SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE
|
|
- Anna Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE UCC 31. JANUAR 2019
2 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Indkodning Genkaldelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Lagrer kortvarigt sensoriskeindtryk af stimuli. Også omtalt som et sensorisk register. Holder på information fra 0.25 til 2 sekunder. Indtryk omsættes til kemi, som måske/måske gennembryder cellemembran på axomet
3 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Langtidshukommelse Korttidshukommelse Indkodning Genkaldelse Lagrer nyligt oplevede indtryk (ca. 7 enheder). Primær hukommelse eller arbejdshukommelse. Information væk i løbet af sek. uden træning.
4 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Langtidshukommelse Korttidshukommelse Indkodning Genkaldelse Lagrer fakta / oplevelser på en meningsfuld måde. Også omtalt som sekundær hukommelse. Noget information erindres altid; andet glemmes. Kan genkaldes, men behøver nogle gange cues.
5 WORKING MEMORY: ARBEJDSHUKOMMELSEN AKTIV MANGE-KOMPONENT KORTTIDSHUKOMMELSE. En central kontrollerende enhed central executiv, er aktiv meningsbearbejdende enhed med begrænset kapacitet. Problemløsning og styring af slavesystemerne. Et visuel/spatialt slavesystem Opretholder billedlig og rumlig information. Manipulation af visuel/spatial information. Koblet til fx fysisk orientering. Et fonologisk slavesystem Opretholder lydlig information via bl.a. gentagelse (subvocal rehearsal). Koblet til fx læring af sprog. Et episodisk slavesystem Hukommelse for komplekse scener og episoder. Integrerer information fra andre slavesystemer og langtidshukommelse. Baddeley, 2012; dansk oversættelse: Nordfang & Nørby, 2017
6 EKSEKUTIVE FUNKTIONER De eksekutive funktioner refererer til evnen til at regulere sin igangværende, målrettede adfærd i forhold til omstændighederne. De eksekutive funktioner indebærer også evnen til at formulere, planlægge og udføre, samt at kontrollere egen adfærd på en fleksibel måde. Den undertrykkende funktion (Inhibition) findes også her.
7 Langtids-hukommelse Deklarativ (eksplicit) Non-deklarativ (implicit) Episodisk Personlige begivenheder etc Semantisk Fakta, generel viden, sprog etc. Procedural m.v. Evner, klassisk betingning etc. Deklarativ hukommelse Bevidst, refleksiv og ofte viljestyret Episodisk system knyttet til selv og livshistorie Semantiske system knyttet til skolelæring Bl.a. præfrontal kortex og hippocampus Nondeklarativ hukommelse Ikke umiddelbart bevidst tilgængelig Virker ofte bedst uden meget opmærksomhed I mindre grad knyttet til skolelæring Bl.a. striatum, amygdala og cerebellum
8 SEMANTISK HUKOMMELSE/MATEMATIK Alt fakta skolearbejde, herunder matematik: Læsning, herunder faglig læsning Tabellerne Udvikling af strategier Talord, positionssystemet, størrelsesforhold
9 TALFORSTÅELSE De små børns tal: En til en princippet: Et og kun et tal er fastsat til hver objekt Princippet om den stabile rækkefølge: Tallene kommer altid i en bestemt rækkefølge. Kardinalprincippet: Det sidst talte tal bestemmer antallet i mængden Princippet om irrelevant rækkefølge: Det er ligegyldig i hvilken rækkefølge, man tæller elementerne Det abstrakte princip: Principperne gælder for alle mængder Efter Gelman & Gallistel, 1978
10 HVORDAN LÆSER MAN TAL PÅ DANSK? 25, 36, 42, 84, 64, 46, , 864, , 2957, , , , ,
11 MATEMATISKE TAL Ideen var en forestilling om at kunne styrke elevernes udvikling af talbegrebet gennem andre talnavne for de tocifrede tal, inspireret af mandarintal klasse Resultatet målt i forhold til nationale test i 3. klasse 3-årigt Projekt på Husum skole, gennemført af Lisser Rye Ejersbo (DPU, AU) og Morten Misfeldt (AAU).
12 BEGRUNDELSE Der foreligger stærke hypoteser om at talord, der er i overensstemmelse med det skrevne udtryk for tallet (fx 42, fire-ti-to), understøtter elevens kompetence i forhold til sammenligning af tal og aritmetik. Der eksisterer to forskellige forklaringer på dette: Talordene fungerer som kognitive artefakter, derfor er det hensigtsmæssigt, at der er overensstemmelse mellem det sagte tal og det skrevne Sproget konstituerer begreber, derfor er en klarere terminologi bedre til at udvikle klarere begreber. Disse hypoteser er underbygget teoretisk (med semiotik, kognitionsforskning og distribueret kognition) og gennem komparative studier, men er ikke afgjort direkte. Projektet har med udgangspunkt i det kinesiske mandarinsprog udviklet de matematiske tal, som alle siges fra venstre mod højre som læseretningen hvor man kalder 11, en-ti-en, 12, en-ti-to, 53, fem-ti-tre osv.
13 FORSKNINGSSPØRGSMÅL I hvor høj grad er det muligt at påvirke elevers aritmetiske kompetencer ved at tilbyde logiske/matematiske talord i matematikundervisningen?
14 SEMIOTISK PERSPEKTIV 10 tal systemet Taltegn - skrevne Talnavne - talte Talbegrebet Epistemologisk trekant, Steinbring, 2006
15 PROCESSEN Involverede undervisere holder møde om projektet, hvor forskerne fremlægger planen Der udveksles ideer og indgås aftaler om fremgangsmåder Regelmæssige møder mellem forskere og de enkelte undervisere samt deltagelse i klasserne Fællesmøder med udveksling af ideer og uforudsete hændelser Regelmæssige møder med ledelsen Løbende tests udviklet af forskerne
16 FORSKELLIGE FORSLAG TIL PROCESSEN Der skal arbejdes med: titals-manipulativer (pinde og penge) sammenligning af talstørrelser Kropslig brug af fingre/hænder/arme Udviklingen af disse kompetencer skal kunne ses både på papir, mundtligt og mentalt
17 OM UDVIKLING AF VORES TESTS Eleverne skal kunne begge tal (matematiktal og almindelige tal) og kunne skifte Hypotese 1: effektivitet i forhold til titalssystemet. Elever vil blive gode til at oversætte mellem talt tal og skrevne tal. Hypotese 2: effektivitet i forhold til kardinalitet. Elever vil blive bedre til at oversætte mellem talt tal og størrelse Hypotese 3: oversættelse imellem kardinalitet og titalssystem. Elever vil på sigt blive bedre til at sammenligne tal angivet i titalssystemet.
18 FORMÅL MED TESTTAGNINGEN Formålet med testene er at undersøge sammenhængen mellem det talte sprog i form af talnavne og de skrevne tal i form af henholdsvis titalssystemet og opfattelsen af kardinalitet, samt sammenhængen mellem de skrevne tal og kardinalitet. Vi arbejder med en trekant, hvor hjørnerne repræsenterer: det talte sprog - talnavne de skrevne tal titalssystem opfattelse af kardinalitet antal Der er forskellige slags opgaver indenfor alle tre sammenhænge.
19 TESTOPGAVE - EKSEMPEL 1 Opgave 3 Placer Opgave 4 Placer Opgave 5 Placer både 42 og
20 TESTOPGAVE - EKSEMPEL 2 Opgave 13 Sæt ring om det nævnte tal Opgave 14 Sæt ring om det nævnte tal
21 TESTOPGAVE - EKSEMPEL 3 Opgave 17 Ring om det største tal i hver række
22 TESTOPGAVE - EKSEMPEL 4 Opgave 19 Sæt kryds over 34 centicubes
23 ELEVINTERVIEW 2. KLASSE Hvordan er det at arbejde med to forskellige talnavne? Elev 1: Det er sjovt og man kan altid huske navnet på tallet Elev 2: Det er også rart at man ved hvor stort tallet Elev 3: Det er også nemmere at huske navnet på almindelige tal, når man tænker på matematiktallet Bruger I dem når I regner? Elev 4: Det kommer an på, hvilke slags opgaver vi laver. Det er godt, når vi trækker fra.
24 KONKLUSION Resultat efter 3 år i de nationale test i 3. klasse: Eleverne udviste stor forståelse og sikkerhed indenfor positionssystemet. I de nationale test, 3. klasse, opnåede eleverne klart bedre resultater i tal og algebra end landsgennemsnittet. Der var ingen elever i bunden, mens over halvdelen af eleverne lå i de to øverste felter De klarede sig også bedre på de andre områder, men ikke så markant som i tal og algebra. Vores mål for projektet blev indfriet og skolen fortsatte med at bruge de matematiske tal efter projektets afslutning.
25 Aarhusuni versiet
Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv
Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Mit første møde med matematikken Odense 09.02.17 Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo DPU, Aarhus Universitet Program Hvad er et kognitivt perspektiv? Hvad
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereRigshospitalet Hukommelsesklinikken RH-Glostrup. Hukommelse. Demensdagene Anne-Mette Guldberg
Hukommelse Demensdagene 2018 1 Hukommelsen Består af flere forskellige systemer Opererer ved hjælp af vidt forgrenede netværk i hele hjernen Vi er for det meste kun opmærksom på vores hukommelse, når den
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereMennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring
Mennesker skaber hinanden Arbejdshukommelse Arbejdshukommelse og læring Almen forskning vedr. evnen til at danne nye hjerneceller og styrke forbindelsen imellem hjernens celler leder til forståelser af
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereDer skal billeder på matematikken
Der skal billeder på matematikken If I can t picture it, I can t understand it Albert Einstein Norsma, 2009, Reykjavik Michael Wahl Andersen Projekter 2009-2010 1) Undervisningsministeriet Specialundervisning
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereÅrsplan Matematik 1. klasse 2016/17
Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!
2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere
Læs mereÅrsplan matematik 1. klasse 2015/2016
Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereMatematik og arbejdshukommelse
Matematik og arbejdshukommelse Når man glemmer, hvad det er man skal huske. Lektor Michael Wahl Andersen Hvad skal jeg have med hjem (need to know) Hvad kunne være sjovt at få med hjem (nice to know) Skriv
Læs mereHvad er det med de tal?
Hvad er det med de tal? Et oplæg om tal og regning Pernille B. Sunde, Ph.D.-studerende Aarhus Universitet og VIA E-mail: sundepernille@gmail.com Hvem er jeg (Biolog) Folkeskolelærer PD- matematikvejleder
Læs mereBeskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV
Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Nedenfor vises en oversigt over de forandringer, der er blevet gennemført i forbindelse med revideringen af WISC-IV til WISC-V. Først beskrives ændringer,
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mereHjerne og Matematik DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET. Lektor, cand. pæd. i matematik, Ph.D Lisser Rye Ejersbo Neuromatematik
Hjerne og Matematik Hvilke dele af hjernen er aktive, når man arbejder med matematik? Og hvad betyder problemstillingerne for, hvilke der bliver aktiveret hvornår og hvorfor? 1 Predictive Coding En simpel
Læs mereArbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.
Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereFaglig årsplan for 2. klasse. Matematik
1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereTalblind Onsdag d. 6. juni 2018
Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Velkommen Præsentation Hvad er dyskalkuli Sofie fortæller ViSP og dyskalkuli Spørgsmål Præsentation Charlotte Birk Bruun Specialpædagogisk konsulent på ViSP siden 2009 Ordblindelærer
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereVuc Fyn Nyborg. DanSMa Pindogbjerre.dk 1. Pernille Pind Tlf
Pernille Pind www. www.facebook.com/pindogbjerre pindogbjerre@gmail.com Tlf 26 19 96 55 Vuc Fyn Nyborg Pindogbjerre.dk 1 Vuc Fyn Nyborg Tonede linjer én linje for talblinde https://youtu.be/y04gyot-5ns
Læs mereKOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN
KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2016-17 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse Vi vil arbejde med bogsystemet & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de stillesiddende
Læs mereBilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier
Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.
Læs mere1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 1.kl. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 1A & 1b, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de
Læs mereMatematik i stort format Udematematik med åbne sanser
17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?
Læs mereSprog billeder kortlink.dk/rudd
Sprog billeder kortlink.dk/rudd Workshop beskrivelse I denne workshop vil vi kigge på strategier for ordblinde elever i matematikvanskeligheder samt vigtigheden af, at eleverne laver visuelle repræsentationer
Læs mereSpencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte
Spencer Kagan: Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Oversættelse og indledende bemærkninger af Jette Stenlev Denne artikel henvender sig især til lærere i udskolingen,
Læs mereSÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER
SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER Et oplæg om brugen af symboler og formler i undervisningen og om nogle af de problemer, de er skyld i. Marit Hvalsøe Schou IN D H O L D Præsentation Symboler i overgangen
Læs mereHvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?
Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden
Læs mereForsøg: Stroopeffekten
Forsøg: Stroopeffekten Baggrund John Ridley Stroop rapporterede i 1935 et fænomen i Journal of Experimental Psychology, der blev kendt som Stroop-effekten. Stroops påpegning af fænomenet var motiveret
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mere18/atten. Fra talfornemmelse til talforståelse. Tre modeller for tal. Talbegrebet Dele af et talbegreb: Forskning
Fra talfornemmelse til talforståelse Tre modeller for tal Mængder Tallinjemodellen Talsymboler (Herunder talordet) 18/atten Pernille B. Sunde og Lisser Rye Ejersbo Tal Talbegrebet Dele af et talbegreb:
Læs mereINDHOLD ISBN 87-91291-68-2
INDHOLD Om forfatterne... 2 Forord... 3 DEL 1: FAKTAAFSNIT... 4 Hukommelse... 4 Forskellige hukommelsestyper.....5 Arbejdshukommelse... 7 Model for arbejdshukommelsen....7 Arbejdshukommelsens udvikling
Læs mereCAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf
CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer
Læs mereÅrsplan for Merkur i matematik børnehaveklasse), 2016/17
Årsplan for Merkur i matematik børnehaveklasse), 2016/17 Kompetenceområde- og mål for børnehaveklassen Matematisk opmærksomhed Eleven kan anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer Kompetenceområdet
Læs mereLisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.
Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb
Læs mereHandleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019
Handleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019 Matematikvejledere - Lone Hou Busch og Elsebeth Broch Knudsen Indhold Indledning 2 Målet med handleplanen for matematik er: 3 Formål med handleplan
Læs mere4. Fokus på samarbejde og kommunikation (modsat traditionel matematikundervisning hvor det mundtlige aspekt fylder meget lidt).
Aalborg d.27/6-16 Undervisning af elever med nedsat talforståelse Af Rasmus Hasselbalch, læse- og matematikkonsulent, VUC & HF Nordjylland Hvis man ved screening med LINU eller PSP screeningen ser tegn
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mere27. august Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1
Pernille Pind MMM Matematiker Mormor Missionær 1 Matematik hvad og hvorfor? 2 pindogbjerre.dk 1 Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereJeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre
1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereHva var det jeg sku?
Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af
Læs mereVejledning om brug af. Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU
Vejledning om brug af Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU Juni 2019 Indhold 1. Indledning... 2 2. Testens formål... 2 3. Om introducerende FGU matematikundervisning... 2 4. Screeningstest til
Læs mereMATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 1.kl. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 1A & 1b, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de
Læs merePSP screening dansk og matematik
PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs merePernille Pind. Pernille Pind. Tidlig matematik. Hvad er matematik? Hvorfor lære matematik? Det sorte hul!
Pernille Pind Cand. Scient. i matematik 1991 Studier USA, NZ, Australien Ansat ved Danmarks Lærerhøjskole, DPU, JCVU, VIA 1995-2005 Selvstændig konsulent, forfatter.direktør 2005- Mormor 2013 og snart
Læs mereAktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse
Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt
Læs mereArbejdshukommelse. At huske hvad man skal koncentrere sig om. Glemmer du så... 2014, MWA 1. Foto: Helge Skielbo
Arbejdshukommelse At huske hvad man skal koncentrere sig om Foto: Helge Skielbo Glemmer du så... 2014, MWA 1 Hvor er I kommet i dag? Hvad skal I have med hjem? (need to know) Hvad ønsker I at få med hjem?
Læs mereBring ideas to life VIA University College. UCC - Matematiklærerens dag
Bring ideas to life VIA University College UCC - Matematiklærerens dag 1 Bring ideas to life VIA University College UCC - Matematiklærerens dag 2 UCC - Matematiklærerens dag 3 C 1. 27 UCC - Matematiklærerens
Læs mereMatematik i børnehaveklassen. Hold og 5.11.
Matematik i børnehaveklassen 1 Hold 1 27.9. og 5.11. Kursustekst 2 Hvordan opnår de yngste elever en matematisk forståelse og et engagement i forhold til faget? Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål for børnehaveklassen
Læs mereINDLÆRING OG HUKOMMELSE
INDLÆRING OG HUKOMMELSE - Få tips og tricks til hurtigere læsning Nu har vi brugt tid på at beskæftige os med læring og læseteknik, men alt dette er formålsløst, hvis ikke du kan huske det, du har læst.
Læs mereHer følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:
BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som
Læs mereStrategier. Der gør matematikken nemmere
Strategier Der gør matematikken nemmere 1 Nemmere? https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nemmere nem adjektiv Betydninger 1. som ikke volder større vanskeligheder eller besvær; som opnås eller udføres uden
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereErfaringer med træning af symbolforståelse
88 Erfaringer med træning af symbolforståelse Jingyu She, Næstved Handelsgymnasium ZBC Kommentar til Marit Hvalsøe Schou: Hvad sker der i matematikundervisningen? Om overgangen fra grundskole til gymnasium,
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereEn kognitiv test. Tidlig indsats. CHIPS - globale opgaver 30-01-2015. Bygger på en modningsteori om hjernen specielt Piaget.
Tidlig indsats En kognitiv test Bygger på en modningsteori om hjernen specielt Piaget. Det globale trin: ( 5-6 års alderen) Man bemærker egenskaber men ofte kun en. Tænker i diffuse og upræcise helheder
Læs mereEvaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug.
Evaluering test screening udredning Observationer Det kognitive niveau Det neuro-genetiske niveau Udredning Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug. Der findes ingen absolut sandhed kun fortolkninger
Læs mereUCC - Matematiklærerens dag 28.04.15.
UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 1 UCSJ FFM + 21+Ude-demoer UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 2 www.mikaelskaanstroem.dk Og det er jer.! UCSJ 10. klasse 25. August 2014 3 UCC - Matematiklærerens
Læs mere3. september Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1
Pernille Pind MMM Matematiker Mormor Missionær 1 Matematik hvad og hvorfor? 2 pindogbjerre.dk 1 Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereM A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:
M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges
Læs mereFå en god snak med dig selv Det dialogiske menneske
Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-og forskningschef
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE
ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE
Læs mereEn anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?
En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor? Fordi det vi plejer at gøre ikke virker godt nok Vi skal ikke uddanne menneskelige regnemaskiner 56,6% har problemer med algoritmer PISA Nationale test
Læs mereMed hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer
Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Henning Kirk Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer 2008
Læs mereRedskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.
Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereSymbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med
Læs mereBevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Læs mereÅrsplan matematik 6. Klasse
Årsplan matematik 6. Klasse 2018-2019 Materialer til 6.årgang: - Matematrix grundbog 6.kl - Matematrix arbejdsbog 6.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 6.kl - Computer Vi skal i løbet af året
Læs mereIndhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring
Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereSpor 1. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever yngre end 9 år TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDe små læser. Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer
De små læser Læsning og skrivning i indskolingen 3. og 4. maj 2011 Comwell Rebild Bakker Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer fra Mikro Værkstedet v/ Søren Aksel Sørensen og Gerda Nielsen
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mere