Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Transkript

1 Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være med i de fælles lege. De har ringe selvtillid og trækker sig måske ofte tilbage i deres egen verden. De kan blive rasende eller dybt ulykkelige over noget, som andre betragter som bagateller. Tillige har nogle af dem indlæringsvanskeligheder, taleproblemer eller svært ved at sidde stille og koncentrere sig, eller er i fysisk dårlig form. Nogle af disse børn får stempler som "socialt utilpassede", "kontaktsvage", "DAMP-børn", "hyperaktive" eller bare uopdragne. Men i virkeligheden er der en meget enkel forklaring på deres problemer: dårligt fungerende sanseintegration. Nogle typiske tegn er: - overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugte - dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk - foretrækker ofte at være tilskuer til andres

2 aktiviteter - reagerer kraftigt på berøring og f.eks. tøj, der strammer - søger ekstreme sansepåvirkninger eller forsøger at lukke sanseindtryk ude - er meget vilde og urolige eller modsat meget tilbageholdende og stille Den neurologiske proces, der organiserer sansning fra krop og omgivelser kaldes sanseintegration. Processen muliggør at benytte kroppen hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne. Primære sanseområder er ligevægtssans eller balancesans, muskel-ledsans, føle- og berøringsssans. Sekundære sanse områder er syn, hørelse, lugt og smag. Sammen giver de os en fornemmelse af bevægelse, tyngdekraft, kropsbevidshed, kroppens placering, selv opfattelse, følelser, berøring og tryk osv. De primære sanser er de vigtigste indenfor sanseintegrationen. Under behandling med sanseintegrerende terapi vil de sekundære sanser inddrages i forhold til aktiviteterne.

3 Sanseforstyrrelser kan være svære at diagnosticere, fordi mange af symptomerne på Sanse Integrations Forstyrrelser findes hos børn med andre lidelser f.eks Aspergers, Autisme, ADD / ADHD, og sommetider optræder den sensoriske forstyrrelser sammen med disse lidelser. For at gøre det endnu mere kompliceret ses nogle af symptomerne også i sensitive børn eller i børn med særlig forudsætninger dvs. børn som betegnes som højt begavede! Ofte havner disse børn i overstimulering eller over-arousal. Overstimulering giver en fysiologisk tilstand, som kan sammenlignes med at være i en stresstilstand. Når barnet er overstimuleret, kan det føle sig både fysisk og psykisk utilpas, og vil ikke kunne præstere så godt i nogen form for aktiviteter, hvad enten det er i forhold til indlæring og præstation i skolen, en social situation eller at udføre en fysisk handling, f.eks. at præstere i en sportslig aktivitet. Det er vigtigt at fokusere på aktiviteter, som vil fremme en bedre sensorisk integration for barnet, samt om at hjælpe barnet til at udvikle passende adfærdsmæssige reaktioner på sanseindtryk, på en måde hvor hjernen hjælpes til at kunne koncentrere sig, og hvor stimuli sorteres.

4 De "sultne" sanser skal stimuleres, og de over reagerende sanser skal hæmmes. I forhold til dit sensitive barn vil det som en del af behandlingen være rigtigt relevant at gøre barnet mere opmærksom på sin krop og dermed øge barnets kropsbevidsthed. Øget kropsbevidsthed gør at barnet selv bliver i stand til at få balance mellem kroppen og psyken, samt at mærke når denne balance er ved at forrykke sig. Det giver mening at kunne forstå barnets sansemæssige situation og kende de konkrete skridt, man kan tage for at hjælpe barnet. Denne forståelse skal gerne formidles til barnet og alle dem omkring barnet. Så kan man lære at leve med udfordringerne, og hjælpe barnet til at reagere på verden omkring sig på en bedre måde kærligst Magdalena Hansen Børnefysioterapeut boernefys@gmail.com

5