SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Establishing Sensory- based approaches in mental health inpatient care Forskningsprojekt Augustenborg sygehus 1. september 2014 1. september 2015
SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Er innovation og uddannelse vejen til færre bæltefikseringer? 1. Multi sansestimulerende miljø: Sansestimulerende hjælpemidler, stationære og mobile sanserum, 2. Facilitering af klient centreret tilgang: Empowerment, egenindsigt, selv- regulering, mestring, medinddragelse, samarbejde, afstigmatiserende, recovery process orienteret 3. Implementering af innovative tiltag: Sundhedsinnovation, velfærdsteknologi, forandringsprocesser, kultur ændringer, uddannelse, Exit- Belt fokus og strategi, validerede assessments værktøjer 4. Forskning, vidensdannelse, evidens, effekt
SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Baseline Antallet af fikseringer og/eller anden magt i baselineperioden fordelt på år (1. september 2012 til 30. august 2014) År afsnit Beroligende Bælte Døraflåsning Fastholden Remme medicin 2012 Projekt 1 27 2 1 11 Kontrol 11 14 1 12 2013 Projekt 21 54 11 2 30 Kontrol 45 44 12 1 39 2014 Projekt 3 14 8 1 12 Kontrol 13 14 10 1 11
SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Baseline Oversigt over længden i baselineperioden Oversigt over længden fordelt på alder Procent Alder / Timer- døgn 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ 0-8 timer 23% 0-7 timer 47% 37% 27% 22% 19% 0% 9-24 timer 38% 8-23 35% 35% 36% 46% 50% 50% 25-48 timer 18% 24-48 9% 21% 24% 22% 19% 25% 3- < 7 døgn 1% 3% 5% 5% 6% 25% 49 + 17% >7 døgn 9% 5% 8% 5% 6% 0% I alt 100% Hovedtotal 100% 100% 100% 100% 100% 100%
SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Baseline 60 Opstart på fiksering e1er indlæggelse - angivet i dage 50 40 30 20 10 0 0 2 4 6 8 10 13 16 19 21 26 28 33 39 42 54 56 61 70 96 Antal fikseringer
SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Baseline 30 Star7dspunkt i løbet af døgnet 25 20 15 Total 10 5 0 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Baseline 70 Slu7dspunkt i løbet af døgnet 60 50 40 30 Total 20 10 0 01 03 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
De primære sanser * Berøringssansen, taktile * Ligevægtssansen, vestibulære * Muskel- ledsansen, proprioceptive/ kinestetiske
De sekundære sanser * Syn * Høre * Lugt * smag
Winnie Dunn:
Undersøgelsesredskab Som afdækker Sensorisk profil Hos unge og voksne Winnie Dunn Forhandler www.pearsonassesment.dk
Sensory profile Spørgeskema med 60 spørgsmål Sensory Profile Adolescent/adult (11-65 år) 4 Persontyper: - Bystander - Seeker - Sensor - Avoider
Formål med Sensory Profile o At udvikle et redskab der forbinder de stærke og svage sider med de sensoriske bearbejdningsmønstre o At evaluere tendens til at reagere på stimuli og hvilke systemer der muligvis skaber hindringer for optimal funktion
o Nemme personer at omgås o Bliver ikke distraheret af lyde o Reagerer ofte ikke når man kalder deres navn o Overser ting o Bemærker ikke snavs o Virker klodset o Glemmer nøgler og pung
Bystander - tilskuer o Opsøger ikke selv aktivt kraftige stimuli trods at have brug for det o Nervesystemet er under reagerende o Den neurologiske tærsklen er høj
Seeker - søger o Nynner mens man gør rent o Har gerne mange projekter i gang o Kan lide stærke farver o Hører musik under aktivitet o Kan lide at gå i bare tæer o Kan lide kraftig parfume o Ændrer daglige rutiner for ikke at kede sig
Seeker - søger o Har brug for mange, kraftige og vekslende stimuli for at holde arousal oppe o Nervesystemet er under reagerende (lav registrering) o Den neurologiske tærskel er høj kan næsten ikke få for mange stimuli
Sensor den sensitive o Bliver distraheret af lyde o Svært ved åbne kontorer o Bliver nemt forskrækket o Bryder sig ikke om hurtige skift på tv kanaler o Klipper mærker ud af tøj o Lægger mærke til mange detaljer o Bliver køresyg
Sensor den sensitive o Reaktion på for stor mængde stimuli ses først efter eksponering o (passiv adfærdsrepons) o Har brug for efterfølgende restitution o Bliver overvældet af for mange stimuli o Nervesystemet er over reagerende (høj registrering) o Den neurologiske tærskel er lav
Avoider - fravælger Undgår større menneske mængder Gardiner trukket ned om dagen Handler ind på nettet Vasker ofte hænder mens der laves mad Siger nej tak til større fester Spiser take away Ynder aktiviteter som ikke er sammen med mange
Avoider - fravælger o Har brug for og stræber efter at have kontrol over sanse input. o Undgår aktivt stimuli o (aktiv adfærdsrespons) o Tillader kun et begrænset niveau af stimuli o Nervesystemet er over reagerende (høj registrering) o Den neurologiske tærskel er lav
CASE Anne er en 25 årig pige med en bipolar lidelse og har desuden en angst problematik. Hun bliver indlagt efter et selvmordsforsøg og har op til indlæggelsen taget amfetamin. Indikation: Anne begynder at vandre uroligt rundt i afdelingen, er dørsøgende og banker hoved og krop ind i væg og dør. Hun vil have en fast vagt fordi hun er bange for at være alene
Case Anne sanseprofil
Case Anne sanseprofil
Analyse: I den akutte situation vurderes der skal laves en observationstest (Hanshue & Reismann) Intervention: På baggrund af observationstesten tilbydes hun at sidde i en kuglestol. For at sikre at hun kan sidde i stolen mindst 10 minutter inden effekt indtræder, gives PN beroligende medicin.