Forsøg: Stroopeffekten Baggrund John Ridley Stroop rapporterede i 1935 et fænomen i Journal of Experimental Psychology, der blev kendt som Stroop-effekten. Stroops påpegning af fænomenet var motiveret af et studie af modsatrettede processer som eksemplificerer en kamp mellem to procedurer det at benævne en farve man ser og det, benævne et farvenavn, som er skrevet med bogstaver. Grundet en årelang træning i at læse ord har vi svært ved at abstrahere fra at læse et skrevet farvenavn, og således har vi en tendens til at sige farvenavnet, frem for den farve ordet er skrevet med, når disse to er inkongruente. Dette forsøg er af flere grunde centralt inden for psykologien; for det første har effekten vist sig at være både stabil og veldokumenteret. For det andet strækker kendskabet til effekten sig tilbage til den videnskabelige psykologis rødder, da effekten allerede var blevet rapporteret længe før, den blev fremsat i sin endelige form af Stroop i 1935. I sin doktorafhandling fra 1886 rapporterer James McKeen Cattell, at det tager længere tid at nævne farven på en rød lap, end det gør at nævne farven rød, hvis man læser ordet rød. Cattells forklaring på dette fænomen var, at der inden for det læste ord var sket en automatisering, og således var det nemmere af nævne ordet, frem for situationen hvor man var stillet over for farven. I dette tilfælde krævede det en viljesakt for at vælge navnet. Afhandlingen blev i øvrigt superviseret at ingen ringere end Wilhelm Wundt, der 7 år for inden havde grundlagt det første psykofysiske laboratorium. Cattells skel mellem automatisering og viljeshandlinger blev en central distinktion inden for opmærksomhedsforskning. Vi ser det bl.a. inden for den kognitive forskning i dag (bl.a. Schneider & Shifferin 1977, Shifferin & Schneider 1977 samt i en række af de publikationer, der kommer fra Center for Visuel Kognition her på instituttet). I Stroops klassiske artikel fra 1935 beskrives tre eksperimenter, hvoraf de to første minder om dem, vi skal udføre, i denne øvelse. Eksperiment 1: Her undersøgte Stroop, hvilken effekt det havde på oplæsningen af ord (rød, blå, grøn, brun og violet), at disse var skrevet med en inkongruent farve. Selvom der var en lille forøgelse (2,3 s) i at læse de inkongruent lister, er dette dog ikke signifikant. Vi kan derfor ikke tale om, at det spillede nogen rolle at ordene havde en inkongruent farve. Eksperiment 2: I dette forsøg ændrede Stroop opgaven, således at forsøgspersonerne skulle nævne 1
farven, ordet var skrevet med. Ydermere tilføjede Stroop en straf til den endelige oplæsningstid på to gange den gennemsnitlige processeringstid per ord for hver urettet fejl. MacLeod, som replicerede Stroops forsøg i sin 1991 review artikel, valgte dog ikke at benytte denne straftid. Men selvom MacLeod derved fik en lidt lavere gennemsnitstid end Stroop, adskilte denne sig stadig signifikant fra gennemsnitstiden i eksperiment 1. Eksperiment 3: Endelig undersøgte Stroop, gennem otte dage, udviklingen i forsøgspersonernes evne til at sige farverne på ordlisterne. Her fandt han, at med træning blev forsøgspersonerne stadigt bedre til at løse opgaven. Et problem ved dette eksperiment er dog, at Stroop ikke fandt en baseline for hver dag, herved kunne man altså tolke resultatet som en indlæring af listerne fremfor en indlæring i at kunne nævne ordenes farver. Setup Til øvelsen udleveres tre forskellige oplæsningslister: Stroop liste 1, som er inkongruent, da farvenavn og den farve ordet er skrevet med ikke stemmer overens (uafhængig variabel), Stroop liste 2 er en liste med farvede X er (kontrol variabel) og Stroop liste 3, som er en sort/hvid liste med forskellige farvenavne, enten rød, grøn, gul, lilla eller blå (kontrol variabel). Herudover vil hvert øvelseshold få udleveret stopur og rettelister. Forsøget kræver følgende roller: Forsøgsleder (FL): Forsøgslederen instruerer forsøgspersonen. Herudover registrerer forsøgslederen antal fejl og rigtige, forsøgspersonen laver på rettelisterne således: Ved en fejl sætter forsøgslederen en skråstreg over stimuli. Hvis forsøgspersonen retter sin egen fejl sættes endnu en skråstreg, så der nu er et kryds over det pågældende stimuli. Antallet af rettede og urettede fejl nedskrives. Observatør (OB): Fungerer som tidtager. Når oplæsningen af listen påbegyndes, tændes uret, og OB måler hvor lang tid i sekunder oplæsningen tager. Resultatet nedskrives. Forsøgsperson (FP): Forsøgspersonen instrueres af forsøgslederen og følger nøje dennes instrukser. Forsøgsvejledning Forsøget er opdelt i to blokke, som er nærmere beskrevet herunder. 2
Blok 1: Benyt liste 1 og 2. (Nævn farven på ordene) Instruktion: Du vil om et øjeblik få udleveret en liste med skrevne stimuli. Din opgave er at fortælle mig med hvilken farve, de forskellige stimuli er skrevet. Dine svar vil blive noteret, samtidig med at der vil blive taget tid på, hvor lang tid det tager at komme gennem listen Det er derfor vigtigt, at du forsøger at svare så korrekt og så hurtigt som muligt. Listen skal læses igennem fra venstre mod højre, begyndende med første linje. Når første linje er læst, fortsætter du bare med næste linje, til du har været alle linjerne igennem. Når jeg siger til, må du vende listen om og begynde. Det er vigtigt, at forsøgspersonen ikke ser listerne, inden forsøget startes. Når forsøgspersonen er klar over hans eller hendes opgave, udleveres liste 1, så den ligger foran forsøgspersonen med teksten mod bordpladen. Når I er klar, siges Du må gerne vende arket om og begynde, og OB stater tidtagningen, alt imens forsøgslederen noterer rigtige og forkerte på rettearket. Herefter gentages proceduren med liste 2. Blok 2: Benyt liste 1 og 3. (Læs det skrevne ord op) Instruktion: Du vil om et øjeblik få udleveret en liste med stimuli. Din opgave er at læse ordene op, der står skrevet på stimuli listen. Dine svar vil blive noteret, samtidig med at der vil blive taget tid på, hvor lang tid det tager at komme gennem listen Det er derfor vigtigt, at du forsøger at svare så korrekt og så hurtigt som muligt. Listen skal læses igennem fra venstre mod højre, begyndende med første linje. Når første linje er læst, fortsætter du bare med næste linje, til du har været alle linjerne igennem. Når jeg siger til, må du vende listen om og begynde. Det er vigtigt, at forsøgspersonen ikke ser listerne inden forsøget startes. Liste 1 udleveres, så den ligger foran forsøgspersonen med teksten mod bordpladen. Når I er klar siges Du må gerne vende arket om og begynde og OB stater tidtagningen, alt imens forsøgslederen noterer rigtige og forkerte på rettearket. Herefter gentages proceduren med liste 3. 3
Databehandling For at øge vores datamateriale, suppleres de data, i indsamler af data fra det andet hjælpelærerhold, men I kan også supplere ved at inkludere de data, MacLeod fandt. Husk dog også at analysere jeres egne data separat, for at undersøge om I finder samme effekt som MacLeod og Stroop gjorde. NB: Benytter man data fra MacLeod 1991, skal man være opmærksom på, at han nævner tabellerne i omvendt rækkefølge, dvs. Blok 1 svarer til hans Tabel 2, og Blok 2 svarer til hans Tabel 1. Vi foreslå, at I som udgangspunkt sammenligner: 1) Gennemsnitligt tidsforbrug for liste 1 og liste 2 (hhv. inkongruente og kongruente farvede stimuli). 2) Gennemsnitligt tidsforbrug for liste 1 og liste 3 (hhv. farvede og ufarvede farvenavne). Hvis I vælger at bruge Stroops egen metode og lade urettede fejl omdanne til tid, skal I huske at lægge to gange den gennemsnitlige processeringstid pr. ord til for hver fejl. De rettede fejl får direkte indflydelse på tiden, hvorfor det ikke er nødvendigt at korrigere for disse. Hvis ikke er det ligeledes relevant at sammenligne: 3) Gennemsnitligt antal fejl for liste 1 og liste 2 4) Gennemsnitligt antal fejl for liste 1 og liste 3 Teoretiske Overvejelser Følgende emner kunne fx danne udgangspunkt for en diskussion af forsøget i en synopse/et oplæg: - Teoretiske forklaringer på Stroop-effekten, herunder relativ bearbejdningshastighed, automatisering, perceptuel indkodning, pdp-modeller (se MacLeod 1991 for et overblik). - Opmærksomhedsmodeller, fx Supervisory Attentional System (SAS)-teorien - Skemata-modeller - Vidensrepræsentation - Hukommelse, eventuelt med overvejelser mod Baddeleys Working Memory - Funktioner af præfrontal cortex/anterior cingulate og neuropsykologiske effekter af skader i disse områder (herunder reference til Wisconsin Card Sorting Test) 4
Litteratur Primær litteratur Gazzaniga 2 nd ed. side 101 102, 105, 520, 522, 533 534. Eysenck og Keane 4 th ed. side 326. Gleitmann 5 th ed. side 316. Sekundær litteratur MacLeod, C. M. (1991): Half a century of research on the Stroop effect: An integrative review. Psychological Bulletin, 109, 163 203. Stroop, J.R. (1935): Studies of Interferences in Serial Verbal Reactions. Journal of Experimental Psychology, 28, 643-662. 5