VAND & KLIMATILPASNING Det skal der ske 2013-16 Maj 2013
FORORD INDHOLD Roskilde Byråd har med Strategi for Vand og Klimatilpasning sat kommunens samlede vandkredsløb på dagsordenen. Med de forventede klimaforandringer er der behov for handlinger, som minimerer risikoen for skader på grund af klimabetingede oversvømmelser. Handleplan 2013-16 for Vand og klimatilpasning beskriver de konkrete aktiviteter og anlægsinvesteringer, som skal igangsættes i de kommende 4 år. Herunder også initiativer for Roskilde Forsyning og private aktører. Formålet med handleplanen er at give et samlet indblik i de handlinger, som er politisk prioriteret de næste 4 år. Handleplanen vil blive benyttet som styringsværktøj for kommune og forsyning, hvor begge parter har forpligtet sig til en fælles revision af handleplanen mindst én gang årligt. Visionen 3 De kommende 4 års prioriteringer 4 Byerne 6 Det åbne land 18 Tværgående indsatser 24 Handleplan - oversigt 30 2
VISIONEN I ønsker vi at se vand som en ressource - ikke et problem Regnen falder og vandet stiger! ønsker at tage udfordringen op ud fra en vision om at vandet er en ressource - ikke et problem. Sammen med Roskilde Forsyning og mange andre aktører skal vi finde de gode løsninger, så håndtering af vandet tilfører byen og det åbne land ny værdi. Tekniske løsninger skal samtidig søge at indfri ønsker om et sjovere bybillede, rigere natur og bedre muligheder for rekreation. står ikke alene med opgaven, men har et ansvar for at motivere flest muligt til handling, så vi sammen undgår oversvømmelser og i stedet sætter vandet i spil på en positiv måde. DOGME FOR KLIMATILPASNING vand en ressouce - ikke et problem innovative investeringer med merværdi klimatilpasning - et fælles ansvar Colourbox 3
DE KOMMENDE 4 ÅRS PRIORITERINGER De kommende fire år sættes fokus på konkrete handlinger under temaerne: Byerne Det åbne land Tværgående indsatser Aktiviteter, ansvar, finansiering og tidsplan Handleplanen er en udmøntning af handlekataloget i Strategi for Vand og klimatilpasning. Under de enkelte temaer beskriver handleplanen, hvilke konkrete aktiviteter, der skal gennemføres de kommende 4 år - og hvornår. Heri indgår også en beskrivelse af ansvarsfordeling og forslag til finansiering. De væsentligste udgifter påhviler Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning, men de private aktører er også nødt til at deltage i finansieringen. Prioritering - byer og det åbne land Særligt i byerne er der store værdier på spil - både menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Derfor er byerne højest prioriteret, når det drejer sig om en indsats i den nære fremtid, der kan mindske risici for oversvømmelser. I det åbne land er der udpeget færre men dog væsentlige indsatser. Baggrunden for denne 4 prioritering kan findes i Strategi for Vand og Klimatilpasning. Klimatilpasning på kort og lang bane Udover de helt konkrete indsatser på udpegede lokaliteter, er der samtidig behov for at sætte klimatilpasning på dagsordenen i et bredt perspektiv. Mange beslutninger og planer skal tage hensyn til de øgede og hyppigere vandmængder. Dette betyder ændrede arbejdsgange i forvaltningen, ny plankultur og fokus på motivering af eksterne aktører. At indarbejde en skybrudsplan i beredskabsplanlægningen er et eksempel på, hvordan tidligere arbejdsgange kan tilpasses, så vi står klar med et akut beredskab, hvis et ekstremt skybrud rammer os i morgen. De tværgående indsatser er derfor med til at holde klimatilpasning på dagsordenen - også efter at de mest akutte problemer er løst. Colourbox Colourbox
Handlekatalog fra Strategi for Vand og klimatilpasning Geografiske indsatsområder Kortlagte risikoområder Modellering af kloaknettet - Roskilde Modellering af kloaknettet - øvrige byer Jyllinge Nordmark St. Valby-Ågerup, Maglemose Å Gadstrup, Skelbækken Østrup Holme, sommerhusområde Snoldelev-Hastrup Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Mosevangen, Viby Gøderuprenden, sommerhusområde Øvrige indsatser Byerne Klimatilpasning af kloaknettet (efter modellering) Pilotprojekt, Vindinge, afkobling af regnvand Byudviklingsprojekter i Roskilde Bymidte Skt. Hans Kommunale LAR projekter Det åbne land Dyrskuepladsen - Åben Arena Pilotprojekt - klimatilpassede vandløb Etablering af nye vådområder - led i Grøn Blå Strategi Beskyttelse af sårbar natur Skybrudsplan Vedtagelse af beredskabsplan for ekstremt vejr Udarbejde varslingsværktøjer Indkøb af materiel Tværgående indsatser Forpligtende samarbejde mellem kommune og forsyning Vedtagelse af klimatilpasset Spildevandsplan 2013-2016 Tillæg til spildevandsplan Kommuneplan 2013 - integration af strategi og handleplan Klimatilpasning indarbejdet i lokalplanproces Vand og Natura2000 handleplaner Implementering i kommunens arbejdsgange Innovationsprojekt - aktive private aktører Havstandsstigning i fjorden - dialog med fjordkommuner og stat Ansvar 2013 2014 2015 2016 senere Roskilde Forsyning Roskilde Forsyning /Roskilde Forsyning/private /Roskilde Forsyning/private /Roskilde Forsyning/private /private aktører Roskilde Forsyning /private /private Roskilde Forsyning /Roskilde Forsyning/private /Roskilde Forsyning/private Afhængig af salg/roskilde Forsyning /private /staten/private - Roskilde Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen /Roskilde Forsyning 5
BYERNE jyllinge nordmark Sandsynlighed for oversvømmelse I byerne er udpeget følgende indsatser: fra hav eller regn i år 2010 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år Byernes kloakker Jyllinge Nordmark klostermarksskolen Kendte oversvømmelser lindebjergskolen Gadstrup, Skelbækken St. Valby-Ågerup og Maglemose Å Pilotprojekt i Vindinge Synligt vand i Roskilde Bymidte St. Valby-ÅGERUP Maglemose å Et blåt Skt. Hans Kommunale LAR projekter skt. hans vindinge skole Snoldelev Hastrup sibækken, snoldelev og Gadstrup Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Indsatserne skal ikke mindst sikre at spildevandsplanens servicemål bliver overholdt, men peger samtidig på løsninger, der bryder med traditionel tænkning. roskilde bymidte snoldelevhastrup Servicemål for byerne Fælleskloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 10. år Separatkloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 5. år Gadstrup skelbækken byernes kloakker 6 Kloakerede områder skal løbende klimasikres ved nyanlæg og renovering af kloaknettet samt ved byudvikling og byomdannelse De valgte løsninger skal så vidt muligt tilgodese både tekniske, rekreative og byæstetiske formål.
Byernes kloakker Mangelfuld kortlægning Roskilde Forsyning har en hydraulisk model for kloakkerne i Roskilde. Den kan imidlertid ikke forudsige hyppigheden af oversvømmelser på terræn, når nedbør klimafremskrives. På samme vis mangler vi viden om kloakkerne i de øvrige byer, hvor der ikke findes hydrauliske modeller til kortlægning af oversvømmelser. Den nuværende kortlægning for byerne skal derfor opjusteres, så den kan bruges til at prioritere hvor og hvordan, der skal klimatilpasses. Klimafremskrevet modellering Ved en opjustering af den eksisterende hydraulisk model for Roskilde kan der gennemføres en kortlægning af forventede oversvømmelser på terræn i dag, i 2050 og i 2100. For de øvrige byer er det nødvendigt at starte fra bunden med opbygning af hydrauliske modeller, så der på samme vis kan gennemføres en kortlægning af sandsynlighed for fremtidige oversvømmelser. Prioriteret rækkefølge Med udgangspunkt i potentielt truede værdier og allerede kendte problemområder er Roskilde, Jyllinge, St. Valby-Ågerup og Gadstrup højst prioriteret. Efterfølgende skal der ses på Viby, Gundsømagle, Vindinge og Svogerslev. Ansvar og finansiering Roskilde Forsyning har ansvaret for at gennemføre og finansiere modelberegningerne i kloakerede områder og har pligt til at dele den indhentede viden med. Revision af handleplan Hvis kortlægningen viser alvorlige risikoområder i byerne, kan det være nødvendigt at gennemføre indsatser for byernes kloakker, der pt. ikke er beskrevet i handleplanen. Den årlige revision af handleplanen kommer derfor i naturlig forlængelse af den indhentede viden. I den forbindelse skal der tages højde for om indsatserne kræver tillæg til spildevandsplanen og/eller ansøgning hos Forsyningssekretariatet. Endvidere skal der ses på om investeringerne udløser merbetaling hos forbrugerne, eller om indsatsen kan betales af opnåede besparelser inden for en uændret takst. Byernes kloakker 2013 2014 2015 2016 senere Roskilde, klimafremskrevne beregninger Opbygning af hydraulisk model og beregninger: - Jyllinge, St. Valby/Ågerup, Gadstrup, Snoldelev - Viby, Gundsømagle, Vindinge, Svogerslev Klimatilpasset kloaknet: 0,7 mio.kr 1,4 mio. kr. 1,3 mio. kr. - optimering og renovering - nyanlæg minimum 20 mio. kr. årligt omkring 12-15 mio. kr. årligt Finansiering Roskilde Forsyning Private Colourbox 7
Jyllinge Nordmark Jyllinge Nordmark under vand Jyllinge Nordmark er ikke regnvandskloakeret. I stedet er grundejerne forpligtet til at nedsive regnvandet på stedet eller lede det til Råmosegrøfterne og Værebro Å og videre til Roskilde Fjord. Ved stormflodslignende hændelser og ekstreme regnskyl - og særligt en kombination af begge hændelser - sker der ofte oversvømmelser langs Værebro Å og Råmosegrøfterne. Kapaciteten i Råmosegrøfterne er for lille, og vandstanden i fjorden forhindrer vandet i at løbe væk fra området. Hertil kommer at grundvandsstanden er høj, hvilket gør lokal nedsivning vanskelig. Lokal 3-trinsplan Kommunen har allerede besluttet at gøre noget ved problemet gennem en 3-trinsplan. Effekterne af det enkelte trin vurderes, før næste trin igangsættes. I trin 1 skal der ske forbedring af Råmosegrøfternes kapacitet for afledning af regnvand. I trin 2 søges der dannet fælles pumpelag, som får ansvar for at sikre, at vandet kan ledes til fjorden trods høj vandstand. Hvis trin 1 og 2 ikke har haft tilstrækkelig virkning, skal der i trin 3 tages stilling til, om der skal etableres enten privat vejvandsafledning eller offentligt fælles regnvandsafledning. Endvidere skal der ses på nødvendigheden af et dige langs Værebro Å og Roskilde Fjord. 8 Jyllinge Nordmark 2013 2014 2015 2016 senere Trin 1: forbedre kapacitet i Råmosegrøfterne Trin 2: Private pumpelag - finansieringsaftale mangler Evaluring af trin 1 og 2 Trin 3: -fælles privat vejvandsafledning eller -fælles offentlig regnvandsledning samt -privat tilslutningsbidrag og -evt. dige langs Værebro Å / Roskilde Fjord 1-1,8 mio. kr. 3-4 mio. kr. I vurderingen indgår en screening af modeller for hydraulikken i hele Værebro Å oplandet, som belyser afledning af regnvand fra byområder. På denne baggrund revurderes risiko for oversvømmelser med og uden dige. Om fornødent tages tidspunkt for etablering af dige op til fornyet overvejelse. Ny lovgivning - nye muligheder Staten har gennem ny lovgivning åbnet mulighed for, at forsyningen kan finansiere klimatilpasning af anlæg, der ikke ejes af dem selv. Eftersom oversvømmelser i området giver afledte somkostninger på spildevandssystemet, er Roskilde Forsyning interesseret i at deltage i klimatilpasning af Jyllinge Nordmark. Det undersøges om de nye regler finder anvendelse i Jyllilnge Nordmark, og om den økonomiske byrdefordeling kan flyttes delvist fra de private grundejere i Jyllinge Nordmark til Roskilde Forsyning. Dette kan imidlertid få betydning for taksterne og kræver derfor forinden en principiel politisk beslutning. Tidsplan, ansvar og finansiering I 2013-2014 igangsættes trin 1 og 2, hvor Roskilde Forsyning og i fællesskab finansierer forbedring af kapacitet i Råmosegrøfterne og anlægsudgifter til pumper. Den efterfølgende af pumper aftales nærmere mellem kommunen og lodsejerne, eventuelt inden for rammerne af private pumpelag. 35 mio. kr. 42 mio. kr. (netto) 33 mio. kr. 15-19 mio. kr. I 2015 vil evaluere effekten af trin 1 og 2 og vurdere nødvendigheden af at igangsætte trin 3. Herunder vurderes som nævnt tidspunkt for anlæg og finansiering af et dige. Skal Roskilde Forsyning pålægges at stå for anlæg af offentlig regnvandsafledning i trin 3, kræver det en ændring af spildevandsplanen. Dette kræver igen en principiel politisk beslutning, idet udgiften til anlæg i så fald vil blive fordelt på alle brugere i Roskilde Forsyning. Såfremt valget falder på den offentlige løsning, vil brugerne i Jyllinge Nordmark blive opkrævet tilslutningsafgift på ialt cirka 33 mio. kr. Nettoudgiften for Roskilde Forsyning vil dermed ligge i omegnen af 42 mio. kr. Fremtidigt dige? Pumper Værebro Å Råmosegrøften Nord Pumper Råmosegrøften Syd
Skalstrupløbet Gadstrup, Skelbækken Manglende kapacitet i Skelbækken I 2010 kom der voldsomme oversvømmelser af erhvervsområdet mellem Gadstrup og Køgevej, og Gadstrup Renseanlæg har også været oversvømmet. Oversvømmelserne skyldes ikke mindst begrænset kapacitet i Skelbækken, hvor den er rørlagt gennem en stor del af Gadstrup. Samtidig er afstrømning fra landområder og Roskilde Lufthavn opstrøms Skelbækken med til at forværre situationen. Forundersøgelse Ved hjælp af en hydraulisk model for afledning af regnvand fra erhvervsområdet skal forståelsen af problemstillingen forbedres. Ligeledes skal der ses på årsagen til oversvømmelse af Gadstrup Renseanlæg. Denne forundersøgelse skal være med til at præcisere de nødvendige indsatser. Bassin tilpasset landskabet I stedet for at løse problemerne inde i det bebyggede erhvervs- og byområde, kan en alternativ løsning være at bremse vandet øst for Køgevej og opstuve regnvandet i et bassin. Regnvandsbassinet skal tilpasses landskabet, så det - selv om det er et teknisk anlæg - får udtryk af et landskabselement, der periodevis står under vand. Gadstrup Renseanlæg Skelbækken Løsningen nødvendiggør opkøb af landbrugsarealer samt en accept fra Roskilde Lufthavn, da bassinets vandspejl kan tiltrække fugle, der kan være farlige for lufttrafikken. Vejvand fra Køgevej For at tilbageholde vejvand fra Køgevej har Vejdirektoratet Baggrundskortet allerede ophavsretsbeskyttet. nu planer DDO, om COWI at opføre et mindre dige i 2013 til beskyttelse af ejendommene vest for Køgevej. Endvidere ejer Vejdirektoratet to bassiner, som så vidt muligt skal integreres i en fælles løsning for området. Gadstrup Erhvervspark Sibækken nyt dige Skelbækken nyt bassin Roskilde Lufthavn Ansvar og finansiering Da Gadstrup er omfattet af spildevandsplanen, er det Roskilde Forsynings ansvar at stå for analyser samt anlæg af bassin øst for Køgevej. Finansieringen må ikke overstige, hvad det ville koste at lave en traditionel løsning vest for Køgevej. Vejdirektoratet inddrages i projektet for så vidt angår vejvand fra Køgevej. Endvidere tages kontakt med DONG med henblik på flytning af elskab, der har en udsat placering nær Køgevej. Gadstrup, Skelbækken 2013 2014 2015 2016 senere Forundersøgelse 0,1 mio. kr. Bassin og vandbrems øst for Køgevej 3 mio. kr. Evt. flytning af DONG skab 0,2 mio. kr. Analyse - Gadstrup Renseanlæg 0,15 mio. kr. Finansiering Roskilde Forsyning Private 9
St. Valby - Ågerup og Maglemose Å Oversvømmelser langs Maglemose Å I St. Valby har der været gentagne oversvømmelser langs Maglemose Å. Der er altså situationer, hvor vandmængderne i åen overstiger kapaciteten. Det kan både skyldes regnvand fra de lokale byområder og afstrømning fra land- og byområder opstrøms Maglemose Å. Klimascenarie En teknisk fremskring baseret på det nuværende vandløbsregulativ viser, at alene med den naturlige afstrømning er der udsigt til oversvømmelser hvert 5. år i 2050. Da den faktiske kapacitet for gennemstrømning i Maglemose Å er større end foreskrevet i vandløbsregulativet, er den potentielle risiko for oversvømmelse ret stor. Der er med andre ord behov for en indsats. Tidligere indsatser I Trekroner er der sket en kraftig udvidelse af regnvandsbassiner, der tilbageholder overfladevand fra Trekroner bydelen. Dette skal blandt andet medvirke til at aflaste Maglemose Å nedstrøms - herunder St. Valby og Ågerup. Bassinerne er anlagt i 2012, og effekten vil derfor kunne analyseres i de kommende år. 10 Analyse forud for handling Det bør undersøges hvor meget regnvandsafledningen fra St. Valby og Ågerup påvirker Maglemose Å. En hydraulisk model skal være med til at belyse den nærmere sammenhæng. Modellen skal også belyse effekten af opstuvning fra Trekroner i Trekroner Sø og Himmelev Bæk. Klimatilpasset byudvikling I analysen skal der samtidig ses på effekten af den planlagte byudvikling mellem St. Valby og Ågerup - Tofteengen - på ialt 210 boliger. Heraf er cirka 50 opført eller under opførelse. I de kommende lokalplaner for Tofteengen bliver klimatilpasning et vigtigt parameter, hvor fx LAR og arealreservationer til opstuvning af regnvand skal indarbejdes i planlægningen. Paradoks I henhold til Vandhandleplanen skal der ske en reduceret vandløbsvedligeholdelse af Magle- mose Å. Dette kan indebære at gennemstrømningen bliver mindsket. Dette er et paradoks i forhold til et samtidigt behov for at klimatilpasse vandløbsstrækningen af hensyn til værdier, der er truet af oversvømmelse. Indsats Kommunen vil undersøge hvordan vandløbsvedligeholdelsen kan tilgodese både klimatilpasning og vandmiljøet. Forsyningen har ansvar for udarbejdelse af den hydrauliske analyse, og parallelt med dette vil kommunen arbejde for at private grundejere etablerer LAR-løsninger og sikrer deres grund med dige og pumper. Ansvar og finansiering Såvel kommune, forsyning som private grundejere skal løfte opgaven med at klimatilpasse St. Valby-Ågerup. St. Valby-Ågerup og Maglemose Å 2013 2014 2015 2016 senere Undersøgelse af vandløbsvedligeholdelse Analyse - afledning af regnvand fra St. Valby 0,1-0,2 mio. kr. LAR løsninger i St. Valby 10-30.000 kr. pr. ejendom Dige og pumper Terrænregulering 0,4-0,6 mio. kr. 0,2 mio. kr. Finansiering Roskilde Forsyning Private
Pilotprojekt i Vindinge Colourbox Klimatilpasset byvækst ønsker at muliggøre en befolkningsvækst i Vindinge for at fastholde byen som levende landsbysamfund. En sådan vækst skaber en øget belastning af kloakkerne i Vindinge, hvilket yderligere forøges, når nedbøren tager til. Derfor skal vi allerede nu se på, hvordan byen bliver klimatilpasset, så regnvandet ikke bliver et problem. Pilotprojekt En løsning til aflastning af fælleskloakken er at reducere den tilledte mængde overfladevand gennem lokal afledning af regnvand. Kommune og forsyning har derfor iværksat et pilotprojekt, hvor private grundejere kan få tilbagebetalt 40 % af tilslutningsbidraget, hvis de afkobler deres regnvand. Dette sker inden for et afgrænset forsøgsområde, hvor nedsivning er hensigtsmæssig. Pilotprojektet løber indtil 2014, hvorefter der gennemføres en evaluering af effekten. Kommunen vil samtidig se på muligheden for at afkoble regnvand fra Vindinge Skole for at understøtte pilotprojektet. Private LAR løsninger Den lokal afledning af regnvand - LAR - kan ske ved hjælp af fx nedgravede faskiner, render, regnbede og havedamme. Samtidig kan grønne tage og facader tilbageholde og fordampe regnvand, så en mindre mængde vand skal nedsives. Enten enkeltvis eller som en kombination af de mange løsninger - afhængig af lokalitet, lyst og tekniske muligheder. Hverdag og skybrud Ved de valgte løsninger er det en god idé at tage højde for skybrud. Dels for at sikre egen grund, dels for at sikre naboens. Det kan relativ let gøres ved at sikre ekstra kapacitet i fx regnbedet eller en lavning i terrænet. Ansvar og finansiering Pilotprojektet er afhængig af det private initiativ. Som økonomisk incitement tilbagebetaler forsyningen omkring 23.000 kr. pr. ejendom, som bliver afkoblet. Efter evalueringen i 2015 vil Roskilde Forsyning tage stilling til, om der er behov for supplerende løsninger for at klimasikre Vindinge. lokalplan med krav om nedsivning bydel hvor regnvand allerede er afkoblet Forsøgsområde Vindinge Pilotprojekt lokalplan med krav om nedsivning Pilotprojekt Vindinge 2013 2014 2015 2016 senere LAR løsninger Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag 10-30.000 kr. pr. ejendom 23.000 kr. pr. ejendom Evaluering af projekt Evt. renovering af fælleskloak i Vindinge x mio. kr 11
Synligt vand i Roskilde Bymidte Den dynamiske bymidte Byrådets strategi for Roskilde Bymidte sigter på at få mere liv ind i byrummet. Udfra målsætninger om liv og mangfoldighed, balance mellem nyt og gammelt og bæredygtige løsninger skal bymidten udvikles og fornyes. Vand i gader og parker I forbindelse med byomdannelse og renovering skal regnvandet sættes i spil som en synlig ressource i gadebilledet. Dette kan fx ske ved afkobling af tagvand langs facader eller ved opsamling af vejvand, hvor vandet ledes væk fra området i render til byens grønne rum og parker, hvor vandet kan gøre gavn. Udpegning af egnede lokaliter skal ske på baggrund af forsyningens analyse af byens kloaknet. Et blåt Kulturstrøg I forbindelse med udviklingen af Kulturstrøget skal regnvandet spille en aktiv rolle. I en moderne fortolkning af byen, vil der blive arbejdet for at regnvandet bruges som et sammenbindende element, der kan knytte gadeforløb og Kulturstrøgets mange grønne byrum sammen. Tilbage til kilderne Selv om sporene er få og spredte, er der en vigtig kulturhistorisk fortælling knyttet til byens 12 kilder og den tidligere mølleindustri. I forbindelse med at gøre regnvandet synligt, vil det bliver undersøgt om denne historie kan tydeliggøres ved at genskabe nogle af de tidligere kildeforløb og mølledamme - nu som tekniske vandrender og opstuvningsbassiner. Byens pladser Stændertorvet er under omlægning, hvor ønsket er en stor sammenhængende belagt flade med lille mulighed for nedsivning. Til gengæld vil det bliver undersøgt om regnvand kan håndteres på nye spændende måder ved projektudviklingen af fx Sortebrødre Plads, Scmeltz Plads, Skoleslagteriet og Ny Østergade. Om muligt som led i genskabelse af kilderne. Naturlige strømningsveje Terrænet er gunstigt, da der er et naturligt fald og afstrømning ned til fjorden, og Folkeparken og Byparken ligger optimalt ved inddragelse i løsninger med opstuvning af regnvand i søer og regnbede. Topografien og de naturlige vandveje skal udnyttes i den konkrete projektering. Dette gælder også i forhold til skybrudssikring, hvor der i kommende projekter i bymidten skal ses på, hvordan store mængder vand hurtigt kan ledes ned til fjorden. Her vil Kong Valdemars Vej, Byvolden, Mortens vej og Skt. Clara Vej kunne fungere som naturlige vandveje, hvis et alvorligt skybrud rammer Roskilde. Tidsplan, ansvar og finansiering De beskrevne tiltag kommer til at ske løbende, efterhånden som byen udvikler sig, og skal ses i sammenhæng med akutte behov for renovering af byens kloakker. bliver primus motor i at igangsætte tiltagene, men Roskilde Forsyning er en vigtig aktør i forhold til anlæg og finansiering. Efterhånden som projekterne bliver mere konkrete, skal der ske en præcisering af den økonomiske ansvarsfordeling.
Et blåt Skt. Hans Fra afvikling til udvikling Skt. Hans Vest er under afvikling som psykiatrisk hospital, og bliver dermed et nyt interessant byudviklingsområde i Roskilde. Den fantastiske beliggenhed ned til Roskilde Fjord og de fine landskabelige kvaliteter gør det oplagt at arbejde med regnvand som et synligt rekreativt element i området. Gedebæksrenden og det grønne strøg Skt. Hans Øst og Skt. Hans Vest er adskilt af et fredet grønt strøg - en lille ådal, hvor Gedebæksrenden løber igennem og munder ud i Roskilde Fjord. Området bliver lejlighedsvis oversvømmet, og i en skybrudssituation fungerer ådalen som en vigtig strømningsvej. Synergi mellem teknik, natur og rekreation Området har udover sine naturmæssige og rekreative kvaliteter et godt potentiale for lokal afledning af regnvand. Tekniske regnvandsløsninger skal fra start indtænkes i den kommende udvikling af området, så vand på fladen får en fremtrædende rolle i den nye bydel. I samarbejde med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening vil kommunen arbejde for at skabe et unikt samspil mellem natur, rekreation og teknik. 13
Kommunale LAR projekter Kommunalt ansvar Som offentlig institution har et særligt ansvar for at klimatilpasse sine egne ejendomme. Dels for at sikre værdier, dels for at gå i front med løsninger, der imødegår udfordringen med de øgede vandmængder. Allerede nu har kommunen gode eksempler på alternativ håndtering af regnvand i Trekroner og på Musicon, hvor teknisk vandhåndtering går hånd i hånd med rekreative formål. LAR som virkemiddel De mange bygninger med tilhørende udendørs arealer gør det nærliggende, at se på muligheden for at gennemføre LAR - lokal afledning af regnvand på kommunens ejendomme. Dette gælder både i forbindelse med renoveringer og ved nybyggeri, hvor LAR løsninger skal integreres i projektet fra start. Vindinge Skole I sammenhæng med pilotprojektet i Vindinge er Vindinge Skole foreslået som kommunalt forsøg med LAR på en eksisterende skole med mange befæstede arealer. Forsøget gennemføres i 2013-2014 og finansieres primært gennem tilbagebetaling af tilslutningsbidrag fra Roskilde Forsyning, som led i Pilotprojekt Vindinge. 14 Klostermarksskolen Klostermarksskolen i Roskilde står foran en gennemgribende renovering i 2013-2015. Ved renoveringen nedrives en stor del af de eksisterende bygninger, og nybyggeriet fortættes. Dette frigør et større udeareal, som giver god mulighed for at håndtere regnvand på overfladen. Tagvand og regnvand fra belagte flader skal ledes til en åben grøft - Strømfaldet - som ender i en ny sø med permanent vandspejl. Ved den nærmere projektering af landskabet skal det sikres, at søen og de omkringliggende arealer kan fungerer som opstuvningsbassin ved større regnskyl. I den forbindelse vil det også blive undersøgt om skolens område kan fungere som opstuvning for naboarealerne. Klimaskolen i Gundsølille Lindebjergskolen i Gundsølille har siden 2011 arbejdet målrettet med at blive til en af landets første klimaskoler. Gennem læring og projekter i 1:1 søger skolen at sætte fokus på klima og bæredygtighed, herunder også klimatilpasning af skolen ved anlæg af grønne tage og LAR løsninger. Lindebjergskolen indgår som et innovationsprojekt i Vand i Byer - et bredt partnerskab mellem forskningsinstitutioner, rådgivere og myndigheder. Erfaringer fra Lindebjergskolen skal bidrage til det fortsatte arbejde med klimatilpasning, og kommunens Klimafond har uddelt støtte til projektet i 2012.
Brandvej Br an Brandvej SF-sten Brandvej Brandvej Brandvej Rockmagneten og ny svømmehal Konkrete projekter er fx Rockmagneten på Musicion, som skal koble sig til det allerede anlagte regnvandsbassin Rabalder Parken. Herudover har byrådet planer om anlæg af en ny svømmehal, hvor alternativ regnvandshåndtering vurderes i forbindelse med undersøgelse af placering og efterfølgende projektering. Br an dv ej Fremtidigt byggeri I forbindelse med kommunalt nybyggeri, forpligter kommunen sig til ved projekteringen, at undersøge mulighederne for at indarbejde klimatilpasning som nyt parameter. Dette kan fx komme til udtryk i grønne tage og facader til tilbageholdelse og fordampning, regnbede og -bassiner på de udendørs arealer samt terrænbearbejdning og render til afledning af regnvand væk fra bygninger. dv ej Finansiering Løsninger med LAR skal så vidt muligt afholdes indenfor kommunens almindelige s- og anlægsbudget. I forbindelse med anlægsprojekter indarbejdes udgifterne i anlægsbudgetterne. Ved afkobling kan der, som ved Vindinge Skole, være mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag fra Roskilde Forsyning. Dette sker dog alene, hvis løsningerne er økonomisk rentable eller neutrale for forsyningen. 15
Snoldelev Hastrup Gentagne oversvømmelser Snoldelev-Hastrup har flere gange været udsat for oversvømmelser. Senest i 2007 hvor huse på nordsiden af Hastruprenden stod under vand. Vand fra markdræn og overfladevand fra markerne øger presset på Hastruprenden og er medvirkende årsag til oversvømmelserne. Der er således tegn på at kapaciteten i vandløbet er for lille. Beskadiget rørlægning Hastruprenden er rørlagt gennem byen, og har i 2009 foretaget udbedringer med fjernelse af sten og grus samt nedbankede pæle gennem vandrørene. Tilstanden af rør på strækningen kan på sigt risikere at blive medvirkende årsag til oversvømmelser, hvis skaderne hæmmer vandføringen. Dermed er der risiko for at vandet løber på terræn i stedet for gennem det rørlagte vandløb. Undersøgelse af problemets omfang En ny undersøgelse fx med en tv-inspektion af det rørlagte vandløb skal skabe klarhed for problemets omfang. Er der eventuelt store skader, kan der være behov for udbedringer for at skabe den nødvendige hydrauliske kapacitet. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om en klimatilpasset renovering af rørlægningen er nødvendig for at være på forkant, når vandmængderne øges. Ansvar og finansiering Roskilde Forsyning har i 2011 overtaget det rørlagte vandløb, så det nu er kategoriseret som spildevandsvandteknisk anlæg. Dermed er der forsyningens ansvar at stå for de nødvendige analyser og eventuelle udbedringer. Snoldelev Hastrup Hastruprenden Snoldelev Hastrup 2013 2014 2015 2016 senere TV-inspektion af evt. skader samt udbedring 0,05-0,1 mio. kr. Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI 16
Sibækken, Snoldelev og Gadstrup Risiko for oversvømmelser Kortlægning viser at der er risiko for potentielt store oversvømmelser langs Sibækken ikke mindst gennem Snoldelev. Allerede nu har der været oplevet oversvømmelser på historisk vandlidende jorde i både Gadstrup og Snoldelev langs Sibækkens rørlagte forløb. Med udsigt til øgede vandmængder er der således behov for at være på forkant med undersøgelse af problemets reelle omfang. Kapacitet i rørlagt vandløb Det er uklart, om der er et generelt problem med kapaciteten af det rørlagte vandløb gennem byerne, eller om der er tale om helt lokale flaskehalse. Endvidere kan der i Gadstrup være tale om tilbagestuvning fra Skelbækken, hvor Sibækken og Skelbækken mødes. Dette skal afklares før indsatsen fastlægges. Indsats Der gennemføres en undersøgelse af de rørlagte strækningers kapacitet og tilstand. Efterfølgende skal der tages stilling til behovet for udbedring, som led i en klimatilpasset renovering af rørene. Denne klimatilpasning kan eventuelt ske som etablering af oversvømmelsesareal opstrøms uden for byerne. Skelbækken Gadstrup Ansvar og finansiering Både Snoldelev og Gadstrup indgår i spildevandsplanen vedrørende regnvandshåndtering. Roskilde Forsyning har ansvaret for undersøgelser og eventuelle udbedringer. Snoldelev Sibækken Sibækken 2013 2014 2015 2016 senere Undersøgelse af kapacitet, rørlagt vandløb 0,05-0,1 mio. kr. Evt. udbedringer afhængig af undersøgelse 17 Baggrundskort KMS har ophavsret til styr anvendte baggrundskort. D at videregive kortet og at a eller kommercielle samme Ortofotos (DDO land) COWI har den fulde ophav der vises som baggrundsk som baggundskort, må de Miljøministeriet, regioner o institutioner, der er part i D med de pågældende instit indenfor miljøområdet, sam personligt brug. Øvrig kom og vil kunne retsforfølges.
DET ÅBNE LAND For det åbne land er udpeget følgende indsatser: Østrup holme Dyrskuepladsen - Åben Arena Østrup Holme Pilotprojekt Syvbækken Nye vådområder Beskyttelse af sårbar natur Sandsynlighed for oversvømmelse fra hav eller regn i år 2010 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år Kendte oversvømmelser Indsatserne søger så vidt muligt at tage højde for synergi med kommunens Grøn Blå Strategi samt Vand og Natura2000 handleplaner. dyrskuepladsen - åben arena 18 Pilotprojekt Syvbækken
Dyrskuepladsen - Åben Arena Nyt kultur- og fritidslandskab Syd for Dyrskuepladsen - byens Åben Arena - ligger et stort landskabsområde, som i kølvandet på råstofgravningen skal omdannes til et spændende kultur- og fritidslandskab. Området rummer hvert år de to store events- Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue samt en række mindre arrangementer. Særligt under festivalen bliver området sat i spil, hvor der bliver opbygget en midlertidig by på over 80.000 indbyggere. Ringe nedsivningsevne En udfordring med de opfyldte råstofgrave er jordstrukturen, som er mange år om at hele, og nedsivningsevnen er mange steder ringe. Dette betyder mindre i hverdagen i det store landskabsområde, men under festival og dyrskue er det vigtigt at arealerne ikke står under vand. Klimatilpasset landskabsplan I 2013 gennemfører kommunen en konkurrence om udformningen af landskabet. Her vil klimatilpasning af regnvand indgå som en vigtig forudsætning i løsning af opgaven. Dette gælder både hverdags- og ekstremregn, hvor planen samtidig skal tage højde for den særlige belastning af området under de helt store events. Landskabet skal samtidig fungere som aflastning af regnvandshåndteringen på Dyrskuepladsen - særligt i en skybrudssituation. Ansvar og finansiering Området er ejet af, og udgifter til konkurrence og efterfølgende anlæg, bliver som udgangspunkt finansieret af Roskilde Kommune. Ekstern medfinansiering fx gennem fonde skal imidlertid sikre et større økonomisk råderum. Colourbox 19 Roskilde Festival
Østrup Holme Sommerhuse i tidligere mose Østrup Holme er et større sommerhusområde fra 1960 erne, som gentagne gange har stået under vand. Kortlægningen af fremtidige oversvømmelser viser, at problemet vil være tiltagende ikke mindst nær Avnsørenden og i lavninger inden for området. Intet fælles afløbssystem for nedbør Området er spildevandskloakeret, mens der ikke er noget fælles afløbssystem for nedbør. Regnvand nedsives derfor direkte eller ledes ad private afvandingskanaler til Avnsørenden og videre til Værebro Å. Kritisk kapacitet i vandløb Både i de private som i de offentlige vandløb er kapaciteten ikke tilstrækkelig, og vandet har svært ved at blive ledt væk for området. Samtidig er der tilbagestuvning fra Værebro Å, som forværrer situationen. 20 Forslag til løsninger På baggrund af kontrolopmåling og kapacitetsberegning i 2014, kan der efterfølgende ske optimering af de private afløb. Hvis dette ikke har tilstrækkeligt effekt, vil det være nødvendigt at etablere et fælles privat afledningssystem. Ansvar og finansiering I henhold til spildevandsplanen har Roskilde Forsyning som udgangspunkt ikke ansvar for håndtering af overfladevand i området. vil foretage de indledende analyser forud for konkrete handlinger i marken. Udgifter til optimering af private afløb og anlæg af fælles afledningssystem påhviler de private sommerhusejere. Østrup Holme Østrup SkelgrøftHove Å Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI Avnsørenden Værebro Å Bredmosegrøften Østrup Holme 2013 2014 2015 2016 senere Kontrolopmåling, kapacitetsberegning 0,1 mio. kr. Optimering af private afløb 0,1-0,2 mio. kr. Privat fælles regnvandsafledning 0,15 pr.ejendom Finansiering Roskilde Forsyning Private
Pilotprojekt Syvbækken Oversvømmede landbrugsjorde I det åbne land vil landbruget i stigende grad opleve oversvømmede jorde. Særligt når gentagne regnskyl har vandmættet jorden og vandet ikke naturligt kan nedsives. Vandet vil samle sig i lavninger i terrænet, og vandløb vil gå over deres bredder, når tilledt regnvand ikke kan blive ført hurtigt nok væk. Oversvømmelser langs Syvbækken Syvbækken nordøst for Viby er et eksempel på et vandløb, hvor vandføringsevnen måske vil blive kritisk fremover. Lokale landmand frygter gentagne oversvømmelser af deres jorde med økonomiske tab til følge. Pilotprojekt Kommunen vil gennem Pilotprojekt Syvbækken afprøve forskellige løsninger, som sigter mod at undgå problemer med dræning af de omkringliggende jorde. Gennem dialog med landmændene, Gefion og Roskilde Vandløbslav skal det undersøges om fx dobbeltprofilerede vandløb eller et nyt vådområde kan være vejen frem til klimatilpasning af de vandløbsnære landbrugsjorde. Ændret vedligeholdelse efter vandhandleplan KIRKE SYV VIBY Løsninger her kan også bruges andre steder i kommunen. Synergieffekter I statens Vandplan er dele af Syvbækken udpeget som et indsatsområde. Vandkvaliteten skal forbedres gennem ændret vedligeholdelse og restaurering af vandløbets profil. Problemer med oversvømmelser forekommer længere oppe ad vandløbet, men pilotprojektet skal se på de to problemstillinger i sammenhæng for at opnå en eventuel synergieffekt. Samtidig vil det være oplagt at se på de rekreative muligheder, som fx et nyt vådområde kan have, når Viby byudvikler sig i retning af Syvbækken. Ansvar og finansiering Selv om Syvbækken er et kommunalt vandløb og kommunen dermed har ansvaret for vedligeholdelsen, er det bredejerne som skal finanasiere eventuelle anlæg jfr. Vandløbsloven. Der vil være mulighed for statslig medfinansiering af undersøgelser og realisering for den del af projektet, som relaterer sig til Vandhandleplanen. byudviklingsområde ØSTER SYV Restaurering efter vandhandleplan Syvbækken Langvad Å Syvholme Mose Pilotprojekt Syvbækken 2013 2014 2015 2016 senere Dialog og forundersøgelser Reguleringer/anlæg /statslig medfinansiering afhængig af projekt Erfaringsopsamling Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI 21
Sandsynlighed for oversvømmelse fra hav eller regn i år 2050 Potentielle oversvømmelsesområder i Roskilde by Oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år Oversvømmelse optræder hvert 10. år til hvert 20. år Oversvømmelse optræder hvert 20. år til hvert 50. år Oversvømmelse optræder hvert 50. år til hvert 100. år Kendte oversvømmelser vådområder sårbar natur Nye vådområder 22 Vand som naturressource Oversvømmede arealer i det åbne land kan i mange tilfælde berige naturen. De våde naturtyper tiltrækker ikke mindst et rigt fugleliv og vil ofte erstatte landbrugsjorde, hvor biodiversiteten ikke er særlig stor. Naturlige vådområder Kortlægningen for 2050 viser, at vi må forvente dannelse af store vådområder omkring Værebro Ådal, Gundsømagle Sø og Hove Å samt ikke mindst i Ramsødalen. Der er tale om eksisterende gode naturområder, der har potentiale for at blive endnu bedre. I hvert fald hvis man holder fast i princippet om ikke at forbedre afstrømningen i vandløbene. Ramsødalen og sortternen Ramsødalen, som er udpeget som Natura2000 område, er ikke så sårbar overfor de forventede hyppigere oversvømmelser. Tværtimod vil det kunne forbedre levevilkårene for en masse fugle - herunder sortternen, som er årsagen til Natura2000 udpegningen. Dog skal der tages højde for at oversvømmelserne kan fortrænge andre naturtyper. Salmosen I vandhandleplanen er Salmosen udpeget som vådområde, hvor der skal ske reduktion af udledning af kvælstoffer til fjorden. Projektet indgår også som en del af Grøn Blå Strategi i en naturmæssig og rekreativ sammenhæng. Da området er oversvømmelsestruet, falder dette i god tråd med, at området sættes under vand mod en rimelig kompensation til de berørte lodsejere. Fosfor vådområder nord for Viby Nord for Viby er der langs Viby Å udpeget et område, hvor der kan ske tilbageholdelse af fosfor som led i kommunens vandhandleplan. Området er i forvejen truet af oversvømmelser, og vil ved omdannelse til vådområde, både kunne bidrage til bedring af vandmiljøet nedstrøms og bidrage til et bynært rekreativt område for Vibys borgere. Tekniske vådområder Som beskrevet under afsnittet Byerne er det tanken at lave et periodevist oversvømmet areal øst for Gadstrup, som skal fungere som teknisk regnvandsbassin. Her skal teknik og natur gå hånd i hånd. Samme princip er allerede anvendt i Trekroner for Trekroner Sø og Himmelev Bæk. Her fungerer et større sammenhængende vådområde som teknisk opstuvning, samtidig med at løsningen har stor rekreativ værdi for beboerne i Trekroner. 2050 Ansvar og finansiering Salmosen og fosforvådområdet nord for Viby bliver finansieret gennem statslige midler. Herudover har kommunen i 2013 afsat 0,5 mio. kr. til nye vådområde projekter. De tekniske vådområder, der bliver dannet for at afhjælpe oversvømmelser i byerne, finansieres af Roskilde Forsyning.
sårbar natur Sårbar natur Selv om våde arealer kan udvikle sig til gode naturområder, så er der også behov for at værne om natur, der er sårbar over for meget vand. Rigkær er fx en sårbar naturtype bestående af moser og enge, hvor flora og fauna er afhængig af en nøje balance i vandstanden. Fredet kodriver ved Østrup Holme Øst for Østrup Holme ligger kommunens bedste rigkær, hvor man kan se den sjældne og fredede melet kodriver. Her findes også kødfarvet gøgeurt, som er kendetegnende for et godt rigkær. Dette område kræver særlig opmærksomhed, så det ikke bliver udsat for oversvømmelser, der vil ødelægge biotopens balance. I forbindelse med udbedring af oversvømmelser i sommerhusområdet Østrup Holme er det vigtigt, at løsningen ikke resulterer i at rigkæret oversvømmes. Bevaringsværdige rigkær Åmosen syd for Værebro Å, arealerne omkring Svogerslev Sø og nord for Gundsømagle Sø er andre naturområder med rigkær. I Åmosen findes blandt andet sjældne padder, herunder løgfrøen, som kræver særlige levebetingelser. I disse områder er der også behov for at holde øje med at områderne såvidt muligt ikke kommer til at stå permanent under vand. Græsning og høslet som naturpleje Darup Mose og sø- og engarealerne ved Langvad Å/Syvbækken er eksempler på områder, hvor naturen plejes gennem græsning. Denne naturpleje er følsom overfor oversvømmelser, da de græssende dyr bliver fortrængt. Ligeledes er høslet vanskelig på våde arealer. I østenden af Gundsømagle Sø er der planer om et storkeprojekt, hvor høslet er en del af naturplejen. Skal projektet lykkes kræver det at området ikke er oversvømmet, når det er sæson for høslet. Holme og strandenge Selv om det hverken bliver i dag eller i morgen er holmene og strandengene i og langs Roskilde Fjord udsatte naturområder. Holmene er vigtige for fuglelivet, mens strandengene og de bagvedliggende overdrev har en særlig flora, som vil blive fortrængt. Derfor kan det på sigt være nødvendigt at sikre arealer, langs fjorden, hvor disse naturtyper kan udbrede sig til. Ansvar og finansiering Det er s ansvar at varetage naturbeskyttelsen. Dette sker gennem den almindelige og ikke mindst gennem naturbeskyttelseslovens 3 bestemmelser. 23
TVÆRGÅENDE INDSATSER Under tværgående indsatser er der fokus på: Tæt samarbejde med Roskilde Forsyning Skybrudsplan Klimatilpasset planlægning Havet stiger Motivering og implementering Indsatserne omhandler emner, der går på tværs af by og land eller indeholder processer, som skal sikre at klimatilpasning fortsat er på dagsordenen. 24
Tæt samarbejde med roskilde forsyning Samarbejde om klimatilpasning I hele 2012 har Roskilde Forsyning siddet med ved bordet under udarbejdelsen af strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning og den kommende spildevandsplan. Målet har været at sikre, at forsyningen var forberedt og indforstået med de handlinger, kommunen ønsker gennemført - ikke mindst set i lyset af, at forsyningen i årene frem står for finansieringen af en række anlæg. Ejerstrategi Efter at forsyningsområdet er omdannet til aktieselskaber, har kommunen afgivet sin direkte indflydelse på forvaltning af spildevandsforsyningen. Imidlertid er byrådet eneejer af selskabet, så byrådets ejerstrategi for samarbejdet mellem kommune og forsyning sikrer, at kommunens almennyttige interesser også bliver varetaget gennem tæt dialog og samarbejde. Byrådet godkendte ejerstrategien i foråret 2011, og strategien er et vigtigt omdrejningspunkt for samarbejdet. Supplerende samarbejdsaftaler Ejerstrategien er udbygget med en række samarbejdsaftaler herunder om vand og spildevand. Samarbejdsaftalerne revideres løbende, så de tager højde for de seneste ændringer af regler for betaling mv. Revision af rammerne for klimatilpasning I forlængelse af aftalerne mellem KL og regeringen er der fremsat en række lovforslag, som giver forsyningsvirksomhederne bedre mulighed for at deltage i finansieringen af anlæg til klimatilpasning af regnvandsafledning. Særligt er der sket den lovændring, at Roskilde Forysning nu kan finansiere anlæg, som de ikke selv ejer. Det vil sige, at forsyningen kan finansiere projekter, der tilgodeser klimatilpasning på fx kommunal og privat ejendom. Princip for fremtidigt samarbejde Såvel kommune som forsyning ønsker at fortsætte det tætte samarbejde om klimatilpasning. Samarbejdsaftalerne revideres derfor løbende i overensstemmelse med nye regler. Det præciseres i aftalerne at forsyning og kommune skal gennemføre en årlig evaluering af kommunens handleplan for klimatilpasning. Ansøgningsfrist i april Hvert år i april er der ansøgningsfrist til Forsyningssekretariatet, hvis forsyningen har projekter, der kræver godkendelse i fht. det fastsatte prisloft. Dette gælder projekter til anlæg året efter. Evalueringen af handleplanen bør derfor ligge i efteråret, så der er tid til at forberede eventuelle projektansøgninger. Tidspunkt for evaluering lægges ind i det allerede eksisterende årshjul for samarbejdet mellem kommune og forsyning. Ændringer i plan og takster Klimatilpasningsprojekter kan udløse behov for ændringer af såvel spildevandsplanen som taksterne. Beslutninger om spildevandsplanen er et kommunalpolitisk anliggende, mens taksterne fastlægges af forsyningens bestyrelse. Kommunen har dog ansvar for efterfølgende at sikre at reglerne for finansiering af forsyningsvirksomheden er overholdt - herunder regler for klimatilpasning. Gennem dialog sikres det at projekter, så vidt muligt er politisk gangbare før de forelægges til politisk til beslutning. 25
skybrudsplan Skybrudsplan - del af ny beredskabsplan Selv om kommunen nu igangsætter en lang række tiltag, som skal forebygge oversvømmelser, så er det alligevel nødvendigt med en skybrudsplan, der tager hånd om akutte krisesituationer ved et større skybrud. I 2013 vedtager derfor en ny beredskabsplan, der tager højde for ekstremvejr og fungerer som kommunens akutte skybrudsplan. I tilknyttede lokale aktionsplaner sker der præcisering af forhold omkring transport, evakuering og indkvartering i en ekstrem vejrsituation. Beredskabsplanen er udarbejdet med afsæt i overordnede servicemål for indsatsen. Direkte varsling og hjælp til selvhjælp Roskilde Brandvæsen - kommunens beredskab - vil i de kommende år arbejde målrettet på direkte varsling af udsatte borgere samt aktiv inddragelse i en krisesituation. Til direkte varsling vil SMS-beskeder og sociale blive taget i brug, da der er gode erfaringer med denne form for varsling på nationalt og internationalt plan. I forhold til aktiv inddragelse af borgerne vil varsling kunne kobles med vejledning om forebyggende indsatser og oplysninger om, hvor der fx kan afhentes sandsække til beskyttelse af truede værdier. Beredskab for store events lægger hvert år hus til Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue, hvor et stort antal besøgende samles på et relativt lille areal. Med udsigt til flere ekstreme vejrhændelser vil kommunen være særligt opmærksom på, at de store events bliver afviklet sikkert trods en situation med ekstremvejr. Dette sker ved, at kommunen vil stille krav om særskilte beredskabsplaner for netop de hændelser, som kan påvirke en sikker afvikling af store arrangementer i en skybrudssituation. Servicemål for beredskabet Beredskabet redder menneskeliv forud for materielle værdier og store samfundsmæssige værdier forud for mindre personlige værdier. Borgerne bidrager selv aktivt med at sikre egne og naboens værdier 26
enere enere enere endom enere enere Adgang til mere materiel Roskilde Brandvæsen samarbejder med andre beredskaber og private aktører om udveksling af materiel. Dette sker for at undgå, at alle investerer i det samme material med risiko for at det ligger ubrugt hen. Alligevel er der behov for supplerende indkøb af moderne materiel i de kommende år for at sikre en effektiv og forsvarlig indsats. Dette gælder fx indkøb af pumper og fleksibelt materiel til opstuvning af store vandmængder. Ansvar og finansiering har ansvaret for beredskabet, hvor udarbejdelse af ny beredskabsplan og varslingsværktøjer vil blive afholdt over den almindelige. Derimod kræver indkøb af supplerende materiel i 2014-2015 en særskilt bevilling. Udgifter til beredskabsplaner for store events afholdes af eventmagerne. enere Skybrudsplan 2013 2014 2015 2016 senere Ny beredskabsplan for ekstrem vejr Store events årlig beredskabsplan for ekstremvejr Udarbejde varslingsværktøjer Indkøb af materiel 0,5-1 mio. kr. Finansiering Roskilde Forsyning Private enere enere enere enere Colourbox 27
Klimatilpasset planlægning Klimatilpasset Kommuneplan 2013 Miljøminiseriet har udmeldt, at klimatilpasning skal indgå som et nyt tema i kommuneplanlægningen. Dette indebærer at oversvømmelseskort, værdi- og risikokortlægningen skal være en del af kommuneplanens kortmateriale. Herudover skal der medtages retningslinjer og rammer for en klimatilpasset by- og landudvikling. Kommune vil med afsæt i strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning indarbejde visioner og intentioner i Kommuneplan 2013. For byerne kan det fx betyde særlige krav i rammer for lokalplanlægningen. I det åbne land ventes klimatilpasning at få afsmittende effekt på fx udpegningen af våd- og lavbundsområder, naturområder og værdifulde landbrugsjorde. Klimalokalplaner I juni 2012 vedtog folketinget en planlovsændring, som betyder, at der nu kan stilles krav om klimatilpasning i lokalplaner. Dette krav indarbejdes primo 2013, som et nyt parameter i kommunens bæredygtighedsværktøj for lokalplanlægning. Dette betyder, at der for alle ny lokalplaner skal tages aktivt stilling til klimatilpasning. 28 Der kan fx blive stillet krav om lokal nedsivning af regnvand, grønne tage, sokkelhøjder, befæstelsesgrader, terræn mv. Krav som skal sikre at de øgede vandmasser ikke bliver et problem. Dette indebærer også at kommunen vil stille krav til bygherre om forundersøgelse af fx potentialet for nedsivning. Vand- og Natura2000 planer Første generation af statens vand- og naturplaner har været kritiseret for ikke at tage højde for klimatilpasning. Dette vil der blive ændret ved i næste ombæring. Større frihed til udpegning af lokale indsatser ventes derfor at give bedre mulighed for at kombinere klima- og vandmiljøindsatser i fremtidige handleplaner. Samspil på tværs Udover lokal- og kommuneplan samt Vand- og Natura2000 planerne er Spildevandsplanen og Grøn Blå Strategi vigtige input til håndtering af kommunens vandkredsløb. Gennem en tæt koordination internt i kommunens forvaltning vil kommunen arbejde for at skabe et aktivt samspil mellem de mange planer, så de understøtter og ikke modarbejder hinanden.