Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger?

En artikel fra KRITISK DEBAT Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger? Skrevet af: Sophie Hæstorp Andersen Offentliggjort: 13. februar 2010 Det danske sundhedsvæsen bygger i dag på et sæt gode grundlæggende værdier: Fri og lige adgang til behandling for alle borgere i Danmark samt lægers og sygeplejerskers faglige suverænitet, som er underlagt et regionalt nærdemokrati i regionerne. Lighed i sundhed er helt centralt for vores danske velfærdsmodel. Derfor har det første prioritet for Socialdemokraterne, at vi fastholder værdierne i en tid, hvor det offentlige sundhedsvæsen er under stadigt større pres for at finde nye måder at løse opgaverne på. Samtidig har vi fem mål for, hvordan det danske sundhedsvæsen skal fungere. For det første skal færre danskere blive syge og få behov for behandling. Sundhedsvæsenet - og vi selv - skal være bedre til at forebygge sygdomme. Vi vil uligheden i sundhed til livs. Rammer for det sunde liv er et fælles ansvar. Holdningen om, at det alene er den enkelte danskers ansvar at leve sundt, er uholdbar. Alt for mange sundhedsproblemer er samfundsskabte: Forurening, dårligt arbejdsmiljø, nedslidning, fattigdom og usunde boliger påvirker vores sundhed. Det er ydre rammer for sundhed og trivsel, som borgerne hver især har ingen eller begrænset indflydelse på. For det andet vil socialdemokraterne vil give danskerne ret til et 1. klasses behandlingsforløb, helt fra de går til den praktiserende læge, og til de måske skal genoptrænes. Danskerne skal føle sig trygge ved det offentlige sundhedsvæsen, og måden det fungerer på. Vores sundhedsvæsen skal være et godt sted at arbejde, da tilfredse medarbejdere giver bedre behandling og har overskud til at se mennesket i patienten. Det offentlige sundhedsvæsen skal forsat være borgernes primære behandlingssted. Udbygningen af samarbejdet mellem det private og offentlige må ikke ske på bekostning af det offentlige sundhedsvæsen og den fri og lige adgang. Samtidig mener vi, at det er vigtigt, at politikere erkender behovet for at investere flere penge i sundheden - for at få en bedre forebyggelse, flere behandlinger og udbygge kvaliteten. Det er baggrunden for, at Socialdemokratiet og SF i "Fair Forandring" beder danskerne om at bidrage mere gennem øgede afgifter på sukker, mættet fedt og tobak - varer, der gør danskerne usunde. Indtægterne herfra, sammen med midlerne fra en afskaffelse af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer investerer vi igen i vores sundhedsvæsen. Dels til bedre behandlinger for livstruende syge og akutte medicinske patienter, dels i en bedre forebyggelsesindsats i kommunerne overfor børn og unge. 1 / 8

Den borgerlige regering er "vendt på en tallerken" efter i starten af sin regeringsperiode at have prioriteret flere penge til sundhedsvæsenet. I dag gør strukturen bag regionerne og aflønningen per diagnose, at hospitaler, der lever op til kravene i form af akut kræftbehandling og 1 måneds behandlingsgaranti, risikerer at lave så mange behandlinger, at de året efter må fyre personale, fordi kassen er tom. Sygehuse, der gør hvad politikerne kræver straffes, men de afdelinger der ikke leverer nok behandlinger straffes også, når patienterne bruger deres frie valg til at blive behandlet på et privat hospital eller klinik til overpris. Den mållinie, der findes for at ramme lige netop plet er så lille, at det praktisk talt er blevet umuligt for hospitalerne at styre økonomien. Et udsagn der bakkes op af regeringens mest brugte ekspert sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Det borgerlige svar på sundhedsopgaven ligner mere og mere en amerikansk model, hvor privathospitaler og private forsikringer tager over - de, der har råd, kommer først til behandling. Socialdemokraterne ønsker i stedet at forstærke den solidariske finansiering af vores sundhedsvæsen og bevare den fri og lige adgang for alle til 1. klasses behandling og sundhedsfremme. Fri og lige adgang til 1. klasses behandling og forebyggelse Siden 2001 er antallet af sundhedsforsikringer steget fra næsten ingen til at knap en million danskere nu har en sundhedsforsikring. Det betyder, at der er opstået et A- hold med de 1 mio. danskere, der er sikret hurtigere behandling hos speciallægen og på sygehuset. De resterende 4,5 mio. danskere er ikke alene på B-holdet, så de må vente længere på behandling, de er også med til at finansiere den hurtigere behandling af A-holdet. Staten taber årligt 700 mio. kr. på at sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgiveren er skattefrie, 700 mio. kr. som kunne være brugt på det fælles sundhedsvæsen. Men A-holdet er kun for de raske. Den dag, de ansatte pensioneres og får større risiko for sygdom, eller har været syge så længe, at de bliver fyret, mister de også deres sundhedsforsikring. Hvis man bliver alvorlig syg, mens man har forsikringen, og forsikringsselskabet opsiger forsikringsaftalen, så dækker forsikringen som oftest kun en begrænset periode efterfølgende, også for sygdomme, der er opstået, mens man var forsikret. Fortsætter væksten i udbredelsen af sundhedsforsikringer og overbetalingen af de private sygehuse en valgperiode endnu, er det for sent. Danskerne vil definitivt være delt op i A- og B-hold efter, om de har en sundhedsforsikring, med pensionisterne og de arbejdsløse som de store tabere. Og de private sygehuse vil pga. overbetalingen have mulighed for at trække alle de bedste læger væk fra de offentlige sygehuse og kunne tilbyde langt bedre fysiske rammer. Det kommende valg er sidste chance for 2 / 8

at standse den udvikling. Det er velkendt, at en række eksperter har anbefalet, at man afskaffer fradragsretten for sundhedsforsikringer. Eksempelvis anbefalede Skattekommissionen i sit oplæg til en ny skattereform, at man fjernede skattefradraget for sundhedsforsikringer. Derfor kræver Socialdemokratiet, at fradragsretten for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes. Speciallæger, der har overenskomst med Sygesikringen, skal ikke have lov til at have to ventelister - en til patienter med forsikring og en til patienter uden forsikring. Ventetiden må kun afhænge af, hvor alvorlig sygdommen er. 1. klasses sundhed Danskere lever kortere end alle andre vesteuropæere. Regeringens målsætning er at øge middellevetiden med 3 år over de næste ti år. Det svarer alene til, at danskerne kommer op på svenskernes nuværende niveau. Det kan ikke siges at være et ambitiøst mål. Socialdemokraternes målsætning er i stedet at middellevetiden øges, så vi om ti år er helt på niveau med udviklingen i Sverige. En anden stor udfordring er ulighed i sundhed. En 30-årig mand uden uddannelse kan forvente at leve mere end 5 år kortere end en 30-årig mand med høj uddannelse. Mens danskernes middellevetid samlet set er steget de seneste årtier, er den steget mindst hos de lavt uddannede. Socialdemokraterne vil gennem en bred og ambitiøs sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats sikre, at alle danskeres levetid øges. Forebyggelse og sundhedsfremme skal tænkes ind i alle faser af livet - fra barndom til alderdom. Det er igennem de senere år blevet klart, at viden om sundhed ikke altid fører til ændret adfærd. Oplysningskampagner skaber ikke i sig selv sundere rammer. En bredere vifte af forebyggende tiltag er nødvendig. Det handler om, at det skal gøres nemmere og billigere at dyrke motion og spise sundt og mere besværligt at leve usundt. De sunde valg skal være de nemme valg, og hverdagens fællesskaber skal fremme trivsel og sundere børn, unge og voksne. Holdningen om, at den enkelte alene har ansvaret for sin egen sundhed, er uholdbar, da det er samfundets ansvar at skabe rammer, der gør det reelt muligt og nemt at leve sundt. Et eksempel er, at den enkelte borger ikke kan bygge cykelstien - det er det offentliges ansvar. Til gengæld kan man ikke tvinge borgerne til at cykle til arbejde - det er borgerens eget ansvar. Derfor er der brug for nytænkning. Der er brug for højere afgifter på de produkter, der ødelægger danskernes helbred. Tobak, mættet fedt, slik, sodavand, chokolade. Der skal indføres en arbejdsskadeafgift, som betales af virksomheder med særlig 3 / 8

mange arbejdsskader. Og fradragsretten for sundhedsforsikringer skal afskaffes. Så kan vi prioritere verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle. Det er fair forandring, som vi har kaldt vores fælles skatteudspil med SF, der også sikrer, at pengene geninvesteres i det offentlige sundhedsvæsen. Et nyt politisk flertal vil således tilføre 2 mia. ekstra til forebyggelse og sundhedsfremme. Konkret i form af forebyggende sundhedstjek og en storstilet forebyggelsesstrategi for børn og unge. Forebyggende sundhedstjek Hundredetusinder af danskere har en kronisk tilstand uden at vide det. Mange sygdomme bliver mindre alvorlige, hvis de opdages og behandles tidligt. Derfor vil Socialdemokraterne og SF indføre et forebyggende sundhedstjek, som alle danskere tilbydes i 45 års-alderen og løbende herefter. Sundhedstjekket er en grundig undersøgelse, der følges op af vejledning og konkret opfølgning på eventuelle faretegn. Det vil være af stor betydning for den enkelte, fordi smertefulde sygdomsforløb let kan forhindres, hvis de konstateres i tide. Samtidig vil tiltaget på lang sigt frigøre midler i sundhedsvæsenet, fordi de tunge behandlingsforløb mindskes. Der skal være særligt fokus på at sikre, at tilbuddet når ud til de mest udsatte borgere og til dem, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet. Forebyggelsesstrategi for børn og unge Socialdemokraterne og SF vil lancere en omfattende forebyggelsesstrategi for børn og unge. Det er særligt her, vi som samfund kan påvirke adfærd og forebygge alvorlige sygdomme. Særligt de mange børn, der tilbringer størstedelen af deres dagligdag i offentlige skoler, børnehaver og vuggestuer, skal sikres sundere betingelser. Det kan f.eks. være i form af sunde madordninger, mere motion i dagtimerne og gratis tandkontrol for unge og ældre. Målet for forebyggelsesstrategien skal være at give vores børn gode vaner resten og livet, sikre flest mulig sund kost og bryde den stigende kurve i livsstilssygdomme. En samlet forebyggelsesplan vil blive fremlagt af Socialdemokraterne og SF inden næste valg. 4 / 8

Ret til 1. klasses behandling - kræver hurtig udredning Indtil nu har det politiske fokus i alt for høj grad været på ventetiden til behandling, det vil sige fra det tidspunkt, hvor patienten har fået at vide, hvad der er galt, og til sygehuset tilbyder patienten en operation eller en anden behandling. Det er galt, fordi ventetiden til de forundersøgelser, som skal give svar på hvad patienterne fejler, fortsat kan være flere måneder lange. Så selv om man får hurtig behandling, kan man sagtens have haft et langt behandlingsforløb, fordi man har ventet og ventet til den ene undersøgelse efter den anden, inden nogen fandt ud af hvilken behandling man skulle have. Socialdemokraterne vil give danskerne ret til et 1. klasses behandlingsforløb, helt fra de går til den praktiserende læge, og til de måske skal genoptrænes. Derfor har vi foreslået, at patienterne skal have ret til udredning inden for maksimalt en måned - endnu kortere ved mistanke om alvorlige sygdomme og ingen ventetid ved mistanke om livstruende sygdomme. For at gøre udredningen hurtigere, skal praktiserende læger og andre henvisende læger have mulighed for at henvise direkte til undersøgelser på sygehusene. I dag kræver sygehusene i mange tilfælde at se patienterne først og selv henvise til undersøgelser. Men i nogle tilfælde kan det være vanskeligt for den praktiserende læge at sende patienterne til de rigtige undersøgelser, fordi symptomerne er for uklare. Problemet betyder i værste fald, at patienter med uklare symptomer kommer til at "cykle" rundt i sundhedsvæsenet i lang tid, inden nogen finder ud af hvad de fejler. For patienter med livstruende sygdomme kan det være afgørende for resultatet af den efterfølgende behandling, at diagnosen stilles hurtigt. Socialdemokraterne foreslår derfor, at der oprettes diagnostiske centre, på de større sygehuse med akutmodtagelse, hvortil praktiserende læger kan henvise patienter, som de mistænker for at være alvorligt syge, men hvor patientens symptomer er så uklare, at de har svært ved at henvise til en bestemt afdeling eller undersøgelse til videre udredning. I de diagnostiske centre skal relevante speciallæger fra forskellige specialer sammen forestå udredningen og henvise patienten til de nødvendige undersøgelser. Det betyder, at hvis de første undersøgelser ikke afklarer diagnosen, skal det diagnostiske center ikke sende patienten tilbage til den praktiserende læge men overtage ansvaret for den videre udredning. Behandlingsgarantien på en måned har betydet, at en uforholdsmæssig stor del af sygehusenes ressourcer er gået til at behandle patienter, som ikke er alvorlig syge. Derfor skal ventetiderne for de mindst alvorlige sygdomme maksimalt være to måneder, i stedet for én måned, for at frigive ressourcer til hurtigere udredning og til hurtigere behandling af de mere alvorlige sygdomme. 5 / 8

For mange patienter er god og hurtig genoptræning og rehabilitering afgørende for at kunne vende tilbage til det liv, de kendte før en sygdom. Desværre har patienterne kun krav på genoptræning efter et sygdomsforløb, mens kommunerne ikke er forpligtede til at tilbyde rehabilitering, hvor fx gigt-, hjerte-, kræft- eller hjerneblødningspatienter motiveres til at leve sundere, så risikoen for tilbagefald mindskes. Derfor skal patienterne have ret til genoptræning og rehabilitering en uge efter, at de er udskrevet fra sygehuset. Svage patienter i fokus Svage patienter overses ofte i sundhedsvæsenet, og ikke-erhvervsaktive opnår i nogle tilfælde ikke samme behandling som erhvervsaktive. Derfor skal der være mere fokus på svage patienter. Løsninger, der gavner dårligt stillede patienter, skal finde anvendelse. Medicinske patienter hører til de mest udsatte patientgrupper overhovedet men er langt fra blevet prioriteret tilstrækkeligt under VK-regeringen. Vi vil iværksætte en national handleplan for de medicinske patienter, der skal sikre, at behandlingsområdet tilføres ressourcer i form af bedre normering, og at der bliver ydet en særlig indsats imod social ulighed i kroniske sygdomme. De mest udsatte og sårbare borgere skal sikres en mere intensiv og målrettet indsats i behandlingsforløbene. Bedre behandling af psykisk sygdom Stadig flere mennesker udvikler en psykisk lidelse. Alligevel er de psykiske lidelser ikke blevet prioriteret tilstrækkeligt i vores sundhedsvæsen. Det går blandt ud over de mange børn og unge mennesker med en psykisk sygdom. Det skal der gøres op med. I vores forslag til National Handleplan for Psykiatrien slår vi fast, at det psykiske behandlingsområde bør ligestilles med det somatiske. Derudover vil vi arbejde hen imod en løsning på det problem, at der mangler hænder inden for psykiatrien. Regeringen har med Kvalitetsfonden igangsat et arbejde med at renovere og bygge nye hospitaler. Desværre er der stort set ikke bevilliget midler til at modernisere rammerne på vores psykiatriske afdelinger, så de indlagte kan sikres enestuer, stimuli-fri rum eller adgang til rekreative områder, og mange bosteder for sindslidende trænger også til en gennemgående modernisering. Fair konkurrence Socialdemokraterne mener, at de offentlige sygehuse fortsat skal være 6 / 8

grundstammen i det danske sundhedsvæsen. De private sygehuse kan være et supplement til de offentlige sygehuse, som på grund af deres større fleksibilitet hurtigt kan øge aktiviteten, når ventetiderne begynder at stige. Men for Socialdemokraterne er det afgørende, at de offentlige og private sygehuse konkurrerer på lige vilkår. Det skal være slut med ikke at stille krav til private sygehuse, og det skal være slut med at betale alt for høje priser for behandlingerne på private sygehuse. Socialdemokraterne mener derfor, at behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg skal sendes i udbud, og de private sygehuse skal udvælges efter pris og kvalitet. Det vil også give den bonus til patienterne, at de ikke selv skal ud på et ukendt marked og tage stilling til kvaliteten i behandlingen og undersøge, om den private klinik overhovedet vil behandle dem. De danske læger på de offentlige sygehuse står i dag for forskning af international standard, og det samme gælder i Sverige. Det tyder på, at vi med en stor offentlig sektor får sidegevinster i form af forskning for relativt få midler. Slip fagligheden fri I det hele taget står det danske sundhedsvæsen over for massive udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse. Hvis vi skal løse den udfordring, er det en forudsætning, at det offentlige sundhedsvæsen er en attraktiv arbejdsplads. Det kræver, at man slipper fagligheden fri. Vi kan ikke kontrollere os til bedre kvalitet. Sundhedspersonalet skal kunne se en mening i dokumentationskravene - og hvis dokumentationen ikke tjener noget væsentligt formål, skal den fjernes. Opgaveflytning er en forudsætning for en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling, der både kan løse problemer med manglende hænder og skabe mere attraktive arbejdspladser. Autorisationsloven bygger på principper fra 1930'erne, og den bør derfor gennemgås, så den understøtter en fleksibel og effektiv arbejdsdeling. Socialdemokraterne vil "afluse" lovgivningen for uhensigtsmæssigheder, der spærrer for, at sundhedspersonalet kan bruge deres faglighed i praksis. Nye uddannelsestilbud, som fx ekspertsygeplejersker på kronikerområdet kan bidrage til at tage opgaver fra lægerne i relation til monitorering af en patientgruppe, der vil fylde mere og mere i sundhedsvæsenet de kommende år. Diagnose og medicinering bør dog fortsat være lægernes opgave. Vi vil understøtte tendensen til, at andre faggrupper end læger kan arbejde med dokumentation og metodeudvikling som led i praksisforskning. Fremtidens løsninger 7 / 8

Fremtidens store udfordring er det stigende antal personer med kroniske sygdomme. Det kalder på nye løsninger, der både gavner kroniske patienter og sundhedsvæsenets økonomi. Selvom der bliver længere til sygehusene og de højt specialiserede afdelinger, behøver det ikke altid være patienten, der må flytte sig den lange vej. Specialisterne kan også komme til patienten. Det ses blandt andet i Storbritannien, hvor man i disse år laver forsøg med "care at home", hvor særligt uddannede sygeplejersker f.eks. tager ud og uddeler kemoterapi til kræftpatienter i deres eget hjem. Samtidig skal telemedicinske løsninger udbredes. I det hele taget skal samspillet mellem kommunerne og sygehusvæsenet i regionerne blive langt bedre end det er i dag. Socialdemokraterne vil igangsætte forsøg, som tilgodeser, at kronikere, børn og ældre medicinske patienter kan få sygehusbehandling i hjemmet, og sikrer, at hospitalerne får en ordentlig betaling for hjemmebehandlinger og telemedicinske behandlinger. 8 / 8