Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København

Regionplantillæg med VVM Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Februar 2004

Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidefoto Boje Lundgaard & Lene Tranberg Arkitekter MAA/PAR Udgivet september 2003 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail hur@hur.dk Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright samt Kulturministeriets tilladelse fra KRAK ISBN nr. 87-7971-108-1 (ligger kun eletronisk)

Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Nyt Skuespilhus, nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin i København Februar 2004 Rapportens titel 1

Forord HUR har på møde den 25. februar 2004 vedtaget regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for et nyt Skuespilhus, to nye parkeringsanlæg og et nyt forsinkelsesbassin i København endeligt. VVM-redegørelsen er en sammenfatning og vurdering af miljøkonsekvenserne foretaget på baggrund af redegørelser for de enkelte projekter, udarbejdet af de enkelte bygherrer. Redegørelserne er således blevet til i et samarbejde mellem HUR, bygherrer og bygherrers konsulenter. Det er Kulturministeriet, der bygger det nye skuespilhus, det er Vej og Park i Københavns Kommune, der står for etablering af parkeringsanlæggene, og det er Københavns Energi, som etablerer forsinkelsesbassinet. Vurderingen af de miljømæssige konsekvenser er foretaget i samarbejde med Københavns Kommunes Miljøkontrol, som er miljømyndighed. Da dele af Skuespilhuset og forsinkelsesbassinet berører vandarealet er redegørelsen endvidere udarbejdet i samarbejde med Kystdirektoratet, som er myndighed på søterritoriet. Et forslag til regionplantillæg har været til offentlig debat i efteråret 2003 samtidig med at Københavns Kommune fremlagde lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg. Der kom i alt 11 bemærkninger til forslaget. Bemærkningerne er resuméret og vurderet i en såkaldt Hvidbog som kan fås ved henvendelse til HUR. Det er primært risiko for skader på de omliggende ejendomme som følge af anlægsarbejderne samt støjgener i anlægsfasen, der vækker bekymring hos de nærmeste naboer. Derudover er trafikken fra to nye parkeringsanlæg emne for en del af bemærkningerne. Samlet set har HUR vurderet, at der ikke er påpeget forhold i de indkomne bemærkninger, som hindrer den endelige vedtagelse af regionplantillægget. Bemærkningerne har dog givet anledning til en præcisering af retningslinierne i forhold til grænseværdierne for støj og vibrationer. Yderligere information kan fås hos HURs Plandivision, tlf. 36 13 18 75 eller på HURs hjemmeside www.hur.dk. Nyt skuespilhus 3

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Retningslinier... 8 Redegørelse... 9 Sammenfattende VVM-redegørelse... 11 Indledning... 11 Sammenfatning... 11 Hovedforslag... 12 Projekterne på Kvæsthusbroen... 12 Parkeringshuset i Borgergade... 15 Læsevejledning For alle de beskrevne forhold gælder det, at der er redegjort mere fyldestgørende herfor i en række VVM-rapporter. Det gælder også de metoder, der er anvendt til beskrivelse af de enkelte miljøpåvirkninger. Der er i den sammenfattende VVM-redegørelse kun medtaget forhold, som er relevante for miljøvurderingen. Alternativer... 16 Nul-alternativerne... 16 Andre fravalgte alternativer... 16 Området... 17 Kvæsthusbroen... 17 Borgergade... 18 Nuværende arealanvendelse og planforhold... 19 Kvæsthusbroen... 19 Borgergade... 20 Trafikforhold i dag... 21 Principper og metoder... 21 Hovedspørgsmål... 23 Referencesituation... 23 Influensområde... 23 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen... 23 Grundvand... 23 Trafik... 28 Støj og vibrationer... 29 Luftforurening... 34 Jord... 35 Støv... 36 Energi- og råstofforbrug... 36 Affald... 36 Lys... 37 Afledning af vand... 37 HURs vurdering af projekternes miljøpåvirkning skal læses i nærværende redegørelse. Sammenfatningerne i de enkelte VVM-rapporter er udarbejdet af bygherrerne, og er ikke i alle tilfælde samstemmende med HURs endelige vurdering. Hvor der ikke står andet, gælder vurderingen for alle projekterne - både parkeringshuset i Borgergade og anlæggene ved Kvæsthusbroen. Det gælder beskrivelsen af trafikken. Andre steder der foretaget en vurdering af henholdsvis miljøpåvirkningerne i Borgergade (under overskriften Bor gergade), og en samlet vurdering af de kumulative effekter af de tre an læg ved Kvæsthusbroen (under over skriften Kvæsthusbroen). Endelig er der foretaget vurderinger af miljøpåvirkninger, som kun vedrører de enkelte anlæg. Bagerst i redegørelsen er en oversigt i skemaform hvoraf det fremgår, hvor de enkelte forhold er nærmere beskrevet. 4

Indholdsfortegnelse Miljøpåvirkningeri driftsfasen... 37 Trafik... 37 Luftforurening... 40 Energi- og råstofforbrug... 40 Affald... 41 Lys... 41 Lugt... 41 Afledning af vand... 41 Vurdering af effekter på omgivelserne... 41 Friluftsliv... 41 Visuelle effekter... 41 Kulturhistorie... 42 Natur... 44 Vandmiljø... 44 Barriereeffekt... 45 Uheld og risiko... 45 Socio-økonomiske effekter... 45 Afværgeforanstaltninger... 46 Mangler... 46 Tilladelser fra andre myndigheder... 47 Indhold i de enkelte VVM-rapporter for anlæggene på kvæsthusbroen... 48 Referencer... 49 Bilag : Udkast til VVM-tilladelser... 50 5

Indledning Kulturministeriet og Vej og Park henvendte sig i november 2002 til HUR med henblik på afklaring af VVMspørgsmålet i forbindelse med etablering af et nyt Skuespilhuset på Kvæsthusbroen og to parkeringsanlæg henholdsvis under Kvæsthusmolen og i Borgergade. HUR vurderede, at der i henhold til bilag 2, punkt 10a til VVM-bestemmelserne kunne være væsentlige miljøkons kvenser ved gennemførelse af anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen indenfor den samme periode. Der skulle yderligere, med Københavns Energi som bygherre, etableres et underjordisk forsinkelsesbassin i samme område. Det var især risiko for grundvandssænkning i Indre By med beskadigelse af fundamenterne under de historiske bygninger som følge, der var afgørende for HURs beslutning. HUR besluttede derfor på møde den 29. januar 2003 at igangsætte VVMproceduren for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen, et parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen, et forsinkelsesbassin ved Sankt Annæ Plads og endelig et parkeringshus i Borgergade. To af projekterne, skuespilhuset og forsinkelsesbassinet, omfatter anlæg på såvel landjorden som på søterritoriet. Kystdirektoratet skal efter bemyndigelse fra trafikministeren godkende anlæggene på søterritoriet i medfør af 7, stk. 2, i lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S. Kystdirektoratet er endvidere VVM-myndighed for anlæggene på søterritoriet (ifølge 6 i bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet mv.). For at muliggøre en samlet miljøvurdering af projekterne har Kystdirektoratet besluttet, at der skal gennemføres VVM for anlæggene på søterritoriet (i medfør af 2 i bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM)), og HUR og Kystdirektoratet har aftalt at samarbejde om gennemførelse af en vurdering af virkningerne på miljøet. Den sammenfattende VVM-redegørelse, der fremlægges sammen med regionplan tillægget, samt de særskilte VVM-rapporter, der henvises til, omfatter således også anlæggene på søterritoriet. Hvad er VVM? VVM (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er en bredere miljøvurdering end der normalt anvendes ved planlægningen for en række tekniske eller forurenende anlæg. Ved miljø forstås omgivelserne i bred forstand herunder be folkning, fauna, flora, vand, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil. Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Projekterne skal også have en VVM-tilladelsen, som jævnfør planloven kræves forud for igangsættelse af visse projekter. Form og indhold af VVM-redegørelsen følger Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999. VVM-proceduren har til formål at foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at gennemføre projektet. Desuden skal der i VVM-redegørelsen peges på tiltag, som kan hjælpe med til at undgå, mindske eller kom pensere for miljømæssige virkninger ved at etablere og drive de nye anlæg. VVM-proceduren er knyttet til regionplanprocessen og redegørelsen ledsager således et tillæg til regionplanen. De offentlige høringer Et andet vigtigt formål med VVM-proceduren er, at offentligheden skal inddrages i beslutningsprocesserne omkring placering af større tekniske anlæg. Anlægget og dets virkninger på miljøet skal beskrives i enkeltheder og offentliggøres, så der sikres en offentlig debat om de miljømæssige virkninger af projektet. I henhold til planloven omfatter regionplanlægning to offentlige høringer. Formålet med den første høringsperiode er at indkalde ideer og forslag til den videre planlægning. Det er i den såkaldte hvidbog vurderet om forslagene behandles i VVM-redegørelsen. Når den anden høringsperiode, i for bin delse med forslag og VVM-redegørelse, er afsluttet, vil indkomne indsigelser og bemærkninger igen blive vur deret. Herefter beslutter HUR, om regionplan tillægget kan vedtages endeligt. Nyt skuespilhus 7

Retningslinier Der kan ske opfyldning op til 7.000 m 2, som kan overføres til byzone indenfor det skråtskravede område på kortet. Der kan etableres et nyt skuespilhus på det areal indenfor område a på kortet. Der kan etableres et nyt parkeringsanlæg med max. 500 pladser i fem etager under jorden indenfor område b på kortet. Der kan etableres et forsinkelsesbassin indenfor område c på kortet. Der kan etableres et parkeringshus med max. 500 pladser i højst seks etager i Borgergade indenfor område d på kortet. Anlæggene skal være i overensstemmelse med beskrivelsen i VVM-redegørelsen. De miljømæssige konsekvenser skal ligge indenfor rammerne af VVM-redegørelsen, herunder i forhold til Københavns Kommunes gældende grænseværdier for støj og vibrationer i anlægsfasen, jævnfør den sammenfattende VVM-redegørelse side 34, og at det skal sikres, at anlæggene udføres sådan, at grundvandsspejlene uden for byggegruberne opretholdes i det normale niveau. Retningsliniekort 8 Nyt skuespilhus

Redegørelse Med de nye retningslinier skabes der mulighed for, at der kan etableres et nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen, som Folketinget vedtog i 2001 med udskrivelse af en arkitektkonkurrence. Resultatet af konkurrencen blev offentliggjort i 2002 og vinderen var Boje Lundgaard og Lene Tranberg ApS. Det nye Skuespilhus kommer til at ligge centralt i byen og godt forsynet med kollektiv trafik. Det ligger indenfor gåafstand til metrostationen på Kongens Nytorv og indenfor gåafstand til den nærmeste metrostation på metroens 4. etape, som er under planlægning. Det er nødvendigt at flytte det stoppested til Havnebussen, som ligger lige syd for det nye Skuespilhus. Det er HURs intention at fastholde havnebussens tilknytning til Nyhavn, hvorved den fremover også kan betjene det nye Skuespilhus. Den præcise placering af det nye stoppested er ikke fastlagt. Som en del af aftalen med staten om de store kulturhusbyggerier skal Københavns Kommune bidrage med at finde egnede parkeringsmuligheder til bl.a. Operaen på Dok-øen. Københavns Kommune ønsker derfor at etab lere to nye parkeringsanlæg - et parkeringshus i Borgergade og en parkeringskælder under Kvæsthusmolen, som skal betjene Operaen - som der gennem dette forslag kan skabes de regionplanmæssige rammer for. Anlægsarbejderne forventes påbegyndt i 2004, når færgerne, som i dag lægger til kaj ved Kvæsthusbroen, er flyttet. Endelig er der skabt mulighed for at Københavns Energi i samme periode kan etablere et forsinkelsesbassin ved bunden af Kvæsthusgraven med henblik på at forbedre badevandskvaliteten i havnen. Det er bygherres forslag, der med retningslinierne er skabt mulighed for at etablere. For de to parkeringsanlæg er der undersøgt alternativer, som indebærer et færre antal parkeringspladser. Det er dels parkering i terræn på Kvæsthusmolen og et lavere hus med færre pladser i Borgergade. Der kom ingen forslag til alternativer i den første høringsfase. I den oprindelige plan for parkeringsanlægget under Kvæsthusmolen var også en forbindelse på tværs af havnen i form af en tunnel til Dokøen. Københavns Kommune har imidlertid nu besluttet at udskrive en arkitektkonkurrence om en broforbindelse. Denne forventes at være afsluttet tidligst ved årsskiftet 2003/04. Da der således for nærværende ikke er et konkret projekt om forbindelsen på tværs af havnen har det ikke været muligt at medtage den i VVM-redegørelsen. Når der foreligger et konkret projekt vil der blive taget stilling til VVMspørgsmålet. De miljømæssige problemstillinger, der er undersøgt, knytter sig primært til sænkning af grundvandet i den historiske bykerne, vibrationer, støj og luftforurening forbundet med anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen, som samlet set er ret omfattende, og gener som følge af ændringer i trafikken, herunder også trafikken til og fra parkeringsanlægget i Borgergade. VVM-redegørelsen har tydeliggjort behovet for koordinering af anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen og peget på at anlægsarbejderne kan gennemføres uden nævneværdig sænking af grundvandet ved iværksættelse af forskellige foranstaltninger. Endvidere har den peget på at generne fra trafikken i driftsfasen samlet set er ret små. De fleste miljømæssige konsekvenser stammer fra aktiviteterne på byggepladsen. Hovedparten af disse aktiviteter er reguleret via tilladelser fra miljømyndighederne. Det gælder støj og vibrationer, sænkning og udledning af grundvand, bortskaffelse af affald og opfyldning med og bortskaffelse af for urenet jord. Anlægsaktiviteterne vil endvidere blive reguleret via de miljøledelsesplaner, som der ikke er lovkrav om, men som bygherrerne vil stille krav om til entreprenørerne. Det er vur deret at Københavns Kommunes de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra Københavns Kommunes Miljøkontrol kan overholdes - det er bygherres ansvar at vælge metode hertil. De forureningsmæssige gener fra den omfattende trafik til og fra byggepladsen forventes at ligge på cirka samme niveau, som den tunge trafik der i dag er i området pga. færgerne, hvorved den forventelige aflastning udskydes. Hvis en anseelig del af transporterne kan foregå ad søvejen, hvilket anbefales, vil generne yderlige kunne reduceres. Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 9

Redegørelse Etablering af parkeringsanlæggene vil betyde mere trafik helt lokalt, men sam let set vil generne fra trafikken som følge af de nye anlæg være marginal. Den reduktion i trafikmængden, som vil være resultat af gennemførelse af alternativerne frem for hovedforslagene, skal ses i forhold hertil. Samlet set vil der efter HURs vurdering - under iagttagelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger - ikke være væsentlige negative miljøkonsek - venser ved gennemførelse af hovedforslagene. Projekterne vil imidlertid også medføre en række konsekvenser, som vurderes at være positive for miljøet: det gælder Skuespilhusets visuelle betydning, forskønnelsen af pladsen på Kvæsthusmolen, forbedret adgang til hele området samt forbedring af badevandskvaliteten. 10 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

INDLEDNING HUR har vurderet, at der ved etablering af et nyt Skuespilhus, et parkeringsanlæg og et forsinkelsesbassin ved Kvæsthusbroen samt et parkerings anlæg i Borgergade indenfor sam me periode kan ske en væsentlig påvirkning af miljøet. Gennemførelse af VVM-proceduren er sket i henhold til punkt 10a på bilag 2 i VVM-bestemmelserne (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999). Kystdirektoratet, der skal godkende de anlæg på søterritoriet, som indgår i projekterne for skuespilhuset og forsinkelsesbassinet, har besluttet, at der også skal gennemføres VVM for disse dele af projekterne for at muliggøre en samlet miljøvurdering (bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM). HUR og kyst direk to ratet har aftalt at samarbejde om miljøvurderingen. Det er især behovet for grundvandsænkning i forbindelse med etablering af anlæggene, som kan få betydning for de bagvedliggende historiske bygninger samt de trafikale ændringer og gener i forbindelse med an lægs - arbejder, som har ligget til grund for beslutningen om gennemførelse af en VVM-procedure. VVM-proceduren er gennemført efter anvisning fra HUR i et samarbejde med bygherrerne, som er Kulturministeriet, Københavns Kommune, Vej og Park og Københavns Energi samt med Københavns Kommune i kommunens egenskab af planmyndighed og miljømyndighed og endelig med Kystdirektoratet vedrørende anlæg på søterritoriet. Arbejdet er udmøntet i fem rapporter som dels beskriver de kumulative effekter ved etablering af anlæggene på Kvæsthusbroen samtidig - det vil sige de effekter fra de enkelte anlæg, som forstærkes af effekter fra de andre anlæg - dels de øvrige påvirkninger fra anlæggene hver især. HUR har på det grundlag udarbejdet nærværende sammenfattende VVMredegørelse, som indeholder en kortfattet beskrivelse af projekterne og de miljømæssige påvirkninger samt en samlet vurdering af miljøkonsekvenserne. De fem bagvedliggende rapporter udgør en del af redegørelsesmaterialet, idet det er her påvirk nin gerne fra de enkelte anlæg er fyldestgørende beskrevet. De fem rapporter er: VVM-rapport for Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen VVM-rapport for Bassinanlæg ved Sankt Annæ Plads VVM-rapport for parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen VVM-rapport for parkeringsanlæg i Borgergade VVM-rapport for Skuespilhus, parkeringsanlæg og bassinanlæg ved Kvæsthusbroen - samlet vurdering af kumulative effekter Rapporterne udgives af de enkelte bygherrer. De kan rekvireres ved henvendelse til HUR og kan også ses på følgende hjemmesider: Det Kongelige Teater Salgs- & kommunikationsafdelingen Tordenskjoldsgade 8 1017 København K tlf. 33 69 69 81 www.skuespilhus.dk Københavns Kommune Vej og Park Njalsgade 13 2300 København S tlf. 33 66 34 61 www.vejpark.kk.dk Københavns Energi Afløb Islands Brygge 37 2300 København S tlf. 33 42 56 63 www.ke.dk Der foreligger endvidere en række tekniske baggrundsnotater, som det også er muligt at rekvirere hos bygherrerne (se også under referencer). SAMMENFATNING I anlægsfasen vil der blive etableret fælles byggeplads for de tre anlæg på Kvæsthusbroen. Anlæggene vil blive etableret over en periode på 4-5 år. I denne periode vil der kunne ske en væsentlig påvirkning af omgivelserne med hensyn til støj, vibrationer og luftforurening fra arbejderne på byggepladsen og fra tunge transporter til og fra pladsen. Det vurderes imidlertid, at anlæg af projekterne på Kvæsthusbroen - når der iværksættes en række afværgeforanstaltninger - i helt overvejende grad vil kunne ske uden væsentlige og uacceptable miljøpåvirkninger og under overholdelse af Københavns Kommunes gældende regler for bygge- og anlægsarbejder herunder også kom- Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 11

munens bestemmelser om støj og vibrationer. Såfremt så meget materiale som muligt transporteres søværts og der tilrettelægges tvangsruter, vil miljø konsekvenserne yderligere kunne re du - ceres. Anlægsarbejderne på Kvæsthusbroen vil kræve, at grundvandet i området sænkes midlertidigt, og der vil skulle ske en afledning af vandet herfra til havnen. Grundvandssænkningerne vil skulle finde sted i et område med man ge ældre bygninger, der er funderet på træpæle. Det vurderes, at det vil være muligt udføre grundvandssænkningerne uden uacceptabel på virkning af omgivelserne under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger iværksættes, samt at grundvandshåndteringen mellem de tre byggeprojekter på Kvæsthusbroen koordineres. Det skal bemærkes, at alle tre bygherrer har tilkendegivet, at de vil stille krav til de valgte entreprenører om at gennemføre en dokumenteret mil jøledelse af alle byggeaktiviteter på plad sen, herunder udarbejdelse af en miljøplan for gennemførelse af projekterne. Endvidere at det sikres, at miljøledelsen for de tre enkeltprojekter på Kvæsthusbroen koordineres hvad angår grundvandssænkninger, støj, vibrationer og luftforurening fra anlægsarbejderne. Etablering af parkeringshuset i Borgergade vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkninger af miljøet. Bortset fra trafik vurderes driften af de nye anlæg ikke at give anledning til miljøpåvirkninger. Etablering af de to parkeringsanlæg henholdsvis under Kvæsthusmolen og i Borgergade, vur deres at give anledning til en øget trafik i influensområdet i Indre By. Samlet vurderes de trafikale konsekvenser at være begrænsede, men lokalt vil der forekomme væsentlige trafikstigninger. Det vurderes, at trafikken vil kunne afvikles på det eksisterende vejnet. De støj- og luftforureningsmæssige konsekvenser af at etablere 1000 flere parkeringspladser i området vil kun ganske lokalt betyde en lille forøgelse af niveauerne. Forøgelsen vil næppe være mærkbar andre steder end tæt ved til- og frakørslen ved parkeringshuset i Borgergade. Der sker ingen mærkbare ændringer i støjniveauet, som følge af trafikken. Det vurderes, at stigningen skyldes den generelle trafikudvikling, som er fastsat til 5 % fra 2003 frem til 2008. Ændringerne vil være størst i Borgergade ud for parkeringshuset, hvor der ikke fjernes trafik som på Kvæsthusbroen, hvor færgetrafikken fjernes fra 2004. Sammenfattende vurderes det, at anlæggene i driftsfasen vil kunne drives uden væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne. Endelig vurderes det, at gennemførelsen af de tre projekter vil tilføre området nye muligheder for friluftslivet i den Indre By samt tilføre stedet elementer, som vil have en positiv visuel effekt for omgivelserne. Der etableres en ny velorganiseret og åben plads med offentlig adgang, hvor der vil være muligheder for en række forskellige rekreative aktiviteter, der ikke tidligere har været. Forsinkelsesbassinet vil bidrage til en væsentlig bedre vand kvalitet i området, med muligheder for bedre udnyttelse af havnen til rekreative formål. HOVEDFORSLAG Projekterne på Kvæsthusbroen Det samlede hovedforslag for projekterne på Kvæsthusbroen vil betyde, at der i 2008 er etableret et nyt skuespil hus for Det Kongelige Teater, et underjordisk Parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen samt et underjordisk forsinkelsesbassin mellem Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgraven. Skuespilhuset Det nye Skuespilhus dækker et areal på ca. 8.000 m 2 og har et samlet etageareal på ca. 18.000 m 2 samt ca. 3.000 m 2 kælder. Facade og bygningshøjde er ca. 16 m. I midten af bygningen vil der være et scenetårn på ca. 32 meters højde. En del af Skuespilhuset placeres i det nuværende havneareal, der for vil der ske en opfyldning i en mindre del af havnearealet. Der vil blive etableres en offentligt tilgængelig pro menade rundt om huset mod havnen. Promenaden placeres på pæle i vandet. Endvidere etableres en påsejlings beskyttelse foran promenaden i form af en sandpude under vandet, se angivelse på kort i VVM-rapport for Nyt Skuespilhus på Kvæsthusbroen. Det nye Skuespilhus vil rumme 1.100 publikumspladser fordelt på tre scener. En stor scene med en publikumskapacitet på ca. 750 pladser, en studiesce ne med en publikumskapacitet på ca. 250 pladser og en lille intimscene med en publikumskapacitet på ca. 100 pladser. Der etableres ikke nye parkeringspladser specielt til skuespilhuset. 12 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

Parkeringskælder Under Kvæsthusmolen er det planen at etablere en rektangulær fem-etagers parkeringskælder på ca. 130 x 30 meter) med plads til højst 500 parkeringspladser. Ned- og opkørsel vil ske fra den østlige del af Sankt Annæ Plads. Adgangen placeres i midten af Sankt Annæ Plads, omkranset af nye træer, der vil være en naturlig forlængelse af den eksisterende trærække. På Kvæsthusmolen placeres et antal pavilloner, der bl.a. skal indeholde elevatortårn med adgang til parkeringskælderen. Der vil ikke være andre synlige anlæg i forbindelse med det underjordiske parkeringsanlæg. Forsinkelsesbassin I arealet mellem Kvæsthusgraven og Sankt Annæ Plads etableres et underjordisk forsinkelsesbassin på ca. 8.000 m 3, som skal indgå i en samlet kloakteknisk løsning for området mellem Esplanaden og Knippelsbro. Formålet med etablering af bassinet er at reducere overløb til havnen og derved forbedre badevandskvaliteten. Placeringen af de tre projekter er vist på figur 1. Samlet tidsplan for projekterne Den foreløbige overordnede tidsplan for anlæg af skuespilhus, parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin viser, at byggearbejdet forventes at starte ca. medio 2004 og afsluttes i oktober 2008. Inden de egentlige byggeaktiviteter begynder, foretages en større omlægning af eksisterende ledninger. Denne omlægning forventes påbegyndt, når den nuværende færgedrift er ophørt i området. Første aktivitet er etablering af forsinkelsesbassinet, som allerede forventes påbegyndt medio 2004 og afsluttet med udgangen af 2005. Næsten samtidig (oktober 2004) påbegyndes opførelsen af Skuespilhuset. Det forventes, at spunsarbejde (den mest støjende og vibrerende aktivitet) for projekterne ikke sker på samme tidspunkt. Anlæggelse af parkeringskælderen under Kvæsthusmolen påbegyndes først ved afslutningen af råhuset for Skuespilhuset, som forventes afsluttet i august 2006. Desuden kan pladsetableringen på Kvæsthusmolen først påbegyndes ved slutfasen af parkeringskælderen, som afsluttes i starten af 2008. Pladsetableringen forventes afsluttet til august 2008. Byggeplads og anlægsarbejder Der etableres en fælles byggeplads for alle tre projekter i perioden juni Bassinet er placeret således, at det flug ter med Sophie Amalie Hotels nord lige facade og samtidig inddrages en lille del af vandarealet i Kvæsthusgraven. Nedgange til bassin, teknik- og pumperum placeres udenfor kørebanearea let, og så vidt muligt i niveau med ter ræn, så der ikke bliver væsentlige synlige anlæg. Kvæsthusmolen nord for Sankt Annæ Plads udlægges som offentligt byrum, der kan anvendes til udendørs arrangementer mv. Figur 1. Ved Kvæsthusbroen er der tre projekter: Et nyt Skuespilhus til Det Kongelige Teater, et nyt underjordisk parkeringsanlæg og et nyt forsinkelsesbassin. Projekterne er her vist med placering af byggegruberne. Placering af eksisterende og ny havnefront (spuns) fremgår også af tegningen Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 13

Tidsplan Omlægning af eksisterende ledninger Jordarbejder/byggegrube/støbning Indvendig aptering/montering Tekniske installationer mm. Teater teknik Omlægning af eksisterende ledninger Bassin Skuespilhus P-kælder Retabl. pladser 2004 2005 2006 2007 2008 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 2004 til ca. august 2008 (figur 2). Byggepladsen vil omfatte arealet på Kvæst - husbroen, hvor Skuespilhuset placeres samt hele Kvæsthusmolen. Derudover indgår kajområdet og havne bassinet, hvor forsinkelsesbassinet etableres. Halvdelen af Kvæsthusgades vejareal inddrages også til byggeplads. Adgangen til byggepladsen vil ske fra Sankt Annæ Plads, hvor al land transport af materiel og materialer til og fra pladsen også vil foregå. Det forventes, at en stor del af de tun ge materialer kan transporteres til og fra pladsen fra havneside, enten via Kvæsthusgraven eller ydersiden af Kvæsthusmolen. Afspærringen til byggepladsen vil ikke få direkte konsekvens for adgangsforhold for beboere eller erhvervsdrivende i området. Skurbyen vil i perioden juni 2004 til ca. maj 2006 være placeret på selve Kvæsthusmolen. Når anlægsarbejdet for par keringskælderen påbegyndes ca. medio 2006 forventes det, at der etableres flydepontoner i vandet til skurbyen. Placering er ikke endeligt fastlagt, men bliver enten i Kvæsthusgraven eller øst for Kvæsthusmolen. Anlægsarbejdet vil principielt omfatte følgende delfaser for alle tre projekter: Forberedende arbejder Etableringen af byggepladsen og nedrivning af eksisterende bygninger på området. En større antal tele- og kraft (strøm)kabler og kloakledninger skal omlægges. Desuden gennemføres en række arkæologiske samt jordbundsog miljøtekniske undersøgelser. Nabobygningers funderingsforhold og tilstand registreres. Der vil forekomme støvende aktiviteter, støj fra gravemaskiner og nogen kørsel med lastbiler til og fra pladsen. Endvidere vil der forekomme nedrivningsaffald. Etablering af byggegrube Der skal opgraves og borttransporteres store jordmængder. Der skal etableres spunsvægge for alle tre projekter, hvor 6-18 m lange spunsjern skal hamres eller vibreres ned i jorden eller i havnebassinet. Denne periode vil give de største gener og miljøpåvirkninger i anlægsfasen i form af støjende og vibrerende aktiviteter, en betydelig transport af materialer til og fra byggepladsen samt midlertidig sænkning af grundvandet i byggegruberne. Der vil forekomme byggeaffald og forurenet jord, der skal håndteres efter særlige regler. Støbearbejde og montering af elementer Der vil forekomme in-situ støbning af beton og montering af færdige elemen ter og facadeelementer for Skuespilhuset. Der vil være høje bygge pladskraner. I denne fase vil der stadig være en del transport af materialer til pladsen. Der vil stadig være støjende aktiviteter knyttet til entreprenørmaskiner og til og fra transporter, men i væsentlig mindre omfang. Installations- og indretingsarbejder Det er primært indvendige arbejder og etablering af tekniske installationer. Der vil forekomme byggeaffald og trans port af byggematerialer og mandskab. Etablering af overflader og pladser Der etableres ny belægning på hele Kvæsthusbroen, og de offentlige pladsarealer over P-kælderanlægget og forsinkelsesbassinet etableres. Der vil være transport af byggematerialer, men i mindre omfang i forhold til de tidligere faser. De forberedende arbejder vil hovedsageligt være fælles for de tre projekter og kun ske én gang. De øvrige faser og aktiviteter vil være gennemgående i alle tre projekter, men der vil være betydelige forskelle i omfang og teknisk udformning. De påvirkninger, som i anlægsfasen vil kunne have en kumulativ effekt ved etablering af de tre projekter samtidig, er: sænkning af grundvandet til tørholdelse af byggegruberne støv, luftforurening, støj og vibrationer fra aktiviteter på byggepladsen 14 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

transport af materialer til og fra byggepladsen, herunder støj og luftforureningspåvirkninger Projekterne i driftsfasen Der vil være relativt begrænsede ak ti - viteter omkring driften af de tre anlæg. Forsinkelsesbassinet og parkeringskælderanlægget vil stort set ikke være synlige, hvorimod Skuespilhuset vil være et markant visuelt element i området. Forsinkelsesbassinet vil kun være i drift ved regnhændelser omkring 30-35 gange om året. Det forventes at der vil være ca. to overløb om året, hvor bassinet bliver fyldt, og der derfor må udledes til havnen. Når bassinet fyldes med vand presses luft ud af bassinet, men erfaringsmæssigt giver det ikke anledning til lugtgener. Af øvrige aktiviteter er der et til to servicebesøg til anlægget pr. måned. P-kælderanlægget vil være i drift døgnet rundt. Der vil være til- og frakørsel af personbiler til de maksimalt 500 pladser, dog med en spidslast om aftenen i forbindelse med forestillinger i Operaen og Skuespilhuset. Derudover vil der være almindelig rengøring og vedligehold af anlægget. med en kon centration af persontransport i for bindelse med forestillinger. De miljøpåvirkninger, hvor det vurderes, at der er en kumulativ effekt fra de tre projekter, (dvs. hvor miljøeffekter ne forstærkes) når projekter er i drift, er: trafik til og fra området, herunder støj og luftforureningspåvirkninger de visuelle forhold, idet der vil ske en markant ændring af området friluftslivet, idet der vil komme helt nye muligheder for anvendelse af området Parkeringshuset i Borgergade Parkeringshuset, som er planlagt op - ført på den nordøstlige del af Elværksgrunden (mellem Borgergade og Adelgade), har en udstrækning på 36 x 65 m og er beliggende ud mod Borgergade. Stueetagen ud mod Bor gergade er planlagt benyttet til forretninger/kontorformål. Parkerings huset, som vil have kapacitet til max. 500 biler, opføres med 11 forskudte ni veauer, hvor ø verste niveau er beliggende 19 m over gadeniveau svarende til en 6. etage. Adgangen til og fra parkeringshuset er planlagt at ske via Borgergade med én indkørsel og én udkørsel. Med en opholdstid på en time, og en belægningsgrad på 60 %, svarer dette til, at ca. 300 biler kører ind/ud i timen, svarende til fem biler ind/ud pr. minut. Af hensyn til forholdene i Borgergade forudsættes, at der kun er indkørsel fra højre og udkørsel mod højre. Venstresving ind/ud er ikke muligt. I parkeringshuset vil adgangen mellem de enkelte niveauer ske via trappe og elevator. Nødtrapper og nødudgange etableres i henhold til gældende lovgivning. Skuespilhuset er i brug hele året, med undtagelse af juni og juli, dvs. i alt ca. 10 måneder. Der forventes at være fore stillinger ca. 280 dage om året. Der vil kunne foregå forestillinger på alle tre scener samtidigt. Huset er i drift fra 7 00-23 30 alle dage. Der være ca. 300 an satte, hvoraf maksimalt halvdelen er på arbejde samtidig. I perioder, hvor der f.eks. ikke er forestilling, vil der være ca. 60 ansatte på arbejde på samme tid. Der vil være vare- og persontransport til Skuespilhuset, Figur 2. Byggepladsindretning i perioden 2004-2008. Den røde linie markerer byggepladshegn. Til- og frakørsel til byggepladsen vil foregå via Sankt Annæ Plads. Mulig placering af fly depontoner til skurby er vist med sort skravering Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 15

Tidsplan Anlægsarbejderne i forbindelse med parkeringshuset planlægges påbegyndt i sidste halvdel af 2005 og forventes at have en varighed på et år til halvandet. Anlægsarbejderne Anlægsfasen består af forberedende arbejder, udgravnings- og lednings arbejder, støbearbejde og elementmontering samt indretning. De forberedende arbejder består af indretning af byggeplads, nedrivning af eksisterende bebyggelser og anlæg, omlægning af rør mv. på byggepladsen. Gennemførelse af arkæologiske, jordbunds- og miljøtekniske undersøgelser. Og endelig registrering af na bobygningernes funderingsforhold og bygningernes tilstand. Varigheden af denne delfase er skønnet til to måneder. Der forventes udgravet omkring 4.500 tons jord. Udover at jorden skal udgraves skal den transporteres med lastbil ud fra området samt deponeres. Denne delfases varighed er skønnet til 1 måned. Støbearbejde og elementmontage er vurderet til at vare syv måneder. Det er planlagt at parkeringshuset støbes på stedet. I alt vurderes at der skal støbes med 20.000 tons beton. Dette svarer til, at der skal køres 1.200 ture med beton- og elementlastbiler. Sidste delfase i anlægsfasen er indretning af parkeringshuset, som er skønnet til at vare to til otte måneder. Anlægsarbejderne i Borgergade adskiller sig ikke fra andre mindre anlægsarbejder og der forventes ingen væsentlig påvirkninger af miljøet. Projektet i driftsfasen Driften af parkeringshuset består af vedligeholdelsen herunder reparation og vedligeholdelse af overflader og installationer. Desuden rengøring af parkeringsarealerne. Driften af parkerings huset vil ikke medføre væsentlige virkninger på miljøet. ALTERNATIVER Der er ikke foretaget en vurdering af alternative placeringer af det nye Skue spilhus. Det vurderes, at nul-alter nativet er det eneste realistiske alternativ til den nuværende folketingsbeslutning. Nul-alternativet er et beregningsmæssigt alternativ, der tjener som sammenligningsgrundlag for konsekvenserne ved gennemførelse af hovedforslaget. Der er foretaget en vurdering af en alternativ placering af et Parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen. Et alternativ er parkering - med plads til 250 biler - i terræn på Kvæsthusbroen. Denne løsning vur deres som det eneste reelt mulige alternativ i forhold til nul-alternativet. Der er ikke fundet realistiske alternative placeringer af forsinkelsesbassinet i området ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. I Borgergade er muligheden for opførelse af et mindre parkeringshus med plads til 250 biler og en højde svarende til en 3. etage (i seks forskudte ni veauer) undersøgt. Alternativet adskiller sig kun fra hovedforslaget med hensyn til den visuelle effekt og trafikmængden. Nul-alternativerne Projekterne på Kvæsthusbroen Nul-alternativet tager udgangspunkt i, at Det Kongelige Teaters eksisterende scener på Kongens Nytorv, Turbinehallerne og Adelgade 10 fortsat an vendes. Det Nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen etableres ikke. Området ved Kvæst husbroen anvendes i stedet til institutionsformål, som ligger indenfor de gældende kommuneplanrammer. Det kunne f.eks. være en anden kulturel institution med antal ansatte og publikumssøgning svaren de til Skuespilhuset. Afhængig af in sti tution ens karakter vil der være et krav om parkeringsmuligheder for institutionens ansatte og brugere, som ikke vil være offentlig tilgængelige. Trafikken til dette byggeri indgår i den almindelige trafikudvikling, som er beregnet til 5 % fra 2003 frem til 2008. I forbindelse med nul-alternativet antages færgeterminalen nedlagt, men der etableres ikke parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen eller yderligere offentlig tilgængelig parkering. Forbindelsen mellem Kvæsthusbroen og Dokøen etableres heller ikke, hvilket betyder, at parkeringsbehovet til operaen skal løses på Holmen. Desuden etableres der ikke et forsinkelsesbassin i Nul-alternativet. Parkeringshuset i Borgergade Nul-alternativet til et parkeringshus i Borgergade er at området fortsat anvendes til det eksisterende formål, dvs. tekniske anlæg mv. til forsyningsvirksomhed varetaget af Københavns Energi. Andre fravalgte alternativer Der er ikke indkommet høringssvar til alternative placeringer af hhv. Skue- 16 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

spilhus, de to parkeringsanlæg og forsinkelsesbassin i forbindelse med idéfasen (1. høring) afholdt i februar marts 2003. Projekterne på Kvæsthusbroen For alle tre projekter på Kvæsthusbroen har der været overvejet og vurderet forskellige andre mulige løsninger, men de er alle blevet fravalgt af tekniske, økonomiske, visuelle eller miljømæssige hensyn. Der er ikke fundet nogen reelle alternativer til de tre projekter, bortset fra Nul-alternativet, som det vil være relevant at inddrage i de detaljerede miljøvurderinger. Nedenfor er beskrevet nogle af de muligheder, der har været overvejet. Skuespilhuset Beslutningen om placering af Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen (og operahuset på Dokøen) baserer sig bl.a. på Henning Larsens Tegnestues volumenstudier af Inderhavnen fra 1999. I forbindelse med arkitektkonkurrencen blev der foretaget nogle over ordne de overvejelser omkring pla ceringen af et nyt Skuespilhus ved Kvæsthusbroen. Af de mange ind komne forslag ved konkurrencen, var en nordlig placering på spidsen af Kvæsthusmolen, en placering midt for i forlængelse af Sankt Annæ Plads samt en sydlig placering. Både den nordlige placering og en pla cering midtfor ville give store problemer med afvikling af trafikken. Endvidere blev det vurderet, at disse placeringer ville ødelægge de visuelle og æstetiske kvaliteter i området. Bl.a. ud fra disse miljømæssige overvejelser blev der peget på en sydlig placering og Boje Lundgaards og Lene Tranbergs forslag, der netop var placeret sydligt, blev valgt. Parkeringsanlægget Københavns Kommune, Vej & Park har undersøgt parkeringsløsning: parkering på Dokøen et delvis nedgravet ét-etagers parkeringsanlæg under hele Kvæsthusmolen en cirkulær parkeringskælder i seks etager under den eksisterende Kvæsthusmole og Sankt Annæ Plads Ud fra samlede tekniske, økonomiske og miljømæssige overvejelser er det blevet vurderet, at disse løsninger ikke er mulige eller realistiske, derfor er de ikke behandlet yderligere. Forsinkelsesbassinet Tre alternative placeringer har været undersøgt teknisk, økonomisk og miljømæssigt: Placering under Parkeringsanlægget i Kvæsthusmolen. Placering i selve Kvæsthusgraven et stykke fra den nuværende inderkaj. Placering centralt i Sankt Annæ Plads. Af primært tekniske årsager, herunder konflikter med de øvrige projekter på Kvæsthusbroen, er alle disse placeringer forkastet og ikke undersøgt yderligere miljømæssigt. Parkeringshuset i Borgergade Københavns Kommune har vurderet flere mulige placeringer af parkeringshuset på Elværksgrunden, men grundet den øvrige anvendelse af grunden, er den valgte placering den eneste mulige. OMRÅDET Kvæsthusbroen Landskab, natur og kulturhistorie/ arkæologiske forhold Kvæsthusbroen indgår som en del af Frederiksstadens havnefront og danner afslutningen af Sankt Annæ Plads mod havneløbet. Kvæsthusgraven anvendes som kajanlæg for den fungerende færgetrafik. På Kvæsthusbroen ligger en række etetages bygninger, hvoraf ingen er bevaringsværdige. Hele området er bebygget eller befæstet, og der er således ifølge Københavns Kommunes naturvejleder ingen flora/fauna eller naturtyper af særlig interesse i området, der skal tages hensyn til. Det gælder også for vandarealet. Omgivelser - naboer, tilstødende bebyggelser osv. I den sydlige del af området ved Nyhavns-kanalens udmunding, Nyhavns Hoved, ligger to bebyggelser, dels Hotel Nyhavn 71 i et tidligere pakhus, dels en ældre erhvervsbebyggelse. Karreerne mellem Sankt Annæ Plads og Nyhavn består hovedsagelig af borgerhuse på små grunde, primært anvendt til beboelse. Mod havnen er den mest markante ejendom DFDS pudsede og hvidmalede hovedsæde, der er opført i tre etager. Sankt Annæ Plads danner, med haveanlægget og træerne, en markant akse vinkelret på havneløbet og skaber derved en åben forbindelse og visuel kontakt mellem Bredgade og havnen. På den nordlige side af Sankt Annæ Plads ligger Frederiksstaden med fornemme palæbebyggelser i tre til fem etagers højde og med brede lige ga- Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 17

Området er mod den nuværende kystlinje præget af nyere opfyldninger. Under disse er der imidlertid ret høj sandsynlighed for at påtræffe kulturspor fra forhistorisk tid (stenalder), idet området har udgjort kyststrækning i denne periode. Yderligere er det i dette område at den såkaldte Sankt Annæ Bro kan have ligget. Denne er kun kendt fra skriftlige kilder og fra upræcise kort, men er aldrig arkæologisk påvist. Det er derfor af stor betydning at få større kendskab til dens konstruktion, datering mv. I den vestlige del af området er der oplysninger om en mulig bebyggelse fra senmiddelalder og 15-1600-tallet, uden at der er oplysninger om dennes præcise karakter. Denne bebyggelse er ikke arkæologisk påvist, og det er derfor ikke muligt på forhånd at udtale sig om udstrækning, bevaringstilstand mv. Navnet Kvæsthusbroen skyldes, at man i 1684-86 byggede et kvæsthus beliggende på den grund der nu har adressen Kvæsthusgade 7-11 (siden bygget om af Det forenede Dampskibsselskab ). Et kvæsthus var datidens militærhospital. På det tidspunkt, da Kvæsthuset blev bygget, lå det ud til havnen med en pæn stor åben kajplads mellem vand og bygning en kajplads, der ragede et pænt stykke ud i vandet i forhold til det nordligere område, som først så småt blev opfyldt fra ca. 1700 og frem. Denne kaj blev benyttet af de mange handelsskibe som fragtede varer til og fra København i den florisante tid (1700-tallet). I 1850 blev den første Kvæsthusbro bygget som en mole ud i Havnen mod nord, således at der opstod et havnebassin mellem Kvæsthusbroen og den tidligere korntørringsmagsin (nu Admiral Hotel). Kvæsthusbroen blev siden udvidet i 1877 og 1895, da DFDS forøgede indlandsfart krævede mere plads. Herfra gik - fra 1900-tallets start - dagligt skibe til større byer som Århus og Ålborg og ugentligt til de mindre danske provinsbyer med både passagerer, varer og levende kreaturer. På trods af at søtransporten så småt blev erstattet af tog og lastbiler udvidede man i 1940erne en sidste gang Kvæsthusbroen. I 1971 blev ruten til Århus indstillet, men til gengæld begyndte i 1974 Oslobåden og et par år senere Bornholmerbåden at afsejle herfra. Kilde: Københavns Bymuseum, Johan Møhlenfeldt Jensen og Inger Wiene Figur 3. Havnelivet på Kvæsthusbroen i 1905 Gengivet med tilladelse fra Københavns By muse um. Copyright Københavns Bymuseum der, hvor kontoranvendelsen dominerer. Mod havnen afsluttes bebyggelsen af en række fritliggende pakhuse med hotel, boliger, mv. Midt på strækningen ligger Amaliehaven. Kvarteret præges endvidere af den byarkitektonisk betydningsfulde akse i Frederiksgade, der omfatter Frederiks Kirke (Marmorkirken), Amalienborg Slot og Amaliehaven, hvor den centrale plads med springvand skaber et afsluttende element mod havnebassinet. Bebyggelsen på Holmen, langs østsiden af havneløbet, var tidligere præget af anvendelsen til havnefunktioner, herunder Søværnets Flådestation på Holmen samt af papirlageret på Christiansholm. Med opførelsen af operahuset i forlængelsen af aksen fra Marmorkirken over Amalienborg til Amaliehaven, opstår en visuel sammenhæng mellem Holmen og Frederiksstaden. Borgergade Området i dag præges af bebyggelse opført efter en gennemført saneringsplan vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1942. Saneringen omfattede - ud over en fornyelse af den utidssvaren de bebyggelse - en regulering af om rådets anvendelse, etablering af Landgreven samt en forøgelse af gadebredden bl.a. i Borgergade og Sølvgade. Områdets nyere bebyggelse er opført i seks til otte etager og de enkelte bebyggelser er overvejende opført som store enheder. Bebyggelserne over for Elværksgrunden langs Borgergade og Adelgade anvendes til erhverv. (figur 4) På ejendommen mellem boligbebyggelsen omkring Dronningens Tværgade og Elværksgrunden er der i 1967 opført et kontorhus i seks etager mod Borgergade og et parkeringshus i fem etager mod Adelgade. Selve Elværksgrunden har et grundareal på 9.213 m 2, og den anvendes i dag 18 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin

af Københavns E i forbindelse med elog fjernvarmedistributionen. Endvidere anvendes de centrale dele af bygningsanlægget af Det Kongelige Teater til to skuespilscener. En overvejende del af de ubebyggede arealer, som i alt udgør ca. 4.700 m 2, fungerer som parkeringsplads med tilknytning til Københavns E s aktiviteter i Vognmagergade. De nuværende bygninger har tilsammen et etageareal på ca. 8.600 m 2. Bebyggelsen omkring et cen tralt placeret gårdrum er klassificeret med høj bevaringsværdi, mens de øvrige bygninger er klassificeret med middel eller lav bevaringsværdi. På strækningen fra Gothersgade til Landgreven fremstår Borgergade med en noget forsømt og lidet attraktivt ka rakter. Intensiv udnyttelse af det brede gaderum til parkering og Elværksgrundens ufærdige fremtoning efter nedrivninger og nedlæggelse af Helsingørgade tilfører ikke gadebille det udadvendte funktioner eller by mæssige kvaliteter svarende til karreens centrale placering i byen. NUVÆRENDE AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD Kvæsthusbroen Kajanlægget på Kvæsthusbroen har i mere end et århundrede været hjemsted for DFDS rutebåde og har siden 70 erne været hjemsted for Oslobåden og Bornholmerbåden samt færgen til Polen. Disse firmaer anvender i dag en stor del af området mod Inderhavnen til parkering og opmarchbåse for den eksisterende færgedrift. Derfor er størstedelen af området asfaltbe lagt. På Kvæsthusbroen ligger en række terminaler og mindre pakhusbygninger, og selve Kvæsthusgraven er i dag fungerende færgeleje for færgetrafikken. Figur 4. Luftfoto af området set fra syd-vest Københavns Havn har i sine langsigtede planer for havnens udnyttelse besluttet, at ældre, centralt beliggende havnearealer frigøres til anden anvendelse såsom offentlige institutioner, erhverv og boliger. Derfor har Kulturministeriet købt 19.150 m 2 grundareal på Kvæsthusbroen til etablering af et nyt Skuespilhus. Overtagelsen sker d. 1. juli 2004, men forudsætter dog at udflytningen af den eksisterende færgedrift er gennemført inden denne dato. Ved Nyhavnskanalens munding er der et stoppested for HURs havnebus, der betjener kunder på strækningen mellem Nordre Toldbod og Det Kongelige Bibliotek. Selvom stoppestedet eventuelt skal flyttes, er HURs intention at fastholde havnebussens tilknytning til Nyhavn Før etablering af parkeringsanlægget er i overensstemmelse med retningslinierne i Kommuneplan 2001, kræver det, at der sker nedlæggelse af et tilsvarende antal gadeparkeringspladser. I Københavns Kommunes Kommuneplan 2001 er området inddelt i to rammeområder. Et område ved Kvæsthusbroen, der er fastlagt til offentlige formål, hvor der kan opføres et Skuespilhus med en maksimal bygningshøjde på 30 m, dog 36 m for et scenetårn, og hvor der kan ske opfyldning af et op til 7.000 m 2 stort vandareal. Det andet område, ved Nyhavns Hoved, er fastlagt til serviceerhverv med mulighed for indtil 25 % boligetageareal. For begge områder må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150. Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin 19

Figur 5. Eksisterende forhold på Kvæsthusbroen Lokalplanområdet er i øvrigt omfattet af en ældre lokalplan, nr. 26 fra 1981, der fastlægger anvendelsen af området ved Kvæsthusbroen til havnefunktioner. Opførelse af et Skuespil hus forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan til erstatning for den gæl dende. Lokalplanarbejdet foregår samtidig med denne VVM-proces. Flere af bygningerne omkring Kvæsthusbroen er ifølge Københavns Kommuneplan 2001 bevaringsværdige bebyggelser. De har særlig arkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk. De udvalgte bygninger skal sikres og bevares ved nybyggeri og ombygning. Se kort over de bevaringsværdige bygninger i VVM-rapport, samlet vurdering af kumulative effekter. Borgerrepræsentationen i København har i henhold til byggelovens 12 truffet beslutning om sikring af en del af Den Indre By mod grundvandssænkninger, idet grundvandssænkning giver risiko for skader på eksisterende bygninger og anlæg. Denne beslutning har betydning for etablering af de tre projekter. Beslutningen og retningslinierne er nærmere beskrevet i Grundvandsplan for Københavns Kommune 2000. I Regionplan 2001 for Københavns Kommune er der ikke udlagt regionale naturområder eller andre beskyttelsesområder i nærheden af Kvæsthusbroen. Området ligger i et område med begræn sede grundvandsinteresser og havneområdet fra Knippelsbro og nord over forbi Kvæsthusbroen og frem til Nordhavnen er i henhold til Regionplan 2001 udlagt med lempet målsætning for vandkvaliteten. Det vil sige at området ved Sankt Annæ Plads er omfattet af den lempede målsætning. Den lempede målsætning skyldes den skibstrafik, som hidtil har været i havnen, og vil sandsynligvis blive ændret i forbindelse med næste regionplanrevision. Med hensyn til spildevandsafledning anfører Kommuneplanen bl.a. at der for på lang sigt at kunne opfylde målsætningerne for vandkvaliteten i de ma ri ne områder vil skulle bygges regn vandsbassiner eller foretages andre indgreb, som bevirker, at udledninger fra afløbssystemet under regnvejr til de marine vandområder reduceres væsentligt. Denne indsats forventes først og fremmest rettet mod Sydhavnen og Inderhavnen, samt Svanemøllebugten, Nordhavnen og Kalveboderne. Spildevandsplan 2000 for Københavns Kommune om fatter etablering af et nyt bassin på eller omkring Sankt Annæ Plads. Dette sker i forbindelse med sanering af spildevandssystemet, og hænger også sammen med planerne i Københavns Kommunes kommende Den Blå Plan om øget rekreativ udnyttelse af havneområdet. Borgergade Elværksgrunden er i Kommuneplan 2001 fastlagt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter i overensstemmelse med den nuværende an ven delse (T-område). Karreens ejendomme langs Gothersgade mod syd og Dronningens Tværgade mod nord er fastlagt til boligformål (B-om råde). Ejendommen mellem Turbine halgrunden og boligområdet ved Dronningens Tværgade er fastlagt til serviceerhverv (S-område). 20 Nyt Skuespilhus nye parkeringsanlæg og nyt forsinkelsesbassin