Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Transkript

1 Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

2 De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers følelser og tanker (hensigt og motiver), og reagere på dem med en passende følelse Empati opstår, når vi mærker en passende reaktion, en følelse gangsat af en anden persons følelse Det sker for at forstå andre mennesker, for at forudsige deres adfærd og forbinde eller være i samklang med andre følelsesmæssigt ( Simon Baron-Cohen)

3 De grundlæggende kognitive dysfunktioner Central cohence: ( sammensatte sammenhænge) Sprog Kropssprog Fysisk sprog

4 Globalt sprog (Central coherence) Opfatter og tænker i helheder - opfatter detaljer Forudsætningen for at kunne tænke i overbegreber, sociale roller og sekvenser Små børn, voksne som ikke har kendskab til emnet og mennesker med mentale handicaps, oplever vanskeligheder

5 Analyse og syntese tænkning Kompleks opfattelse Opfatter af helheden består af dele. Kommer ikke fra den ene dag til den anden Væsentligt udvikling i den unges udvikling

6 De grundlæggende kognitive dysfunktioner Eksekutive funktioner: Får en ide Ændre strategi Planlægger Udfører Frasorterer stimuli

7 OPMÆRKSOMHED Opmærksomhed Vedvarende opmærksomhed/selektiv opmærksomhed At kunne gennemføre hvad man har bestemt sig for At kunne skelne væsentligt fra uvæsentligt Udholde rutiner Fokuseret opmærksomhed At fastholde det vigtige over tid Ikke afledes af irrelevant ydre stimuli Finde kernen i informationen

8 Delt opmærksomhed At kunne lave mad og samtale samtidig Forberedende opmærksomhed At gøre sig parat til at gribe en bold/ eller køre over for grønt

9 Nedsat hæmmefunktion Vanskeliggøre brug af hjernens styrende funktioner medfølgende næsten umiddelbar reaktioner på impulser medfører at den unge taber hovedet

10 Arbejdshukommelse Gør det muligt at: sammenligne episoden med tidligere episoder (FORTID) analysere mulige konsekvenser (FREMTID) regulere egene følelser reagere overvejet

11

12

13 SAK-modellen Situation Agere Konsekvens

14 SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens

15 SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens

16 SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekven s

17 Sanseintegration Den måde hjernen fortolker og bearbejder de informationer vi får gennem vores sanser, for at kunne reagere meningsfuldt på dem

18 Ydre sanseindtryk: Syn, smag hørelse, berøring og duft Indre sanser Taktil sans: Opfatter al den information, vi bearbejder gennem huden Vestibulær sans: Registrere vores position i rummet ved hjælp af tyngdekraft og bevægelse Proprioceptive sans: Giver os information om vores kropsholdning gennem musklerne, ligamenter og led

19 Sanseintegrationsproblemer Manglende evne til at bearbejde disse informationer korrekt Sanseapparatets indoptag : Hypersensitiv, hyposensitiv Nervesystemets organisering: Sansedata bliver ikke modtaget korrekt eller ikke konsekvent Manglende produktion af bevægelser, tale eller følelse

20 Undervisningens tilrettelæggelse TEACCH betyder: Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children : er et offentligt program i North Carolina, USA, som er tilknyttet Univeristy of North Carolina in Chapel Hill En struktureret tilrettelagt undervisning af børn/unge med autisme, vil ud fra TEACCH-konceptet rumme flere dimensioner:

21 TEACCH - dimensionerne Første dimension: Grundlæggende teoretisk forståelse af autismespektrumsforstyrrelsen Kendskab til særlige udviklingsforløb Anden dimension: Beskrivelsen af personen ikke kun ud fra personens autisme, men som helt menneske Skole/hjem relationen, tværfaglighed, undervisningsplaner Tredje dimension: Alternativ mening strategier og søgemodeller der udvikler elevens styrkesider og behov

22 TEACCH - dimensionerne Visualisering, konkretisering, systematik og organisering af tid og rum. Regler for det sociale samspil Fjerde dimension: Det livslange perspektiv Aktiviteter tilrettelægges ud fra en kontinuerlig udvidelse af elevens selvstændighed Femte dimension: Erkendelse af, at undervisning er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse konstant må finde nye løsninger

23 Struktureret undervisning FYSISK STRUKTUR Hvor skal jeg være? Hvordan er mine omgivelser?

24 Grundregler Genkendelighed, forudsigelighed og overskuelighed Afsæt i samme rutine hver dag Beskriv (gerne visuelt) hele processen fra start til slut Forandringer forberedes i god tid Simplificere evt. opgaver og valgmuligheder

25 Det individuelle arbejdssystem Arbejdssystemet er et redskab til visuelt at fortælle eleven: 1. Hvad der skal laves 2. Hvor meget der skal laves 3. Hvornår arbejdet/aktiviteten er færdig 4. Hvad der så skal ske

26 Struktureret undervisning DAGLIGT SKEMA Hvad skal jeg lave? Dato: DANSK Læsning s. X Pause: drikke kaffe i kantinen X Grammatik komma s Pause: tale med mentor på hans kontor

27 Arbejdssystem Varighed af opgaven (begreber som start og slut)

28 Støttesystemer Skaber overblik Skaber forudsigelighed Tydeliggør forventninger Øger handlekompetencer Muliggør selvstændighed hos den unge Husker/tydeliggøre rækkefølgen i en aktivitet Fastholder væsentlige informationer Huske og anvende hensigtsmæssige strategier

29 Når man laver et støttesystem Overvej HVAD det præcist er eleven har brug for støtte til i den givne situation Hvordan skal denne information gives til ham, for at han husker/er motiveret for at bruge et støttesystem i den givne situation? (tegnes eller skrives) Hvordan kan man sikre at eleven selv kan/vil bruge støttesystemet i den givne situation? Hvor eller hvordan skal støttesystemet placeres

30 Instruktioner Hvordan udføres opgaven/aktiviteten? At gøre rent i stuen 1. Tage service ud på køkkenbordet 2. Sætte bøger i bogreolen 3. Tage vasketøj i vasketøjskurven 4. Støvsuge gulv start ved døren 5. Sætte støvsuger på plads 6. Tørre støv af på: - Stuebord - Hylder - Fjernsyn - Reoler 7. Læg støvkluden på sin plads 8. Færdig

31 Case: Møde i receptionen.

32 Begrebsdefinition Har til formål at: Tydeliggøre et begreb som er indeholdt i en sammenhæng/problemstilling man ønsker at arbejde med Skabe fælles forståelse Lærer/pædagog og den unge arbejder ud fra samme forståelse Mindsker misforståelser og fejlopfattelser

33 Når man laver en begrebsdefinition Forsøg at lave forklaringen på begrebet så enkel som mulig, samtidig med at I giver de informationer, I tror eleven har brug for få beskrevet, jævnfør hans/hendes vanskeligheder Forsøg at være præcis, entydig og skråsikker i jeres beskrivelse, selvom I måske beskriver et begreb ellers kan opfattes nuanceret og forskelligartet Brug gerne et eksempel fra elevens hverdag som giver mening for ham/hende, til at illustrere betydningen af begrebet

34 Fra problem til løsning Man skal orientere sig mod ressourcer -ikke mod fejl og svagheder Man skal tykne det der virker ikke det er ikke virker Man skal skabe forestilling om fremtiden som eleven ønsker at leve i, ikke den fortid, han ønsker at forlade Man skal opstille konkret, konstruktive handleorienteret mål HVID DET LADER SIG GØRE:TAGE UDGANGSPUNKT I ELEVENS EGNE IDEER

35 Overvejelser ved intervention Mål: Gennemdrøft det specifikke mål i forhold til den konkrete situation Forudsætninger: Prøv om I kan finde oversagen i handicappet til at den unge reagere som det gør (dysfunktion)

36 Overvejelser ved intervention Strukturstøtteforanstaltninger Er der noget i den fysiske verden der kan hjælpe den unge, fx et æggeur, piktogrammer, billeder, synlige aftaler der hænger eller ligger bestemte steder? Hvilke interventionsmetoder er ellers brugbare i forhold til den konkrete situation? Omsæt det til virkelighed Hvordan får jeg den unge som medspiller i den konkrete situation?