Semesterbeskrivelse 4. BK



Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 7. BK

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

Tinglev Indskoling Sag 01.13

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Semesterbeskrivelse 7. BK

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Formål med studieordningen

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Ramme for studieordninger. For

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Velkommen! Lauridsen. P r o j e k t f o r s l a g F o r p r o j e k t H o v e d p r o j e k t

7. Semester bygningskonstruktør uddannelse Projekteringsretning Daginstitution i Kragelund

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG MYNDIGHEDSSÆT. 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Studieordning for. bygningskonstruktør

Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

8.4 Digital projektering

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Byggeri og Planlægning

bim ikke i teori men i daglig praksis

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Aftalen er baseret på formular udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

IKT i projektering og udførelse

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

BYGN. A, B, C - UNGDOMSBOLIGER POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7

- AFSLUTTENDE EKSAMEN - AUGUST 2015

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise

SDU OU UNDERVISNINGS- BYGNING 44

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Transkript:

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Tema Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS ECTS ECTS ECTS 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan 19 11 30 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 24 6 30 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter 20 5 Innovation samt Internationalt samarbejde eller valgfag 5 30 4. BT Praktik og afgangsprojekt 15 15 30 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfag 5 30 5. BK Renovering og ombygning 10 5 Valgfag 15 30 6. BK Praktik 30 30 7. BK Bachelorprojekt 30 30 1

Læringsmål Viden: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: Have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper, og dokumentation omhandlende etagebyggeri med boliger og erhverv Have viden om og forståelse for almindelige produktionsmetoder og udførelses-metoder af etagebyggeri med boliger og erhverv og kunne reflektere over disse Have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af etagebyggeri med boliger og erhverv Færdigheder: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne: Kunne anvende projekteringsfaglige metoder til etagebyggeri med boliger og erhverv samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse Kunne vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg Kunne formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejdspartnere Kompetencer: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne: Kunne udføre relevant analyse og dokumentationsmateriale til udførelse af etagebyggeri med boliger og erhverv Kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af et etagebyggeri med boliger og erhverv under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold 2

Tværfagligt projekt Projektet er etage boligbyggeri i 3-4 etager med kælder, kombineret med erhverv og udført i en nutidig byggeteknik. Semestret dokumenteres digitalt i en generisk informationsbærende model på informationsniveau 2, samt et projektforslag et informationsbærende konstruktionsprojekt på informationsniveau 3, samt et forprojekt og et informationsbærende detailprojekt på informationsniveau 4, samt et hovedprojekt. Fagdidaktisk metode 3

Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er et skitse-/dispositionsforslag fra arkitekten. Semestret faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Koncept, krav, analyse - Designprojekt - Konstruktionsprojekt - Detailprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indarbejdes i det tværfaglige projekt Projektering - Planlægning af projekteringsstrategier og koordinering af projekt - Projekt- og projekteringshåndbog - Konceptafklaring og projektets materialer - Beskrive og begrunde valg af system til stabilitet i boligetageejendomme - Beskrive indeklimaproblematikker i lavenergibyggeri herunder behov for/metoder til ventilation og køling 4

- Planløsninger og rumanalyse - Disponering af installationer, herunder pladsbehov i teknikrum og installationsskakte - Beskrive materialevalg og behov for brandbeskyttelse af installationer - Bygningsdelsanalyse - Generisk informationsbærende arkitektmodel på informationsniveau 2 - Informationsbærende statikmodel på informationsniveau 2 - Informationsbærende installationsmodel (ventilation) på informationsniveau 2 - Output, projektforslag - Samlingsdetaljer og knudepunktsafklaring - Analysere og dokumentere kuldebroer i konstruktioner - Vurdere metoder til fastgørelse af altaner og udkragede elementer - Udvidet informationsmodeller på informationsniveau 3: Terræn-, arkitekt-, statik- og installationsmodel - Overslagsberegning af betonbjælker samt betonplader ved hjælp af tabelopslag - Dokumentation af energiramme for lavenergi og/eller andre lavenergikriterier - Varmebudget for opvarmning og varmt brugsvand - Output, myndighedsdokumenter - Udvidet informationsmodeller på informationsniveau 4: Terræn-, arkitekt- og statikmodel - Beregning af laster og fundaments størrelser - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser - Output hovedprojekt. BPS - Planlægning og koordinering af gruppens digitale projekt. - Rammetidsplan - Rådgiverkontrakt - Projekteringstidsplan - Udbudstidsplan udført som cyklogram (Vico Office) - Tilbudslister - Udbudsbrev - Licitationsannonce/prækvalifikation - Kvalitetssikring af rådgiver ydelser før hver aflevering. - Detaljeret overslag for den totale anskaffelses sum, udført med Vico office - Komplet byggesagsbeskrivelse 5

- Byggepladsindretningsplan og PSS KOMM: - Forberedelse og introduktion af projekteringshåndbog. - BIM-roller. - Konfliktteori - Situationsbestemt kommunikation/målgruppeproblematik - Jobudformningskoncepter projektering - Selvstyrende grupper / Projektgrupper - Team - Bygbarhed - Interessentanalyse Fagkurser Projektering - Projekterings efter BIM- og 3D arbejdsmetoden (informationsniveau 2, 3 og 4) - Projekt- og projekteringshåndbog med OneNote (projektets projekteringsfaser) - Byggekoncept (konceptet som workshopanalyse) - Plan- rum- og bygningsdelsanalyse (funktionsbaseret tilgang og funktionskrav) - Projektets materialer (stål, beton, træ som statiske systemer og lette konstruktionsopbygninger) - Generisk informationsmodel på informationsniveau 2 - Output, projektforslag - Udvidet bygningsmodel på informationsniveau 3 og 4 ( all in The Families, informationer og parametre) - Output, myndighedsprojekt og hovedprojekt. - Bygningslovgivning (BR10, tjeklister, byggesagsbehandling, etc) - Udvidet bygningsmodel ( all in The Families, informationer og parametre) - Beskrivelsessystemet B1.000 - Projekteringsprincipper for bygninger med ekstremt lavt energiforbrug. - Passive opvarmningsformer; sollys og termisk masse. - Energikilders betydning for energirammen (primærenergi). - Elforbrug i lavenergibygninger. 6

- Energiramme for Lavenergibygninger. - Andre dokumentationsformer for byggeri med lavt energiforbrug f.eks. Passivhuse. - Varmebudget for opvarmning og varmt brugsvand - Analyse og dokumentation af kuldebroer i konstruktioner - Indeklimaproblematikker i lavenergibyggeri. - Installationer i etageejendomme. Herunder krav til teknikrum og installationsskakte - Brandbeskyttelse af installationer. - Ventilationssystemers betydning i lavenergibygninger. - Stabilitet i boligetageejendomme. - Fastgørelse af altaner og udkragede elementer - Overslag af betonbjælker samt betonplader ved hjælp af tabelopslag. - Funderingsformer. - Beregning af lastopgørelser for etagebyggeri samt fundamentstørrelser BPS - Bygherrevejledning: Del 0 og del 3. - Byggesagsbeskrivelse: Kap. 5, 6, 7 og 8 - PSS - Reglerne for støttet byggeri. - Regler for teknisk rådgivning og bistand, eksempler på rådgiverkontrakter, principper for honorarberegning, samt betalingsplan og likviditetsbudget - Kvalitetssikringshåndbog og procedure (rådgiver) - De vigtigste EU-regler i forbindelse med udbud af rådgivningsydelser og bygge-/anlægsopgaver. - Overslagets bestanddele og forudsætninger - Licitations annoncens indhold - Udbudstidsplan udført som cyklogram - Tildelingskriterierne - Nøgletal (byggeriets evalueringscenter) KOMM Samarbejde og ledelse I - Anvende teori om behov til at frembringe forklaringer på menneskelig adfærd i konkrete situationer - Skelne mellem forskellige årsager til modstand mod forandring 7

- Beskrive forskellige typer af grupper samt kunne analysere sammenhængen mellem normer, roller, status og konflikter i grupper - Motivationsteori - Forhandlingsteori Prøveform - Der henvises til eksamensreglementet på: http://www.eal.dk/eal/studieordning_og_reglementer-8118.aspx Valgfag - Emner og indhold af valgfag fremgår af valgfagskataloget, på: http://www.eal.dk/eal/semesterbeskrivelser-4299.aspx 8