KØB OG SALG AF MATERIEL ELLER TJENESTEYDELSER TIL FORSVARET Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, Forum Advokater I denne artikel gennemgås de regler, der gør sig gældende for køb og salg af materiel til forsvaret. Formålet med artiklen er primært, at give virksomheder, der enten er eller ønsker at blive leverandører til Forsvaret en forståelse for de regler, der regulerer Forsvarets indkøb af materiel samt at give vejledning i, hvorledes man kan forbedre sine muligheder for at blive leverandør til Forsvaret. 1. INDLEDNING Forsvarsministeriet er som en statslig institution i udgangspunktet bundet af de samme regler som andre offentlige myndigheder for så vidt angår regler om åbenhed og ligebehandling i dets indkøbsprocedurer. For mange virksomheder kan forsvarsområdet dog virke som et lukket og svært gennemtrængeligt marked. I denne artikel belyses de regler, som gælder for Forsvarets indkøb af materiel. Såvel reglerne for indkøb af forsvarsmateriel som reglerne for indkøb af ikkeforsvarsmateriel (i det følgende kaldet civilt materiel) vil blive gennemgået. Artiklen afsluttes med nogle praktiske råd og anvisninger til virksomheder, der ønsker at forbedre deres muligheder for at blive leverandører til Forsvaret. Virksomheder, der allerede indgår i kontraktforhold med Forsvaret, vil kunne hente inspiration til kommende udbud af kontrakter. Grundlæggende er Forsvaret forpligtet til løbende at udbyde sine kontrakter i konkurrence, medmindre kontraktgenstanden er omfattet af nogle særlige undtagelsesbestemmelser, som beskrives nærmere nedenfor. 2. REGELGRUNDLAGET I dette afsnit gennemgås de regler, som Forsvaret er underlagt i forbindelse med indkøb af materiel. 2.1 KRIGSMATERIELLOVEN Krigsmaterielloven, jf. herved lov nr. 400 af 13. juni 1990, finder anvendelse på materiel, der er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse. Loven omfatter skydevåben, bortset fra jagt og sportsvåben, militær ammunition, krudt og sprængstoffer. Fremstilling af krigsmateriel må alene ske med Justitsministerens tilladelse, jf. 2.
For leverandører af krigsmateriel er loven særlig relevant, idet den fastsætter nærmere rammer for ejerforholdene i virksomheder, der producerer krigsmateriel. Hertil kommer at aktier i sådanne virksomheder skal udstedes på navn, og at lån alene må optages i udlandet eller med udenlandsk garanti med tilladelse fra Justitsministeren. De ovenfor nævnte bestemmelser blev ændret i 2006 således at man gik bort fra fast definerede grænser for bl.a. udenlandsk ejet kapital til en tilladelsesordning, hvor der skal indhentes konkret tilladelse fra Justitsministeren. Ifølge forarbejderne til lovændringen, var det hensigten at udvide mulighederne for udenlandsk ejerskab i krigsmaterielproducerende virksomheder. Endelig indeholder loven en generel fritagelsesordning i 14 hvorefter Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, er undtaget fra ovennævnte bestemmelser. Dette gælder virksomheder, der kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel, udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller endelig og måske vigtigst virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i fremstillingen. 2.2 VÅBENLOVEN Våbenloven, jf. herved lovbekendtgørelse nr. 1316 af 26. november 2007 om våben og eksplosivstoffer, indeholder regler om indførsel og tilvirkning af våben. Ved ændring af våbenloven i 2005 blev eksportkontrolreglerne ændret, således at Danmark herefter opfylder FN s sikkerhedsresolution nr. 1540 af 28. april 2004 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. 2.3 EU TRAKTATENS ARTIKEL 296 Mens Krigsmaterielloven og Våbenloven i højere grad retter sig mod tilvirkere og leverandører af forsvarsmateriel, er EU Traktatens artikel 296 (tidligere EF Traktat artikel 223) afgørende for, hvilket regelsæt Forsvaret som myndighed skal følge i forbindelse med Forsvarets indkøb af materiel. Bestemmelsen giver nemlig mulighed for at undtage en indkøbskontrakt fra EU Traktaten i sin helhed og dermed samtlige underliggende direktiver, herunder blandt andet udbudsdirektivet. Det følger af artikel 296, at: 1. Denne Traktats bestemmelser er ikke til hinder for følgende regler: a) ingen Medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride imod dens væsentlige sikkerhedsinteresser. Side 2
b) hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål. 2. Rådet fastlægger med enstemmighed på forslag fra Kommissionen ændringer til den liste, det har fastlagt den 15. april 1958, over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder anvendelse. Den i artikel 296, stk. 2, nævnte liste fra 1958 indeholder en positiv opregning af militært udstyr, hvoraf langt det meste forekommer selvklart. Imidlertid kan det fremhæves, at listen som pkt. 10 nævner Elektronisk udstyr til militært brug. Dette punkt må antages at omfatte software og andet nutidigt højteknologisk udstyr. Der synes generelt at kunne spores en tendens til, at forsvarsmyndighederne i de enkelte medlemslande tidligere har fortolket artikel 296 meget vidtgående. Begrundelsen herfor kan være, at man derved opnår mulighed for, enten kun i begrænset omfang at være bundet af regler om gennemsigtighed og ligebehandling, eller at man kan følge alternative regelsæt. Imidlertid er der i de senere år afsagt flere domme af EF Domstolen, der peger i retning af en langt mere restriktiv fortolkning af artikel 296. I forlængelse heraf kan nævnes, at EU Generaladvokat J. Mazák den 10. juli 2007 fremsatte forslag til afgørelse i en sag, hvor EU Kommissionen har anlagt sag mod Italien med påstand om, at EF Domstolen skal fastslå, at Italien ved at indføre en praksis, der har eksisteret længe, og som stadig følges, om direkte tildeling af kontrakter til selskabet Augusta vedrørende indkøb af helikoptere uden for enhver udbudsprocedure, har tilsidesat EU s udbudsregler. Italien har heroverfor anført, at helikopterne var forsvarsmateriel og dermed omfattet af artikel 296. Artikel 296 indeholder imidlertid flere kriterier, der skal være opfyldt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at det første kriterium er opfyldt, nemlig at der er tale om indkøb af materiel, som er opregnet på positiv-listen fra 1958. Det andet kriterium indeholder et beviskrav. Det skal således kunne bevises, at der er et behov for beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser. Denne betingelse blev prøvet i EF Domstolens dom af 16. september 1999 i sag C-414/97, der var anlagt af EU Kommissionen mod Spanien. Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en momsfritagelse vedtaget af den spanske regering for indførsel og erhvervelse af ammunition til militært brug var lovlig. EF Domstolen udtalte i præmis nr. 24, at den spanske regering ikke havde godtgjort, at der var Side 3
tale om foranstaltninger, der kunne bringe beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser i fare, og domstolen fandt derfor ikke, at betingelserne i artikel 296, stk. 1, litra b) var opfyldt. Som et tredje kriterium må undtagelsen ikke forringe konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål. Dette ville for eksempel være tilfældet, hvis der betales en overpris for militært udstyr til en virksomhed, der bruger dette overskud til at støtte salg af de af virksomhedens produkter, der kan anvendes til civile formål. Såfremt de tre nævnte kriterier er opfyldt, må det omvendt formodes, at Forsvarsmyndigheden er indrømmet ganske vide rammer for vurderingen af, hvilke foranstaltninger, myndigheden ønsker at foretage, herunder om der skal ske hel eller delvis undtagelse fra EU s udbudsregler. Myndigheden må dog antages i et vist omfang fortsat at være bundet af de grundlæggende EU retlige principper om ligebehandling mv. På baggrund af en grønbog over Defence Procurement, KOM(2004)608, arbejdes der i øjeblikket på et selvstændigt direktiv for køb af forsvarsmateriel. Baseret bl.a. på input fra medlemsstaterne, har Kommissionen således den 5. december 2007 fremlagt et nyt direktiv om indkøb på forsvarsområdet, der skal anvendes ved indkøb af militært materiel samt ved indkøb til visse ikke-militære, men sikkerhedsrelaterede formål. Det er tanken, at direktivet skal være mere fleksibelt end udbudsdirektivet, og at det skal kunne håndtere sektorspecifikke problemstillinger såsom leveringssikkerhed. Direktivet er en del af en samlet pakke for det indre marked på forsvarsområdet. Pakken har til formål at styrke skabelsen af et europæisk marked i forsvarssektoren, uden at medlemsstaterne mister kontrollen over deres væsentlige forsvars- og sikkerhedsinteresser. Pakken indeholder udover et direktiv om indkøb på forsvarsområdet også en meddelelse med anbefalinger til fremme af konkurrencen i forsvarssektoren samt et direktiv om eksportkontrol af forsvarsmateriel. De første forhandlinger om det endelige indhold af et direktiv om indkøb på forsvarsområdet indledes under det slovenske EU-formandskab. 2.3.1 ANSKAFFELSER UNDTAGET I MEDFØR AF ARTIKEL 296 Teoretisk er der mulighed for, at en anskaffelse helt er undtaget fra egentlige udbudsregler, når kriterierne i artikel 296 er opfyldt. I sådanne tilfælde vil forsvarsmyndigheden kunne tilrettelægge anskaffelsesprojektet relativt frit. Der synes imidlertid hos de danske forsvarsmyndigheder, herunder navnlig Forsvarets Materieltjeneste, at være en tendens til, at principperne i udbudsdirektiverne alligevel følges videst muligt, for tillige at sikre gennemsigtighed og ligebehandling i forbindelse med disse anskaffelser. Side 4
2.4 SÆRLIGT OM DET EUROPÆISKE FORSVARSAGENTUR (EUROPEAN DEFENSE AGENCY) Tidligere havde en række europæiske lande etableret et samarbejde i den såkaldte Western European Armaments Group (WEAG). WEAG havde udarbejdet et sæt udbudsregler, der imidlertid var væsentligt mindre restriktive end EU s udbudsregler. Formålet med disse regler var primært at skaffe relativt ens procedure for udbudsforretningen i WEAG medlemslandende. Der var derimod i bestemmelserne ikke lagt særlig vægt på ligebehandling og gennemsigtighed. I Danmark fulgtes WEAG reglerne ligesom udbud af kontrakter løbende blev annonceret i den såkaldte WEAG-bulletin. I februar 2004 traf WEAG s armament directors beslutning om at lukke WEAG 1, der i dag er erstattet af Det Europæiske Forsvarsagentur 2. Det skal bemærkes, at Danmark som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltager heri. Rådets afgørelse 2007/643/FUSP af 18. september 2007 om de finansielle bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagentur og om reglerne for indgåelse af offentlige kontrakter og om reglerne for finansielle bidrag fra Det Europæiske Forsvarsagenturs operationelle budget indeholder dels finansielle bestemmelser for det Europæiske Forsvarsagentur, herunder budgetog regnskabsprincipper og dels regler for indgåelse af offentlige kontrakter. Rådets afgørelse er vedtaget i henhold til EU Traktatens Afsnit V, der indeholder bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter som gælder i forbindelse med indgåelse af kontrakter inden for det Europæiske Forsvars Agentur er i det store hele identiske med reglerne i EU s udbudsdirektiv, der gennemgås straks nedenfor. 2.5 SÆRLIGT OM NATO S INDKØBSREGLER NATO s procedurer for International Competitive Bidding (ICB), jf. herved NATO dokument AC74-D/2261 finder primært anvendelse i forbindelse med etablering af infrastrukturanlæg finansieret af NATO. Som eksempel på ICB projekter kan nævnes etablering af en radarstation som led i NATO samarbejdet. ICB reglerne indeholder ganske velbeskrevne regler for gennemførelse af sådanne udbud. Da reglerne imidlertid sjældent anvendes i Danmark, vil de ikke blive gennemgået nærmere i denne artikel. 1 Se http://www.weu.int/weag/ 2 Læs mere på http://www.eda.europa.eu/ Side 5
Udover ICB reglerne har NATO etableret egne indkøbskontorer med egne indkøbsregelsæt. Det drejer sig om blandt andet NATO Maintenance and Supply Agency (NAMSA), hvis procedureregler er beskrevet i de såkaldte NAMSA Functional Directives. Ovennævnte procedurer falder udenfor EU s udbudsdirektiv, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004, artikel 15 litra a) c), der omtales straks nedenfor. 2.6 UDBUDSDIREKTIVET Som det følger af EF Domstolens retspraksis vedrørende artikel 296, som er gennemgået ovenfor i pkt. 2.3, er anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelserne i artikel 296 relativt snævert. Heraf følger, at langt den overvejende del af Forsvarets anskaffelser skal følge reglerne i EU s Udbudsdirektiv, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004, som er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004. Direktivet er implementeret i sin oprindelige form, således at direktivets ordlyd finder direkte anvendelse. Vurderingen af, om en myndighed har overholdt sine forpligtelser i henhold til direktivet, kan således ske ud fra direktivets bestemmelser. I denne artikel vil udbudsdirektivet ikke være genstand for en egentlig gennemgang, idet der henvises til den righoldige litteratur på området 3, men jeg skal dog fremhæve nogle enkelte hjørnesten i direktivet. Formålet med udbudsdirektivet er at sikre, at grundprincipperne om gennemsigtighed, objektivitet og ligebehandling overholdes. Udbudsdirektivet indeholder derfor særlige udbudsprocedurer, der fastsætter regler for, hvorledes offentlige myndigheder skal gennemføre udbudsforretningen. De almindelige udbudsformer er offentligt udbud, hvor virksomhederne afgiver tilbud på baggrund af myndighedens udbudsbekendtgørelse og eventuelt supplerende udbudsmateriale, og begrænset udbud, hvor virksomhederne først afgiver anmodning om at blive prækvalificeret og herefter såfremt de opnår prækvalificering afgiver et egentligt tilbud. 3 Se eksempelvis Simon Evers Hjelmborg m.fl., EU Udbudsretten udbudsdirektivet for offentlige myndigheder, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005 og Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk. Side 6
Herudover kan der gennemføres en såkaldt konkurrencepræget dialog, hvor myndigheden indenfor nærmere fastsatte rammer har mulighed for at drøfte alle aspekter af kontrakten med en udvalgt kreds af interesserede ansøgere. Den konkurrenceprægede dialog kan anvendes for særlig komplekse projekter, hvis det ikke er muligt at indgå en kontrakt på grundlag af et offentligt eller et begrænset udbud. Herudover kan der i særlige situationer gennemføres udbud med forhandling. Udbudsdirektivet indeholder en række tærskelværdier, der har betydning for, hvornår en kontrakt er omfattet af udbudsdirektivet. EF-Traktatens grundlæggende bestemmelser om bl.a. forbud mod national forskelsbehandling, fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser gælder dog også for udbud af kontrakter med en værdi, som er under tærskelværdierne. Det betyder, at Traktatens grundlæggende principper skal overholdes, selv om en kontrakt ikke er omfattet af direktivernes detaljerede procedurebestemmelser fordi kontraktsbeløbet eksempelvis er under tærskelværdien, jf. herved eksempelvis EF-Domstolens afgørelser i sagerne C-324/98 Teleaustria og C-59/00 Mousten Vestergaard. På Konkurrencestyrelsens hjemmeside kan man læse nærmere om hvilke procedurer, der skal følges ved udbud af kontrakter, der ligger under tærskelværdierne. Disse procedurer følges også af Forsvaret. 4 I Danmark er Klagenævnet for Udbud (KLFU) klagemyndighed i udbudssagerne. KLFU er en uafhængig administrativ klageinstans - et såkaldt»domstolslignende klagenævn«- der ikke er undergivet instruktionsbeføjelser. Klagenævnets afgørelser kan med enkelte undtagelser indbringes for domstolene 5. Udbudsdirektivet indeholder i kapitel 2, afdeling 2 og 3 en række bestemmelser om anvendelsesområdet for direktivet. For så vidt angår Forsvarets indkøb er der i artikel 10 indført en direkte henvisning til artikel 296. Artikel 14 indeholder en mulighed for at undtage såkaldt hemmelige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger. Ifølge artikel 15 finder direktivet ikke anvendelse på kontrakter, der er omfattet af andre procedureregler, og som indgås i henhold til a) særlige fælles internationale aftaler indkøbsaftaler/projektaftaler, b) internationale aftaler i forbindelse med troppestationering eller c) en international organisations særlige procedurer. De nævnte bestemmelser kan således medføre, at en kontrakt, der i første omgang ikke opfylder kriterierne i artikel 296 alligevel vil kunne undtages som følge af en af de specifikke undtagelsesbestemmelser i udbudsdirektivets kapitel 2. 4 Se www.ks.dk 5 Klagenævnets afgørelser kan læses på www.klfu.dk Side 7
3. LEVERANDØR TIL FORSVARET I dette afsnit gives vejledning i, hvorledes man som virksomhed kan forbedre sine muligheder for at blive leverandør til Forsvaret. Vejledningen er opdelt i tre faser 1) Markedsføringsfasen, 2) Udbudsfasen og 3) Samarbejdsfasen. 3.1 MARKEDSFØRINGSFASEN Denne fase betegner den tid, der ligger forud for Forsvarets udbud af en kontrakt. I denne periode er der naturligvis udover markedsføringsloven ikke regler, der begrænser virksomhedens mulighed for at rette henvendelse til Forsvaret. Dette er imidlertid en sandhed med modifikationer. Virksomheden bør holde sig for øje, at et alt for indgående samarbejde med Forsvaret forud for et udbud vil kunne medføre, at Forsvaret efterfølgende vil være tvunget til at frasortere virksomheden som inhabil. Klagenævnet for Udbud har i en lang række afgørelser truffet afgørelse i så henseende. I en afgørelse af 13. januar 2004 (Pihl & Søn mod Hadsund Kommune) fandtes en prækvalifikation af en tilbudsgiver i strid med ligebehandlingsprincippet, da tilbudsgiverens forudgående rådgivning dannede grundlag for udbuddet. Der er dog også eksempler på, at der kan bestå en rimelig tæt kontakt mellem myndigheden og virksomheden. Se eksempelvis afgørelse af 24. august 2007 (LSI Metro Gruppen mod Ørestadsselskabet), hvor udbyderen kunne prækvalificere virksomheder, der havde stillet medarbejdere til rådighed for forberedelsen af det udbudte projekt. På den ene side er det naturligvis vigtigt, at få markedsført sine produkter overfor Forsvaret, og det er naturligvis muligt at holde møder med de tekniske medarbejdere eller indkøbere, der er ansvarlige for det pågældende produktområde. Virksomheden kan også udlevere tegninger, beskrivelser m.v. til Forsvaret. Det er almindelig kendt, at en god markedsføring vil kunne skabe et behov, som ikke tidligere har været kendt. På den anden side må virksomheden holde sig for øje, at virksomheden selv kan bringe Forsvaret i en situation, hvor Forsvaret er nødsaget til at afvise et tilbud eller en prækvalifikationsanmodning fra virksomheden. Er virksomheden i tvivl om, hvor grænsen for denne dialog går eller om en given teknisk beskrivelse vil kunne udleveres, bør virksomheden rådføre sig med en advokat med erfaring på området. Hvor der er behov for at føre dialog også i udbudsfasen, kunne det overvejes at gennemføre et udbud som konkurrencepræget dialog. Side 8
Herudover bør virksomheden naturligvis holde sig opdateret i diverse udbudsmedier. På Forsvarets Materieltjenestes hjemmeside 6 offentliggøres markedsundersøgelser og anmodning om tilbud. Derudover kan der henvises til Udbudsavisen.dk og Tenders Electronic Daily (TED) databasen 7. For så vidt angår NATO s indkøbsorganisationer henvises til NAMSA s hjemmeside 8. For virksomheder, der er interesserede i at byde på udbud af forsvarsmaterielkontrakter, henvises til EDA s særlige hjemmeside EBB on Defence Contracts Opportunities 9. Dansk Industri har en særlig afdeling for forsvarsindustrivirksomheder kaldet Defence & Aerospace indutries association in Denmark (FAD) 10. Her kan man hente yderligere oplysninger om forsvarsindustrien i Danmark, industrisamarbejds kontrakter etc. 3.2 UDBUDSFASEN I selve udbudsfasen indsnævres mulighederne for at føre dialog betydeligt, bortset fra, hvor der er tale om de særlige udbudsformer konkurrencepræget dialog og forhandlingsudbud. Virksomheden bør læse udbudsbetingelserne grundigt eventuelt med ekstern bistand. Selv små fejl eller unøjagtigheder vil kunne medføre, at en prækvalifikationsanmodning eller et tilbud afvises. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er tale om et skøn fra Forsvarets side. Ligebehandlingsprincippet tilsiger jo netop, at ikke konditionsmæssige tilbud ikke må tages i betragtning. Forsvaret er derfor forpligtet til at afvise et ikke konditionsmæssigt tilbud. Grundighed er derfor en altafgørende faktor, og kravene i udbudsbetingelserne bør opfyldes præcist. Der er naturligvis ikke noget til hinder for, at virksomheden vedlægger brochurer og andre oplysninger, som ikke er efterspurgt af myndigheden, men disse bør aldrig erstatte en klar og præcis besvarelse af myndighedens spørgsmål. Ofte afholdes spørgerunder. Virksomheden bør forberede sig grundigt til disse, og følge samtlige instrukser om procedurer mv. Sammenfattende bør virksomheden være opmærksom på, at Forsvaret i Udbudsfasen er bundet af en lang række regler, og at et forsøg på at påvirke myndigheden på dette tidspunkt ikke vil være formålstjenligt, og i sidste ende kan medføre, at virksomheden fravælges. 3.3 SAMARBEJDSFASEN 6 http://forsvaret.dk/fmt/ 7 http://ted.europa.eu/ 8 http://www.namsa.nato.int/ 9 http://www.eda.europa.eu/ebbweb/ 10 http://fad.di.dk/ Side 9
Denne fase betegner fasen efter at kontrakten er indgået. Såfremt virksomheden har opnået kontrakten er anbefalingen til virksomheden selvsagt, at forsøge at opfylde kontrakten som aftalt. Skulle der opstå en tvist om fortolkning af kontrakten, skal virksomheden være opmærksom på, at udbudsmaterialet også indgår i fortolkningen af formål, forudsætninger etc. Er virksomheden blevet fravalgt som leverandør og har virksomheden en fornemmelse af, at tildelingen af kontrakten er sket under tilsidesættelse af udbudsreglerne eller på usagligt grundlag, bør det undersøges, a) hvilke regler udbuddet er gennemført under, b) om reglerne er overholdt, c) om der kan klages (eksempelvis til Klagenævnet for Udbud) og d) om der skal rejses krav om erstatning. Der er ikke praksis fra Klagenævnet for Udbud, hvor Forsvaret har været indklaget. Dette betyder ikke, at der ikke kan klages over udbudsforretninger, som er gennemført af Forsvaret efter Udbudsdirektivet. Vurderingen af, om der skal klages over et udbud foretaget af Forsvaret, bør - bortset fra det ovenfor anførte punkt a) - gennemgå samme overvejelser, som udbud fra en hvilken som helst anden statslig myndighed. 4. KORT OM INDUSTRISAMARBEJDE VED KØB AF FORSVARSMATERIEL Der har traditionelt været praksis i Danmark for, at der indgås en såkaldt industrisamarbejdsaftale mellem udenlandske leverandører af forsvarsmateriel og Erhvervs- og Byggestyrelsen inden kontrakten med Forsvaret underskrives. I industrisamarbejdsaftalen forpligter den udenlandske leverandør sig til at lægge ordrer hos danske forsvarsrelaterede virksomheder for et beløb svarende til 100 procent af Forsvarets indkøb af forsvarsmateriel under den konkrete kontrakt. Denne praksis er nu lovfæstet i Erhvervsfremmeloven, jf. herved lov nr. 602 af 24. juni 2005, 18, hvori Økonomi- og Erhvervsministeren er givet beføjelse til at fastsætte regler om industrisamarbejdsaftaler. Sådanne regler findes i bekendtgørelse nr. 992 af 4. oktober 2006 om industrisamarbejde ved køb af forsvarsmateriel og tilhørende cirkulære nr. 75 af 4. oktober 2006. Det følger af cirkulærets 4, at Erhvervs- og Byggestyrelsen, inden forsvaret kontraherer med en udenlandsk leverandør om køb af forsvarsmateriel, skal indgå en industrisamarbejdsaftale med den udenlandske leverandør til forsvaret for 100 % af kontraktbeløbet vedrørende køb af forsvarsmateriel for alle kontrakter på 25 mio. kr. og derover. For kontrakter mellem 5 og 25 mio. kr. indgås såkaldt sovende aftaler, som forpligter den udenlandske leverandør, Side 10
som forpligter denne til at indgå en industrisamarbejdsaftale, hvis leverancerne til Forsvaret over en periode på 5 år overstiger 25 mio. kr. For danske virksomheder indebærer industrisamarbejdsaftalerne, at der skabes et marked med yderligere afsætningsmuligheder. Alle danske virksomheder kan principielt være relevante for de udenlandske virksomheder, så længe det konkrete samarbejde er forsvarsrelateret eller vedrører forsvarsrelaterede produkter, teknologier og tjenesteydelser. Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen kan der indhentes yderligere vejledning om mulighederne for at indgå aftaler med udenlandske leverandører, ligesom der på styrelsens hjemmeside kan ses en liste over virksomheder, der er i gang med at opfylde deres forpligtelser i henhold til indgåede industrisamarbejdsaftaler, og som inden for de kommende år skal indgå kontrakter med danske virksomheder, modsvarende deres udestående forpligtelser. 11 5. SAMMENFATNING Virksomheder, der ønsker at levere materiel eller tjenesteydelser til Forsvaret, bør kende de overordnede principper for Forsvarets indkøb af materiel og tjenesteydelser, som er beskrevet i denne artikel. Udviklingen i EU går i retning af endnu større fokus på gennemsigtighed og ligebehandling. Denne udvikling præger naturligvis også Forsvaret. Ved at kende de overordnede principper, der beskrives i denne artikel, opnår virksomhederne en bedre forståelse for de overvejelser, der gøres i Forsvaret i forbindelse med gennemførelsen af anskaffelsesprojekter. På den måde vil virksomheden kunne opnå den rette timing for henvendelser og dialog med Forsvaret, og dermed øge sandsynligheden for, at blive den virksomhed, der i sidste ende får tildelt kontrakten. 11 Se mere på www.ebst.dk Side 11