Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Transkript

1 Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015

2 Præsentation af underviser Connie Nissen: Privat praktiserende ergoterapeut i 25 år Før: Undersøgelser, træning og behandling samt vejledning og supervision af børns: Sansemotoriske udvikling/sanseintegration motoriske udvikling Nu også: Theraplay inspirerede forløb med børn med massive sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder., med fokus på tilknytning og relationer. Børnenes alder: Fra 1½ år til 11 år Børn med diagnoser og mange uden Henvendelserne: forældre, plejeforældre, kommuner, institutioner, hospitaler, psykologer, børnepsykiatere. Foredrag og kurser i massevis. Monofagligt og tværfagligt.

3 Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Balance Vestibulære sanse-motorik Graduering af kraft Taktil/berøring Timing/koordinering af bevægelser Proprioceptive Muskler/ledsansen Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet Afgørende er stimulering +erfaring +vækst + modning

4 Sansesystem kan opdeles i 2 adskilte systemer: Diskriminerende system: udforskning, aktivt skelner og lærer meget her husker det! Beskyttende system: reagerer mod farer, frygt, flugt og kamp voldsomt eller forsigtigt. I nuet eller forsinket? Hvornår ses hvad? Forsinkede reaktioner er svære men vigtige at systematisere! Men gør det!

5 Intet er enten miljø eller arv. Udviklingen foregår i et samspil mellem genetisk anlæg og miljø! Det må vi benytte os af: stimulering! Hvornår er der ro uro. Stemningen: regulering Spejlneuronerne

6 Er der mon overensstemmelse mellem regler og hvad der er udfordrende for den motoriske udvikling?

7 å maven fremmer god motorisk udvikling og er grundlæggende for trol, stabilitet, vægtbæring på OE, taktil stimulation på forsiden af kr hænder samt øger nakken og ryggens muskulatur og strækker hoft

8 Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære område sanse-motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser tiviteter og børns aktive deltagelse i hverdagslivet, sammen med me fleksible voksne, er det mest stimulerende for børns hjerner og Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet

9 Sanseintegration er: Den neurologiske proces der organiserer sanseimpulser fra egen krop og fra omgivelserne, så kroppen kan bruges på en effektiv og målrettet måde i samspil med omgivelserne. Alle sansemodaliteter skal tolkes, forbindes og samordnes. Hjernen skal sortere, fremme, hæmme, sammenligne og samordne de sensoriske informationer. Vågenhed/arousal spiller en afgørende rolle for sanseintegrations vellykkethed.

10 ulation på bevægeligt underlag,motorisk planlægning og socialt samvær mens ko n!

11 Børneergoterapeuterne v/connie Nissen Tak for jeres opmærksomhed Rigtig god arbejdslyst med puslespil med masser af proprioceptiv stimulation på bevægeligt underlag, ulation og god visuel fokus.

12 Forudsætningen for al opmærksomhed er et godt og veltilpasset Arousalniveau: Vågenhed parathed opmærksomhed Bemærk barnets evne til at foretage god arousalregulering. Omgivelserne og nære relationer påvirker arousalniveauet. Overvej altid om aktiviteterne øger eller dæmper vågenheden hos barnet? Hvilken kontaktform øger og hvilken kontakt dæmper arousalniveauet? Og hvilke personer øger og hvem dæmper arousal?

13

14

15 Sensorisk bearbejdning påvirker kontakten mellem voksne og børn Voksnes evne til nærvær afhænger også af evnen til at tolerere og bearbejde sanseindtryk Voksne bidrager med samvær med egne måder at bearbejde sanseindtryk Voksne, som har vanskeligheder med sanseintegration har svært ved at agere hensigtsmæssigt og svært ved at stimulere børns sensoriske udvikling optimalt

16 Spejlneuronernes betydning: Børn har brug for inspiration til bevægelse, sansning, omsorg, nærvær og opgaveløsning fra omgivelserne. Derfor er det af stor betydning at de ser på større børns og voksnes handlinger, de voksnes glæde ved samarbejde og at de inddrages i Hverdagens små og store opgaver. Angst og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt.

17 Tilknytningens betydning i barnets første leveår, kan ikke overvurderes. Vi skal alle have fokus på at børns udvikling afhænger af samspil med de voksne Glædesfyldte og forpligtende kontakt gennem aktiviteter styret og organiseret af den voksne Begrebet karavanefører : overblik, kontakt, ansvarlig og tryghed, udspringer og styres af den voksne.

18 1 + 1 = 2 Doing er sommetider for meget. Being er meget bedre! Foreslå derfor - af og til - at udskyde færdighedstræningen!

19 Eksempler på børnenes aktivitets vanskeligheder: Utilstrækkelig arousal regulering Umoden kontakt, utilstrækkelig limbisk afstemning, nedsat evne til mentalisering Vanskeligheder med sensorisk bearbejdning Generel forsinket motorisk kontrol Vanskeligheder med opmærksomhed Udfordres med at spise og sove som forventet

20

21 Tværfagligt samarbejde: For alle mine børn gælder at tværfagligt samarbejde er høj aktuelt og helt nødvendig. Meget tæt med den primære voksen. Meget!! Daginstitutionens personale skal vejledes, informeres og guides Sagsbehandler/socialrådgiver skal holdes a jour med barnets udvikling Biologiske forældre kan være en del af samarbejdet, når de har overskud!

22 Præfrontal cortex -Tænkende -Kognitive funktioner Limbiske system -Følelser og stemninger Sansende: Sortere autonome forhold integrere Aroursal

23 Top down Tænksomhed Strategier Italesættelse Lægge planer Visuelle forlæg Bottom up Arousal regulere Trøstes, beroliges Synge, vugges Røres, aes, nusses, mades

24 Når der er tæt og god relation med børnene kan - og skal - vi vurdere, vælge, justere og måske skifte mellem, hvornår det er relevant med: Top down kontakt eller hvornår det er mest relevant med Bottom up kontakt. Skift kan være aktuelt at foretage i løbet af få sekunder.

25 Når børn bryder sammen, græder, skriger skælder ud, råber, slår, hyler, løber væk, sparker: Planlæg efter børnenes realistiske reaktioner: brug erfaringerne dvs. forbered dig på reaktionerne Fysisk kontakt skal gradueres Gentag det du kan høre, barnet protesterer over: Tak fordi du sagde det Så ved vi det det kunne du godt tænke dig.

26 Robuste nervesystemer og hjerner er afhængig af god søvn. Børn har brug for at være udhvilede! Hver dag! Hvad forhindrer mon børn i at få søvn nok? God tilknytning og relationerne? Struktur og forudsigelighed? Det fysiske miljø: dynen, sengen sovestedet? Kosten? - Overstimulation? - Bekymringer el. angst? Hvad er de voksnes forventninger?

27 Synet og hørelsen er væsentlige forudsætninger for at udvikle sig optimalt. Vigtigt at få øjnene undersøgt, både visuelt og motorisk. Få undersøgt hørelsen. God auditiv hukommelse er vigtig samt visualisering/ visuel hukommelse.

28 Hver uge skriver jeg et opslag om børn, vil du læse det, så skriv: Børneergoterapeut! Tak for i dag! Og rigtig god arbejdslyst med alle jeres plejefamilier og alle børnene!