POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET

POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk - direkte telefon 33557724 Hovedresultater Den boligpolitiske diskussion har de senere år været meget optaget af problemerne omkring polarisering og ghettodannelse på boligområdet. Som hovedregel sker diskussionerne med udgangspunkt i enkeltbebyggelser med stærke karakteristika: Vollsmose, Mjølnerparken m.v. Formålet med denne analyse er at undersøge hvilke tendenser, der gør sig gældende på landsplan: Er der en generel tendens til, at de svage hhv. stærke grupper samles i bestemte boligområder, eller er udviklingen eventuelt gået den anden vej? Analysen er udarbejdet af AErådet efter anmodning fra Ugebrevet A4, som ønsker at sætte fokus på boligområdet i serien om Det delte Danmark. Vil man bedømme, om der er tendenser til større eller mindre polarisering på boligområdet, må man afklare sig omkring to begreber: - hvordan defineres boligområder? - hvordan defineres svage/stærke beboere? Der er ingen standardiseret afgrænsning af boligkvarterer, som kan anvendes for hele landet. Vil man have et indtryk af polariseringen, er en opdeling på kommuner alt for bred, fordi der kan være mange forskellige boligkvarterer inden for én kommune. I stedet tages udgangspunkt i landets 2432 sogne, og inden for disse sogne opdeles boligmassen i områder efter følgende boligtyper: - almennyttigt byggeri - etagelejligheder, der er andelsejede - andet etagebyggeri, der ikke er andels - parcelhusområder - øvrige boligområder Et boligområde regnes i analysen kun for et selvstændigt boligområde, hvis det bebos af mindst 500 mennesker. 15 pct. af befolkningen kan derfor ikke henføres til et boligområde af en bestemt type i analysen, men bor i små eller blandede boligområder. H:\Lars O\boliganalyse-1.doc

2 Den valgte afgrænsning er ikke uden problemer. Det er således en svaghed, at et boligområde, således som det her er defineret, kan bestå af flere bebyggelser, som ikke kan adskilles i analysen. Eksempelvis består almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn i København dels af Mjølnerparken, dels af andre almennyttige bebyggelser på den anden side af Nørrebrogade. Selv om man må være opmærksom på disse nuancer ved en vurdering af lokale resultater, vurderes det dog, at metoden er anvendelig til at undersøge de overordnede polariseringstendenser. En nærmere diskussion findes i metodekapitlet. Analysen er herefter gennemført ved at samkøre en række registre i Danmarks Statistik fra forskellige år, først og fremmest: - IDA (der indeholder en mængde oplysninger om hver enkelt danskers indkomst, uddannelse, modtagelse af sociale ydelser, etnisk herkomst m.v.), - BBR-registret, der indeholder oplysninger om, hvor individerne bor og hvilke forhold, der karakteriserer boligen. Når det gælder afgrænsningen af svage/stærke beboere, når man frem til forskellige grader af polarisering afhængigt af på hvilken måde, man afgrænser de svage/stærke. Analysen viser, at der er en høj grad af koncentration af familier, der lever af kontanthjælp og af etniske grupper med baggrund i 3. verden. Der er også en forholdsvis høj koncentration af f.eks. akademikerfamilier. Derimod er koncentrationen på boligområder mindre, hvis vi f.eks. ser på familier, der rammes af arbejdsløshed. For ikke at knytte analysen til en enkelt parameter regnes følgende familier for sociale svage : - familier, hvor en af de voksne er førtidspensionist, - familier, hvor en af de voksne har sin overvejende indkomst fra kontanthjælp, - familier med enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse. Denne gruppe udgjorde 10 pct. af befolkningen i 1982 og 11,5 pct. i 2002.

3 Koncentrationen af denne gruppe på boligområder kan f.eks. måles ved, at man oplister alle boligområder efter andelen af socialt svage og stiller spørgsmålet: Hvor stor en del af boligmassen skal man op på, for at den rummer halvdelen af de socialt svage. Analysen viser, at halvdelen af de socialt svage i dag bor i 23 pct. af boligmassen. I 1982 skulle man op på 26,6 pct. af boligmassen for at få halvdelen af de socialt svage med. Koncentrationen er således vokset. Figur 1. Polariseringen af typer af boligområder Almennyttige boligområder 1982 2002 Boligområder med etagebyggeri i øvrigt 1982 2002 Parcelhus-områder 1982 2002 Andel socialt svage i boligområdet Under 5 % 5-10 % 10-20 % 20-30 % 30-40 % Over 40 % En nærmere analyse viser, at polariseringen især er sket ved, at forskellene er blevet større inden for etagebyggeriet. Som det fremgår af figur 1, er der på den ene side en større andel af de almennyttige boligområder, der har mange socialt svage beboere (38 pct. af de almennyttige boligområder har i 2002 mindst 30 pct. socialt svage mod 13 pct. i 1982). På den anden side har det ikke-almene etagebyggeri fået flere områder med få socialt svage (64 pct. har i 2002 mindre end 10 pct. socialt svage mod 27 pct. i 1982). De boligområder, der har mange socialt svage, har samtidig som hovedregel en stor andel af beboere med etnisk baggrund i 3. verden. Dette fremgår af figur 2. Figuren viser dog også, at flertallet af de socialt svage er af dansk etnisk oprindelse. 1 1 Det gælder dog ikke i nogle få, meget belastede boligområder, hvor flertallet af de socialt svage er indvandrere, jf. senere.

4 De belastede boligområder findes især i København og i større provinsbyer. Derimod er der med den anvendte afgrænsning - kun få belastede boligområder i Københavns omegn. Også her skal man dog være opmærksom på, at f.eks. Vestegnen har meget store sogne, og at der derfor inden for et boligområde kan være store forskelle. Men generelt er udviklingen af nye belastede boligområder de senere 20 år især sket i København og i mellemstore provinsbyer. Figur 2. Socialt svage og etnisk baggrund i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage 22% 49% 15% 14% Socialt svage, ikke 3. Verden Socialt svage, etnisk baggrund i 3. verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Spredningen af forskellige grupper på boligområdet Hvorvidt man finder en høj grad af spredning eller en høj grad af ghettodannelse, afhænger naturligvis i høj grad af hvilket socialt/etnisk/familiemæssigt kriterium, man ser på. I det følgende gennemgås først de overordnede tendenser til spredning for en række kriterier hver for sig. Senere forsøges en samlet analyse, der kombinerer flere kriterier. De overordnede spredningstendenser kan analyseres således: Vi forestiller os, at vi f.eks. ser på hvor meget de familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, er spredt/samlet. Vi ordner nu alle boligområder efter andelen af familier på førtidspension, idet vi tager de boligområder først, hvor der bor flest på førtidspension.

5 Herefter undersøger vi hvor mange boligområder, vi skal have med, før vi når op på halvdelen af alle de personer (incl. børn), der lever af førtidspension, og vi beregner hvor stor en del af befolkningen, der bor i disse boligområder. Når det gælder førtidspensionister viser det sig, at halvdelen af de personer, der lever af førtidspension i 2002, bor i boligområder, som omfatter 28,2 pct. af hele befolkningen. Figur 3. Spredning af førtidspensionister 2002 4000000 3500000 3000000 2500000 Personer 2000000 1500000 1000000 500000 0 De boligområder, som har flest førtidspensionister Førtidspensionister De boligområder, som har færrest førtidspensionister Ikke-førtidspensionister Metoden er illustreret i figur 3. De to grupper af boligområder har lige mange personer, der lever af førtidspension, men det samlede indbyggertal i de boligområder, der har færrest førtidspensionister, er mere end dobbelt så højt som det samlede indbyggertal i de boligområder, der har flest førtidspensionister. Hvis tallet havde været 50 pct. i stedet for 28 pct., ville det betyde, at man ikke kunne finde boligområder med en højere andel af førtidspensionister end andre boligområder. Det er naturligvis en illusion at tro, at man kan opnå en sådan total spredning (og det er formentlig heller ikke ønskeligt).

6 Hvis omvendt tallet havde været 10 pct. eller 15 pct. i stedet for 28 pct., kunne man med rette sige, at førtidspensionisterne klumpede sig sammen i bestemte boligområder. Der er naturligvis tale om en flydende overgang fra den ene ende af skalaen til den anden. Hvis vi beregner tallet for forskellige år, har vi mulighed for at bedømme, om der er en stigende eller faldende tendens til, at personer med bestemte sociale karakteristika samler sig i et mindre antal boligområder. I analysen i det følgende er der set på følgende grupper: - personer, der lever af førtidspension (mindst en af de voksne på førtidspension), - familier, hvor mindst en af de voksne har haft sin overvejende indkomst fra kontanthjælp, - familier, hvor mindst en af de voksne har haft sin overvejende indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, - familier, som samlet overvejende har levet af dagpenge/kontanthjælp 2, - familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden, - familier, der tilhører den nederste tiendedel af befolkningen, hvis vi ser på disponibel ækvivalensindkomst, - familier, som består af enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse samt et eller flere børn, - familier, hvor mindst en af de voksne er akademiker, - familier, der tilhører den øverste tiendedel af befolkningen, hvis vi ser på disponibel ækvivalensindkomst. Tabel 1 viser hvor mange personer, der i 1982 og 2002 kunne henføres til de forskellige grupper. Det bemærkes, at inddelingen omfatter hele husstanden, dvs. også evt. børn og partnere. 3 2 Kriteriet er opfyldt, hvis summen af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge for hele familien udgør mere end 50 pct. af familiens bruttoindkomst. For 1981 er der det problem, at kontanthjælp var skattefri og ikke indgik i opgørelsen af bruttoindkomsten. Der er derfor sket en skønsmæssig bruttoficering af kontanthjælpen for 1981, idet denne tillægges en værdi på 60 pct. af det udbetalte beløb som udtryk for hvilket beløb i skattepligtig løn eller dagpenge, man skulle op på for at opnå samme købekraft. Dette beløb medregnes desuden i bruttoindkomsten for at muliggøre en sammenligning med 2001. 3 Inddelingen sker i forhold til det boligkvarter, familien boede i pr. 1. januar 2002 (hhv. 1982), men de fleste af de karakteristika, der er anvendt for familien vedrører 2001 (hhv. 1981). Det gælder f.eks. modtagelse af sociale ydelser m.v.

7 Tabel 1. Udbredelse i befolkningen af udvalgte karakteristika 1982 og 2002 1982 2002 Karakteristika Hvor mange personer bor i familier, der opfylder det pågældende karakteristikon Antal personer Førtidspension 278.655 354.237 Langvarig kontanthjælp 158.502 162.242 Langvarig ledighed 439.112 216.823 Overvejende dagpenge/kontanthjælp 273.047 157.081 Etnisk baggrund i 3. verden 61.554 274.800 Laveste indkomstdecil 511.915 536.835 Enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse 141.479 121.140 Akademikere 200.451 480.851 Højeste indkomstdecil 511.915 536.835 Tabel 2 viser herefter overordnet, hvordan spredningen/samlingen er, når vi ser på forskellige karakteristika, og hvordan udviklingen har været fra 1982 til 2002. Tabel 2. Befolkningens spredning på boligområder i forhold til udvalgte karakteristika 1982 og 2002 1982 2002 Karakteristika Hvor stor en del af befolkningen skal man op på for at få boligområder, der omfatter halvdelen af gruppen, i pct. Førtidspension 29,5 28,2 Langvarig kontanthjælp 18,5 11,0 Langvarig ledighed 31,5 30,6 Overvejende dagpenge/kontanthjælp 22,0 12,1 Etnisk baggrund i 3. verden 9,9 9,7 Laveste indkomstdecil 28,0 23,5 Enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse 19,2 20,7 Akademikere 15,7 18,5 Højeste indkomstdecil 26,4 25,1 I det følgende gennemgås de enkelte parametre nærmere, idet vi for hver enkelt parameter inddeler boligområderne i fire grupper: - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor mest spredt, - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor næstmest spredt,

8 - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor næstmest koncentreret, - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor mest koncentreret. Figur 4. Fordeling af familier på førtidspension 3000000 2500000 2000000 Antal beboere i 1500000 boligområderne 1000000 500000 0 1982 2002 Førtidspensionister Ikke førtidspensionister Figur 4 viser, hvor stor spredningen er for familier, der lever af førtidspension. Hver af søjlerne for det enkelte år rummer boligområder med lige mange førtidspensionister, men et forskelligt antal beboere i øvrigt. Det ses, at næsten halvdelen af befolkningen (2,5 mill. mennesker eller 46 pct.) i 2002 bor i boligområder, der rummer en fjerdedel af førtidspensionisterne. I den anden ende finder vi boligområder, der også rummer en fjerdedel af førtidspensionisterne, men kun 11 pct. af den samlede befolkning. En stor forskel i søjlernes højde er udtryk for en stor polarisering af boligområdet med hensyn til den pågældende parameter. Det ses i øvrigt, at polariseringen, for så vidt angår førtidspensionister, ikke har ændret sig afgørende de sidste 20 år.

9 Figur 5. Fordeling af familier på kontanthjælp 80 70 60 50 Pct. af hele 40 befolkningen 30 20 10 0 1982 2002 Langvarig kontanthjælp Ikke langvarig kontanthjælp Ser vi på kontanthjælpsmodtagere (familier, hvor en af de voksne overvejende har haft sin indtægt ved kontanthjælp), viser figur 5, at polariseringen er øget de sidste 20 år. I den mest belastede ende finder vi i 2002 en fjerdedel af kontanthjælpsfamilierne i boligområder, hvor der kun bor 3,5 pct. af den samlede befolkning. I den anden ende finder vi boligområder med 72,5 pct. af befolkningen, som også rummer en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne (i 1982 var de tilsvarende tal 59,1 pct. og 6,6 pct.). Figur 6. Fordeling af familier på langvarig ledighed 50 45 40 35 30 Pct. af hele 25 befolkningen 20 15 10 5 0 1982 2002 Langvarig ledighed Ikke langvarig ledighed Ser vi derimod på familier, hvor en af de voksne er langvarigt ledige, viser figur 6, at koncentrationen på boligområder er nogenlunde uændret fra 1982 til 2002, og koncentrationen er heller ikke så stor som med hensyn til fami-

10 lier på kontanthjælp. Samtidig er der sker et klart fald i andelen af familier, der er ramt af langvarig ledighed. Figur 7. Fordeling af familier på overførselsindkomst 80 70 60 50 Pct. af hele 40 befolkningen 30 20 10 0 1982 2002 Overvejende overførselsindkomst Ikke overvej. overførs. I figur 7 ses på spredningen af familier, hvor hele familiens indkomst- grundlag overvejende udgøres af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Her ses en klar tendens til øget polarisering. Figur 8. Fordeling af familier med etnisk baggrund i 3. verden 80 70 60 50 Pct. af hele befolkningen 40 30 20 10 0 1982 2002 Indvandrere Ikke-indvandrere Figur 8 viser, hvordan spredningen har udviklet sig, hvis vi ser på familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden. Det ses, at indvandrerne begge år bor meget koncentreret. En fjerdedel af indvandrerne bor således i dag i boligområder, der kun omfatter 3,1 pct. af den samlede be-

11 folkning. I den anden ende bor en fjerdedel i boligområder med 74,5 pct. af befolkningen. Koncentrationen har ikke ændret sig væsentlig. Det er dog vigtigt at bemærke, at en øget polarisering på boligområder kan ske på to måder: - personer, der opfylder bestemte karakteristika, kan samle sig mere end tidligere, - personer, der hele tiden har levet meget koncentreret, kan vokse i antal. Det er den sidste tendens, der gør sig gældende, hvis vi ser på de etniske grupper. Disse grupper samler sig ikke mere i dag end for 20 år siden (men heller ikke mindre). Men da deres antal er vokset stærkt, fylder koncentrationen mere i gadebilledet og i den offentlige bevidsthed, end den gjorde tidligere. Figur 9. Fordeling af familier med enlige forsørgere uden uddannelse 70 60 50 40 Pct. af hele befolkningen 30 20 10 0 1982 2002 Enlige forsørgere uden udd. Andre familier Figur 9 viser, hvordan spredningen er, hvis vi ser på familier, der består af en enlig forsørger uden erhvervsuddannelse og et eller flere børn. Der ses en klar polarisering, som dog ikke har ændret sig afgørende fra 1982 til 2002.

12 Figur 10. Fordeling af akademikerfamilier 70 60 50 40 Pct. af hele befolkningen 30 20 10 1982 2002 0 Akademikere Ikke-akademikere Figur 10 viser, hvordan spredningen af akademikerfamilier har været de to år. I denne figur er de boligområder, hvor koncentrationen er størst, sat til venstre. Det sker for at fastholde princippet om, at de fineste boligområder (her områder med mange akademikere) står til venstre og de mindst fine står til højre. Det ses, at koncentrationen af akademikere på bestemte boligområder er forholdsvis høj (en fjerdedel af akademikerfamilierne bor i boligområder med kun 6,6 pct. af befolkningen i den anden ende rummer 58,9 pct. af befolkningen også en fjerdedel af akademikerfamilierne). På trods af, at antallet af personer, der bor i akademikerfamilier, er mere end fordoblet fra 200.000 til 480.000, er spredningen kun blevet en smule mindre. Figur 11 og 12 viser spredningen, hvis vi ser på de familier, der befinder sig i laveste tiendedel af befolkningen hhv. højeste tiendedel m.h.t. disponibel ækvivalensindkomst.

13 Figur 11. Fordeling af familier i laveste indkomstdecil 60 50 40 Pct. af bele 30 befolkningen 20 10 0 1982 2002 Laveste indkomstdecil Ikke laveste indkomst Figur 12. Fordeling af familier med høje indkomster 60 50 40 Pct. af hele 30 befolkningen 20 10 1982 2002 0 Højeste indkomstdecil Ikke højeste indkomst Figurerne viser, at der er sket en vis forøgelse af polariseringen fra 1982, hvis vi ser på indkomster. Samlet tendens til spredning Det ville være forkert at udnævne én bestemt social gruppe til bærer af sociale problemer og dermed til indikator for, om et boligområde er socialt belastet. For at få et samlet indtryk af spredningen/ ghettodannelsen bør man i stedet kombinere de forskellige parametre. I denne analyse er valgt en forholdsvis snæver definition af de socialt svage. Afgrænsningen er bl.a. valgt ud fra en betragtning om marginalisering og omfatter følgende grupper:

14 - familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, - familier, hvor en af de voksne overvejende er på kontanthjælp, - familier, som består af en enlig forsørger uden erhvervsuddannelse med ét eller flere børn. Det havde været nærliggende også at tage udgangspunkt i familiernes indkomst. Problemet i forhold til en analyse på boligområdet er imidlertid bl.a., at boligsikringen og rentefradraget i ejerboliger gør det vanskeligt at udrede årsag og virkning. Med andre ord: Den disponible indkomst påvirker ikke blot boligvalget, men boligvalget påvirker igen via boligsikring og rentefradrag den disponible indkomst. Langvarig ledighed på arbejdsløshedsdagpenge er heller ikke medtaget i kriterierne. Det skyldes, at denne ledighed er konjunkturbestemt, så det kan være vanskeligt i analysen at udskille den udvikling, der skyldes konjunkturerne, fra mere varige tendenser i udviklingen på boligområdet. Hertil kommer, at der formentlig ofte går år, før ledighed påvirker boligvalget. En familie, der rammes af langvarig ledighed, vil formentlig typisk søge at blive boende, mens den venter på bedre tider, hvor den boede, da den havde arbejde. Personer, der lever i familier, der opfylder ét eller flere af disse karakteristika, udgjorde 10,0 pct. af befolkningen i 1982 og 11,5 pct. af befolkningen i 2002. Spredningen af de socialt svage kan herefter i analogi med figur 3 ff. illustreres med figur 13. Der er sket en noget større koncentration af socialt svage, om end udviklingen næppe kan kaldes dramatisk. 4 En nærmere analyse viser imidlertid, at der bag disse overordnede tal gemmer sig en klar forøgelse af antallet af boligområder med mange socialt svage. Dette fremgår af tabel 3 og tabel 4, hvor man samtidig kan se, hvordan udviklingen har været for boligområder med forskellige typer af byggeri. 4 Udviklingen skal dog også bedømmes i forhold til, at gruppen er vokset: Man kan sige, at selv om der med den givne definition er kommet flere socialt svage, koncentrerer de sig mere end tidligere.

15 Figur 13. Fordeling af "socialt svage" familier 60 50 40 Pct. af hele 30 befolkningen 20 10 0 1982 2002 "Socialt svage" Ikke "socialt svage" Pct. socialt svage Tabel 3. Befolkningen fordelt på typer af boligområder og andel socialt svage 1982 Almennyttige boligområder Parcelhusområder Små boligområder/andet Hele landet Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Pct. Under 5 0 0,5 37,2 4,4 19,6 5-10 0,4 26,5 55,4 41,9 40,6 10-20 38,5 65,6 7,4 47,8 29,2 20-30 48,4 7,3 0 4,9 8,6 30-40 10,6 0,1 0 0,8 1,6 40-50 2,1 0 0 0,1 0,3 Over 50 0 0 0 0,1 0 I alt 100 100 100 100 100

16 Pct. socialt svage Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Tabel 4. Befolkningen fordelt på typer af boligområder og andel socialt svage 2002 Almennyttige boligområder Parcelhusområder Små boligområder/andet Hele landet Pct. Under 5 0 8,6 29,9 6,5 18 5-10 0,5 55,7 57,1 34,9 44,4 10-20 22,2 31,8 12,8 45,9 22,8 20-30 49,4 3,6 0,1 9,6 9,9 30-40 22,1 0,2 0 2,2 3,8 40-50 3,2 0 0 0,6 0,6 Over 50 2,6 0 0 0,3 0,4 I alt 100 100 100 100 100 De to tabeller viser, at der i 1982 var 1,9 pct. af befolkningen, der boede i boligområder, hvor mindst 30 pct. af beboerne var socialt svage (1,6 pct. i intervallet 30-40 pct. plus 0,3 pct. i intervallet 40-50 pct.). I 2002 er denne andel vokset til 4,8 pct. (3,8+0,6+,04 pct.). Udviklingen har været koncentreret om de almennyttige boliger. I 1982 boede 12,7 pct. af beboerne i områder med almennyttigt boligbyggeri i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage. I 2002 er der 27,9 pct. af beboerne i de almennyttige boligområder, der har mindst 30 pct. socialt svage. Ser vi på områder med få socialt svage, er der tale om en behersket udvikling. I 1982 boede 60,2 pct. af befolkningen i boligområder med mindre end 10 pct. socialt svage. I 2002 er denne andel vokset til 62,2 pct. Der er især tale om, at den del af etagebyggeriet, der ikke er alment, mange steder har fået få socialt svage. I bilagstabel 3 kan man se andelen af socialt svage i alle almennyttige boligområder. Selv om man som nævnt næppe kan kalde udviklingen dramatisk, når man ser på boligområderne under ét, viser en nærmere analyse af etagebyggeriet, at tendensen til øget social adskillelse har været markant. Dette er vist i figur 14.

17 Figur 14. Andel af "socialt svage" og type af etageboligområde 1982 under 5 pct Antal beboere 0 100000 200000 300000 400000 500000 600000 700000 800000 2002 1982 15-25 pct 2002 Almennyttige boligselskaber Etagebyggeri i øvrigt Figurerne skal forstås således: Tager vi f.eks. etagebyggeri med 15-25 pct. socialt svage, var der i 1982 kun lidt flere, der boede i kvarterer med almennyttigt byggeri, end der boede i andre kvarterer med etagebyggeri. I 2002 består denne gruppe helt overvejende af almennyttigt byggeri. Det øvrige etagebyggeri består stort set kun af boligområder med mindre end 15 pct. socialt svage. Desuden er der kommet eksklusive etageboligområder i 2002 (mindre end 5 pct. socialt svage ). De fandtes næsten ikke i 1982. Endelig er andelen, der bor i boligområder med mere end 25 pct. socialt svage, steget markant. Denne stigning er alene sket i almennyttigt byggeri. Faktisk kan man sige, at der i 2002 går et skel i etagebyggeriet. På den ene side har man boligområder med mere end 15 pct. socialt svage. Det er næsten udelukkende alment byggeri. På den anden side har man boligområder med færre socialt svage. Her finder man næsten ikke alment byggeri. Tabel 5 viser, hvordan udviklingen har været, hvis vi ser nærmere på ejerformer inden for etagebyggeri i øvrigt.

18 Tabel 5. Fordeling af beboere i boligområder med ikke-alment etagebyggeri på ejerform og andel socialt svage 1982 og 2002 1982 2002 Andel socialt svage i boligområdet Andelsboliger Etage-boliger, der ikke er andels-boliger I alt 1982 Andelsboliger Etage-boliger, der ikke er andels-boliger I alt 2002 Pct. af beboere Under 5 0 0,5 0,5 4,7 9,7 8,6 Under 10 66,9 25,5 26,5 62,1 53,9 55,7 10-20 33,1 66,4 65,6 28,7 32,7 31,8 20-30 0 7,4 7,3 4,5 3,4 3,6 30-40 0 0,2 0,1 0 0,3 0,2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal beboere 19306 831716 851022 184384 644351 828735 Note: Det datasæt, som har været til rådighed for analysen, indeholder ikke en sondring mellem f.eks. ejerlejligheder, der bebos af ejeren og andre privatejede boliger. Det ses, at andelen af boligområder med mere end 10 pct. socialt svage er halveret fra 1982 til 2002. Udviklingen har været særlig stærk i etagebyggeri, der ikke er andelsejet, men tendensen er den samme for de boligkvarterer, der består af andelsboliger. Den etniske dimension Man kan tænke sig forskellige forklaringer på den polarisering, der er sket inden for etagebyggeriet. Disse (del)forklaringer udelukker i øvrigt ikke hinanden. En delforklaring ligger i, at selve gruppen af socialt svage har ændret sammensætning. En anden delforklaring, som præger den populære debat i medierne, er sammenhængen mellem den sociale og den etniske dimension. Man må her skelne mellem to udlægninger: Den ene antagelse går ud på, at de boligområder, hvor de etniske grupperinger især slår sig ned, i vidt omfang er de samme boligområder, hvor der bor mange socialt svage af dansk etnisk herkomst. Grunden til, at de etniske grupper vælger disse boligområder, er den samme som for personer af dansk etnisk herkomst: De etniske mangler ofte penge og forbindelser til at købe hus eller komme ind i en andelsboligforening. En anden antagelse går ud på, at de socialt svage som jo især er familier, der overvejende lever af overførselsindkomst simpelthen er et dæknavn

19 for indvandrere. Og når indvandrerne vælger at bo i deres egne boligkvarterer, vil det følgelig præge billedet, når man ser på fordelingen af socialt svage. Ud fra denne betragtning vil en begrænsning af andelen af socialt svage derfor automatisk også føre til, at den etniske ghettodannelse bliver mindre. Som det fremgår af figur 15, udgør familier med baggrund i den 3. verden kun en mindre del af gruppen af socialt svage. Det gælder såvel i befolkningen som helhed, som hvis man alene ser på boligområder med almennyttigt byggeri. Figur 15. Etnisk tilhørsforhold og "socialt svage" Pct. af beboerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% I alt Alment Alment I alt Hverken "socialt svag" eller etnisk baggrund 62,8 3. Verden, ikke socialt svage 10,8 3,5 Socialt svage, ikke 3. Verden 18,7 9,7 Socialt svage, 3. Verden 7,8 1,6 85,2

20 Figur 16. Sociale belastninger og etnisk baggrund i alment boligbyggeri 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 10 pct 10-20 pct Andel socialt svage i boligområdet i alt 20-30 pct 30-40 pct. Over 40 pct. Socialt svage, 3. Verden Socialt svage, ikke 3. Verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Som det fremgår af figur 16, er der dog i de meget belastede boligområder (mere end 40 pct. socialt svage ) i vid udstrækning et sammenfald mellem socialt svage og etniske mindretal. I disse boligområder er der blandt de socialt svage to tredjedele, der har baggrund i 3. verden. 5 Har vi derimod mindre end 40 pct. socialt svage i et boligområde, er personer af dansk etnisk herkomst klart dominerende blandt de svage. Det fremgår af figur 16 og tabel 6. Ser vi på områder med 30-40 pct. socialt svage som der er langt de fleste, jf. tabel 6, er det ikke de etniske grupper, der dominerer billedet blandt de socialt svage. 5 Samtidig er der dog i gennemsnit 35 pct. af de ikke-etniske beboere, der er socialt svage. Med andre ord: Selv om alle familier med baggrund i den 3. verden flyttede, så ville områderne stadig være relativt stærkt socialt belastet.

21 Tabel 6. Etnisk sammensætning i boligområder inden for almennyttigt boligbyggeri med forskellig andel af socialt svage Etnisk/social gruppe Andel socialt svage Under 10 pct 10-20 pct 20-30 pct 30-40 pct. Over 40 pct. I alt Pct. af beboere Socialt svage, etnisk baggrund i 3. Verden 0,8 2,8 6 10,6 31,7 1,6 Socialt svage, ikke 3. Verden 7,5 14,2 18,8 23,6 16,4 9,7 3. Verden, ikke socialt svage 6,1 7,9 10,4 11,7 21,8 3,5 Ingen af delene 85,6 75,1 64,8 54,1 30,1 85,2 Antal beboere i alt 4049 183221 407727 182900 48072 825969 Tabel 7 viser, hvor de meget belastede boligområder med mere end 40 pct. socialt svage ligger. Tabel 7. Boligområder med mere end 40 pct. socialt svage 2002 Kommune Sogn Beboere Socialt svage, 3. Verden Socialt svage, ikke 3. Verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Pct. af beboere København Sankt Johannes sogn 630 35 14 17 34 København Apostelkirkens sogn 767 35 10 24 31 København Timoteus sogn 1972 31 13 21 35 København Kingos sogn 7088 41 8 27 24 København Natanaels sogn 510 23 17 22 38 København Blågårdens sogn 2118 34 13 27 27 Rødby Rødbyhavn sogn 712 9 43 5 43 Odense Dalum sogn 1292 18 22 10 50 Odense Stenløse sogn 683 13 33 12 43 Odense Vollsmose sogn 9906 32 18 28 22 Horsens Kloster sogn 3323 13 30 12 44 Herning Gullestrup sogn 1146 23 28 7 42 Randers Sankt Andreas sogn 3548 9 34 8 49 Århus Trige sogn 1014 19 25 12 44 Århus Hasle sogn 3387 34 11 25 30 Århus Gellerup sogn 9976 45 8 25 23 Geografiske forskelle Vi vil nu se nærmere på hvor i landet, man finder de belastede hhv. ubelastede boligområder. Der er anvendt en inddeling, som delvis (men ikke helt) følger Danmarks Statistiks inddeling af kommunerne i geokoder.

22 Figur 17. Indbyggere fordelt på type af boligområde og kommunetype 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % København og Frederiksberg Forstadskommuner i øvrigt Andre kommuner i hovedstadsområdet Provinsbyer >40.000 indbyggere i største by Provinsbyer >10.000 indbyggere i største by Landkommuner Almennyttige boligområder Parcelhusområder Andre områder med etagebyggeri Små boligområder/andet Fordelingen på boligområder fremgår herefter af figur 17. Som venteligt findes boligområder med etagebyggeri navnlig i København, i de københavnske forstandskommuner og i byer af en vis størrelse. 6 Herefter viser tabel 8, hvordan de socialt svage fordeler sig på boligformer og kommunetyper. 6 Inddelingen er som følger: København og Frederiksberg (I alt 591.853 indbyggere) Nordkommuner =Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Søllerød, Værløse, Allerød, Birkerød, Farum, Hørsholm, Karlebo, Fredensborg-Humlebæk (I alt 357.903 indbyggere) Forstandskommuner i øvrigt: Øvrige kommuner i Københavns amt + Greve og Solrød. Denne gruppe udgøres overvejende af Vestegnen (men også Tårnby og Dragør) og har 454.687 indbyggere Købstæder i Hovedstadsregionen (Frederikssund, Frederiksværk, Helsingør, Hillerød, Køge, Roskilde) 228.680 indbyggere. Andre kommuner i Frederiksborg og Roskilde amter: 181.441 indbyggere Århus, Odense, Ålborg (634.729 indbyggere) Provinskommuner med over 40.000 i største by (319.226 indbyggere) Provinskommuner med 20-40.000 indb. i største by (505.153 indbyggere) Provinskommuner med 10-20.000 indb. i største by (411.105 indbyggere) Stationsbyer m.v. (kommuner med over 50 % i bymæssig bebyggelse 268.504 indbyggere) Landkommuner (mindre end 50 % i bymæssig bebyggelse 1.415.073 indbyggere)

23 Tabel 8. Boligområder med mindst 30 pct. socialt svage fordelt på kommunetype og andel af almennyttige boligområder 1982 og 2002 Kommunetype Pct. der bor i socialt belastede boligområder 1982 Pct. der bor i socialt belastede boligområder 2002 Heraf i alment byggeri i pct. København og Frederiksberg 0,5 8,8 90 Nordkommuner 0 2,1 85 Forstadskommuner i øvrigt 0 2,2 67 Købstæder i Hovedstadsområdet 0,6 4,7 86 Andre kommuner i hovedstadsområdet 0,5 1,5 81 Odense, Århus, Ålborg 6,5 10,2 96 Provinsbyer >40.000 indbyggere i største by 8,1 10,3 97 Provinsbyer >20.000 indbyggere i største by 2,9 6,1 95 Provinsbyer >10.000 indbyggere i største by 1,4 7 94 Stationsbyer m.v. 0,6 1,6 75 Landkommuner 0,7 1,2 32 Hele landet 1,9 4,9 88 Tabellen skal forstås således: I 1982 boede 0,5 pct. af indbyggerne i det område, som består af Københavns og Frederiksberg kommuner, i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage. I 2002 er andelen steget til 8,8 pct. Ud af disse 8,8 pct. boede 90 pct. i boligområder, der udgjordes af almennyttige boligselskaber. 7 Tabellen viser, at der især er sket en vækst i antallet af boligområder med mange socialt svage i: - København/Frederiksberg - Provinsbyer af mellemstørrelse I de største provinsbyer var de meget belastede boligområder en kendsgerning allerede i 1982 (men de er også her vokset). I de københavnske forstadskommuner og i små provinskommuner har man kun få boligkvarterer med mere end 30 pct. socialt svage. Tabel 9 viser, hvor stigningen i andelen af socialt svage har været stærkest de sidste 20 år. 7 Tabellen viser kun andelen af socialt svage i almennyttigt boligbyggeri i 2002. I 1982 var andelen de fleste steder omtrent den samme. En undtagelse er dog København/Frederiksberg, hvor kun 33 pct. af de socialt belastede boligområder i 1982 udgjordes af almennyttigt byggeri. På landet og i stationsbyer var andelen af alment byggeri desuden endnu lavere end i 2002.

24 Tabel 13. Boligområder med mere end 1000 indbyggere, hvor andelen af socialt svage er steget med mindst 10 pctpoint fra 1982-2002 Kommune Sogn Indbyggertal 2002 Type af boligområde Andel socialt svage 1982 Andel socialt svage 2002 Heraf med baggrund i 3. verden (i pct. af alle beboere) Andel indvarere, der ikke er socialt svage København Kingos sogn 7088 Almennyttigt 21,2 49,8 41,3 26,6 København Ansgarkirkens sogn 3691 Andelsboliger 7,8 20 4,8 14,8 København Bispebjerg sogn 4858 Almennyttigt 14,8 26,6 11,5 15,5 København Utterslev sogn 1374 Almennyttigt 16,2 30,9 16 19,4 København Solvang sogn 3887 Almennyttigt 20,2 30,9 12,2 17,9 Frederiksberg Mariendals sogn 1611 Almennyttigt 19 32,7 17,6 18,9 Frederiksværk Frederiksværk sogn 1776 Almennyttigt 19,9 30,6 0,5 2,8 Helsingør Sthens sogn 5543 Almennyttigt 22,3 33,2 4,6 8,1 Kalundborg Kalundborg sogn 2224 Almennyttigt 29 39,1 6,6 11,9 Kalundborg Nyvang sogn 1343 Almennyttigt 20,4 31,6 15,5 5 Korsør Halsskov sogn 2705 Almennyttigt 21,2 39,4 5,3 4,8 Holeby Holeby sogn 1485 Parcelhus m,v, 5,9 17,2 16,3 6,9 Maribo Stokkemarke sogn 1094 Parcelhus m,v, 8,9 24,6 0 0,3 Rødby Rødby sogn 1589 Parcelhus m,v, 5,7 16,1 0,5 0,8 Rødby Rødbyhavn sogn 1336 Parcelhus m,v, 6,7 18,1 0,4 1 Nyborg Nyborg sogn 2981 Almennyttigt 22,5 34,4 0,3 1,8 Odense Dalum sogn 1292 Almennyttigt 27,1 40 7,5 7,4 Svendborg Vor Frue sogn 2731 Almennyttigt 29,5 39,9 17,7 9,8 Sønderborg Ulkebøl sogn 1068 Almennyttigt 24,4 38,6 16,8 17,4 Esbjerg Jerne sogn 6192 Almennyttigt 26,1 37,5 12,3 8,1 Århus Trige sogn 1014 Almennyttigt 32,7 44,4 12,4 10,2 Århus Gellerup sogn 9976 Almennyttigt 31,9 52,4 18,9 11,7 Tabellen bekræfter indtrykket af, at stigningen i antallet af socialt belastede boligområder især er sket i København og i provinsens byer. Desuden har nogle af boligområderne på Lolland været præget af en negativ udvikling, så nogle af parcelhusområderne her har en andel af socialt svage, som svarer til, hvad man ellers finder i det almennyttige byggeri.

25 Metode Vil man bedømme, om der er tendenser til større eller mindre polarisering på boligområdet, må man afklare sig omkring to begreber: - Hvordan defineres boligområder? - Hvordan defineres svage/stærke beboere? En umiddelbart betragtning gør det klart, at en landsdækkende inddeling af Danmark i boligområder må operere med flere tusinde områder. Vil man have en dækkende analyse af samtlige disse områder, er den eneste mulighed en registeranalyse med udgangspunkt i BBR-registret. Hverken i BBR-registret eller andre steder kan man imidlertid finde en autoriseret afgrænsning af begreber som boligkvarterer, som kan anvendes med gyldighed for hele landet. Et boligkvarter kan således (som Vollsmose eller Mjølnerparken) være karakteriseret med en ensartethed i boligtyper, byggeår og ejerforhold (f.eks. etagelejligheder fra starten af 70 erne i almennyttigt boligbyggeri), men inden for den enkelte kommune kan der være forskellige helt adskilte kvarterer, som opfylder de samme karakteristika. Derfor er kombinationen kommune+boligtype for bred en afgrænsning til, at man kan sige, den minder om et boligkvarter. I denne analyse er i stedet anvendt en afgrænsning, hvor boligtyperne kombineres med sogne 8. Sognenes størrelse er i øvrigt meget forskellig. 2 sogne havde i 2002 godt 20.000 indbyggere. 91 sogne havde 10-20.000 indbyggere. 253 sogne havde 5-10.000 indbyggere. 784 sogne havde 1000-5000 indbyggere. 461 havde 500-1000 indbyggere, og 827 sogne havde under 500 indbyggere. På grund af de mange små sogne og bebyggelser er det lagt til grund, at en bebyggelse skal bestå af mindst 500 beboere, før den kan udgøre et selvstændigt boligområde. Den gruppering af boligtyper, der er anvendt, er herefter følgende: 8 Der var i 2002 2432 boede sogne, hvoraf nogle dog var meget små. Antallet af kommuner var 271. I Københavns kommune var der 72 sogne, hvoraf de tre dog var uden folketal.

26 - almennyttigt boligbyggeri inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere (såvel etage som ikke-etage), - andelsboliger i form af etageboliger inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - etagebyggeri, der ejes af privatpersoner inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - andet etagebyggeri inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - parcelhusog rækkehuse inden for samme sogn og med mindst 500 indbyggere (med mindre det er alment boligbyggeri), - andre boligområder, især boligområder på landet (men også store kollegiebebyggelser, asylcentre m.v.) med mindst 500 indbyggere, - blandede og små boligområder, dvs. de områder inden for samme sogn, som bliver tilbage, når man har taget boligområder med mindst 500 indbyggere fra. 9 Et boligområde kan herefter f.eks. være almennyttigt boligbyggeri i Gellerup sogn. 10 Inddelingen er naturligvis foretaget skønsmæssigt, og man kan sagtens have en anden afgrænsning. Det vil bl.a. kunne indvendes, at mange byggerier er sket på kryds og tværs af sogneskel, ligesom der kan være flere, fysisk adskilte boligkvarterer i samme sogn, der opfylder samme kriterier og som dermed henføres til samme boligområde i denne afgrænsning. Eksempelvis består boligområdet Almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn i København bl.a. af Mjølnerparken (med 2242 indbyggere i 2002), som kendes i den offentlige debat som et område med stor koncentration af socialt svage. Men boligområdet Almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn (godt 7000 indbyggere) består tillige af andre bebyggelser inden for sognet, f.eks. det almene byggeri mellem Nørrebrogade og Tagensvej, som har knap så stor en koncentration af socialt svage. Der kan således være vigtige variationer inden for samme boligområde. Men det er ikke lykkedes at finde frem til et andet håndterbart kriterium. I forhold til undersøgelsens formål at vurdere om polariseringen på boligområdet har ændret sig vurderes den anvendte afgrænsning dog at være 9 Der er såvel i 1982 som i 2002 15 pct. af befolkningen, som lever i blandede eller små boligområder. I 1982 levede 4 pct. af befolkningen desuden i boligområder på landet m.v. I 2002 er denne andel faldet til 2 pct. 10 Betegnelsen boligområde er valgt i stedet for betegnelsen boligkvarter netop for at understrege, at de to termer kan dække noget forskelligt.

27 brugbar. Men hvis man vil anvende de lokale resultater, skal man være opmærksom på, at de resultater, analysen giver på områdeniveau, bør nuanceres i forhold til de konkrete bebyggelser i lokalområder. Den valgte afgrænsning betyder, at inddelingen af befolkningen efter boligtype bliver lidt anderledes, end hvis man opgør boligforholdene på individniveau. For hvis et boligområde er på mindre end 500 indbyggere, slås det sammen med andre små boligområder inden for sognet (eller, hvis sognet har mindre end 500 indbyggere: Andre boligområder i kommunen). Figur 18 illustrerer betydningen heraf. Det ses, at det navnlig er svært at henføre boligområder, der på individniveau tilhører gruppen andet, til tilsvarende boligområder på områdeniveau med mindst 500 indbyggere. Det kan bl.a. hænge sammen med, at gruppen andet omfatter bebyggelser på landet, hvor man mange steder fra gammel tid har meget små sogne. Desuden kan en del kollegier, institutioner m.v. have færre end 500 indbyggere og derfor være for små til at udgøre et boligområde i henhold til definitionen. Når det gælder etage- og parcelhusbyggeri, ses det imidlertid, at langt hovedparten af befolkningen kan henføres til et boligområde, således som boligområderne er defineret. Figur 18. Fordeling af befolkningen på område- og personniveau 2002 Personniveau - pct. af befolkningen Områdeniveau - pct. af befolkningen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Områdeniveau - pct. af befolkningen Personniveau - pct. af befolkningen Blandede/små boligområder 15 Andet 2,1 9,4 Parcelhus mv 52,1 56 Etagebyggeri i øvrigt 9,2 9,3 Privatejet lejlighed 2,8 4,4 Andelsbolig 3,4 3,9 Almennyttigt boligselskab 15,4 17,1 I en række af analyserne opereres med en forenklet inddeling, nemlig: - boligområder, der består af alment byggeri, - boligområder, der består af ikke-alment etagebyggeri, - parcelhuse m.v., - andet.

28 Bilagstabel Bilagstabel 1. Andel socialt svage og andel indvandrere med baggrund i 3. verden i alle boligområder med mindst 500 indbyggere i almennyttigt boligbyggeri Kommune Sogn Beboere 1.1.2002 Andel socialt svage Socialt svage indvandrere i pct. af beboere Andel indvandrere, der ikke er socialt svage København Sankt Johannes sogn 630 48,7 35,1 17,3 København Simeons sogn 2246 31,1 16,3 11,9 København Betlehems sogn 1056 33 19,1 22,7 København Apostelkirkens sogn 767 44,7 35,1 24,1 København Getsemane sogn 666 27,8 20,6 28,7 København Enghave sogn 2161 20,8 6,8 14,1 København Frederiksholm sogn 5211 27,1 8,7 16,6 København Johannes Døbers sogn 2392 31,7 15,7 25,5 København Timoteus sogn 1972 43,6 30,7 21,5 København Vigerslev sogn 2711 33,4 10 14,6 København Ålholm sogn 876 22,6 6,7 10,5 København Sjælør sogn 1146 36,9 16,7 23,1 København Margrethe sogn 2866 23,6 6,4 11 København Sankt Pauls sogn 765 12,2 1,6 5,5 København Kastels sogn 1028 13,6 1,3 6 København Sankt Jakobs sogn 2156 15,5 3,3 6,7 København Sankt Stefans sogn 2500 34,7 15,9 21 København Samuels sogn 643 29,1 16,3 23,6 København Kingos sogn 7088 49,8 41,3 26,6 København Aldersro sogn 672 35,6 20,5 17,6 København Kildevælds sogn 1259 21,6 1,5 5,4 København Sions sogn 1150 18,9 7,4 9,2 København Hyltebjerg sogn 1219 21,6 6,8 11,2 København Vanløse sogn 1764 30,7 8 10,5 København Adventskirkens sogn 924 20,3 4,3 7,4 København Grøndals sogn 856 14,3 2 4,1 København Ansgarkirkens sogn 3816 20,6 6,8 12,3 København Kapernaums sogn 563 22,9 6,9 13,5 København Tagensbo sogn 1597 22,6 7,6 20,7 København Bispebjerg sogn 4858 26,6 11,5 15,5 København Emdrup sogn 1352 25,3 4,6 6,1 København Lundehus sogn 4341 19,5 5,5 7,5 København Husum sogn 2518 21,2 3 5,8 København Utterslev sogn 1374 30,9 16 19,4 København Husumvold sogn 3728 27,6 11,1 11,5 København Bellahøj sogn 4753 22,1 7,2 9,8 København Vor Frelsers sogn 2950 21,3 7,2 8,9

29 København Natanaels sogn 510 40,8 23,3 21,6 København Sundby sogn 6000 33,2 14,7 18,8 København Allehelgens sogn 1256 26,1 14,3 9 København Filips sogn 1085 26,8 7,7 8,3 København Højdevang sogn 2370 27,4 9,2 16,2 København Simon Peters sogn 1065 20,4 5,4 7,1 København Solvang sogn 3887 30,9 12,2 17,9 København Tingbjerg sogn 6660 38,3 21,7 24,4 København Blågårdens sogn 2118 46,4 33,9 26,7 Frederiksberg Lindevang sogn 986 23 8,7 15,3 Frederiksberg Flintholm sogn 2254 27,1 9,8 11,6 Frederiksberg Mariendals sogn 1611 32,7 17,6 18,9 Frederiksberg Godthåb sogn 579 27,8 15,4 14,3 Frederiksberg Sankt Markus sogn 1042 28,4 12,5 14,1 Ballerup Ballerup sogn 6541 19,9 2,4 4,4 Ballerup Måløv sogn 2446 22 4 6,1 Ballerup Skovlunde sogn 5661 15,4 2,1 4,3 Ballerup Pederstrup sogn 10251 20,8 2,8 7,1 Brøndby Brøndbyvester sogn 3264 16 1 4,1 Brøndby Brøndbyøster sogn 3386 18,6 2,5 7,2 Brøndby Brøndby Strand sogn 9804 28,9 12,4 24 Brøndby Nygårds sogn 5332 18 3,5 16,7 Dragør Dragør sogn 1391 16,2 0,7 3,5 Gentofte Vangede sogn 1126 16,8 4,7 4,3 Gladsaxe Gladsaxe sogn 3273 16,8 1,7 5,1 Gladsaxe Søborggård sogn 1867 13,7 1,9 4,8 Gladsaxe Bagsværd sogn 3488 24,1 6,4 15,5 Gladsaxe Stengård sogn 3346 14,8 0,8 2,7 Gladsaxe Mørkhøj sogn 3019 17,5 3,5 5,7 Gladsaxe Haralds sogn 4069 24,5 9,7 15,9 Gladsaxe Buddinge sogn 3220 14,9 1,9 4,1 Glostrup Glostrup sogn 8428 14,7 2,6 8,2 Herlev Herlev sogn 3635 15,3 2,2 9,1 Herlev Præstebro sogn 2266 19 4 10 Herlev Lindehøj sogn 8461 19,7 4,6 10,8 Albertslund Herstedøster sogn 2120 8,2 1,2 9,8 Albertslund Herstedvester sogn 5512 18,4 7,3 21,6 Albertslund Opstandelseskirkens sogn 9110 23,1 6,8 21,7 Hvidovre Hvidovre sogn 888 11,3 0,7 2,8 Hvidovre Strandmark sogn 4132 17,9 2,5 5,2 Hvidovre Risbjerg sogn 6360 16,7 1,7 3,8 Hvidovre Avedøre sogn 7705 26,6 9,9 21,5 Høje-Tåstrup Høje Taastrup sogn 4426 31 7,7 15,8 Høje-Tåstrup Taastrup Nykirke sogn 5588 29,3 14,5 27 Høje-Tåstrup Hedehusene sogn 2318 31,4 9,6 28 Høje-Tåstrup Rønnevang sogn 665 23,5 2,4 10,8

30 Ledøje-Smørum Smørum sogn 588 23,8 2,2 8,7 Lyngby-Tårbæk Lyngby sogn 4285 15,2 2,2 6,7 Lyngby-Tårbæk Virum sogn 521 7,5 1,3 2,7 Lyngby-Tårbæk Sorgenfri sogn 1929 13,4 2,2 6,9 Lyngby-Tårbæk Lundtofte sogn 2547 16,6 2,6 6,6 Rødovre Rødovre sogn 5569 21,5 5,3 7,7 Rødovre Grøndalslund sogn 2365 20,9 4 5,8 Rødovre Islev sogn 4283 18,5 3,2 5,9 Rødovre Hendriksholm sogn 3298 19 5,9 11,2 Søllerød Vedbæk sogn 555 25,4 7,7 8,3 Søllerød Gammel Holte sogn 1110 13,9 2,1 5,1 Søllerød Nærum sogn 1613 20,1 5,4 3,4 Ishøj Ishøj sogn 10679 22 7,4 30,8 Tårnby Tårnby sogn 1806 18,7 2,5 5,3 Tårnby Kastrup sogn 3864 15,7 2 4,8 Tårnby Korsvejens sogn 2757 18 3,2 6,8 Tårnby Skelgård sogn 557 16,2 1,1 2 Værløse Værløse sogn 3304 17,3 2,9 9 Allerød Lillerød sogn 1764 17,7 3,4 10,6 Birkerød Birkerød sogn 2302 18,9 5,8 7,6 Birkerød Bistrup sogn 1648 19,5 4,3 12 Farum Farum sogn 5829 15,2 3,8 23,5 Fredensborg- Humlebæk Asminderød sogn 1570 21,8 2,5 4,3 Fredensborg- Humlebæk Humlebæk sogn 2283 20,4 5,2 5,7 Frederikssund Frederikssund sogn 1816 22,2 5 9,7 Frederikssund Græse sogn 829 22 3,5 4,1 Frederikssund Islebjerg sogn 819 25 5,3 15,5 Frederiksværk Frederiksværk sogn 1776 30,6 4,6 8,1 Frederiksværk Kregme sogn 603 33,5 3 0,5 Helsinge Helsinge sogn 743 30,6 4 7,8 Helsingør Sankt Olai sogn 1216 22 3,4 5,9 Helsingør Sankt Mariæ sogn 1104 20,7 2,5 6,6 Helsingør Vestervang sogn 4605 29 8,1 7,8 Helsingør Hellebæk sogn 508 32,7 3,5 3,5 Helsingør Sthens sogn 5543 33,2 6,6 11,9 Helsingør Mørdrup sogn 2022 27,4 4,2 6,7 Hillerød Præstevang sogn 1067 23,5 4,8 11,6 Hillerød Frederiksborg Slotssogn 1406 20,1 3 4,3 Hillerød Ullerød sogn 607 24,2 9,1 12 Hillerød Grønnevang sogn 2198 28,9 10,8 14,1 Hundested Torup sogn 705 35,6 3,5 11,5 Hørsholm Hørsholm sogn 1408 12,8 0,9 2,8 Hørsholm Kokkedal sogn 2013 20 7,7 8,5 Jægerspris Dråby sogn 534 18,7 0,9 4,5

31 Karlebo Karlebo sogn 6355 30,2 13,5 19,6 Slangerup Slangerup sogn 707 29,7 11,6 11,2 Stenløse Stenløse sogn 726 22,9 1,1 5,8 Ølstykke Ølstykke sogn 636 27 4,6 13,1 Greve Greve sogn 3320 21,5 3,1 5 Greve Kildebrønde sogn 5840 22,6 6,1 11,9 Greve Tune sogn 796 14,8 1 1,3 Gundsø Jyllinge sogn 554 17,7 1,1 5,2 Køge Køge sogn 1500 16,8 0,7 2,9 Køge Ølsemagle sogn 813 33,2 17,7 16 Køge Højelse sogn 2256 25,1 5,9 15,5 Køge Herfølge sogn 3900 25,1 7 6,3 Køge Boholte sogn 3839 19,5 3,9 20,1 Ramsø Syv sogn 576 24,5 0,7 5,7 Roskilde Roskilde Domsogn 3506 29 12,5 17,3 Roskilde Roskilde Søndre sogn 2414 24,1 5,1 14 Roskilde Sankt Jørgensbjerg sogn 4223 25,4 5 9,4 Roskilde Himmelev sogn 1546 20,2 1,9 3,8 Skovbo Borup sogn 756 30,2 6,5 4,8 Solrød Solrød sogn 558 27,6 3 15,9 Solrød Jersie sogn 1313 19,6 2,2 8,4 Dianalund Tersløse sogn 509 22,6 1 8,6 Haslev Haslev sogn 1716 26,4 3 9,2 Holbæk Sankt Nikolai sogn 2744 22 5,8 11,4 Holbæk Tveje Merløse sogn 5713 28,1 8,2 12,1 Høng Finderup sogn 871 21,1 1,6 8,7 Kalundborg Kalundborg sogn 2224 39,1 15,5 5 Kalundborg Nyvang sogn 1343 31,6 5,3 4,8 Korsør Sankt Povls sogn 2265 23 0,6 1,9 Korsør Halsskov sogn 2705 39,4 16,3 6,9 Ringsted Ringsted sogn 4879 31 11,7 12,1 Skælskør Skælskør sogn 1039 25,4 2 3,8 Skælskør Eggeslevmagle sogn 613 39,6 2,1 3,8 Slagelse Sankt Mikkels sogn 2369 22,3 3,7 9 Slagelse Sankt Peders sogn 1114 22,4 1,2 2,7 Slagelse Nørrevang sogn 2673 38,3 19,9 22,6 Slagelse Antvorskov sogn 2006 28,7 5,2 10,7 Sorø Sorø sogn 748 22,1 0,7 2,5 Sorø Lynge sogn 502 23,7 1,2 4,6 Tornved Jyderup sogn 671 39,2 7,2 11,2 Fakse Fakse sogn 682 35,6 4,1 5,9 Maribo Maribo sogn 514 39,7 5,4 6,2 Nakskov Sankt Nikolaj sogn 3271 34,9 2,4 1,7 Nykøbing F, Nykøbing F sogn 4132 27,5 6,4 5,2 Nykøbing F, Toreby sogn 587 30,7 5,8 5,6 Næstved Sankt Peders sogn 2068 25,7 5,6 8,6

32 Næstved Sankt Mortens sogn 893 23,4 4,3 6,4 Næstved Sankt Jørgens sogn 2696 39,9 9,4 8,5 Næstved Holsted sogn 1730 31,5 6,4 8 Rødby Rødbyhavn sogn 712 52 8,7 5,1 Sakskøbing Sakskøbing sogn 654 25,1 3,5 2,6 Vordingborg Vordingborg sogn 2737 22,8 1,8 4,2 Rønne Rønne sogn 1680 31,3 0,4 3,5 Assens Assens sogn 1021 30,2 1,8 8,6 Fåborg Faaborg sogn 895 37,9 7,6 7,4 Kerteminde Kerteminde sogn 726 17,9 0 3,4 Middelfart Middelfart sogn 1929 26 3,5 11,2 Munkebo Munkebo sogn 782 35,7 0,4 1,8 Nyborg Nyborg sogn 2981 34,4 7,5 7,4 Nørre-Åby Nørre Aaby sogn 546 23,6 2 10,3 Odense Ansgars sogn 1001 27,5 8,7 8,5 Odense Bolbro sogn 5006 27,2 5,5 8 Odense Thomas Kingos sogn 862 9,3 0 0,7 Odense Munkebjerg sogn 1779 21,2 3,9 7,9 Odense Vor Frue sogn 776 28,5 3,4 4,5 Odense Korsløkke sogn 6233 29,3 8,8 13,7 Odense Fredens sogn 3118 30 7,4 9 Odense Hans Tausens sogn 738 20,6 3,8 6 Odense Paarup sogn 905 25,1 3 8,6 Odense Dalum sogn 1292 40 17,7 9,8 Odense Stenløse sogn 683 45,4 12,9 11,9 Odense Lumby sogn 528 30,1 2,5 3 Odense Næsbyhoved Broby sogn 575 34,4 2,3 3 Odense Næsby sogn 726 23,8 4,5 3,7 Odense Seden sogn 881 35,3 2,8 6,7 Odense Højby sogn 848 28,8 3,9 5 Odense Vollsmose sogn 9906 50,1 31,8 27,5 Odense Hjallese sogn 1687 33,3 8,7 6,3 Odense Dyrup sogn 980 36,8 10 7,1 Odense Tornbjerg sogn 2616 32,1 4,4 7,1 Ringe Ringe sogn 1047 27,3 1,4 2,3 Rudkøbing Rudkøbing sogn 664 26,7 0,6 1,5 Svendborg Vor Frue sogn 2731 39,9 16,8 17,4 Svendborg Sankt Jørgens sogn 705 28,7 2,4 5,2 Svendborg Sørup sogn 1087 30,9 4,3 6,3 Svendborg Fredens sogn 879 34,1 6,5 11,4 Bov Bov sogn 1485 25,1 0,9 3 Gråsten Gråsten Kommunes del af Gråsten- Adsbøl sogn 516 22,1 2,5 8,1 Haderslev Vor Frue sogn 3867 29,2 7,6 10,5 Haderslev Gammel Haderslev sogn 1040 19,1 0,5 4,2 Løgumkl, Løgumkloster sogn 520 21,9 0,4 2,5