STRATEGIER FOR UDSAT TE BOLIGOMRÅDER

STRATEGIER FOR UDSAT TE BOLIGOMRÅDER 1. S E P T E M B E R 2 0 0 5 F O R S L A G # 0 7 5 P S

KVARTERET, NØRR STRATEGIER FOR UDSAT TE BOLIGOMRÅDER PROJEKTOMRÅDE: MIMERSGADEKVARTERET, NØRREBRO/KØBENHAVN INDHOLD: 23 SIDER TEKST 2 PLANCHER FOLDET OG BUNDET BAGERST I FORSLAGET TOTAL: 60 SIDER INCL. ILLUSTRATIONER FORSLAG # 075PS

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 05 Introduktion 06 Glokal udviklingspolitik 08 Rumlig afgrænsning: Mimersgadekvarteret 09 MIMERSGADEKVARTERET 10 Mimersgadekvarteret som udsat boligområde 11 Kvarteridentitet - borgeridentitet med lokalt afsæt 11 Det offentlige rum hvor identitet transformeres 12 Styrkelse af kvarterdynamik indenfor en helhedsorienteret byplanstrategi 14 INTENTION OG VÆRDIGRUNDLAG Det aktive og selvkørende individ Bæredygtighed: forankring af udvikling 16 TILGANG OG METODE Analysegrundlag Kulturanalytisk baggrund og tværfaglig optik Ledemotiver og kvaliteter Fragmenter og markører

21 ANALYSER Om Mimersgadekvarteret: Historie og fakta 26 FRAGMENT 1 Markør: Baneterrænet 28 FRAGMENT 2 Markør: Bazaren 30 FRAGMENT 3 Markør: Græsareal 32 FRAGMENT 4 Markør: Mjølnerparken 34 FRAGMENT 5 Markør: Nørrebrohallen 36 FRAGMENT 6 Markør: Trekanten 40 FRAGMENT 7 Markør: Balders Plads 42 FRAGMENT 8 Markør: Boldbanen 44 FRAGMENT 9 Markør: Klassisk København 46 FRAGMENT 10 Markør: Grønne Gårde 48 Opsummering 50 Strategi til transformation af udsatte boligområder 51 Forudsætning og finansiering 53 Idékatalog 58 Udvalgte litteraturhenvisninger 59 Udvalgte inspirationshenvisninger PLANCHER: Bazaren Trekanten

INTRODUKTION I takt med at en by vokser, bliver byens karakter i stigende grad forbundet med de enkelte dele byens kvarterer. Kvartererne kan være karakteriseret ved en koncentration af en bestemt funktionalitet i forhold til byen, en bestemt arkitektonisk udformning, en bestemt kultur der i udpræget grad dyrkes netop i denne del af byen. På samme måde forbindes udsatte boligområder tilsvarende med koncentrationen af sociale problemer, hvis konsekvenser ofte rækker ud over kvarteret. Det kan vise sig i form af kriminalitet, social segregation eller andre problemer, der kan berøre byen ud over kvarterets grænser. Det dårlige image, der opstår omkring en bydel med et eller flere udsatte boligområder, reflekteres i det samlede billede af byen, hvilket bl.a. medfører stigmatisering af kvarterets beboere i forhold til byens øvrige borgere. Udsatte boligområder er udtryk for, at der i samfundet opstår kombinationer af problemer, der er så komplicerede og omfattende i deres sammensætning, at de umiddelbart kan virke uoverskuelige at løse, endsige forebygge. Problemerne har en tendens til at sammentrænges på specifikke lokaliteter, ofte inden for konteksten af en større by. Samtidig er relationerne mellem problemerne ofte karakteriseret ved, at de gensidigt påvirker og forstærker hinanden og derved starter en negativ udvikling, der kan være svær at standse. Indsatser for at bryde mønstrer i de udsatte boligområder skal derfor kunne fungere på tværs af administrative sektorer og hierarkier for at have en chance for at give de ønskede resultater. Samtidig skal løsningerne være fleksible, dvs. være hurtige at implementere og tilpasse efterhånden som effekten spores, så de kan sættes ind så tidligt i udviklingsstadiet som muligt. Endelig skal indsatserne bestå af såvel afhjælpning som forebyggelse. På de følgende sider giver vi vores bud på, hvordan et udsat boligområde kan analyseres og strategier findes for at dreje en udvikling ind på et positivt og konstruktivt spor. 05

GLOKAL UDVIKLINGSPOLITIK Fremkomsten af boligkvarterer, der domineres af en socialt udsat befolkning, som gennem længere tid er blevet oversete eller i bedste fald nedprioriterede i byudviklingen, er en af de mest markante negative udviklingstendenser i de danske byer i dag. Disse såkaldte ghettodannelser kræver en kombination af den arkitektoniske og planlægningsmæssige indsats med sociale tiltag, hvis den negative transformation skal vendes til en positivt udvikling. Den ideelle byudvikling og planlægning bør derfor indbefatte en tværfaglig tilgang (social, samfundsvidenskabelig, etnologisk, historisk, arkitektfaglig, juridisk, og ikke mindst økonomisk) for at fungere. I det optimale udviklingsforløb indgår fagenes viden i en forhandlingsproces, hvor den specialiserede viden, de mange særinteresser og ikke mindst de realistiske målsætninger konciperes i et integreret projekt, hvor den fælles mængde af viden og interesser indgår i en refleksiv tilgang til byudviklingen. 06 Med en refleksiv tilgang henvises derfor til en byudviklingspraksis, der kombinerer og integrerer de ofte modsatrettede strategier og værdier fra henholdsvis den øvre planlægnings intenderede handling og de nedre lokale aktiviteter. Undersøgelser fra bl.a. Statens Byggeforsknings Institut viser, at vellykkede og virkningsfulde byudviklingsstrategier netop formår at sammentænke byens specifikke lokale potentialer med den globale udvikling inden for byplanlægning og -udvikling. En sådan tilgang kan kaldes for glokal bypolitik, en betegnelse for et lokalpolitisk fokus, der inkluderer en global orientering.

I N F O B O X Den globalt orienterede lokalpolitik glokal politik adskiller sig fra den traditionelle kommunal- og bypolitik ved, at rammen for den politiske tænkning er global snarere end begrænset til en kommunal politisk horisont. Dette betyder, at politiske tiltag, som fx byudvikling, skal tænkes ind i globale rammer ud fra tanken: jo bredere horisont desto bedre forankring af strategien. Den glokale politik er en kombination af økonomisk-strategiske hensyn og lokale, sociale forhold. Den glokale politik er fremadrettet, dvs. proaktiv, ved at formulere globalt forankrede målsætninger for politikken og sikre den nødvendige lokale mobilisering. Sigtet er at identificere og udvikle globaliseringens konkrete effekter lokalt i en potentialegenererende matrix. Forskning udført af bl.a. SBI har vist, at i praksis kan organiseringen af den glokale politik, herunder sikring af legitimitet for hele lokaliteten, indebære en udvidelse af kredsen af politiske aktører. Kun gennem inddragelsen af offentlige myndigheder, private virksomheder, organisationer samt borgere er det muligt at mobilisere de nødvendige ressourcer til gennemførelsen af den globalt orienterede lokalpolitik. Kilde: Hans Thor Andersen og Helle Nørgaard: Globaliseringen og de danske byer påvirkninger og råderum, i: SBI 2004:01: Den mangfoldige by, 32-35. I N F O B O X 07

RUMLIG AFGRÆNSNING: MIMERSGADEKVARTERET Vores forslag beskæftiger sig med Mimersgadekvarteret på Nørrebro i København. En del af kvarteret har karakter af udsat boligområde, samtidig med at Mimersgadekvarteret er et af de sidste områder i det indre København, hvor der endnu ikke er vedtaget og gennemført en samlet byudviklingsindsats. Kvarteret er valgt med udgangspunkt i, at der både eksisterer vækstområder og stagnationsområder i bydelen. Vækstområder defineres som områder, der gennemgår en positiv udvikling, fx i forbindelse med opgraderingen af tidligere nedslidte industriområder eller etableringen af helt nye områder i byen. Kødbyen på Vesterbro og Ørestaden på Amager kan være eksempler på vækstområder i København. Modsat betegner stagnationsområder bydele, der udviklingsmæssigt er efterladte i negative transformationsforløb socialt, funktionelt og æstetisk. Under betegnelsen stagnationsområder hører derfor også udsatte boligområder, både eksisterende og dem der er i fare for at gennemgå et negativ transformationsforløb. Det giver ikke mening at holde de to tilstande adskilte i byudviklingen. Snarere bør man integrere udviklingen af de to, således at byens sammenhængskraft forøges. I Mimersgadekvarteret eksisterer udsatte boligområder som Mjølnerparken side om side med socialt dynamiske miljøer som Nørrebrohallen. Samtidig er det funktionstømte baneterræn, der afgrænser kvarteret mod nordvest, inde i en vækstfase, hvor både det private og det offentlige i øjeblikket er i gang med at udarbejde forskellige forslag til arealets fremtidige anvendelse. Intentionen med vores forslag har været at etablere en strategi for en gensidig udvikling mellem stagnation og vækst som to parallelle bymæssige tilstande. Fokus for projektforslaget bevæger sig mellem sociale, rumlige og funktionelle tiltag, der fungerer på tværs af kvarterets forskellige bymæssige fragmenter. Vores tilgang til kvarteret har i den indledende fase bestået i en empirisk undersøgelse af de eksisterende rumlige forhold gennem ophold og fotodokumentation. I den forbindelse har vi haft samtaler med forskellige aktører i området, beboere samt ansatte i de eksisterende service- og rådgivningscentre, med henblik på at etablere en forståelse for kvarterets sociale netværk og samtidig opnå forståelse for, hvad områdets nuværende aktører føler mangler i kvarteret. Ligeledes har vi indgået i dialog med den lokale initiativgruppe, der gennem længere tid har arbejdet med byudviklingen af Mimersgadekvarteret i forbindelse med det 5-årige byfornyelsesprojekt, igangsat af Københavns Kommune. Vi har således udviklet projektet på baggrund af undersøgelser, borgermøder, statistikker m.m. udarbejdet af Initiativgruppen. 08 Initiativgruppens forslag til et byfornyelsesprogram er på nuværende tidspunkt (sommeren 2005) til politisk behandling hos de kommunale fagudvalg og Borgerrepræsentationen, der forventes at træffe beslutninger for området efter sommerferien.

Mimersgadekvarteret i København

MIMERSGADEKVARTERET SOM UDSAT BOLIGOMRÅDE En del af kvarteret udgøres af boligområder, der kan kategoriseres som udsat. I udsatte boligområder er en stor del af beboerne udenfor arbejdsmarkedet, mange har en anden etnisk baggrund end dansk, og mange oplever fysisk og social isolation i forhold til det omgivende samfund. Desuden har en del af de udsatte boligområder i Danmark gennem de sidste ti år været udsat for megen dårlig omtale i medierne. I København har specielt Mjølnerparken fået et dårligt ry bl.a. på grund af mange påsatte brande i boligkomplekset for nogle år tilbage. En sådan negativ omtale smitter af på det omgivende kvarter og medvirker til at stemple både bydelen og de folk, der bor der. Kvarteret har på den måde fået et negativt omdømme til trods for, at store dele af kvarteret i og for sig er velfungerende. De dele af Mimersgadekvarteret, der kan betegnes som udsatte boligområder, bekræfter ligeledes de undersøgelser der viser, at folk med sociale problemer, fx i form af manglende integration i samfundet, afskærer sig fra deres lokalområde, samtidig med at de mere ressourcestærke beboere ofte vælger at flytte fra bydelen. 10 Samtidig har vi i de indledende analyser af bydelen fundet et fravær af social og rumlig sammenhæng, ligeledes gældende for de dele af kvarteret, der ikke kan betegnes som udsatte boligområder. Erfaringer fra tidligere kvarterløftsprojekter viser en tendens til at skubbe udsatte beboergrupper og deres problemer videre til andre bydele, bl.a. ved alt for ensidigt at satse på byforskønnelse ud fra æstetiske, kommercielle og lokalpolitiske interesser. Vi har i modsætning hertil arbejdet med udgangspunkt i den eksisterende beboersammensætning, fordi en vigtig prioritering i projektet har været at samle kvarteret, både socialt og rumligt, til fordel for og ikke på bekostning af de nuværende beboere.

Kvarteridentitet - borgeridentitet med lokalt afsæt Et centralt punkt i vores strategi er etableringen af en kvarteridentitet via udpegning og udvikling af identitetsmarkører. Med identitet tænker vi både på den enkelte borgers selvforståelse og på kvarterets karakter og image. Det første gælder om at styrke beboernes følelse af tilknytning til kvarteret, da det er beboerne der skaber drivkraften i kvarteret. Det er dem der er kvarteret. Beboernes kvarteridentitet underbygger vi ved at styrke kvarterets identitet, dvs. stedets karakter og image. Sidstnævnte handler om at skabe en positiv bevidsthed om området hos de nuværende beboere, samt at skabe et positivt billede af kvarteret i forhold til den omgivende by. Ideelt vil en sådan identitetstransformation ændre beboeres selvopfattelse til det bedre, samtidig med at kvarteret opnår en positiv tiltrækningskraft der vil manifestere sig i form af nye beboere, erhvervsdrivende og kulturelle aktiviteter i området. Kvarteridentiten fungerer som sammenhængskraft. Styrkelse af kvarteridentitet kan tilskynde borgerne til at engagere sig i kvarterets liv og udvikling. Det offentlige rum hvor identitet transformeres Identitetstransformationen finder i første instans sted i det offentlige rum. Derfor er forbedringen af det offentlige rum et vigtigt skridt på vejen til social integration i et fragmenteret urbant samfund. De forskellige sociale grupper skal have mulighed for at udtrykke sig, og der skal være plads til symboler og selv-udtryk for de forskellige beboergrupper. Dette er vigtigt for byens sundhed, fordi forbedringen af udtryksmuligheder i det offentlige rum altid vil forbedre den bymæssige livskvalitet hos flest mulige mennesker. De offentlige rum skal derfor være kanaler, der tillader udforskning af sig selv og andre i positive rammer. Det offentlige rum har potentiale til at fungere som forum for udveksling mellem forskellige grupper, og dette potentiale bør udforskes i udformning af det offentlige rum. Andre typer rum kan have en sådan funktion, men det offentlige rum har en bedre chance for at aktivere et større antal mennesker, via en åben adgang og interesse for at stort antal beboere. Aktørerne i en sådan udveksling vil hovedsageligt være kvarterets beboere, de offentlige myndigheder, institutioner, organisationer, klubber samt erhvervsdrivende. I vores strategi koncentreres indsatsen derfor om steder, hvor byens borgere mødes, dvs. i de offentligt tilgængelige rum. 11

Styrkelse af kvarterdynamik indenfor en helhedsorienteret byplanstrategi Byens fragmentering udgør en udfordring på det byplanmæssige niveau, fordi den positive udvikling af en lokal dynamik skal kombineres med en helhedsorienteret planlægning for at sikre byens forsatte sammenhængskraft. Der er i dag i Danmark en tendens til, at byplanlægningsindsatser foregår som punktvise nedslag i byen. Hvor denne strategi resulterer i positive resultater skabes gode vækstbetingelser for en lokalkultur, der på længere sigt kan sikre en sund udvikling i nærområdet. Det har dog haltet med initiativer til at sikre den anden del af den aktuelle udfordring for byplanlægningen en helhedsorienteret plan, hvor de enkelte kvarterer tænkes ind i byens større sammenhæng. Og netop manglen på helhedsplanlægning må anses for en central årsag til, at visse områder af byen har fået lov til at slå ind på et negativt udviklingsspor. 12

INTENTION OG VÆRDIGRUNDLAG Det aktive og selvkørende individ Set i en ideologisk optik er nærværende projekt udviklet ud fra tanken om social aktivering frem for, men ikke på bekostning af, kulturel integration. Med vores bidrag ønsker vi at opfordre til sociale aktiviteter og tilskynde beboerne til selv at skabe et socialt liv i deres kvarter. Vores forslag afspejler en overbevisning om, at kvarterets beboere selv kan udtænke og udføre sociale aktiviteter. Vi har på denne baggrund ikke ønsket at determinere karakteren af samtlige aktiviteter i kvarteret, men snarere arbejdet for at skabe rammerne for udfoldelsen af forskellige sociale processer. Vi mener, at alle mennesker har potentialet til i større eller mindre grad at agere aktivt i det offentlige rum og deltage aktivt i sociale sammenhænge. Som sådan prioriterer vi det handlende og aktive menneske. Samtidig har vi bevidst arbejdet for at gøre kvarteret attraktivt for den øvrige del af byens beboere, således at kvarteret kan indgå i en positiv udveksling og dialog med resten af byen. Bæredygtighed: forankring af udvikling I socialt belastede byområder har der i byudviklingen været en tendens til udelukkende at fokusere på sociale og etniske problemstillinger. Kvarterløftsprojekterne har været konciperet som 5-årige dialogprocesser omkring sociale og kulturelle værdier, men problemet er ofte, at den negative udvikling genoptages efter de fem år. 14 En central pointe i vores forslag er derfor bæredygtighed. Med det mener vi, at initiativerne i bogstavelig forstand kan bære sig selv, så effekten rækker ud over de 5 år kvarterløftsprojekter typisk varer. Her gælder det bl.a. om at samle og aktivere økonomiske og sociale ressourcer, så de ikke kanaliseres ud af området eller får lov til at ligge latente og uudnyttede hen.

Vi har kun foreslået tiltag, der efter den første implementering i området har potentiale til at kunne bære sig selv ind i fremtiden. På den måde opstår et mere realiserbart og realistisk billede af byudviklingen, der kan være med til at sikre en positiv fremadrettet bevægelse for kvarteret. Vi har fokuseret på tiltag, der er realistiske at implementere i kvarteret, dvs. at de ikke kræver uforholdsmæssigt stort engagement fra områdets beboere eller et urealistisk stort budget for at kunne igangsættes og fortsættes. Vi mener, man bør skynde sig langsomt - handle nu, men med et langsigtet og bredspektret perspektiv. De rumlige transformationer tager udgangspunkt i eksisterende strukturer. Vores strategi består i udvikling af programmer for mindre delområder i Mimersgadekvarteret. Programmerne opstår i delområdet men rækker samtidig ud over dets grænser og henvender sig til både de nære omgivelser og den større by. Derved tilføres hele området ny mening, så den bymæssige identitet gøres stærk og positiv. Vi har taget afsæt i den eksisterende situation på tre overordnede områder:. Sociale sammenhænge. Arkitektoniske sammenhænge (eksisterende rumlige strukturer). Kulturelle sammenhænge (etnicitet, alder, autenticitet) Intentionen med denne tilgang er at skabe en fælles mening og identitet for kvarteret, som samtidig er i stand til at optage social, kulturel og funktionsmæssig forskellighed. Rumligt har vi efterstræbt at undgå den strukturelle bymæssige ensretning, der er kommet til at præge en stor del af det Københavnske bybillede indenfor de sidste ti år. Dette har vi gjort, fordi vi opfatter byen som en samfundsmæssig proces, hvilket vil sige byen under dynamisk forandring i takt med det samfund, som den eksisterer i. 15

TILGANG OG METODE Analysegrundlag Vi har baseret vores arbejde på tidligere undersøgelser af byomdannelsesprojekter foretaget af bl.a. SBI og Byfornyelse Danmark samt på de forslag, som Boligselskabernes Landsforening har formuleret i deres udspil à 10. maj 2005. På den måde har vi kunne integrere positive erfaringer fra tidligere byomdannelsesprojekter med henblik på at gøre vores strategi for Mimersgadekvarteret social, kulturel og rumlig holdbar. Yderligere har vi taget udgangspunkt i det kvarterløftsforslag, som er udarbejdet af den lokalt funderede Initiativgruppe og indsendt til vurdering hos Københavns Kommune. Initiativgruppen består af engagerede beboere, repræsentanter for de offentlige institutioner med funktion i kvarteret samt sportsklubber og interesseorganisationer. Gruppen indsamlede frem til efteråret 2004 idéer og ønsker fra kvarterets beboere, som de siden videreudviklede, prioriterede og samlede i et programforslag til områdets udvikling. For at sikre at flest mulig borgere kom til orde skete idéindsamlingen via omdeling af postkort til samtlige husstande, der på flere sprog opfordrede til at komme med forslag og i øvrigt deltage i Initiativgruppens arbejde. Dermed sikrede man sig, at også borgere der normalt ikke er engagerede i kvarterets organiserede udvikling fik mulighed for at komme til orde. Ved at være i kontakt med Initiativgruppen har vi fået indsigt i deres arbejde og har kunne bruge det til at fundere vores eget analyse- og udviklingsarbejde i beboernes idémateriale. Kulturanalytisk baggrund og tværfaglig optik Når vi har valgt at arbejde med en strategi for Mimersgadekvarteret på trods af, at Initiativgruppen allerede har udarbejdet og indgivet et forslag til udvikling af kvarteret, skyldes det, at vi med vores strategi repræsenterer en anden tilgang til byudvikling. Vores tilgang er funderet i en kulturanalytisk praksis, hvor vi anskuer byudviklingens mekanismer i deres interagerende sammenhæng. Denne tilgang indebærer en tværfaglig optik på byudviklingsproblematikkerne og en analytisk arbejdsmetode, hvori teoretisk viden inddrages i empirisk funderede analyser. 16 Vores strategi afspejler vores positionering mellem det man kan kalde den øvre planlægning - dvs. den strategisk styrede byplanlægningsindsats udført på statsligt eller kommunalt niveau - og det man kan betegne som nedre byudviklingsinitiativer dvs. den ofte mere intuitive eller spontane indsats foretaget af lokalt baserede kræfter.

Vi har valgt at anskue området gennem en sociokulturel optik ud fra ønsket om at frembringe et flertydigt syn på byområdet og dets fremtidige udvikling. Med vores tværgående arbejdsmetode kan vi anskue Mimersgadekvarterets udvikling på en innovativ måde i forhold til de traditionelle tankegange, der præger øvrige byudviklingsinitiativer. Vi anser derfor vores strategi som et godt og nødvendigt supplement til igangværende og planlagte initiativer for kvarterets udvikling, herunder Initiativgruppens programforslag. Ledemotiver og kvaliteter Metodisk er vores forslag udviklet med afsæt i en helhedstænkning, hvis formål er at integrere en gensidige udveksling mellem fire overordnede indsatsområder, der kræver kvalificering i byudviklingen. Disse fire ledemotiver er: Identitet, stedsspecificitet, sammenhængskraft, social dynamik I kvalificeringen af byens rumlig-sociale dialektik har vi udpeget fem kvaliteter, der betegner områdets karakter:. Rumlig kvalitet. Æstetisk kvalitet. Funktionel kvalitet. Social kvalitet. Kulturel kvalitet I N F O B O X Byens rumlig-sociale dialektik karakteriseres ved et samspil mellem sociale, økonomiske og fysiske ændringer. Den rumlig-sociale dialektik er en fortløbende og reciprok proces i hvilket mennesker skaber og ændrer urbane rum, mens de på samme tid og på forskellig vis får fastlagt deres egne muligheder ved disse ændringer. Kilde: Edward Soja, The socio-spatial dialectic in Annals, Association of American Geographers, Vol. 70, pp.207-225, 1980 I N F O B O X 17

De fire ledemotiver skal i samspil med de fem kvaliteter give byudviklingsstrategien soliditet, så den ikke kun kommer til at fungere som ambulancetjeneste men også som en bæredygtig og holdbar rettesnor for fremtiden. Med denne fremgangsmåde sikres analysens fundering i empirien. På den måde repræsenterer vores udviklingsstrategi samtidig en tilgang, der er mulig at operationalisere i andre byområder. Fragmenter og Markører Vores transformations- og udviklingsforslag for området tager udgangspunkt i en kvalificering af egenskaber eller fysiske forhold, der allerede er tilstede i kvarteret. Som sådan har vi arbejdet ud fra en strategi, der går ud på at aktivere delområder i kvarteret som lokale igangsættere for en fremtidig udvikling, der tilfører nye kulturelle produktioner og nye former for sociale sammenhænge til det større område. Sådanne tiltag vil ikke alene tilføre fornyet identitet til kvarteret, men vil også være i stand til at inddrage aktører i den aktuelle byudvikling, som ellers kan være svære at nå og aktivere i konteksten af den lokale byudvikling. Vi har inddelt kvarteret i fragmenter, og for hvert fragment udpeget en markør. Udpegning og kvalificeringen af fragmenter og markører er ikke et forsøg på at samle kvarterets betydning eller identitet i punkter. Snarere er grebet foretaget for at skabe en generisk interaktion på tværs af fragmenter og i forhold til den omgivende by med hensyntagen til fysiske, æstetiske, funktionelle, sociale og kulturelle forhold og kvaliteter. Inddelingen af kvarteret i fragmenter er foretaget med henblik på at beskrive den nuværende tilstand i fragmentet for dernæst at udpege et træk eller en egenskab ved fragmentet, der indeholder potentiale for en identitetsdannende transformation. Potentialet kan f.eks findes i en offentlig plads, en institution, et funktionstomt byrum el.lign. Potentialet betegnes efterfølgende som fragmentets markør. Markøren er som udgangspunkt den mest dominerende karaktergivende egenskab eller funktion i fragmentet. Markøren opfattes som fragmentets potentiale, herunder også dets transformationsmuligheder. Transformationerne kan finde sted indenfor det afgrænsede fragment, f.eks når stedsspecifikke komplikationer løses indenfor en bestemt lokalitet. Transformationen kan både være en tilføjelse f.eks som social form, funktionsindhold eller arkitektonisk addition eller en opdyrkning af noget allerede eksisterende. I det samlede forslag indgår de specifikke markører i relation til de øvrige markører, som en del af det samlede forløb mellem de 10 fragmenter, som kvarteret er opdelt i. 18 Præsentationen af analyseresultaterne afspejler fremgangsmåden. Efterfølgende opsummeres forslagene for de enkelte fragmenter i en samlet strategi suppleret af et idékatalog, hvori vi præsenterer forslag til tværgående interventioner i kvarteret.

Fragmenter LYGTEN 1 4 6 2 3 5 NØRREBROGADE 7 TAGENSVEJ 8 MIMERSGADE 9 10 JAGTVEJ

BILLEDBOBLER!!!! A N A L Y S E R

OM MIMERSGADEKVARTERET - HISTORIE OG FAKTA Huse i Rådmandsgade Mimersgadekvarteret på Nørrebro i København er på mange måder et eksempel på et klassisk brokvarter. Samtidig besidder kvarteret nogle helt stedspecifikke egenskaber og rumlige tilstande, der gør kvarteret til noget særligt. Som Københavns øvrige brokvarterer har Mimersgadekvarteret gennemgået en udvikling fra landområde til industriområde for til slut at blive omdannet til boligområde. Grænserne er naturligvis ikke så skarpt optrukne. Snarere har transformationerne grebet ind over hinanden, og kvarteret eksisterer i dag med en blanding af beboelse og erhverv, dog med en markant overvægt af boliger. Størstedelen af de gamle industribygninger i kvarteret er revet ned, men enkelte er bevarede og huser nu andre funktioner. Således er bl.a. den tidligere sporvognsremise omdannet til Nørrebrohallen, og Overbygningsskolen i Heimdalsgade har til huse i brødfabrikanterne Schulstad og Ludvigsens tidligere fabrik, der blevet renoveret og ombygget af Arkitektgruppen København og indviet i 2001. Der er ligeledes en del ældre offentlige bygninger i kvarteret, herunder de to kirker Kingos Kirken og Samuels Kirken. Også Rådmandsgade Skole, der er opført i 1889, og det tidligere Balders Hospital, der nu huser socialcenteret, er markante historiske bygninger. Mimersgadekvarteret afgrænses af de tre store veje, Nørrebrogade, Jagtvej og Tagensvej. Mod nordvest udgøres grænsen af jernbanen og det tidligere baneterræn, der på nuværende tidspunkt ligger ubenyttet hen. Der er dog flere forskellige projekter i gang for arealet. 22 Kvarteret har omkring 16.000 registrerede beboere. Befolkningsmæssigt er der en markant diversitet, da der er store forskelle i beboernes sociale, nationale, økonomiske og religiøse baggrund. Nogle dele af kvarteret, først og fremmest de almennyttige boliger, har en dominerende andel af beboere med anden etnisk herkomst end dansk, og en stor del af denne gruppe er uden for arbejdsmarkedet. Fx har Mjølnerparken, der udgøres af almennyttige boliger og administreres af Lejerbo, en andel på 92% beboere af anden etnisk herkomst end dansk. Karakteristisk for hele kvarteret er desuden en stor andel af børn og unge i forhold til resten af Københavns Kommune (i Mimersgadekvarteret er der 52% mellem 0-29 år, mens tallet for hele kommunen er 42%).

MJØLNERPARKEN BANETERRÆN NØRREBRO STATION LYGTEN BORGMESTERVANGEN TAGENSVEJ HEIMDALSGADE HAMLETSGADE BALDERSGADE KINGOS KIRKE BALDERS PLADS RÅDMANDSGADE SKOLE HOLTHERS PLADS NØRREBROHALLEN ÆGIRSGADE MIMERSGADE RÅDMANDSGADE THORSGADE JAGTVEJ SAMUELS KIRKE NØRREBROGADE

Overbygningsskolen i Heimdalsgade

Nørrebrohallen

FRAGMENT 1 Markør: Baneterrænet Fragthallerne Baneterrænet er et yderområde i kvarteret. Et sted hvor man tidligere har sat skillelinien for den ydre bygrænse. Derfor giver det mening at udvikle området som en attraktion, der også tiltrækker folk fra den øvrige by. Til dette formål er det nødvendigt med markante funktioner, der bidrager til en fremtrædende identitet. Baneterrænet er et vækstområde. Fra erfaring ved vi, at i vækstområder, som Islands Brygge og Sydhavnen, har de byarkitektoniske projekter haft en tendens til udelukkende at fokusere på en funktionel og æstetisk kontrol over den specifikke byrumlige lokalitet. I disse tilfælde kommer byudviklingen ofte til at dreje sig om lokal investeringspolitik, der gennemføres i form af private eller offentlige partnerskaber, der ikke inkluderer kulturelle og sociale kvalificeringer i byudviklingen. Transformationen af baneterrænet bør medtage disse kvalificeringer allerede i udviklingsfasen. Programmering: Det tidligere baneterræn er et område, hvor der er plads til og behov for nogle stærke aktiviteter grundet dets placering i konteksten. Fragmentet bør være i stand til at etablere sig som modstykke til de tilgrænsende store kommercielle erhvervsbyggerier, samtidig med at der tages hensyn til, at området er omgivet af infrastruktur domineret af tung trafik. Desuden bør der skabes en åbenhed i forhold til Mjølnerparken, der ligeledes grænser op til fragmentet. Ideelt bør programmeringen af det tidligere baneterræn derfor funktionelt åbne området op, tilbyde aktiviteter også uden for de kommercielle åbningstider, og derved være i stand til at løfte området socialt. Fragmentets identitet bør således både henvende sig til lokale og folk uden for kvarteret. 26 De funktionelle egenskaber: Vi foreslår, at programlægningen for baneterrænet målrettes mod at opfylde et eksisterende behov for rekreative faciliteter hos de lokale beboere. Faciliteter der samtidig vil være attraktive for andre af byens borger, og derfor kan virke som et dynamisk kraftcenter for hele kvarteret. Kvarteret er desuden en del af en storby. Derfor bør det rekreative program også give mulighed for aktiviteter efter lukketid.

TAGENSVEJ LYGTEN 1 MIMERSGADE NØRREBROGADE JAGTVEJ Panorama Ved af baneterrænet Det er allerede blevet besluttet, at Force4 skal opføre en Boase på grunden. En del af fragmentet kommer således til at bestå af boliger. Vi foreslår desuden, at andre miljøvenlige og sociale projekter igangsættes i området. Et samarbejde med kunstnergrupper som Superflex eller N55 kunne være en mulighed. Vi forestiller os fx, at Superflex opstiller værkstedsfaciliteter på området, hvorfra de kan udføre et givent projekt, der involverer områdets beboere. Derudover bør der etableres rekreative funktioner på området i form af sportsfaciliteter og sociale samlingssteder som caféer og gallerier. Det vil give mening at transformere de eksisterende fysiske strukturer på arealet. I de tidligere fragthaller kunne der således åbnes caféer med udendørsservering, et kunstgalleri, et spillested. Mulighederne er mange. Det samme gælder for den store hal, der fx kan indeholde kunstnerværksteder, en indendørs skaterrampe, åbent autoværksted, et stort indendørs marked med etniske produkter o. lign. I de to mindre huse på grunden kan der etableres badefaciliteter, så brugerne af fx en udendørs hockeybane har mulighed for at bade efter træning. Husene kan også bruges til mere specifikke lokale behov som lokaler til lektiehjælp, hvilket området mangler. 27

FRAGMENT 2 Markør: Bazar Ved Nørrebro Station Fragment 2 udgør en del af det meget livlige handelsområde omkring Nørrebro station. Beliggende midt i et trafikknudepunkt er der masser af aktivitet både om dagen og om aftenen. Fragment 2 er et trekantet areal, der i dag bærer stærkt præg af mangel på arkitektonisk vision. Grunden er bebygget med lavt, kommercielt byggeri af ringe arkitektonisk kvalitet. En fjerdedel af grunden optages af dårligt udnyttet parkeringsfaciliteter for indehaverne af butikkerne på Nørrebrogade. Bebyggelsen på grunden virker iøjnefaldende, fordi den flankeres af bygninger på mellem fire og fem etager. Også S-banen for enden af grundens nordlige spids er anlagt hævet i første sals højde. I dag er de aktiviteter, som grunden tilfører området, udelukkende af kommerciel art. Vi foreslår, at den eksisterende bebyggelse rives ned, og der i stedet opføres en enkelt ny bygning, der kan danne ramme for en bazar. Over bazaren anlægges en have, der fungerer som rekreativt areal med offentlig adgang. På den måde serviceres såvel borgere som erhvervsdrivende med en utraditionel kombination af funktionelle faciliteter. Samtidig besidder en sådan bygning en æstetisk kvalitet af betydning for beboerne i alle de omkringliggende boliger, der pludselig får en mere seværdig udsigt. 28 Bazaren har en symbolsk værdi for området. Som en identitetsmarkør kan borgernes multietniske sammensætning gøres til en force. Yderligere kan bazaren fungere som et sundt alternativ til de mange shawarma steder og pizzeriaer i kvarteret. Byggeriet giver derfor også mening i forhold til den sundhedspolitiske diskussion, hvor et sådant behov netop er bragt på dagsordenen. Derudover foreslår vi, at den store gavl ved Føtex bygningen fungerer som lysavis. Et BILLBOARD, der informerer om aktiviteter og arrangementer i kvarteret (se idékatalog).

TAGENSVEJ LYGTEN 2 MIMERSGADE NØRREBROGADE VISION: Info billboard på Føtex gavl JAGTVEJ VISION: Skøjtebane på taget af bazaren VISION: Bazar ved Nørrebro Station se venligst planche bagerst i nærværende forslag 29

FRAGMENT 3 Markør: Græsareal Græsareal ved Nørrebrohallen Fragment 3 kan overordnet inddeles i tre enheder: to lukkede boligkarréer i henholdsvis den nordlige og den centrale del af fragmentet og, mod syd, et grønt areal mellem Heimdalsgades sydlige bebyggelse og kvarterets grønne cykelrute. Især græsarealet rummer potentiale. Det er her man i fragment 3 kan bidrage til en samlet strategi til forbedring af Mimersgadekvarteret. Det trekantformede græsareal langs cykelstien afgrænses mod nord af et plankeværk, der adskiller det fra bygningsrækken på Heimdalsgades sydlige side. Bygningsmassen udgøres primært af boliger af varierende højde. Mod øst afgrænses græsarealet af to lave gavle forbundet af et plankeværk på over to meters højde. Græsarealet ligger i dag ubenyttet hen uden klar forbindelse til cykelstien ud over at retfærdiggøre cykelstiens betegnelse som grøn. Den grønne cykelsti er en vigtig færdselsåre. Cykelstien er derfor også blevet fremhævet som et vigtigt indsatsområde ved de indledende workshops og borgermøder til fornyelsen af Mimersgadekvarteret. Som et led i denne indsats vil det være naturligt at opgradere græsarealet, så det i større grad indbyder til brug. På baggrund af erfaring fra andre storbyer, hvor der er stor efterspørgsel på grønne områder, bør enhver strategi for byudvikling indenfor Københavnsområdet indeholde en specifik indsats for bevaring og udvikling af beplantning og rekreative arealer. Det kræver, at man bevidst arbejder med udvikling af grønne pletter, pusterum og pauser. Vi forslår derfor, at forbindelsen mellem græsarealet, cykelstien og Nørrebrohallen udvikles i overensstemmelse med hinanden. Langs cykelstiens sydlige side ligger et frit areal op mod bagsiden af Nørrebrohallen. En del af arealet har hidtil været brugt til parkeringspladser, mens resten har ligget ubenyttet hen. Det ubenyttede areal, der strækker sig fra enden af hallen og ud til Nørrebrogade, er blevet gjort funktionsdygtigt med anlæggelsen af to streetbasketbaner og et caféudsalg med udendørs servering. 30 Græsarealet bør helt naturligt inddrages i denne livlighed, og etableringen af basketbanerne bør udnyttes i transformationen. Basketbanerne skaber aktivitet på den anden side af græsarealet, hvilket sandsynliggør, at folk vil slå sig ned på græsset. Derfor bør der opstilles multifunktionelle bænke, der kan benyttes til både at sidde og ligge på, og som kan bruges som borde i forbindelse med picnicaktiviteter.caktiviteter

TAGENSVEJ LYGTEN 3 MIMERSGADE NØRREBROGADE VISION: Opstilling af multifunktionelle bænke JAGTVEJ Græsareal ved Nørrebrohallen Cykelsti og græsareal ved Nørrebrohallen Basketballbane ved Nørrebrohallen 31

FRAGMENT 4 Markør: Mjølnerparken Gårdrum i Mjølnerparken Mjølnerparken administreres af Lejerbo, og komplekset har 2.244 beboere, der fordeler sig på 38 forskellige nationaliteter. 92% er af anden etnisk herkomst end dansk, og en meget stor del af denne gruppe er uden for arbejdsmarkedet. Der er mange børn og unge i Mjølnerparken. En lille del (ca.12%) af lejlighederne i Mjølnerparken er ældreboliger. Desuden huser bebyggelsen to børneinstitutioner. Mjølnerparken er opført i slutningen af 1980erne på papirfabrikken Skandinavias tidligere arealer. Bebyggelsen er en åben karrebebyggelse præget af omdannelse fra industriområde til etageboligområde. Boligerne i Mjølnerparken er omgivet af rekreative arealer. Mellem bygningerne er der fire store gårdrum, der er internt forbundet af stier. Mod nord ligger baneterrænet og mod syd det grønne område omkring cykelstien. Infrastrukturen omkring Mjølnerparken er domineret af fodgænger- og cykelstier, både interne og eksterne. Det kan dog være svært for udefrakommende at orientere sig inde i Mjølnerparken, fordi det ene gårdrum ikke adskiller sig mærkbart fra det andet. Det er vigtigt at føle sig knyttet til det sted man bor, ikke mindst når man bor i en by og oven i købet i et så stort boligkompleks. Derfor er det vigtigt at gøre noget ud af markører, der fremhæver særkender eller giver særkende til lokaliteten. Af de mange mulige og helt sikkert nødvendige tiltag for at få Mjølnerparken forbundet til sine omgivelser, har vi valgt at fokusere på identitetsforankring gennem en stedlig markør. 32 I sammenhæng med behovet for bedre kontakt med det omliggende lokalmiljø vil vi gøre stisystemet i og omkring Mjølnerparken til identitetsmarkør. Grebet til denne transformation sker ved kunstnerisk at transformere stierne, der går på tværs af Mjølnerparkens blokke, til interessante, unikke og vedkommende stier. Transformationen af stierne forestiller vi os tager inspiration fra Dresden, hvor kunstnergruppen Lumopol har skabt forskellige former for lysinstallationer i forbindelse med transformationen af et ressourcesvagt stagnationsområde i byen. Projektet har haft stor succes, og vi forestiller os, at et lignende projekt i og omkring Mjølnerparken kan medvirke til en øget, positiv kontakt mellem beboere i og uden for boligkomplekset.

TAGENSVEJ LYGTEN 4 Portgennemgang MIMERSGADE NØRREBROGADE Lyskunst i Dresden Legeplads Målet er derfor en øget brug af de tværgående legeplads gangstier også af folk udefra. Målet skal ses i sammenhæng med den kommende udvikling af baneterrænet, der fører til øget aktivitet nord for Mjølnerparken og sandsynliggør øget færdsel gennem Mjølnerparken. Derfor skal transformationen af stisystemet kobles med en åbning af Mjølnerparken mod nord. Hvor der i dag er P-pladser omgivet af et hegn og buskads, bør der laves tydelige gennemskæringer til såvel de tværgående gangstier som til P-arealet generelt. Herved åbnes Mjølnerparken mod sine omgivelser. JAGTVEJ Der er for nylig påbegyndt gårdsanering i Mjølnerparken i form af etableringen af nye legepladser. Med træ som et gennemgående materiale har legepladserne præg af naturlegepladser. Et indtryk der forstærkes af, at jorden omkring legeredskaberne er søgt kuperet. Forhåbentlig kan disse nye legefaciliteter afhjælpe det behov, der synes at være i området for opholdsområder for børn og unge. Det er imidlertid for tidligt at drage konklusioner angående legepladsernes succes, da gårdarealerne stadig er under ombygning. I følge SBIs analyser af udsatte boligområder er tryghedsskabende og sikkerhedsmæssige initiativer af central betydning, fordi frygten for kriminalitet erfaringsmæssigt fremmer svingdørseffekten. Det vil sige, at utryghed blandt beboerne får dem til at søge væk, så snart muligheden byder sig. Og det viser sig, at det især er folk med socialt og økonomisk overskud, der hurtigst finder mulighed for at flytte. Det er værd at pointere, at tryghed ikke er det samme som sikkerhed. En bebyggelse kan altså i realiteten være sikker og den faktiske kriminalitet sjælden, men det er følelsen hos beboerne, der er vigtig i denne sammenhæng. Det har vist sig, at fysiske ændringer, der øger fysisk synlighed og åbenhed, har en tryghedsskabende effekt. Det gør belysning, beskæring af grønt og åbning af afskærmende vindfang til oplagte ændringer i forbindelse med udviklingen af Mjølnerparken. 33

FRAGMENT 5 Markør: Nørrebrohallen Nørrebrohallen set fra Mimersgade Fragment 5 er præget af, at områdets centrale institutioner af almennyttig social karakter alle er samlet her. Den mest iøjnefaldende er Nørrebrohallen, der med sit store udbud af forskellige sportsaktiviteter er en attraktion for hele Nørrebro. Det er også i Bragesgade, biblioteket og Servicebutikken er placeret. Servicebutikken fungerer som et supplement til socialforvaltningen i Baldersgade. Det er en selvstændige serviceenhed, der adskiller sig væsentligt fra socialforvaltningen ved at tilbyde forskellige rådgivningstilbud uden krav om registrering og i nogen grad også uden forudbestilling. Hensigten er at nå længere ud med rådgivningstilbudene, end hvad der er lykkes med den registreringspligtige rådgivningsvirksomhed. Efterhånden er det lykkedes de ansatte og frivillige, der arbejder i butikken, at udbrede kendskabet om centret til de lokale beboere, så faciliteterne og rådgivningstilbudene bruges. 34 Som disse institutioner fungerer i dag, er der ikke umiddelbart behov for at gøre konkrete tiltag på dette område. Der bør i stedet gøres noget ud af at forbinde yderkanten af fragmentet til de omkringliggende områder. Dvs. gavlen af Nørrebrohallen, der vender mod Mimersgade samt den nordlige side med de nyligt anlagte område til udendørs gadeaktiviteter på den vestlige og nordvestlige sidde af hallen (se beskrivelse af fragment 3). Vi vil dog forslå, at gavlen udnyttes, evt. som klatrevæg til brug i klatreklubbens regi, der i forvejen har faciliteter indenfor i hallen.

TAGENSVEJ NØRREBROGADE MIMERSGADE 5 JAGTVEJ Nørrebrohallen, set fra Bragesgade Servicebutikken 35

FRAGMENT 6 Markør: Trekanten Cykelstien ved Trekanten Fragment 6 er præget af den historiske udvikling fra industriområde til boligområde, der i dag primært udgøres af etagebyggeri. En dominerende del af boligerne er almene boligblokke med indre gårdmiljøer præget af dårlig vedligeholdelse. Desuden er facadeforløbene på de almene boliger lukkede og udifferentierede, hvilket medvirker til, at Heimdalsgade, der på begge sider afgrænses af de almene boligblokke, fremstår relativ anonym trods vejens status som markant infrastrukturel åre. Vi foreslår derfor, at Heimdalsgade, ligesom Mimersgade, saneres og transformeres gennem en landskabelig tilgang til gadeforløbet. Fragmentets markør er de to grunde, der befinder sig i punktet, hvor Mimersgade, Heimdalsgade og cykelstien løber sammen. Den ene grund er et offentligt tilgængeligt græsareal med en spredt beplantning i form af mindre træer. Det er sjældent, at der opholder sig mennesker på bænkene omkring den lille park. Vi foreslår derfor, at det grønne areal bevares og eventuelt gennemgår en botanisk sanering, samt at der placeres et lille springvand, så folk bliver mere tilskyndet til ophold på stedet. På den anden grund ligger nedslidte og ødelagte enkeltplansbygninger ubrugte hen. Grunden grænser op til Heimdalsgade og Overbygningsskolen samt den grønne cykelsti. Grunden har en central placering i forhold til både cykelstien og det grønne areal omkring denne, som på nuværende tidspunkt ikke udnyttes. Vi foreslår, at den nuværende bebyggelse rives ned og erstattes med et nyt byggeri. Tilgangen til nybyggeriet bør ske i forhold til den centrale placering i kvarteret, og de nye rumlige strukturer bør muliggøre brug i forhold til forskellige sociale sammenhænge. Derfor foreslår vi en blanding af funktioner og aktiviteter, der giver anledning til længere tids ophold. 36 Vi foreslår et funktionsprogram, der henvender sig til lokale beboere, elever fra Overbygningsskolen, samt folk der passerer gennem området på cykelstien. Bl.a. vil det være hensigtsmæssigt at åbne et cykelværksted, hvor man kan komme ind og reparere sin cykel selv for få penge. Desuden foreslår vi, at der etableres en café, hvor man kan sidde og spise på stedet, og hvor elever fra Overbygningsskolen har mulighed for at købe frokost som take-away. På nuværende tidspunkt er der ingen kantine på skolen - den kunne ikke løbe rundt, fordi eleverne køber deres mad i shawarma barerne på Nørrebrogade.

TAGENSVEJ LYGTEN 6 MIMERSGADE NØRREBROGADE JAGTVEJ Se venligst planche bagerst i nærværende forslag Ligeledes foreslår vi, at der opstartes et sundt etnisk køkken med take-away. Ideen er at inddrage hjemmegående kvinder med indvandrerbaggrund i projektet. Et sådan projekt skal give kvinderne mulighed for større og bedre social kontaktflade, der rækker ud over deres sædvanlige lokalmiljø. Det forventes at have en integrerende effekt og eventuelt inspirere kvinderne til selv at starte erhverv. Desuden kan caféen/restauranten fungere som samlings- og frokoststed for unge fra Overbygningsskolen, samt som madsted for andre lokalbeboer og byens øvrige indbyggere. Stedet vil ligeledes give anledning til ophold omkring det grønne område ved cykelstien, der på nuværende tidspunkt stort set altid ligger ubenyttet hen. Forslaget tager udgangspunkt i borgergruppens ønske om at støtte iværksætterinitiativer og etablering af erhverv i tilknytning til kvarteret, herunder styrke etniske iværksættere. Samtidig kan byggeriet imødekomme beboernes udtalte ønske om mere åbenhed og flere (uformelle) mødesteder med henblik på at fremme integrationen og bryde isolationen mellem befolkningsgrupper. Ydermere vil Trekanten være en symbolsk identitetsmarkør for kvarteret på linie med bazaren i kraft af både den centrale beliggenhed og de multietniske erhverv. Den arkitektoniske form bør derfor også udtrykke denne status som identitetsmarkør. Rent funktionelt bør strukturen åbne sig mod konteksten, fx i form af facader, der kan åbnes helt op, når vejret tillader det (se planche). 37

38 Facader i Hamletsgade

VISION: Parken ved Trekanten 39

FRAGMENT 7 Markør: Balders Plads Indgang på Balders Plads Der er mange boliger i fragment 7 -primært andelsboliger og ingen almene boliger. Området er generelt pænt og velholdt, og en del af Baldersgade og Ægirsgade har desuden status af stilleveje. Fragmentet grænser op til Hamletsgade, og ligger således overfor det større almene boligbyggeri i fragment 6. Det er muligt at lade det store facadeforløb i Hamletsgade med rundbue-nicherne spille op til de overfor liggende facader i fragment 5 ved at etablere en form for væggalleri. En form med skiftende udstillinger med 1 måneds forberedelse og 3 måneders udstilling kan være en god idé. Idéen er opstået på borgermøderne, og vi foreslår, at projektet administreres af en enhed i Servicebutikken, der skal være ansvarlige for arrangementer i kvarteret som helhed. Fragmentets markør er Balders Plads, der på nuværende tidspunkt er kvarterets eneste plads med en præcis rumlig definition. Pladsen benyttes i dag af beboere fra de omkringliggende lejligheder, som ønsker bedre faciliteter end de eksisterende bænke, så pladsen indbyder til flere fælles aktiviteter. 40 Vi foreslår, at pladsen gøres multifunktionel, først og fremmest gennem etableringen af et overdækningssystem for pladsen. Ønsket om en multifunktionel plads har både symbolsk, social og funktionel værdi. Funktionelt vil overdækning af pladsen muliggøre afholdelse af større arrangementer som fx markeder, mindre koncerter og dansearrangementer, fællesdage for beboere o. lign. Man kunne forestille sig, at den årlige Jazzfestival kunne afholde koncerter i kvarteret, at der ville blive taget initiativ til markedsdage, og kvarterets skoler ville kunne opføre skuespil på den lille scene. Desuden bør det overvejes, om belægning og beplantning kan ændres, samt at der opstilles bænke lig dem, der opstilles andre steder i kvarteret (se idékatalog). Derved kan man udnytte pladsens potentiale som social identitetsmarkør for området.

TAGENSVEJ LYGTEN 7 MIMERSGADE NØRREBROGADE VISION: Musik og dans på Balders Plads JAGTVEJ 41

FRAGMENT 8 Markør: Boldbanen Boldbanen i Nannasgade Der er stor bygningsmæssig variation i fragmentet. De historiske lave småhuse i Rådmandsgade er værd at nævne i den forbindelse, mens det er mere monotone strækninger af nybebyggelse erhverv såvel som boliger der dominerer, specielt langs Mimersgade. Facaderne fremtræder her lukkede og udifferentierede, og hele denne del af Mimersgade har brug for en mere imødekommende identitet. Vi foreslår derfor, at Mimersgade transformeres i form af en landskabelig behandling af rummene omkring vejen. Beplantning i form af træer, klatreplanter og blomsterkummer vil skabe et langt mere varieret og indbydende rum. Vi foreslår, at der udskrives en idékonkurrence blandt arkitekter og landskabsarkitekter til dette tiltag. Også børneinstitutionerne i Rådmandsgade, der har til huse i mindre kønne pavillonbygninger, bør saneres vha. en ændret beplantning. Ideelt bør der på længere sigt opføres bygninger, der kan erstatte pavillonerne. Den store parkeringsplads bag den rødstensbygning, der bl.a. huser Dansk Magisterforening, virker som et dødt punkt på Rådmandsgade. Som en slags ikke-sted, man normalt finder omkring erhvervsbyggerier i byens periferi. Vi foreslår, at der opsættes en skærm mellem parkeringen og Rådmandsgade, så udsigten til parkeringspladsen afskæres. Skærmen kan være en vandvæg eller et info-billboard lig det, vi foreslår etableres på Føtex gavlen i fragment 2. Afskærmning kan også udføres ved hjælp af beplantning. 42 Områdets markør er det store græsareal med indgang fra Nannasgade. Området anvendes af områdets skoler og institutioner og er åbent for alle. Vi foreslår, at arealet også anvendes til filmforevisning, således at initiativet Fri Film får en lokalitet i området, der kan være med til at trække folk fra andre dele af byen til Mimersgadekvarteret. Desuden kan man forestille sig, at Filmskolen tilsvarende kunne benytte sig af denne facilitet til filmforevisninger, ligesom områdets skoler vil kunne bruge området til større forevisninger og fællesarrangementer.