formål. Anvendelse af knust beton som bundsikring og fyldmateriale er ikke omfattet af denne publikation. Leveringsbetingelser og beskrivelser for evt. anvendelse af knust beton på disse måder må vurderes i den konkrete situation, men knust beton - som det typisk produceres - med en kornkurve, der minder om stabilt grus, kan p.g.a. ringe permeabilitet ikke anbefales som bundsikringsmateriale. 2.1 Knust betons anvendelse som ubundne bærelag Hvis man ikke ved målinger har kendskab til elasticitetsegenskaberne for det ubundne bærelag af knust beton anbefales det, at der ved dimensionering anvendes en E-værdi som angivet i tabel 1 (materialekvaliteter jf. LEVERINGSBETINGELSE). Knust beton, materialekvalitet A B C E-værdi, MPa 400 300 200 Tabel 1. Knust beton, E-værdier ved dimensionering. Crushed concrete, E-modules for dimensioning. Knust beton kan anvendes som ubundne bærelag i befæstelser for veje, stier og pladser ved de i tabel 2 angivne trafikklasser i henhold til kataloget: Vejregler for dimensionering af vejbefæstelser, Vejdirektoratet, Vejregeludvalget, marts 1984. Trafikklasser Dimensioneringsvejreglens katalog Knust beton, materialekvalitet A B C Alle kategorier X X 0 og let trafik, stier og pladser X X X Tabel 2. Knust beton, anvendelse i trafikklasser. Crushed concrete, use in traffic classes. Visse danske og udenlandske erfaringer med ubundne bærelag af knust beton tyder på, at materialet i nogle tilfælde med tiden undergår en styrkeudvikling. Effekten tilskri 6
ves at der ved knusningen af materialet er frigjort en restmængde reaktive cementkorn. Disse cementkorn vil derefter i en periode være i stand til at reagere og derved stabilisere et udlagt bærelag. Effekten er dog endnu ikke så velbelyst og dokumenteret, at der dimensioneringsmæssigt kan tages højde for det. 3. Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af knust beton? Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det faktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes. Primo 2002 er genanvendelse af beton miljømæssig reguleret ved Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990. Af denne fremgår det, at rene byggematerialer kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder uden forudgående godkendelse af de lokale miljømyndigheder. For definition af rene byggematerialer samt bygge- og anlægsarbejder henvises til cirkulæreskrivelsen. 4. Hvordan sikres en god vejteknisk kvalitet af knust beton til ubundne bærelag? Det væsentligste i bestræbelser på at sikre en tilstrækkelig kvalitet er præsenteret i leveringsbetingelse og almindelig arbejdsbeskrivelse, herunder de enkelte krav og ansvaret for opfyldelse af disse. 4.1 Hvem skal dokumentere kvalitet? Som udgangspunkt påhviler det entreprenøren over for bygherren at dokumentere kvalitet på basis af det vejtekniske analysearbejde. Det forventes, at en stadig større del af det vejtekniske materialeanalysearbejde samt dokumentation herfor kommer til at foregå hos leverandøren af materialerne i takt med indførelse af moderne kvalitetsstyringssystemer. Materialer til vejbygning, herunder også alternative materialer, kan optages i anerkendte produktcertificeringsordninger (p.t. Dansk Gruscertificering og Bureau Veritas Quality International). Nærværende forskrifter udgør det produkttekniske grundlag og vejreglen Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, Vejregelrådet, 2001 det produktionsstyringsmæssige grundlag. Det vejtekniske materialeanalysearbejde hos leverandøren tilrettelægges afhængig af, om der leveres materialer tilsluttet anerkendt produktcertificeringsordning eller ej. Hvis der anvendes materialer, der ikke er tilsluttet anerkendte produktcertificeringsordninger, kan det vejtekniske materialeanalysearbejde udføres enten af leverandøren eller af entreprenøren i overensstemmelse med LEVERINGSBETINGELSEN. Hvis der anvendes materialer kontrolleret af leverandøren, kan entreprenøren nøjes med en modtagekontrol af mindre omfang, idet leverandørens dokumentation af 7
kvalitet indgår i den samlede kvalitetsdokumentation. Bygherren kan efter behov udføre supplerende stikprøvekontrol. 4.2 Sandækvivalent (SE) anvendes ikke til vurdering af knust beton DS 401 angiver krav til sandækvivalent SE for traditionelle bærelagsmaterialer af stabilt grus. Sandækvivalenten er ikke relevant for knust beton. 4.3 Kornstyrkekrav. Ubundne bærelagsmaterialers kornstyrke og dermed modstand mod nedknusning under indbygning og trafikbelastning vurderes ved Los Angeles prøvning. Forsøg, som Vejteknisk Institut har udført på forskellige produktioner af knust beton, viser Los Angeles værdier mellem 28 % og 42 %. Til sammenligning kan anføres, at traditionelle danske stabilt grus materialer har Los Angeles værdier på ca. 25 %. LEVERINGSBETINGELSEN s materialekvaliteter for knust beton er blandt andet baseret på Los Angeles værdierne. I det europæiske standardiseringsarbejde udgives flere prøvningsmetoder til vurdering af materialers kornstyrke og dermed modstand mod nedknusning/nedsildning under indbygning og trafikbelastning. Ud over Los Angeles prøvningsmetoden udgives Micro-Deval prøvningsmetoden som europæisk standard. Det er Vejteknisk Instituts vurdering, at Los Angeles metoden er bedst egnet til at vurdere korns resistens mod slag (som ubundne bærelagsmaterialer typisk udsættes for i forbindelse med indbygningen), mens Micro Deval metoden er bedst egnet til at vurdere korns resistens mod slid (som ubundne bærelagsmaterialer typisk udsættes for i medfør af trafikbelastningen efter indbygning). De undersøgelser Vejteknisk Institut har udført af bærelag af knust beton styrker denne formodning, men undersøgelserne er endnu for få til, at Micro Deval prøvningen er lagt til grund for Leveringsbetingelsens materialekvaliteter. 4.4 Kornkurvekrav LEVERINGSBETINGELSEN s materialekvaliteter er blandt andet baseret på materialernes fillerindhold. I LEVERINGSBETINGELSEN er anført krav på 0,075 mm sigten. For allerede nu at tilgodese de europæiske standarder er fillerkravene i parentes anført på 0,063 mm sigten, som således kan benyttes i overgangsperioden til de europæiske standarder bliver obligatoriske. 8
Grænsekurverne for knust beton er angivet grafisk i leveringsbetingelsen. Da der er et stigende behov for at kende disse kurver på digital form, angives efterfølgende de digitale støttepunkter for grænsekurverne. Maskevidde 0,075 0,125 0,25 0,5 1 2 4 8 16 31,5 63 Kurvenr. 1 - - - 26 34 44 58 76 - - - Kurvenr. 2 - - - 22 29 39 51 67 89 - - Kurvenr. 3 - - - 18 25 33 44 59 80 - - Kurvenr. 4 - - - 14 20 27 37 50 68 - - Kurvenr. 5 - - - 10 15 21 29 41 58 82 - Kurvenr. 6 2 2,5 4 6 9 13 20 30 45 66 100 Tabel 3. Støttepunkter for grænsekurver. Digital limit curves. 4.5 Renhed LEVERINGSBETINGELSEN s materialekvaliteter er blandt andet baseret på materialernes renhed. Da der ikke p.t. eksisterer standardiserede renhedkriterier, ej heller europæiske, er renhedskriterierne baseret på Vejteknisk Instituts erfaringer med dansk producerede knuste betonmaterialer. På den fine del af materialet (mindre end 4 mm) er det nærliggende at anvende glødetabsbestemmelse til at konstatere et evt. indhold af organisk materiale, men da cementbeton i sig selv har et glødetab af varierende størrelse, er metoden ikke egnet. 5. Hvilke forhold er vigtige ved udførelse af ubundne bærelag af knust beton? Projektarbejdet, som sammen med andre erfaringer med udførelse af ubundne bærelag af knust beton ligger til grund for udfærdigelse af nærværende publikation, giver anledning til følgende bemærkninger: 5.1 Forhold vedr. komprimering Knust beton kan i komprimeringsmæssig henseende sammenlignes med traditionelt stabilt grus. Vandindholdet i den knuste beton har meget stor betydning for komprimerbarheden, idet vandet under komprimeringen tjener som smøremiddel mellem kornene. 9
Et vandindhold i materialet omkring det optimale er en forudsætning for at opnå en tilfredsstillende komprimering ved brug af mindst mulig energi og uden unødig nedknusning af materialet under komprimeringsarbejdet. Der er god økonomi i at få materialet leveret med det rigtige vandindhold. Evt. tilsætning af vand på arbejdspladsen bør ske inden komprimering, idet en helt eller delvist lukket overflade kræver oprivning inden tilsætning af vand og derefter en passende hvileperiode, for at vandet kan fordele sig. Retningsgivende kan anføres, at en forøgelse af vandindholdet på 1%-point kræver tilsætning af ca. 20 l vand pr. m 3 materiale. Vandindholdet i materialet under indbygning bør typisk ligge fra 0 til 3%-point under det ved vibration fundne vandindhold. Ved udførelse af komprimeringsarbejde er det vigtigt, at komprimeringsmateriellet er tilpasset materiale og lagtykkelse sådan, at laget er færdigkomprimeret ved færrest mulige overkørsler. Anvendelse af tungt vibrationsmateriel med lille frekvens og stor amplitude anbefales. Det for komprimeringen optimale vandindhold er væsentligt større (ca. 2 gange) end for traditionelt stabilt grus på grund af materialets høje absorption. Eventuel vanding skal derfor, af hensyn til absorption, foretages i god tid inden komprimeringsarbejdet, for at sikre tilstrækkeligt frit vand i materialet som forudsætning for komprimeringsarbejdet. Der advares mod at indbygge for tørt materiale, selv om komprimeringskravene herved evt. kan opfyldes, idet tørt beton knuses lettere end tilpas våd beton under komprimeringsarbejdet. 5.2 Komprimeringskontrol Referenceværdien til komprimeringskontrollen fremkommer som resultat af et vibrationsforsøg. Hvis materialet ikke er gennemfugtigt, bør der i god tid inden udførelse af vibrationsforsøget tilsættes en passende mængde vand til materialet, for at sikre at de enkelte korn er vandmættede inden prøvningen. Man skal være opmærksom på, at vandindholdet bestemt ved vibrationsforsøget ikke er det optimale vandindhold, men derimod et vandindhold svarende til vandmættet tilstand. Isotopmetoden anvendes til komprineringskontrol. Ved anvendelse af isotopmetoden skal man være opmærksom på, at materialet indeholder vand, der er bundet til kornene (krystalvand). Dette har betydning for beregning af komprimeringsgraden, idet isotopsondens vandindholdsbestemmelser skal korrigeres for indholdet af bundet vand ved udførelse af traditionelle vandindholdsbestemmelser, hvorved en evt. korrektionsfaktor kan fastlægges. 10
Leveringsbetingelse 1. lndledning 1.1 Generelt Denne leveringsbetingelse indeholder de vejtekniske bestemmelser, der skal være overholdt for knust beton, der anvendes til ubundne bærelag i befæstelser for veje, stier og pladser. Det er en forudsætning, at brugeren af leveringsbetingelsen har fornøden teknisk indsigt, idet bestemmelserne ikke kan dække alle specialtilfælde. En vurdering af, om et aktuelt tilfælde er dækket af leveringsbetingelsen, skal altid foretages. Der kan afviges fra leveringsbetingelsens krav, såfremt det kan dokumenteres, at afvigelsen ikke forringer funktionsegenskaberne. Leveringsbetingelsens materialekrav er opdelt i funktionskrav og specifikationer. 1.2 Gyldighedsområde Leveringsbetingelsen gælder for knust beton, der er blevet behandlet (knust og sorteret) på oparbejdningsanlæg. 2. Materialekrav 2.1 Funktionskrav Knust beton skal ved brug af egnet materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, frostsikkerhed, frostbestandighed samt slidstyrke. 2.2 Specifikationer Knust beton som bærelagsmateriale opdeles i 3 kvaliteter A, B og C med følgende krav: Gradering: Kornkurven skal overalt forløbe indenfor de fuldt optrukne grænsekurver i figur 1 og kvalitet A må højst skære 2 af de punkterede kurver svarende til et forløb indenfor 3 delbånd og må maksimalt have et gennemfald på 0,075 mm sigten på 6%. (alternativt gennemfald på 0,063 mm sigten på max. 5%). kvalitet B må højst skære 2 af de punkterede kurver svarende til et forløb inden for 3 delbånd, og må maksimalt have et gennemfald på 0,075 mm sigten på max. 8%. (alternativt gennemfald på 0,063 mm sigten på max. 7%) 11
kvalitet C må højst skære 3 af de punkterede kurver svarende til et forløb inden for 4 delbånd, og må maksimalt have et gennemfald på 0,075 mm sigten på max. 10%. (alternativt gennemfald på 0,063 mm sigten på max. 9%) Figur 1. Grænseværdier for knust beton. Enkeltlogaritmisk afbildning. Limit curves for crushed concrete. Semi-logarithmic presentation. Renhed: Generelt: Materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester, muld, lerog siltklumper. Specifikt: Der stilles krav til indholdet af andre materialer end ren knust beton. Kravene fremgår af tabel 1. Den del af materialet, der er større end 4 mm sorteres i de i tabel 1 og afsnit 2.3 angivne grupper. 12
Fraktion mm Gruppe Betegnelse Bestandele Kval. A vægt-% Indhold Kval. B vægt-% Kval. C vægt-% Beton Beton og naturmaterialer 98 95 80 Tegl Tegl, letbeton, ekspanderet ler og kalkmørtel 2,0 5,0 20 Asfalt Knust asfalt 2,0 2,0 2,0 > 4 Andet, ikke skadeligt Glas, porselæn, hård plast, jern og lignende hårde materialer 2,0 5,0 20 Andet, skadeligt Træ, papir, isoleringsmateriale*, blød plast, slagge m.v. 0,5 1,0 2,0 *Lette isolationsmaterialer - styropor, - polyurethan o. lign 0,02 0,02 0,02 Tabel 1. Knust beton, krav til renhed. Crushed concrete, requirements for purity. Styrke: Kravet til Los Angeles værdier er som angivet i tabel 2 Kvalitet A Kvalitet B Kvalitet C Los Angeles værdi 35 40 Intet krav Tabel 2. Knust beton, krav til Los Angeles værdier. Crushed concrete, requirements for Los Angeles values. Omfanget, i hvilket ovenstående specifikationer sikrer opfyldelse af funktionskravene, fremgår af tabel 3, idet x i kolonnen "supplerende krav" betyder, at de anførte specifikationer ikke dækker det pågældende funktionskrav fuldt ud. 13
Funktionskrav Komprimerbarhed Specifikationer Filler Kornkurve Renhed Los Angeles slid % X Suppl. krav Bæreevne ved indbygning X X X Bevarelse af bæreevne X X X X X Frostsikkerhed ved indbygning X X X Bevarelse af frostsikkerhed X X Frostbestandighed X X X Slidstyrke X X X Tabel 3. Knust beton, sammenhæng mellem funktionskrav og specifikationer. Crushed concrete, connection between functional requirements and specifications. 2.3 Kontrol De krav, som stilles i denne leveringsbetingelse, gælder for materialerne ved levering. Ved kontrollen af, om specifikationerne er overholdt, udføres den enkelte prøvning i overensstemmelse med "Prøvningsmetoder for sand, grus- og stenmaterialer", DS 405, og/eller de tilsvarende DS/EN-metoder med følgende korrektion: DS 405. 1. Bjergartsfordeling. Den knuste beton sorteres i følgende grupper: Beton Tegl Asfalt Andet, ikke skadeligt Andet, skadeligt Beton og naturmaterialer. Tegl, letbeton, ekspanderet ler og kalkmørtel. Knust asfalt. Glas, porselæn, hård plast, jern og lignende hårde materialer. Træ, papir, isoleringsmateriale, blød plast, slagge m.v. Prøvningen udføres på min. 2,5 kg af materialedelen større end 4 mm enten som en samlet fraktion eller beregnes som vægtet sum af prøvningen udført på delfraktioner (4/8, 8/16 osv.). Som dokumentation for at specifikationerne i afsnit 2.2 er overholdt, skal der udføres mindst en sigteanalyse pr. påbegyndt 500 m 3 og mindst en renhedsanalyse og et Los Angeles styrkeforsøg pr. påbegyndt 1000 m 3. Alternativt skal det dokumenteres, at materialerne er produktcertificeret af Dansk Gruscertificering (DGC), Bureau Veritas Quality International Danmark (BVQI) eller anden anerkendt produktcertificeringsordning. 14
Almindelig arbejdsbeskrivelse 1. Alment Seneste udgaver af DS 405, Prøvningsmetoder for sand-, grus- og stenmaterialer med de korrektioner, der er anført i LEVERINGSBETINGELSEN, samt Vejteknisk Instituts prøvningsmetoder, som anført i afsnit 4.1, er gældende. 2. Materialer Materialerne skal opfylde de krav, der er angivet i LEVERINGSBETINGELSEN. Under arbejdets gang skal væsentlige ændringer i materialernes sammensætning forud meddeles bygherren. 3. Udførelse 3.1 Levering Samtidig levering fra mere end ét produktionssted må kun finde sted efter forudgående aftale med bygherren. Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses på en sådan måde, at forurening og skadelig afblanding undgås. 3.2 Udlægning Udlægningen skal foregå ved metoder, der hindrer skadelig afblanding og sikrer en ensartet fordeling af materialerne. 3.3 Komprimering Komprimeringen skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele bærelagets tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter udlægningen og med tilstræbt optimalt vandindhold. Middel og tung trafik Komprimeringskravet er, at bærelaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 94 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. 0 og let trafik Komprimeringskravet er, at bærelaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 92 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i afsnit 4.3 er opfyldt. 15
3.4 Overflade Profilet reguleres, således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen ± 10 mm. Regulering i et fastkomprimeret bærelag må kun finde sted efter forudgående oprivning. Ved opretning af lunker med bituminøse materialer kan oprivning udelades. Overfladen af det færdige bærelag skal have et ensartet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet. 3.5 Forsegling Eventuel forsegling med bitumenemulsion udføres umiddelbart efter afslutning af regulering og komprimering. Forseglingen skal danne en tæt, ensartet og vejrbestandig hinde. Forseglingen skal afstrøs med et tyndt lag sand. 4. Kontrol 4.1 Generelt Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bærelagets komprimering og med dets færdige overflade. Følgende prøvningsmetoder er gældende ved kontrollen: DS 405.1 DS 405.9 eller DS/EN 933-1:1997 DS 405.11 eller DS/EN 1097-5:1999 DS/EN 1097-2:1998 Vejteknisk Institut, rapport 74 Statens Vejlaboratorium, Leveringsbetingelse & Prøvningsmetode nr. 16 Bjergartsfordeling med korrektion jf. LEVERINGSBETINGELSEN afsnit 2.3 Sigteanalyse Vandindhold Los Angeles slidprocent Vibrationsforsøg Komprimeringskontrol efter isotopmetoden Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren umiddelbart efter resultaterne foreligger. 16 4.2 Materialer Det er entreprenørens ansvar at dokumentere kvaliteten af den knuste beton overfor bygherren. Som dokumentation for at materialekravene ifølge LEVERINGS- BETINGELSENS afsnit 2.2 er overholdt, skal der udføres mindst en sigteanalyse pr. påbegyndt 500 m 3 leverance og mindst en renhedsanalyse og et Los Angeles styrkeforsøg pr. påbegyndt 1000 m 3 leverance.
Ved brug af materialer produktcertificeret af Dansk Gruscertificering (DGC), Bureau Veritas Quality International Danmark (BVQI) eller anden anerkendt produktcertificeringsordning kan kontrollen reduceres til en modtagekontrol omfattende en sigteanalyse pr. påbegyndt 2500 m 3, en renhedsanalyse og et Los Angeles styrkeforsøg pr. påbegyndt 5000 m 3. Modtagekontrollen kan efter aftale med bygherren udelades ved mindre leverancer. Deklarationsblade og analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres fortløbende til bygherren. 4.3 Komprimering Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås en strækning, hvor knust beton fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Hvert lag, dog maks. 500 m³, udgør et kontrolafsnit for sig. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. Tørdensiteten i marken bestemmes ved isotopmetoden kombineret med vandindholdsbestemmelse ved ovntørring, idet isotopmetodens vandindholdsbestemmelse skal korrigeres for bundet vand i materialerne. Referenceværdier for tørdensitet bestemmes ved vibrationsforsøg i laboratoriet på en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning. Referenceværdien kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som minimum bestemmes en referenceværdi pr. påbegyndt 2500 m 3. Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som forholdet mellem tørdensiteten i marken og referenceværdien. Komprimeringsgraden udtrykkes i procent og benævnes % vibration. Som kontrolregel kan anvendes enten gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk formulerede kriterier. Valg af kontrolregel foretages enten af bygherren ved udbud, eller i modsat fald af entreprenøren inden arbejdet påbegyndes. Fastlæggelse af trafikklasse foretages af bygherren ved udbud. 17
Kontrolregel ved gennemsnit/mindsteværdi: Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende krav. Trafikklasse 0-trafik, let trafik Middel trafik, tung trafik Gennemsnit >95% >97% Mindste værdi 92% 94% Kontrolregel ved statistisk bedømmelse Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet: g - k x s K K vælges fra følgende tabel i afhængighed af trafikklasse: Trafikklasse 0-trafik, let trafik Middel trafik, tung trafik K 92% 94% g = gennemsnittet, x / n s = standardafvigelsen, (x - g) 2 / (n -1) x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel: n 5 6 7 8 9 10 15 20 25 30 40 50 k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1,43 4.4 Overflade Bærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20 m stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. Hvor det under afsnit 3.4 anførte krav til profilet ikke er opfyldt, skal bærelagets overflade efterreguleres og komprimeres. 18
Rapporter/Reports Nr./No År/Year 89/99 Development of improved mechanistic deterioration models for flexible pavements (Hans Ertman Larsen, Per Ullidtz) 90/99 Friktionsmålinger Sammenlignende målinger mellem ROAR og Stradograf (Bjarne Schmidt) 91/99 Grundere til broisolering - typegodkendelse - materialevalg (Jeanne Rosenberg) 92/99 The Structure of Polymer Modified Binders and Corresponding Asphalt Mixtures (Vibeke Wegan, Bernard Brûlé) 93/99 PIARC World Road Association International Experiment to Harmonise Longitudinal and Transverse Profile Measurement and Reporting Procedures, Draft Report (Bjarne Schmidt, Jim Wambold, Akira Kawamura, Guy Descornet) 94/99 Evolution and Harmonization of Evenness Evaluation Techniques (Bjarne Schmidt) 95/99 Investigation of Gyratory Compaction used for Asphalt Mix Design (Jørn Raaberg) 96/99 Development of Models for Economic Evaluation of Pavement Maintenance: the PAV-ECO Project Providing an Efficient and Socially Acceptable Road Transport Network (Gregers Hildebrand, Philippe Lepert) 97/99 Development of a Laser-Based High Speed Deflectograph (Gregers Hildebrand, Søren Rasmussen, Raúl Andrés) 98/99 Accelerated Pavement Testing 1999 International Conference October 18-20, Reno, Nevada (Carsten Bredahl Nielsen, Per Ullidtz, Wei Zhang, Susanne Baltzer, Robin A. Macdonald) 99/00 Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger (Jeanne Rosenberg, Jørn Raberg) 100/00 Responses and Performance of a Test Pavement to two Freeze - Thaw Cycles, Danish Road Testing Machine RTM2: 1998 (Wei Zhang, Robin Macdonald) 101/00 Responses and Performance of a Rehabilitated Test Pavement to Accelerated Load Testing Danish Road Testing Machine RTM3: 1999 (Wei Zhang, Robin Macdonald) 102/00 Responses and Performance of a Rehabilitated Test Pavement to one Freeze - Thaw Cycle Danish Road Testing Machine RTM3: 2000 (Wei Zhang, Robin Macdonald) 103/01 Sensors for Pavement Instrumentation - Application in the Danish Road Testing Machine (edited by: Gregers Hildebrand) 104/00 Examination of pollution in soil and water along roads caused by traffic and the road pavement (Knud A. Pihl, Jørn Raaberg) 105/00 Thin pavements with synthetic binder used in Denmark (Jeanne Rosenberg) 106/00 Surfacing of concrete bridges (Vibeke Wegan) 107/01 Danske asfaltbelægningers sporkøringsmodstand (Carsten Bredal Nielsen) 108/01 Effect of Design Parameters on Polymer Modified Bituminous Mixtures (Vibeke Wegan) 109/01 Microstructure of polymer modified binders in bituminous mixtures. (Vibeke Wegan, Carsten Bredal Nielsen) 110/01 Estimation of Permanent Deformation in Danish Motorway Pavements (Carsten Bredahl Nielsen) 111/01 Examination of Rutting and Weathering Characteristies of Various Danish Road Classes (Jørn Raaberg, Jeanne Rosenberg) 112/01 Technical Performance and Long-Term Noise Reduction og Porous Asphalt Pavements (Jørn Raaberg, Bjarne Schmidt) 113/02 Ubundne bærelag af knust beton - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse (Ole Milvang-Jensen, Knud A. Pihl, Flemming Berg)
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telefon: 46 30 70 00 Telefax: 46 30 71 05 Vejdirektoratet Thomas Helstedsvej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Telefon: 89 93 22 00 Telefax: 86 52 20 13 vd@vd.dk www.vd.dk