Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Transkript

1 Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser PsykInfo, d. 19. september 2019

2 Hvem er jeg? Camilla Elmkær-Koch Ergoterapeut, uddannet i Esbjerg i 2009 Har arbejdet kortvarigt på neurologisk afsnit på SVS og siden på et psykiatrisk sengeafsnit i Esbjerg Er bl.a. efteruddannet i sanseintegration At hjælpe andre mennesker med at mestre eget liv i så høj grad som muligt

3 Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser Overbelastning, traume eller psykisk lidelse kan gøre hverdagen svær at overskue og mestre. Der er så at sige stress i vores nervesystem. Det kan påvirke vores evne til bl.a. at huske og lære nyt. Det kan påvirke vores adfærd, så vi hurtigt bliver vrede eller angste. Stress i nervesystemet gør, at vi ikke tåler for mange sanseindtryk. Det kan forårsage, at vi vælger betydningsfulde ting fra i vores liv. 3

4 Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser Ved at få kendskab til sit eget sansesystem kan man lære at mestre og skabe ro i sit nervesystem via sanserne. Uro og angst kan mindskes, og der kan skabes øget kropsbevidsthed og bedre vilkår for hjernens funktioner, så der fx bliver overskud til at koncentrere sig og lære nye ting. En ny forståelse kan hjælpe til at prioritere de vigtige ting i ens liv. 4

5 Hvad skal I høre om i dag? Sanseintegration Arousal model Sanseprofil Mestring/Beroligende metoder (inspiration på bordene) 5

6 Indblik i sanserne Hvor mange sanser har vi? 6

7 Disse 5 sanser er almindeligt kendt: Synssansen Høresansen Smagssansen Lugtesansen Følesansen også kaldet den TAKTILE sans 7

8 Mindre kendt er: Balancesansen (vestibulære sans) Muskel-/ledsansen (kropssansen/proprioceptive sans) 8

9 Vi har altså 7 sanser! 9 Sanseceller, som opfanger sanseindtryk, sidder i: Øjne, ører, mund/tunge, næsen, huden/indre organer, i det indre øre, muskler og led

10 Hvad er sanseintegration? Sanseintegration finder sted i nervesystemet Sanseintegration omhandler hjernens evne til at s ortere, organisere og bearbejde sanseindtryk. Hjernen må vælge, fremme og hæmme, sammenligne og forbinde informationen fra sanserne for, at vi kan forstå og forholde os til omverdenen og reagere relevant på den En ubalance i sansesystemet betyder, at man kan have problemer med at sortere, bearbejde og/eller reagere relevant på sanseindtryk 10

11 Sanseindtryk - rutevejledning Overalt i kroppen sidder sanseceller, som opfanger de informationer/sanseindtryk verden giver os. Sanseindtrykkene ledes via nerver op til hjernen. 11

12 Sanseindtryk - rutevejledning I hjernen er der 3 processer, derfor 3 blokke. 12

13 13 Sortering Via vores sanser modtager vi cirka 11 millioner sanseindtryk per sekund. Det bevidste sind kun kan behandle mellem 16 og 40 indtryk/informationer per sekund.

14 14 Analyse, genkendelse, forståelse af sanseindtryk - At finde mening med en situation

15 15 Her bestemmes og planlægges en handling/respons/adfærd på de indkomne sanseindtryk

16 Eksempel: At træde på et søm! 16

17 17 Sanseindtryk opfanges i en sansecelle og sendes til hjernen: I Blok 1 anses sanseindtrykket som relevant information, der skal videresendes til bearbejdning i Blok 2

18 18 Sanseindtrykket analyseres og genkendes som en smerte, der skal reageres på! Informationen videregives til Blok 3

19 19 I Blok 3 bestemmes, at foden skal fjernes fra smertekilden og planlægger en respons, - i det her tilfælde en motorisk handling: At løfte foden!

20 Her var der tale om en relevant handling på en given situation. Men nogle gange reagerer vi ikke relevant. 20 Det kan skyldes en ubalance og/eller dysfunktion i sansesystemet, eller det kan skyldes en overbelastning. Uanset årsag er der tale om OVERLOAD/stress!

21 Arousal model Arousal er et udtryk for vågenhed: Bevidsthedstilstande fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed til decideret stress (lav høj) Arousal bestemmes af aktiviteten i hjernen Aktiviteten i hjernen påvirkes af sanseindtryk Arousal påvirkes af sanseindtryk Høj arousal kan vi også kalde en stress tilstand 21

22 Myggen og Søhesten Stress/reaktion Alarmberedskab Ro Problemløsning, læring Regulering af stress Hukommelse Frygt/angst Sikrer, at der ikke sker en overbelastning i hjernen 22

23 Stress kan være gavnligt Kortvarig stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Amygdala/Myggen aktiveres. Hippocampus/Søhesten hjælper til at falde til ro igen, når faren er dreven over. 23

24 Stress - Kun gavnlig i den første time Vi får mange fremmende sanseindtryk, fx via transport, arbejde, andre mennesker, ting vi skal forholde os til, og det stresser vores hjerne og krop amygdala/myggen aktiveres Det svarer til, at en sabeltiger konstant åndede os i nakken. 24

25 Konstant øget arousal - OVERLOAD STRESS Forøget alarmberedskab 2019 Irrelevant reaktion på given situation Angst Undvigelsesadfærd Funktionsevneniveau 25

26 Stress forplanter sig i nervesystemet Over længere tid kan stress og øget arousal overaktiveres amygdala/myggen, så den fysisk vokser i størrelse, mens Hippocampus/Søhesten skrumper. Længerevarende stress udgør en trussel mod helbredet. 26

27 Sanseprofil Sanseprofilen giver et billede af en persons sansebearbejdningsmønster og skaber forståelse og handlemuligheder i hverdagen Er som udgangspunkt ikke dynamisk, men profilen kan have små ændringer fx i forbindelse med pressede perioder/sygdom eller lignende Derfor er det også i højere grad rammerne, der skal tilpasses en person med ubalance i sansesystemet, fremfor personen, der skal passe ind i rammerne 27

28 Sanseprofil 1 28

29 Sanseprofil - - Meget MINDRE end de fleste - MINDRE end de fleste = SOM de fleste + MERE end de fleste + + Meget MERE end de fleste 29

30 Sanseprofil 2 30

31 Kan man mestre med sanserne? 31

32 At fodre Søhesten Det er vigtigt at få reguleret arousal/nedbringe stress. Vi kan hjælpe Hippocampus/Søhesten på vej til at regulere arousal/stress. Vi fodrer Søhesten med hæmmende sanseindtryk. 32

33 At fodre Søhesten Hæmmende sanseindtryk Beroligende metoder Fysisk aktivitet Aromaterapi Dybe tryk/massage Berøring/nærvær Musik (spille/høre) Fodbad Chili Isterninger Kreative aktiviteter Balancetræning Tyggegummi Antistresskugler Ørepropper Gåtur Opholde sig et stille sted Mindfulness Vejrtrækningsøvelser Afspændingsøvelser Videospil, kortspil, brætspil Læse Lydbog En kold cola Se TV Et karbad eller brusebad Massagemåtte/sæde Skrive tanker ned 33

34 Sanse hjælpemidler Tyngde dyner: Kugledyne Fiberdyne Kædedyne Stendyne Sensit stol Kæde- og kugleveste Tyngdekraver Tyngdetæpper ABRACE Poncho Krammepude 34

35 At fodre Søhesten Når vi fodrer Søhesten og regulerer stress, giver vi hjernen de bedste forudsætninger for de kognitive funktioner som fx: Indlæring Problemløsning Hukommelse Planlægning 35

36 Kom ned i kroppen Når man er i OVERLOAD/stresset, har man tendens til at være meget oppe i hovedet. Mange af de beroligende metoder henvender sig til aktiviteter, hvor kroppen er involeret. Jeg kalder det at komme ned i kroppen. Ved give sanseindtryk på kroppen øges kropsbevidstheden, og man kommer mere ned i kroppen, i stedet for at være så meget oppe i hovedet. Det aktiverer i højere grad Søhesten der skabes ro! Bedre vilkår for god kognition! 36

37 Restitution hvile til nervesystemet Daglige pauser er vigtige for en god balance. Restitution er med til at regulere arousal/stress. Man kan med fordel anvende beroligende metoder i sine pauser. 37

38 DERFOR Strukturer din hverdag Forebyg OVERLOAD/stress Integrer beroligende metoder i din hverdag Hav faste pauser hver dag prioriter dine pauser Skab et overblik over, hvilke aktiviteter i din hverdag, der kræver meget energi/giver mange sanseindtryk Økonomiser din energi prioriter og sorter i aktiviteter så du har energi til det, der er betydningsfuldt 38

39 Der kan skabes gode vilkår For din hjerne og dit nervesystem Dit sind Din krop 39