enyhedsbrevet. Projekt for kommunikation Oktober 2012 Indhold Information & Indhold side 3 Markedsdag 2012, side 4 Synlighed i lokalavisen, side 6 Hvornår må jeg fotografere, side 8
Information og indhold Det skal være nemt at kommunikere godt om kirken Medlemstal i Vejle Provsti Indmeldelser og udmeldelser 2011 1.kvartal 221 68 2012 1.kvartal 204 112 Arbejdet med kommunikation er noget af det, som optager folkekirkens ansatte og frivillige, der har til opgave at kommunikere kirkens budskaber eksternt. For at kunne løse den opgave både effektivt og kvalificeret har vi brug for viden og kompetencer inden for flere forskellige fagområder. Nyhedsbrevet har fokus på, hvad der skal til for at arbejde med ekstern kommunikation. Det er bygget op, så det tager udgangspunkt i problemstillinger, vi som praktikere typisk møder i vores arbejde med ekstern kommunikation. Jeg vil sige, at nyhedsbrevet skal finde svar på de spørgsmål, vi stiller, når vi arbejder med ekstern kommunikation. Nyhedsbrevet opsamler erfaringer, som vi får fra pilotprojekt Kommunikation i Vejle Provsti 2012-13..................... Marie Skødt er tilknyttet projekt for Kommunikation ved Vejle Provsti. Indmeldelser Udmeldelser....................................................... Udgiver, Projekt for kommunikation ved Vejle Provsti, Bente Munk, Ole Engberg, Kirsten Almind, Karen Sundbøll, Leif Arffmann. Ansvarshavende redaktør, Kommunikationskonsulent Marie Skødt, email: marsk@km.dk Layout, Kommunikationsmedarbejder Louise Vorre, email: lvo@km.dk Forsidebilledet, Råb det fra tagene 2010, Henrik Gantzler 3
Markedsdag Markedsdag ved Nørremarkskirken Til markedsagen var der glad harmonikamusik og kongen og dronningen kiggede også forbi. Tekst af Louise Vorre Foto af Lene Husted Arrangementet Markedsdage der blev holdt på Nørremarkskirkens kirkeplads, den 26 august var en dag med glæde, gøgl og fjanten. Et væld af aktiviteter På kirkepladsen var der opstillet forskellige aktivitetsboder, der var malet i klare farver. I en af aktivitetsboderne kunne man blandt andet kaste med flødeboller, det tiltrak rigtig mange børn. I en af madboderne stod den lokale kebabmand, der sørgede for servere kebab for de mange fremmødte. I en anden bod kunne man købe vafler, og i en tredje bod kunne man købe frisklavede popcorn. På markedspladsen kunne man også finde informationsboder. I en af boderne sad to udklædte børn og her blev der informeret om Nørremarkens Musicalforening. Der var meget at vælge imellem og musikken var der også sørget for i form af en lirekassemand og en spillemand, der gik rundt på pladsen og spillede glade melodier. Sognepræst Sigrid Horsholt Pedersen måtte også lige prøve at dreje på lirekassen, til stor underholdning for tilskuerne Alternativ altertavle En lokal kunstner var blevet inviteret til at lave skitser til en altertavle, så de deltagende på Markedsdagen senere kunne male altertavlen færdig. Resultatet var en flot, farvestrålende tavle, der blev brugt til gudstjenesten, som blev holdt midt på dagen. Markedsføring Der var gjort meget ud af markedsføringen af Markedsdagen, der blev trykt flyers og budskabet blev også Sognepræst Sigrid Horsholt Pedersen måtte også lige prøve at dreje på lirekassen til stor fornøjelse for publikum. spredt via mails samt mund til øre, og især den sidste faktor var med til at trække mange mennesker til arrangementet. Mange besøgende Før arrangementet var lokale skoler og andre institutioner blevet inviteret til at stille op med deres egne boder eller aktiviteter. Markedsdagen blev også besøgt af omkring 200 mennesker, så selvom det småregnede hele dagen, var der god stemning på markedspladsen. Arrangementet var en stor succes - ideen med Markedsdagen var både at inddrage lokalsamfundet og vise, at vi er en åben kirke, der er en del af lokalsamfundet, og det lykkedes, fortæller kordegn Bente Munk, der sammen medsognemedhjælper Søren Kjærgård Jensen var med til at arrangere Markedsdag. Planlægning til næste år Da der bliver spurgt til, om der skal afholdes Markedsdag næste år, er Bente Munk helt sikker på, at succesen skal gentages. Nu har vi prøvet det en gang, og så kan vi gøre det endnu bedre til næste års Markedsdag, så der forhåbentligt er endnu flere der vil besøge arrangementet, slutter en positiv Bente Munk Ideen med Markedsdagen var både at inddrage lokalsamfundet og vise, at vi er en åben kirke, der er en del af lokalsamfundet, og det lykkedes Følg med på I gruppen Ideforum - for alle der arbejder med at skabe aktivitet i kirken kan du dele ideer med andre, der arbejder med aktiviteter i kirken og få inspiration til lignende arrangementer. 4 5
Synlighed Synlighed i lokalavisen At komme i avisen giver status også selvom færre og færre mennesker rent faktisk læser avis....vær indstillet på, at journalisten finder en helt anden vinkel end den, du havde planlagt. Tekst af Marie Skødt De fleste vil gerne have kirkens arrangementer omtalt i avisen, fordi det giver synlighed og omtale. Men hvordan kommer man i avisen? Er der en opskrift? Journalist Kristian Pahus giver en håndfuld tips videre til inspiration og eftertanke. Vær ops gende Enhver, der arbejder med kirkens eksterne kommunikation, skal være opsøgende. Avisredaktionerne får hundredevis af mails hver dag, men mangler hele tiden stof til den gode historie. Så hvordan gør man sin historie synlig blandt hundrede andre? Kristian Pahus fortæller, at det er med journalister som folk er flest, at vi søger vilkårligt mod det, der afviger og hvor der er en lige vej med et lille bump, ser vi snarere bumpet end den lige vej. Fysiologisk kan det måske forklares ved, at vores øje har tendens til at forstærke kontraster. Journalister er ikke alvidende (selvom de måske gerne vil være det) og de kan ikke skrive en historie, de ikke kender. Hvis man derfor gerne vil have en historie fortalt, skal den sælges bedst muligt til en journalist. Det kan være ved et telefonopkald, en kort mail med faktainformationer eller en færdig tekst med foto. Kristian Pahus talte ved fællesmøde for deltagende menighedsråd i de deltagende sogne i projektet. Overvej den lokale vinkel Lokalaviser interesserer sig for lokalt stofog journalister vil gerne skrive om konflikter eller brudflader, hvor der sker noget nyt, overraskende og uventet. En god historie bevæger sig altid langs en brudflade, også når det er en positiv historie. Konfliktstof er båret af menneskers historier. Lokalredaktionen er altid på udkig efter interessante mennesker som eksempelvis en kirkeværge, der har fungeret siden krigen, den yngste formand i Danmark eller et medlem af menighedsrådet, der har været med til at vælge 12 præster. Kig spændende mennesker ud De fleste historier bliver fortalt af levende mennesker. Du kan hjælpe journalisten ved at finde en eller to personer, der kan fortælle om den aktivitet eller nyhed, som du gerne vil have synlighed og omtale af. Mennesker, der står på en brudflade, er de mest interessante, så det handler om at finde mennesker med en individuel historie, der kan synliggøre kirken eller arrangementet. Hjælp med kontaktinformationer. Skriv mobilnummer på, hvor du eller din kilde til historien kan træffes. Det er dårlig timing at sende en pressemeddelelse ud, før du rejser tre uger på ferie, hvor du ikke kan træffes. Det er bedre at vente med at bringe historien, til du kommer hjem igen, hvis du gerne vil have andet end en lille notits i avisen. Journalistens opgave er at skrive historier, der interesserer læserne, så vær indstillet på, at journalisten finder en helt anden vinkel end den, du havde planlagt.................................... De fem nyhedskriterier Aktualitet Sensation Identifikation Væsentlighed Konflikt 6 7
Regler for fotografering Hvornår må jeg f tografere? Tekst af Marie Skødt Mange kirker har regler for, hvordan fotografering skal ske under gudstjenesten. Men hvordan forholder det sig på kirkegården og til foredrag? Og hvordan sikrer man retten til gode fotos til kirkeblad og hjemmeside? Der er tre områder af jura, du skal tage hensyn til, når du fotograferer: ophavsretten, krænkelse af privatlivets fred samt reglerne omkring personfølsomme oplysninger........... Tre tommelfingerregler: 1. Menighedsrådet bestemmer på kirkens jord 2. Få tilladelse fra personer på billedet 3. Få specifik tilladelse af fotografen.......... Der gælder strengere krav til brug af fotos i markedsføring end til journalistik. Hvis du vil gøre opmærksom på et kirkeligt 8 arrangement med det formål at få mange til at deltage, er der tale om markedsføring, hvor du skal have tilladelse fra såvel fotograf som motivet, hvis du ønsker at bruge fotoet. Skåret ind til benet kan vi sige, at journalistik er en fortælling til borgerne, mens markedsføring er det arbejde, der har til formål at udvikle, kommunikeres, sælge og levere produkter og services til forbrugere. Hvornår er der tale om markedsføring og hvornår er der tale om journalistik, når det drejer sig om hjemmeside, kirkeblade og trykte pjecer? Grænsen er hårfin. På privat grund er det ejeren, der skal give tilladelse til, at der må tages fotografier. Det gælder i kirken, på kirkegården og i sognehuset, hvor menighedsrådet kan fastsætte regler for fotografering. Du må gerne tage et foto af kirken fra et offentligt rum, f.eks. hvis du står på vejen, hvilket er det, sladderbladene gør, hvis de fotograferer bryllupper og begravelser hos kendisserne. Men hvis du fotograferer på kirkegården, er det menighedsrådet, der skal give tilladelse til, at du er der. Generelt er det altid en god ide at få tilladelse fra de personer, der er med på billedet, hvis det bliver brugt i trykt eller elektronisk materiale. Hvis du tager fotos af mennesker til et arrangement, skal du straks gå hen og spørge, om det er ok at bruge billedet til det, du skal bruge det til. Generelt er det altid en god ide at få tilladelse fra de personer, der er med på billedet, hvis det bliver brugt i trykt eller elektronisk materiale. En mundtlig tilladelse er gyldig, men for en sikkerheds skyld kan du have en blanket med, som de kan skrive ok på. Hvis det drejer sig om børn, er det forældrene, der skal underskrive. Du skal også fortælle, hvor du har til hensigt at bruge fotoet. På gruppefotos af konfirmander eller minikonfirmander skal du altid have tilladelse fra forældrene til at bringe fotoet i kirkeblad eller på hjemmesiden. Hvis fotoet er taget så langt væk, at man ikke kan se, hvem det er eller hvis det viser et situationsbillede, eksempelvis hvor mange mennesker er samlede til et foredrag, er det ikke nødvendigt med hver enkelt persons tilladelse. Men hvis der i redigeringen bliver zoomet ind på et menneske blandt tilhørerne, skal han eller hun godkende det. Du skal vide, hvem fotografen er - hvis det ikke er dig selv - og have skriftlig tilladelse af fotografen til at bruge fotoet i en specifik sammenhæng. Hvis du ønsker at bruge fotoet flere gange, skal du have tilladelse til dette. Det afgørende er, at brugsretten aftales individuelt med fotografen, der fastholder ophavsretten til fotoet. 9
Kirken på Island Kirken er en af de bærende institutioner på Island, og efter krisen indtraf, viste meningsmålingerne, at det kun var ca. 30 % af islændingene, der fortsat havde tillid til kirken som institution. Men tilliden til den lokale kirke og præst er fastholdt, fortæller han. Det hænger ifølge Sigurbjörnsson sammen med, at kirkerne spillede en afgørende rolle ude i de lokale samfund. De lokale kirker fungerede mange steder som den indstans, der samlede de forskellige aktører, som sammen gjorde en indsats for de mennesker, der kom i nød på grund af krise. Folkekirken.dk 14. marts 2012