Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger

Relaterede dokumenter
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Status på forløbsprogrammer 2014

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Udviklingen i kroniske sygdomme

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Indsæt Billede Fra fil her

1. Projektets bagrund

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

FORLØBSPROGRAMMER FOR KRONISK SYGDOM. DEL I: Generisk model DEL II: Forløbsprogram for diabetes

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Koncept for forløbsplaner

Resume af forløbsprogram for depression

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Region Nordjylland og kommuner

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Vision for Fælles Sundhedshuse

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

Transkript:

Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering den 6. november 2008 Sundhedsfaglig vicedirektør Claus Munk Jensen

Disposition Baggrund Faglige anbefalinger Organisatoriske anbefalinger for KOL-indsatsen herunder førløbsprogram Udfordringer

Regeringens sundhedsprogram 2002-10 Flere gode leveår for alle i alle aldre Middellevetiden skal øges markant Antallet af år med god livskvalitet skal øges - og Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Forebyggelseskommissionen fremsætter forslag til en styrket national indsats på forebyggelses-området i beg. af 2009

Sundhedsstyrelsens KOL-projekt Formål at praktiserende læger systematisk foretager tidlig opsporing af KOL hos risikoindivider og følger disse regelmæssigt at tilbud om systematisk KOL-rehabilitering indgår som en fast del af behandlingsregimet for KOL-patienter i Danmark at sikre en systematisk forebyggelses- og behandlingsindsats for hele KOL-patientforløbet

Sundhedsstyrelsens KOL-arbejdsgruppe Praktiserende læge Lill Moll Nielsen, Gladsaxe Overlæge Anne Frølich, Bispebjerg Hospital Overlæge, dr. med. Charlotte Suppli Ulrik, Hvidovre hospital Overlæge, lektor dr. med Ebbe Taudorf, Ålborg sygehus Overlæge, dr. med Martin Døssing, Frederikssund sygehus Ledende overlæge, dr. med Peter Lange, Hvidovre hospital Professor, overlæge med. dr. Ronald Dahl, Aarhus Sygehus Klinisk sygeplejespecialist Anne Sorknæs, Fåborg Sygehus Oversygeplejerske Birthe Hellquist, Århus Sygehus Kvalitetschef Bodil Knokgaard, Region Sjælland Projektsygeplejerske Eva Brøndum, Hvidovre hospital Klinisk diætist Hanne Møller, Medicinsk afdeling, Middelfart sygehus Fysioterapeut, MPH Aase Skytte, Holstebro Sygehus Souschef Anne Holm-Hansen, Astma-Allergi Forbundet Bestyrelsesmedlem Anne-Lise Nerving, Lungeforeningen Boserup Minde Amtssundhedsdirektør, cand.polit. Henning Bruun-Schmidt, Danmarks Lungeforening Projektleder, Cand. psyk., Poul Tværmose, Nationalt Center for Rygestop Fra Sundhedsstyrelsen: Fuldmægtig, Cand. mag Lotte Bælum, Center for Forebyggelse Specialkonsulent, Speciallæge Svend Juul-Jørgensen, Enheden for Planlægning Projektleder, læge, MPH, Jette Blands, Center for Forebyggelse, (formand for arbejdsgruppen)

Hvad er nøgle-elementerne i tidlig opsporing og behandling af KOL? Lungefunktionsundersøgelse (spirometri) - diagnostik registrering Vurdering af sygdommens sværhedsgrad Behandlingsstrategi, tidlig opsporing og intervention Rygestop og KOL-rehabilitering det sidste forudsætter optimal medicinsk behandling Opfølgning og patientuddannelse

KOL Behandlingsmål Standse progressionen af sygdommen Mindske symptomerne Forebygge og behandle eksacerbationer Standse den onde cirkel, dvs. afhjælpe systemiske og sociale konsekvenser af nedsat lungefunktion

Faglige anbefalinger for KOL omhandler Tidlig opsporing af KOL Diagnose - 35 år m symptomer (spirometri MRC mm) rygeafvænning med. behandling Opfølgning af KOL Sygdomsstatus Rygeafvænning mv. - med. behandl. Rehabilitering af KOL IT-understøttelse - elektronisk information for at tilgodese fokus på hele patientforløbet. Kvalitetsudvikling - standarder og indikatorer herunder IKAS/ NIP mulighed for at kvalitetssikre indsatsen og samtidig sikre en epidemiologisk overvågning.

KOL-rehabilitering Multidiciplinært program bestående af: Rygeafvænning - registrering Fysisk træning selv - hold Medicinsk behandling stabil - akut Ernæringsvejledning BMI Patientundervisning Psyko-social støtte Tilbydes som udgangspunkt KOL patienter der pga sygdommen føler sig begrænset i deres daglige aktiviteter (MRC>3)

Model for behandling af kronisk syge 6. Samfund, ressourcer og politikker 2. Den Sundhedsfaglige indsats 5. Støtte til patientens egenomsorg 1. Sundhedsvæsenets organisering 3. Beslutningsstøtte 4. Kliniske informationssystemer Informeret aktiv patient Udbytterigt samarbejde Velforberedt proaktivt behandlerteam Forbedrede resultater Wagner EH. Chronic disease management: What will it take to improve care for chronic illness? Effective Clinical Practice. 1998;1:2-4. www.improvingchroniccare.org

Organiseringen af sundhedsvæsenets indsats sker i et forløbsprogram en integreret multisiciplinær, tværfaglig og tværsektoriel indsats med patienten i centrum en udviklingsproces mellem faggrupper og enheder som omfatter både struktur og proces evidensbaserede kliniske retningslinier fokus på almen praksis kommunale sundhedsvæsen - tovholder forløbskoordinator (casemanagement) omfatter patientuddannelse støtte til egenomsorg omfatter registrering monitorering og kvalitetsudvikling omfatter evaluering

Forløbsprogrammer Pakkeforløb Kliniske retningslinier Rask befolkning/ Risiko grupper Primær forebyggelse/ Tidlig opsporing Sygdoms udvikling Behandling og sekundær forebyggelse Sygehus behandling Behandling og sygehus baseret rehabilitering og palliation Rehabilitering Genoptræning og psykosocial støtte Terminal sygdom Palliativ indsats Almen praksis/det kommunale sundhedsvæsen Sygehus Almen praksis/ det kommunale sundhedsvæsen

Et forløbsprogram for KOL vil beskrive den samlede tværfaglige, tværsek-torielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for KOL vil sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats vil give en præcis beskrivelse af opgavefordeling, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter er en udviklingsproces mellem faggrupper og enheder som omfatter både struktur og proces

En målrettet og gradueret indsats for KOL Casem anager og tovholder Inte nsiv, individ uelt tilp asset beh and lingsplan M eget svæ r KO L Tovholder Individuelt tilpasset behandlingsplan Svæ r og m oderat KO L Tovholder Diagnostik og opfølgning M ild KOL 10

Forløbsprogram fastlægger således Patientgruppen Den sundhedsfaglige indsats, der er relevant Den overordnede organisering af den sundhedsfaglige indsats ansvaret for patientforløbet opgavedelingen mellem involverede fagpersoner. kriterierne for stratificering med henblik på planlægning af en gradueret indsats

Forløbsprogrammet indeholder: Standarder og indikatorer til monitorering af indsatsens kvalitet og effekt Implementeringplan: tiltag og redskaber tidsplan ansvaret Plan for evaluering og opfølgning på indholdet i forløbsprogrammet plan for opdatering, evaluering og revision ansvar for evaluering og opfølgning

Hvad kan borgere med KOL vente sig? Øget fokus på sygdommen Tidlig opsporing Bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud, som har en meget mere holistisk tilgang Forebyggende indsats Evidensbaseret behandling og forebyggelse Flere behandlings- og forebyggelsestilbud: specielt rehabiliterings-programmer, men også andre tilbud Bedre tilbud på hospitalerne i forbindelse med exacerba-tioner (fx NIV-behandling) Fokus på følgetilstande: underernæring og osteoporose Kvalitetskontrol, som gerne skulle sikre evidensbaserede tiltag

Udfordringen..! At tage udgangspunkt i patientens, dvs. borgeren med KOL s behov At implementere og integrere strategier i lokale strukturer, ønsker og behov At samarbejde indenfor den primære (kommune og almen praksis) og sekundære sundhedssektor og imellem sektorerne (almen praksis, kommune, sygehus) At sikre kontinuitet og konsistens på tværs af enheder, afdelinger og sektorgrænser Værktøjer: Udformning af et forløbsprogram Sundhedsaftaler mellem region og kommune

www.sst.dk/kol-projekt