Notat Høringsnotat over udkast til afgørelse om ændringer i LRAICprisfastsættelsesmetoden og fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAIC-metoden for 2009 sendte den 2. oktober 2008 udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAIC-metoden gældende for 2009 i høring i branchen. Inden høringsfristens udløb d. 27. oktober 2008 kl.12:00 havde modtaget høringssvar fra Dansk Energi, LRAIC-arbejdsgruppen og TDC. I dette notat kommenteres høringssvarene under følgende overskrifter: 1 Kapitalforrentningen... 1 1.1 Risikofri rente... 2 1.2 Gældsrisikopræmie... 4 1.3 Markedsrisikopræmie... 8 1.4 Beta... 10 2 Afsatte mængder og prognoser... 13 2.1 Trafikmængder i det overordnede net... 13 2.2 Opdatering af kapacitetsafhængige tjenester i accessnettet... 14 2.3 Prognose for trafikmængder i det overordnede net... 14 2.4 Non-PSTN trafik... 15 2.5 Andre tjenester... 15 2.6 Udmøntning af modellens resultater BSA... 15 3 Produktivitetsudvikling... 16 4 Øvrige bemærkninger... 17 31. oktober 2008 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post itst@itst.dk Netsted www.itst.dk Sagsbehandler Frederik Geneser Telefon 3545 0298 Telefax 3545 0010 E-post fge@itst.dk Sagsnr. 08-038251 Dok nr. 726326 Side 1/17 1 Kapitalforrentningen Dansk Energi skriver i sit høringssvar, at der er normal praksis for, at den risikofrie rente opdateres forud for den årlige LRAIC prisfastsættelse. har i udkastet til dette års afgørelse ligeledes valgt at opdatere aktivbetaværdien, som indgår i beregningen af WACC en. Dansk Energi finder det kritisabelt, at kun vælger at analysere og opdatere en enkelt parameter, når der åbnes op for en revision af WACC beregningen, der ikke blot følger den årlige opdatering af den risikofrie rente. I forbindelse med Dansk Energis udarbejdelse af nærværende høringssvar, er KPMG blevet anmodet om at vurdere, hvorvidt der er andre parametre i WACC beregningen, som bør opdateres. KPMG har på den baggrund udarbejdet et notat, hvori de vurderer, at det anvendte risikotillæg for lånerenten er for lavt. I notatet når KPMG frem til en lånerente på fremmedkapital i omegnen af 8,0 % i mod-
sætning til de 5,74 %, som benytter i mellemscenariet i Excelarket WACC 2008. Endvidere er det KPMG s vurdering, at markedsrisikopræmien bør ligge på ca. 4,5 %. I beregningen har anvendt en markedsrisikopræmie på 3,75 %. Dansk Energi skal på baggrund af KPMG s notat anmode om at opdatere lånerenten på fremmedkapital og markedsrisikopræmien i WACC beregningen, før den endelige prisfastsættelse for 2009 foretages. LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at i det fremsendte afgørelsesudkast har foretaget en korrektion i den anvendte kapitalforrentning (WACC). Generelt skal LRAIC-arbejdsgruppen bemærke, at ofte henviser til, at et af hovedformålene med LRAIC-reguleringen i den nuværende udformning er at skabe balance mellem build og buy. s konsekvente anvendelse af det, som benævner forsigtighedsprincippet, gør imidlertid, at under valg af parametre konsekvent bevæger sig i kun én retning og dermed bevæger sig længere og længere væk fra det, som ifølge styrelsen selv netop skal udgøre den balance, der er målet med reguleringen. Side 2/17 Samlet finder LRAIC-arbejdsgruppen, at fastsættelsen af en kapitalforrentning på 8,00 pct. ikke er i overensstemmelse med den af fremlagte dokumentation. TDC er ikke enig i s nedjustering af WACC en fra 8,85 % til 8,00 % og har følgelig en række kommentarer og ændringsforslag til de af IT- og Telestyrelsen fremsendte beregninger vedr. WACC. TDC s foreslåede ændringer resulterer i en WACC på mellem 9,65 % og 9,81 % afhængigt af scenariet. TDC opfordrer til at implementere et gennemsnit af disse værdier 9,73 % i modellen. fastsætter WACC en til brug for LRAIC-afgørelsen årligt og har i forbindelse med opdateringen af WACC en vurderet, at der var særligt grundlag for at revidere den aktiv-betaværdi på 0,8, der hidtil var anvendt. IT- og Telestyrelsen har i den forbindelse noteret sig, at der ikke blandt de indkomne høringssvar er uenighed i, at denne værdi skal nedsættes fra det nuværende niveau. har derudover vurderet, at der ikke var grundlag for udover opdateringen af den risikofri rente at ændre de øvrige parametre, herunder bl.a. gearingen, markedsrisikopræmien og gældspræmien. De indkomne høringssvar har dog givet styrelsen anledning til at genoverveje størrelsen af disse parametre, jf. nedenfor, hvor bemærkningerne vedrørende de enkelte parametre er adresseret. 1.1 Risikofri rente LRAIC-arbejdsgruppen anfører, at i afgørelsesudkastet angiver, at den risikofrie rente baseres på perioden 1. oktober 2006 31. september
2008. Gennemsnittet i denne periode udgør 4,23 pct., jf. s.2 i afgørelsesudkastet. I s fremsendte WACC-beregninger anvendes imidlertid en risikofri rente på 4,24 pct. opfordres til at korrigere niveauet af den risikofrie rente i beregningerne således, at denne er i overensstemmelse med den angivne værdi i afgørelsesudkastet. TDC bemærker, at i beregningen af Cost of Debt fra oktober 2008 tager udgangspunkt i en ti-årig statsobligation. TDC tager imidlertid udgangspunkt i en ti-årig SWAP rente, da estimeringen af kreditpræmien baserer sig på de historiske spreads på TDC s CDS, som netop måles i forhold til SWAP renten. Dette giver en forskel i den risikofri rente, da den ti-årige SWAP rente er større end renten på en ti-årig statsobligation. TDC justerer derfor den risikofri rente med et spread til en statsobligation til en SWAP rente på 34bp. TDC har yderligere beregnet renten på en ti-årig statsobligation (generisk ti-årig statsobligation) til 4,4 %, hvilket er et gennemsnit i perioden 2007 til oktober 2008. har hidtil og i overensstemmelse med almindelig praksis i forbindelse med fastlæggelsen af en WACC anvendt en 10-årig statsobligationsrente som estimat for den risikofrie rente. Side 3/17 Det er derfor styrelsens vurdering, at TDC s bemærkninger vedrørende SWAPrenten i realiteten vedrører spørgsmålet om størrelsen af kreditrisikopræmien, hvorfor der henvises til afsnittet herom. har siden 2006 baseret den risikofrie rente i de årlige LRAIC-afgørelser på et 24-måneders gennemsnit. Baggrunden herfor var, at man i den forbindelse overgik til at opdatere kapitalforrentningen årligt, mens den hidtil var fastlåst i den tre-årige periode, hvor der blev anvendt samme model. På baggrund af et ønske fra TDC og for at reducere udsvingene i den anvendte forrentning, blev det besluttet at basere den risikofrie rente på et 24-måneders gennemsnit mod tidligere et 12-måneders gennemsnit. Der henvises til afsnit 2.2.1 i s høringsnotat af 19. december 2006 1. har opdateret den risikofrie rente i afgørelsen og WACCberegningen, idet denne er baseret på den seneste 2-årige periode. 1 http://www.itst.dk/samtrafikregulering/filarkiv-samtrafik-ogbrugerregulering/telepriser-pa-engrosniveau/lraic/lraic-priser/2007/hoeringsnotat.zip
1.2 Gældsrisikopræmie Dansk Energi (KPMG) anfører, at TDC (via Nordic Telephone Company) i det nuværende marked har obligationer med udløb januar 2016, som har en påtrykt kuponrente på hhv. 8,25 % og 8,875 %, hvilke blev udstedt i 2006. Den ene obligation med en rente på 8,25 % (FUR 800m) har en tilgængelig markedskurs pr. 15. oktober 2008, på: 68,7, hvilken dog er påvirket af kreditkrisen. Hvis der i stedet ses på den gennemsnitlige kurs for obligationen i perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008 for at tage hensyn til kreditkrisen, var denne kurs 96,3. Dette indikerer en Cost of Debt på minimum 8,25 % for TDC Hvis der ses på NTC s nuværende kredit-rating, er den følgende hos de forskellige rating-niveauer: Moody s: B2 og S&P: B+ (Bloomberg 15. oktober). TDC og NTC s ratings kan ydermere findes på TDC s hjemmeside pr. 28. maj 2008. Rating for NTC er rated på samme niveau som fundet via Bloomberg den 15. oktober. TDC er via S&P credit rated til BB-, hvor de forskellige gældsgrupper fluktuerer mellem BB+ og B. Side 4/17 Det nuværende S&P spread (indikator for risikotillægget for TDC) mellem en 10 årig generisk Euro Government Bond og en 10 årig Industrial EURO Bond (BB) er: 30. september 2008: 4,60 % og 15. oktober 2008: 5,47% Kreditkrisen kan dog have påvirket spreadet meget og ovennævnte to tidspunkter er derfor formentlig ikke anvendelig som indikator på det langsigtede spread. En gennemsnitlig sats over en vis periode kan derfor være en mere anvendelig metode til at bestemme spread. I spreadet mellem en 10-årig generisk Euro Government Bond og en 10-årig Industrial EURO Bond (BB) fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008 ses store udsving i slutningen af perioden, hvilket bekræfter mistanken om store påvirkninger fra kreditkrisen. Derved synes det mere korrekt at anvende det gennemsnitlige spread gennem perioden som indikator for risikotillægget. Det gennemsnitlige spread på en BB kredit-rating har fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008 været 3,25% Dansk Energi (KPMG) finder samlet, at risikotillæg for lånerenten på 1,5 pct., som anvender, er væsentligt lavere end det spread, TDC s rating indikerer. Risikotillægget for lånerenten for TDC synes at være 3,25 4,0 pct. højere end den risikofri rente, hvilket indikerer en lånerente på fremmedkapital i omegnen af 8,0 pct., hvilket er tæt på den påtrykte kuponrente på de obligationer, som TDC, via Nordic Telephone Company, har udstedt. LRAIC-arbejdsgruppen påpeger, at i WACC-beregningerne har foretaget ændringer til niveauet af gældsrisikopræmien. For gearingsniveauer på 42,5 pct. og 50 pct. er gældsrisikopræmien fastsat til henholdsvis 1,50 pct. og 2,00 pct. har dermed valgt at forhøje disse med henholdsvis 0,25 procentpoint og 0,50 procentpoint siden WACC-beregningen i oktober 2007, som lå til grund for fastsættelsen af LRAIC-priserne i 2008. Årsagen til disse forhøjelser er ikke nærmere adresseret i afgørelsesudkastet.
I relation hertil finder LRAIC-arbejdsgruppen ikke, at den øjeblikkelige anormale situation på kapitalmarkederne bør have indvirkning på de fastsatte parametre ligesom, at vægtningen af betaværdien for perioden før 2005 allerede implicit har tilskrevet TDC en vis risikopræmie. LRAIC-arbejdsgruppen konstaterer videre, at bemærker, at styrelsen ikke tidligere har valgt at tage hensyn til, at der må forventes at være forskellig risiko ved TDC s forskellige aktiviteter. Ved fastsættelsen af kapitalforrentningen for 2009 har imidlertid valgt at fastsætte en fastnetspecifik kapitalforrentning. Set i det lys finder LRAIC-arbejdsgruppen ikke, at har dokumentation for at foretage en forøgelse af den gældsrisikopræmie, som i oktober 2007 vurderede var tilstrækkelig i beregningen af kapitalforrentningen for TDC s samlede aktiviteter. LRAIC-arbejdsgruppen skal i øvrigt henvise til, at PTS i fastsættelsen af den svenske fastnet WACC anvender en gældsrisikopræmie i intervallet 0,80 1,30 pct. for et tilsvarende gearingsniveau. TDC skriver, at i "Afgørelse i forb. med beregning af WACC.." af 6. maj 2008 vurderer, at det bør være CDS for TDC, der anvendes til estimering af TDC s låneomkostninger. Dette medfører i notatet en kreditrisikopræmie justeret for forskellen mellem renten på en statsobligation og en ti-årig SWAP rente på samlet 2,59 % i forhold til en ti-årig statsobligation. Side 5/17 TDC anvender derfor en kreditrisikopræmie på 2,21 %, svarende til det historiske spread på TDC s CDS og forskellen mellem en ti-årig statsobligation og den tilsvarende SWAP rente for perioden 2007 til oktober 2008. skønnede i 2002 kreditrisikopræmien til ca. 1-2 pct. for en gearing i intervallet 30-45 pct. I 2005 blev denne kreditrisikopræmie justeret til 1,0-1,5 pct. for en gearing i intervallet 35-50 pct. Den af LRAIC-arbejdsgruppen nævnte forøgelse af kreditrisikopræmien beror på, at kreditrisikopræmien i afgørelsesudkastet ved en fejl blev baseret på 2002-niveauet. Kreditrisikopræmien bør ses i sammenhæng med gearingen. Som det fremgår af nedenstående figur, var gearingen i europæiske teleselskaber mellem 20 og 45 pct. ultimo 2007 (vægtet gennemsnit 40 pct.).
Gearing i europæiske teleselskaber (ultimo 2007) Swiss com Telenor KPN Telekomunikacja Polska SA Deutsche Telekom Belgacom TeliaSonera Telefonica Portugal Telecom BT Group Telecom Italia Hellenic Telecommunications Organisation (OTE) France Telecom Telekom Austria 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% har på baggrund af information fra teleregulatørerne i ERG sammenlignet de parametre, de enkelte lande anvender i deres WACCberegninger. Som det fremgår af nedenstående figur, baserer de europæiske lande sig generelt på en gearing på samme niveau, dvs. på mellem 20 og 45 pct. (uvægtet gennemsnit 33 pct.). Side 6/17 Gearing Ratio (Debt in % of capital) Switzerland Sweden Spain Romania Rest BT Portugal Poland Openreach Norway Netherlands Malta Lithuania Italy Ireland Iceland Hungary Greece Germany France Finland Estonia Denmark Czech Republic Cyprus Belgium Austria 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Det er på den baggrund s opfattelse, at der er grundlag for at nedjustere gearingen til intervallet 20-45 pct. I figuren nedenfor er vist, hvorledes gearingen og kreditrisikopræmie hænger sammen i WACC-beregningerne i ERG-teleregulatørene. Der er en betydelig spredning, men det ses i overensstemmelse med finansieringsteori at en stigende gældsandel (gearing) giver en højere kreditrisikopræmie. En gearing på 20 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,2 pct., mens en gearing på 45 pct., svarer til en kreditrisikopræmie på 1,6 pct. Kreditrisikopræmie og gearing ERG (fastnet) 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% Side 7/17 0,5% 0,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Det bemærkes, at denne kreditrisikopræmie ligger over den historiske præmie i Danmark for telesektoren, jf. figur 16 i den økonomiske analyse i s strategiske eftersyn af teleregulering 2, der indikerer en præmie på mellem 0 pct. og 1,2 pct. for det nævnte gearingsinterval. kan dog samtidig konstatere, at kreditrisikopræmien er steget for virksomheder generelt som følge af den seneste uro på de finansielle markeder. De p.t. gældende renteniveauer indikerer således en kreditrisikopræmie på 3-5 pct. for en gearing på mellem 20 og 45 pct. Sammenlignet med situationen for et år siden er der tale om stigninger i størrelsesordenen 2-4 pct. På denne baggrund er det s vurdering, at der er grundlag for at justere kreditrisikopræmien til et niveau på 1,2 1,6 pct. ved en gearing på mellem 20 og 45 pct. Dette udgør en stigning i forhold til det hidtil anvendte niveau, idet der hidtil blev anvendt et lavere niveau (1,0-1,5 pct.) for en højere gearing (35-50 pct.). vil dog genoverveje spørgsmålet i forbindelse med den igangværende revision af LRAIC-modellen, og dermed med virkning for så vidt angår priserne for 2010. Denne vurdering vil dermed kunne inddrage de kreditrisikopræmier, der gælder under mere normaliserede forhold på de finansielle markeder. 2 http://www.itst.dk/filer/publikationer/strategisk_eftersyn/pdf/bilag_1._teleselskabernes_oe konomiske_forhold.pdf
traf d. 6. maj 2008 afgørelse om fastsættelse af en WACC til brug for TDC s omkostningsdokumentation i forbindelse med historiske omkostningers metode. I denne afgørelse anvendte styrelsen som nævnt af TDC en kreditrisikopræmie på 2,6 pct. baseret bl.a. på TDC s Credit Default Swaps (CDS). En CDS er et finansielt instrument, med hvilket ejeren af en obligation sikrer sig mod tab i tilfælde af obligationsudstederens konkurs. Den pris (præmien), som ejeren af obligationen skal betale for denne tabsafdækning, afhænger af markedets vurdering af obligationsudstederens kreditrisiko. Dette skete imidlertid ved en gearing på 80 pct., hvilket i sagens natur vil give anledning til en højere kreditrisikopræmie. I denne sammenhæng anvendes imidlertid et lavere gearingsniveau. 1.3 Markedsrisikopræmie Danske Energi (KPMG) anfører, at der ikke umiddelbart findes anvendelig empirisk materiale mht. til en specifik størrelse af markedsrisikoen, idet tidligere undersøgelser viser store niveauforskelle fra ca. 3% til 7%. I Koller, Goedhart og Wessels anføres følgende i denne henseende: None of today s models precisely estimate the market risk premium. Still based on evidence from each of these models, we believe the market risk premium as of end-year 2003 was just under 5 percent. (side 304 i Valuation Measuring and Managing the value of companies, 4th Edition). Af undersøgelser af markedsrisikopræmien på danske aktier kan nævnes en undersøgelse i Nationalbankens kvartalsoversigt 1. kvartal 2003, hvor den gennemsnitlige historiske risikopræmie på det danske marked i perioden 1972 til 2002 er estimeret til 5,2 % 3. Side 8/17 Gængs praksis i markedet må efter KPMG s opfattelse dog forventes at være den mest brugbare metode til at finde det bedste estimat for størrelsen af markedsrisikopræmien. PricewaterhouseCoopers (PwC) i Danmark gennemførte i slutningen af 2007 en undersøgelse blandt 22 investeringsbanker, rådgivere mfl. på det danske marked, hvor de blandt andet spurgte til størrelsen på den anvendte markedsrisikopræmie. Den vægtede gennemsnitlige markedsrisikopræmie var i 2007 4,6 %, og dette har været stabilt omkring 4,5 % siden 2002 (Miniundersøgelse Pris fastsættelse på aktiemarkedet December 2007). Danske Energi (KPGM) finder samlet, at den af anvendte markedsrisikopræmie på 3,75 pct. er lavere, end hvad der er gængs praksis blandt de danske investeringsbanker og rådgivere og at en markedsrisikopræmie på ca. 4,5 pct. derfor synes mere korrekt. TDC konstaterer, at ved fastsættelse af markedsrisikopræmien tager udgangspunkt i en analyse af afkast på investeringer i perioden 1900-2000 og fastsætter på den baggrund markedsrisikopræmien til 3,75 %. Med udgangspunkt i den nuværende finanskrise finder Citigroup i en netop publiceret af krisens betydning for markedsrisikopræmien (Citigroup, Navigating Through Troubled Waters What the Credit Market Turmoil Means for Corporations ), at 3 http://www.nationalbanken.dk/dndk/publikationer.nsf/0/5da626fa426c91c6c1256e6600 5e3e0b/$FILE/2003_KVO1_ris73.pdf
hvor niveauet historisk har ligget mellem 4 % og 6 %, er risikopræmien siden juli 2007 steget til et niveau på 8 %. Citigroup skriver, at det stadig er uklart, hvorvidt 8 % vil være det fremtidige niveau, men anbefaler, at der ikke tages udgangspunkt i de historiske estimater. Derimod anbefales det, at markedsrisikopræmien øges ved estimeringen i forbindelse med beregning af Cost of Capital. TDC bemærker endvidere, at Citigroups markedsrisikopræmie (US/worldwide baseret) i historisk perspektiv ofte har vist sig højere end i Danmark. På den anden side kan uro om den danske valuta give anledning til en stigning i markedsrisikopræmien på kort sigt. TDC vurderer derfor en markedsrisikopræmie på 4,25 % med udgangspunkt i ovenstående. Det er s opfattelse, at en markedsrisikopræmie til brug for prisfastsættelse efter LRAIC-metoden skal afspejle det forventede fremtidige afkast over for de modellerede aktiviteter set over den relevante periode. Den relevante periode kan i den forbindelse enten ses som den periode, de modellerede aktiver forrentes over (mellem 5 til 40 år), eller den periode, der går indtil modellen revideres igen (det vil sige principielt 3 år). Side 9/17 Det er s opfattelse, at det er nødvendigt at estimere risikopræmien over en meget lang periode, idet spredningen er meget stor, og det derfor giver de mest robuste statistiske estimater at tage udgangspunkt i lange tidsserier. Det skal i den forbindelse bemærkes, at estimatet af markedsrisikopræmien til 5,2 pct. i det nævnte studie fra Nationalbanken, der er estimeret for perioden 1970-2002, ikke er statistisk signifikant fra 0 på et 5 pct. niveau. har på denne baggrund taget udgangspunkt i de omfattende analyser udført af Dimson, Marsh and Staunton, der analyserer markedsrisikopræmien ved afkast på investeringer i en periode på over 100 år i en række lande 4. Analysere af de historiske afkast viser, at det geometriske gennemsnit for Danmark er 2,1 pct. 5, sammenlignet med et gennemsnit for hele verden på 4,0 pct. Det aritmetiske gennemsnit udgør 3,3 pct. for Danmark, mens det for hele verden udgør 5,2 pct. 6 Det geometriske gennemsnit af afkastet kan betragtes som det gennemsnitlige årlige afkast, hvis en investor holdt en investering i hele den over 100-årig lange periode, mens det aritmetiske gennemsnit afspejler det gennemsnitlige afkast, 4 Eksempelvis Dimson, Marsh and Staunton: Triumph of the Optimist: 101 Years of Global Investment Returns, Princeton University Press 2002 eller The Worldwide Equity Premium: A Smaller Puzzle, 7. april 2006: http://www.fma.org/stockholm/papers/theworldwideequitypremium_1dec05.pdf. 5 Målt i forhold til bonds, der i undersøgelsen defineres som long-term default-free government bonds. Den danske pendant hertil er 10-årige statsobligationer. 6 Det skal bemærkes, at den seneste analyse (Global Investment Returns Yearbook 2008), der måler afkastet over perioden 1900-2007 indikerer lidt lavere markedsrisikopræmier for såvel Danmark som verden: http://www.london.edu/assets/documents/786_giry2008synopsis.pdf
hvis investor holder investeringen i ét år. Tages der udgangspunkt i en investeringshorisont på 10 år, kan den relevante markedsrisikopræmie derfor beregnes som et vægtet gennemsnit af de historiske resultater målt ud fra hhv. det aritmetiske og det geometriske gennemsnit. For Danmark bliver afkastet derfor 3,2 pct., mens resultatet for hele verden bliver 5,1 pct. Det fremgår imidlertid af analyserne af Dimson, Marsh and Staunton, at det vil være problematisk at anvende disse historiske resultater i et fremadrettet perspektiv, idet disse er blevet påvirket opad som følge af en række forhold, der ikke må forventes at ske i fremtiden. På denne baggrund vurderes det, at risikopræmien for verden skal nedjusteres med ca. 1,5-2,0 pct., hvilket vil bringe det fremadrettede niveau for hele verden på niveau med det historiske niveau for Danmark. fastsatte det nuværende niveau for markedsrisikopræmien i 2002. Denne fastsættelse var baseret på en række analyser af markedsrisikopræmien 7. Nogle af disse analyser er nævnt i ovennævnte studie fra Nationalbanken. Umiddelbart giver ovennævnte analyser grundlag for at reducere markedsrisikopræmien på 3,75 pct. til omkring 3,25 pct. I modsat retning trækker imidlertid, at investeringsbanker, rådgivere m.v. som anført af KPMG anvender en værdi på omkring 4,5 pct. Dertil kommer, at teleregulatørene i de øvrige europæiske lande anvender værdier i intervallet 4-6 pct. Side 10/17 Energitilsynet har hidtil også anvendt en markedsrisikopræmie på 3,75 pct. 8 Det er på den baggrund s vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ændre markedsrisikopræmien på 3,75 pct. 1.4 Beta LRAIC-arbejdsgruppen finder, at s fastsættelse af en fastnetspecifik aktivbeta på 0,5 er i uoverensstemmelse med den mobilspecifikaktivbetaværdi på 1,1, som styrelse i juni 2008 kom frem til i afgørelse om fastsættelse af kapitalforrentningen for en efficient mobiloperatør i Danmark. En virksomheds betaværdi udtrykkes som et vægtet gennemsnit af betaværdierne for virksomhedens enkelte aktiviteter. Heraf følger direkte, at virksomhedens betaværdi pr. definition må befinde sig i intervallet mellem betaværdierne for virksomhedens enkelte aktiviteter. Dermed er det forkert, når på baggrund af et mobilbeta på 1,1 og umiddelbart efter at have fastslået, at det samlede aktivbeta befinder sig mellem 0,3-0,5, vurderer, at den fastnetspecifikke aktivbeta er 0,5. Fastnetbeta skal pr. definition være lavere end den samlede betaværdi. 7 Jf. side 28 i s Rapport om hybridmodellen fra december 2002. 8 Se eksempelvis Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005: Indtægtsrammeregulering af naturgasdistributionsselskaberne fastsættelsen af forrentningssatser for 2005 samt udmelding af indtægtsrammer for 2005.
har ved estimeringen af TDC s betaværdi valgt at tillægge perioden efter de første rygter om NTC s opkøb af TDC i 2005 mindre vægt. Som s analyser viser, har betaværdien for TDC i denne periode været betydeligt lavere end i de foregående år. Selvom der isoleret set vil kunne argumenteres for, at de nye lavere betaestimater bør inddrages i analysen er LRAIC-arbejdsgruppen samlet set enig med styrelsen i, at hensynet til konsistente og stabile beregninger bør veje tungere. På samme vis ville det i øvrigt være forkert at tillægge de øjeblikkelige og anormale omstændigheder på kapitalmarkederne væsentlig vægt i fastsættelsen af kapitalforrentningen. LRAIC-arbejdsgruppen bemærker i forbindelse med benchmark, at i fastsættelsen af TDC s aktivbeta lægger vægt på en benchmark af betaværdien for en række europæiske teleselskaber. Benchmarkanalysen viser, at aktivbetaværdierne er koncentreret i intervallet 0,45-0,70. Som selv påpeger, har parametre som markedsindeks, observationsfrekvens og estimationsperiode alle stor betydning for værdien af betaværdierne. angiver dog ikke hverken det markedsindeks eller den observationsfrekvens eller estimationsperiode, som ligger til grund for betaværdierne i notatets tabel 4. Det er på den baggrund ikke til at bedømme de estimerede betaværdiers relevans for fastsættelsen af en betaværdi for TDC. Side 11/17 Endvidere er det væsentligt at påpege, at s benchmark vedrører værdien af en aktivbeta for de europæiske teleselskabers samlede forretningsområde. Det betyder, at en direkte sammenligning kun vil være relevant såfremt efterfølgende anvendte de estimerede værdier til at beregne en fastnetspecifik aktivbeta. LRAIC-arbejdsgruppen påpeger, at en korrekt fastsættelse af en divisionaliseret aktivbetaværdi sikres eksempelvis ved at udføre en tværsnitsanalyse over betaværdier for en række virksomheder med flere aktiviteter. Denne metode er bl.a. blevet anvendt af den svenske regulator PTS ved fastsættelsen af den fastnetspecifikke aktivbetaværdi til brug for LRAIC-modellen i Sverige for 2008. Ved anvendelse af samme tværsnitsanalyse, som PTS har lagt til grund for fastsættelsen af betaværdien i Sverige findes, at TDC s fastnetspecifikke aktivbeta bør findes i intervallet 0,25-0,34. Dette interval er betydeligt lavere end den af fastsatte fastnetaktivbetaværdi på 0,5. TDC henleder opmærksomheden på, at i forbindelse med LRAIC Mobil forløbet i juni 2008 estimerede Integrated Fixed and Mobile Operators aktivbeta (ungeared) til 0,8-1,0. fremfører nu i oktober 2008, at aktivbeta for TDC s samlede aktiviteter udgør 0,3-0,5 (WACC bilag, side 7). bedes uddybe årsagen til denne væsentlige ændring over den korte tidsperiode. TDC bemærker i den sammenhæng, at hvis TDC samlet set skal have en aktivbeta på 0,8-1,0, og den mobilspecifikke aktivbeta estimeres til 1,1, vil den fast-
netspecifikke aktivbeta skulle være mellem 0,7 og 1,0, under antagelse af, at mobilaktiviteterne udgør 25 % af TDC s samlede aktiviteter: 0,8 = 0,25 * 1,1 + 0,75 * 0,7 1,0 = 0,25 * 1,1 + 0,75 * 1,0 TDC anvender selv et aktivbeta på 0,6 for TDC s fastnetaktiviteter i sin WACC model. har i bilag 2 til afgørelsen foretaget en nærmere vurdering af en relevant aktivbeta for de modellerede fastnetaktiviteter i LRAIC-modellen. For at sikre et robust estimat baseres dette på en samlet vurdering af flere enkeltstående analyser: - TDC s aktivbeta estimeres under ét. De udførte statistiske analyser viser, at TDC s aktivbeta for 2003-2008 kan opgøres til 0,17, mens TDC s aktivbeta for perioden 2000/2002-2005 udgjorde 0,53. Da den seneste periode har haft betydelig lavere handel i TDC-aktien, bør der lægges mindre vægt på estimaterne fra den seneste fem-års periode og større vægt på estimaterne fra den tidlige periode. På denne baggrund skønnes TDC s aktivbeta til at ligge i intervallet 0,30-0,50. Side 12/17 - Aktivbetaværdierne for en række europæiske teleselskaber. Benchmarktallene var som nævnt i den oprindelige analyse baseret på de offentligt tilgængelige estimater fra Bloombergs hjemmeside. har på baggrund af LRAIC-arbejdsgruppens bemærkninger opdateret de anvendte benchmarkdata, således at disse alle baseres på ugentlige estimater, baseret på en tre-årig periode, og med et nationalt aktieindeks som referenceindeks (hvis dette ikke findes, det tyske DAX-indeks). Samtidig er Telenor medtaget i sammenligningen. Dette giver anledning til en mindre nedjustering af aktivbetaværdierne, således at disse nu er koncentreret i intervallet 0,40-0,65. - Et skøn over en fastnetspecifik betaværdi. Denne analyse baseres på række tidligere udførte analyser samt en overslagsmæssig residualberegning for TDC. Der knytter sig en del usikkerhed til den sidstnævnte beregning, idet den forudsætter, at den ikke mobil-relaterede del af TDC kun er fastnetaktiviteter, ligesom der er usikkerhed forbundet med mobilaktiviteternes andel af TDC s aktiver. Derfor tages der forsigtigt udgangspunkt i, at den samlede aktivbetaværdi for TDC vil udgøre 0,50, samt den aktivbeta på 1,1, der blev lagt til grund i s LRAIC mobilafgørelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at mobilaktivbetaværdien blev baseret på et skøn over den hidtidige regulatorisk praksis i andre lande, og dermed ikke på nye empiriske analyser. har derimod ikke på daværende tidspunkt eller i nærværende analyse foretaget en detaljeret statistisk analyse af aktivbetaværdierne for enkeltdelene i et integreret teleselskab. På den baggrund skønnedes det, at en fastnetspecifik aktivbeta vil ligge i intervallet 0,35-0,55. s vurderede på denne baggrund, at der bør anvendes en fastnetspecifik aktivbetaværdi på 0,50 i forbindelse med maksimalprisfastsættelsen for TDC s fastnetaktiviteter i 2009.
Som det fremgår af figuren nedenfor, vil en aktivbetaværdi væsentligt lavere end 0,50 ligge under de aktivbetaværdier der anvendes blandt andre teleregulatorer i EU. Malta Lithuania Estonia Finland Greece Poland Belgium Denmark Czech Norway Cyprus Aus tria Italy France Rest BT Netherlands Iceland Ireland Sweden Openreach Spain Switzerland Asset beta values in ERG countries (fixed network) 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,10 Asset beta values is calculated backw ards from equity beta value Side 13/17 På denne baggrund er det s vurdering, at der indtil videre bør fastholdes en fastnetspecifik aktivbetaværdi på 0,50. vil dog genoverveje spørgsmålet i forbindelse med opdateringen af LRAIC-modellen, og dermed med virkning for så vidt angår priserne for 2010. 2 Afsatte mængder og prognoser Dansk Energi har ikke haft nogle bemærkninger til udkastet for så vidt angår volumenopdateringen. 2.1 Trafikmængder i det overordnede net LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at i tabel 1 estimerer, at trafikmængderne i TDC s overordnede net vil være 14.039 mio. minutter i 2008. For 2007 blev det tilsvarende estimeret, at trafikmængden ville være 16.947 mio. minutter. Dette svarer til et estimeret fald på godt 17 pct. Hvis der alene ses på tjenesterne Nationale kald og Fastnet til øvrige net og de tre Duet tjenester (til fastnet, til mobil, til VMS) falder estimaterne fra 5.842 mio. minutter i 2007 til 4.263 mio. minutter i 2008, svarende til et fald på 27 pct. Udviklingen i disse tjenester kan forventes at skulle afspejle udviklingen i afgående indlandstrafik fra fastnet, som TDC indberetter til. Desværre er offentliggørelsen af s telestatistik for 1H08 blevet forsinket, således at LRAIC-arbejdsgruppen ikke p.t. har indsigt heri. LRAI- C-arbejdsgruppen skal imidlertid opfordre styrelsen til at undersøge, hvorvidt TDC s indberetning til telestatistikken for 1H08 understøtter en antagelse om et sådant dramatisk fald i trafikken for disse trafikretninger. LRAIC-arbejdsgruppen har i særdeleshed meget vanskeligt ved at tro på, at den estimerede udvikling i kategorien Fastnet til øvrige net kan være retvisende.
Ifølge styrelsen vil trafikken falde fra 1.193 mio. minutter i 2007 til 680 mio. minutter i 2008 svarende til et fald på 43 pct. Denne kategori indeholder væsentligst trafik mod TDC s og andre udbyderes mobilnet. Ud fra faktuelle trafikopgørelser kan det f.eks. konstateres, at trafikken fra TDC s fastnet til Sonofons mobilnet er faldet med 15 pct. fra 1H07 til 1H08. Dette ligger således meget langt fra styrelsens vurdering om et fald på 43 pct. og der er ikke nogen god grund til at tro, at udviklingen for fastnetkald mod Sonofons mobilnet skiller sig så væsentligt ud fra tilsvarende kaldstyper. For så vidt angår tjenester Nationale kald og de tre Duét-tjenester skyldes faldet i estimaterne, at den reelle udvikling i 2. halvår 2007 har adskilt sig fra den estimerede. Der har således tale om, at mængderne er faldet fra 1. halvår 2007 til og med 1. halvår 2008, hvorfor estimaterne for hele 2008 bliver lavere end sidste år estimater for 2007. Da estimaterne baseres på faktisk opgjorte tal og da LRAIC-arbejdsgruppen ikke er fremkommet med alternative måder at estimere trafikmængderne på, er det s vurdering, at estimaterne for 2008 skal forblive som i udkastet. Side 14/17 For så vidt angår Fastnet til øvrige net har TDC overfor forklaret, at TDC s dataindberetning ved en fejl ikke inkluderede volumenerne for Fastnet til Øvrige Fastnet. har indført de korrekte volumener i arket I_Demand i coremodellen og korrigeret de relevante tabeller i den endelige afgørelse. 2.2 Opdatering af kapacitetsafhængige tjenester i accessnettet LRAIC-arbejdsgruppen beder om at genoverveje, hvorvidt det kan være retvisende, at antallet af estimerede xdsl forbindelser antages at falde fra 1,028 mio. i 2007 til 1,003 mio. i 2008. Estimatet af xdsl forbindelser pr. 31/12-08 er baseret på fremskrivninger af de faktisk opgjorte mængder pr. 31/12-07 og 30/6-08. De faktisk opgjorte mængder pr. 31/12-07 lå en del under de 1,028 mio. forbindelser, som estimeredes i 2007, hvorfor det er s vurdering, at der, givet den reelle udvikling, er foretaget et retvisende estimat af antallet af forbindelser pr. 31/12-08. Det skal i den forbindelse pointeres, at de faktisk opgjorte mængder viser en svag stigning fra 31/12-07 til 30/6-08. Der er således ikke tale om, at antallet af xdsl forbindelser er faldende, som det er tilfældet for trafikmængderne. 2.3 Prognose for trafikmængder i det overordnede net TDC beder om at tilsende beregningerne og tager forbehold for evt. kommentarer TDC måtte have hertil. Prognosen er udarbejdet på baggrund af den faktiske udvikling i trafikmængderne de foregående år tal som TDC selv leverer til i forbindelse med de årlige opdateringer. Det er derfor styrelsens opfattelse, at TDC har haft
alle muligheder for at kommenterer på prognoserne, som derfor er uændrede i forhold til udkastet. 2.4 Non-PSTN trafik TDC opfordrer til at fastholde det split af datatrafikken på xdsl og Non-xDSL, som benyttede i 2008 hybridmodellen. er enig i, at det i forbindelse med indeværende opdatering er mest hensigtsmæssigt, at fastholde det split af datatrafik mellem xdsl og Non- XDSL, som styrelsen anvendte i 2007. 2.5 Andre tjenester TDC bemærker til s orientering, at tabel 9 i udkastet ikke genkendes i hverken TDC s dataleverance eller Hybridmodellen. Tallene i disse to kilder stemmer dog overens. Tabel 10 i udkastet afspejler formodentlig halvårstal, mens Hybridmodellen og TDC s dataleverance afspejler helårstal. Side 15/17 De i tabel 9 og 10 i udkastet oplyste tal er forkerte. Da, som TDC bemærker, de korrekte tal er indgået i modellen, har det imidlertid ikke haft betydning for priserne i udkastet. beklager fejlen, som i tabellerne i den endelige afgørelse er rettet. 2.6 Udmøntning af modellens resultater BSA LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at det af vedhæftede dokumentation fremgår, at hastighedsfordelingen er sket på grundlag af en forventet efterspørgsel på 990.779 linier ultimo 2008. Af tabel 2 i udkast til afgørelse fremgår imidlertid samtidig, at styrelsen forventer 1.002.728 xdsl-linier ultimo 2008. Styrelsen kunne passende bringe konsistens i disse forventninger ved at opjustere forventningerne til afsætningen af 5 Mbit/s produktet markant fra de nuværende 26 kunder ultimo 2008. TDC har således netop iværksat en massiv direct mail kampagne for dette nye produkt. TDC oplyser, at den indmeldte beholdning af ADSL kunder på 50 Mbit/s er VDSL kunder, hvorfor bedes lade hastigheden udgå af BSA udmøntningen. TDC bemærker videre, at nedrunder de foreløbige kvartalspriser for BSA til nærmeste hele krone. I udkastet fremgår det imidlertid, at ITog Telestyrelsen har til hensigt at afrunde til nærmeste hele krone for at sikre omkostningsdækning. TDC beder derfor om at tilrette de foreløbigt udmøntede BSA kvartalspriser, så de afspejler afrundede tal. Forskellen i xdsl linjer i brug og summen af hastighedsfordelingen af ADSL forbindelser skyldes TDC s interne brug af xdsl linjer. Spørgsmålet blev også
rejst i forbindelse med 2006-revisionen af LRAIC-modellen. 9 skal gøre opmærksom på, at forskellen ikke påvirker den maksimale BSApris, som modellen beregner. Endvidere vil forskellen kun påvirke de udmøntede hastighedspriser, såfremt fordelingen af hastigheder internt i TDC adskiller sig fra fordelingen af hastigheder for de eksternt afsatte forbindelser. Samlet vurderer, at forskellen ikke vil have nogen væsentlig betydning for de udmøntede BSA-priser. Det er dog også styrelsens principielle opfattelse, at også de internt i TDC afsatte hastigheder bør indgå. TDC vil derfor i forbindelse med næste års LRAIC-afgørelse blive anmodet om at levere de fornødne data herfor. For så vidt angår TDC bemærkning angående 50 Mbit/s er denne hastighed fjernet fra den endelig afgørelse. Vedrørende udmøntningen af kvartalspriser er det væsentlig, at de udmøntede priser samlet set sikrer TDC omkostningsdækning. Da anvendelsen af almindelige afrundingsregler sikrer dette, samtidigt med at de udmøntede kvartalspriser ikke samlet set giver højere prisen end de beregnede årspriser, har valgt af benytte sig af afrundede priser og ikke nedrundede priser. 3 Produktivitetsudvikling Side 16/17 LRAIC-arbejdsgruppen er som tidligere enig med i, at der nødvendigvis må tages højde for produktivitetsforbedringer i modellen. Henset til styrelsens henvisning til, at TDC forventer årlige personalereduktioner på 5-7 pct. samtidig med at produktiviteten er stigende, finder LRAICarbejdsgruppen det dog ubegrundet, at styrelsen samlet set skønner det retvisende kun at reducere personaleantallet med 3 pct. Når styrelsen mener, at TDC vil kunne øge produktionen med 5-7 pct. færre medarbejdere, burde antallet af personale allerede derfor også mindst skulle reduceres med 5-7 pct. i modellen for at afspejle denne forbedrede produktivitet. Hertil kommer, at efterspørgslen i modellen falder år efter år uden, at der tages højde herfor i de indregnede driftsomkostninger. Det er uforståeligt, hvordan styrelsen f.eks. kan nå frem til, at et årligt fald i antallet af aktive kobberlinjer på 9 pct. fra 2007 til 2008 ikke i sig selv vil have nogen indflydelse på driftsomkostningernes størrelse. I forbindelse med opdateringen af modellen i 2007 oplyste styrelsen, at det..er væsentligt, at omkostningerne i modellen afspejler en effektiv drift. Det er styrelsens vurdering, at dette blev sikret i forbindelse med opbygningen af modellen Det kan umiddelbart dokumenteres, at denne vurdering er direkte i modstrid med fakta. Modellen er på dette punkt fuldstændig statisk og tilpasser sig derfor ikke automatisk ændringer i aktivitetsniveauet. Der er derfor behov for at IT- og Tele- 9 Jf. side 15 i Høringsnotat over udkast til revideret LRAIC-model som kan findes på http://www.itst.dk/samtrafikregulering/filarkiv-samtrafik-og-brugerregulering/telepriserpa-engrosniveau/lraic/lraic-priser/2007/hoeringsnotat.zip
styrelsen forholder sig aktivt hertil ikke bare i forbindelse med de 3-årige revisioner af modellen, men også i forbindelse med de årlige opdateringer. LRAIC-arbejdsgruppen skal ligeledes henlede opmærksomheden på, at styrelsens udmøntning af den skønnede produktivitetsudvikling ikke sker korrekt. De corporate overhead omkostninger på DKK 486 mio., der indgår i modellen, jf. celle M33 i arket I_FA_Costs, er således ikke som øvrige non-network costs i modellen eksplicit modelleret som antal personer*gns. løn pr. person. Når alene reducerer personaleantallet, har det derfor ikke nogen effekt for corporate overhead omkostningernes størrelse. Dette medfører, at den mark-up der indregnes til dækning af disse overhead omkostninger stiger markant fra 15,25 pct. i 2007 til 16,12 pct. i 2008. LRAIC-arbejdsgruppen skal anbefale, at de indregnede corporate overhead omkostninger i modellen justeres direkte således at den procentvise mark-up forbliver uændret. finder ikke, at LRAIC-arbejdsgruppen er fremkommet med substansmæssige argumenter for at ændre styrelsen skøn af produktivitetsudviklingen, hvorfor reduktionen i personaleantallet er fastholdt på 3 pct. Side 17/17 Med hensyn til produktionsforbedringer i forbindelse med overheadomkostningerne er der, som LRAIC-arbejdsgruppen konstaterer, ikke tale om omkostninger, der er afhængige af antallet af ansatte, hvorfor disse omkostninger ikke afhænger af udviklingen i produktivitet, på samme måde som de ikke afhænger af udviklingen i lønomkostningerne. Hvorvidt der er behov for at ændre størrelsen af overhead-omkostningerne vil styrelsen derfor vurdere i forbindelse med den igangværende revision af LRAIC-modellen. Ved denne revision vil behovet for en mere dynamisk model ligeledes være et emne. 4 Øvrige bemærkninger TDC bemærker, at der generelt for tabel 17 er uoverensstemmelser mellem resultaterne i Hybridmodellen og de i udkastet gengivne resultater. bedes redegøre for uoverensstemmelserne. Særligt er der uoverensstemmelse for stativplads (1½ m 2 ), idet udkastet angiver driftsomkostningen per år til 1.641 kr., mens Hybridmodellen angiver driftsomkostningen til 1.563 kr. bedes redegøre herfor. medgiver, at priserne i udkastets tabel 17 ikke stemmer overens med priserne i hybridmodellen og beklager, at udkastet således indeholder forkerte priser. I den endelige afgørelse er tabellen opdateret med de korrekte priser.