INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Blommevej Anmeldt tilsyn November 2013 WWW.BDO.DK 0
Indholdsfortegnelse 1 samlede... 2 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 4 2 Oplysninger... 4 3 grundlag... 6 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 6 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn... 6 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn... 6 3.2 Fysiske rammer... 6 3.3 Pædagogik... 7 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode... 7 3.3.2 Pædagogiske planer... 7 3.4 Hverdagsliv... 8 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 8 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation... 8 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer... 9 3.4.4 Borgernes fysiske og mentale sundhed... 9 3.4.5 Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser... 10 3.4.6 Magtanvendelse og konflikthåndtering... 10 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 10 3.5.1 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet... 10 3.5.2 Internt samarbejde og kommunikation... 10 3.5.3 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold... 11 3.5.4 Kompetenceudvikling... 11 4 Formål og metode... 12 4.1 Formål med tilsynet... 12 4.2 Metode... 12 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 13 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 13 5 Kontaktoplysninger... 14 5.1 Præsentation af BDO... 14 1
1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Blommevej. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Blommevej er, at det er et velegnet tilbud, der matcher målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at medarbejderne anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til borgerens behov og udvikling. Der arbejdes med recovery-tanken og anvendes pædagogiske metoder alt efter målgruppens behov. Tilsynet bemærker, at tilbuddet er i gang med at udarbejde en metodehåndbog, som kan understøtte en ensartet faglig forståelse og bevidsthed internt i medarbejdergruppen. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres på medarbejdermøder. Medarbejderne opstiller mål/delmål i samarbejde med borgerne i det omfang, de ønsker/magter at deltage i dette. Det er tilsynets, at medarbejderne motiverer borgerne til at deltage i fællesskabet samt tage del i f.eks. rengøring af egen bolig. Tilsynet konstaterer, at borgerne er meget glade for deres hverdag - specielt fremhæver en borger, at der ikke er krav om, at de skal ud af deres misbrug eller deltage i fællesskabet. Tilsynet vurderer, at borgerne på Blommevej har indflydelse på alle væsentlige beslutninger vedrørende dem selv og har mulighed for at give udtryk for deres ønsker og behov. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at sikre et respektfuldt sprogbrug og omgangsform til og med borgerne på Blommevej. Medarbejderne korrigerer uhensigtsmæssigt sprogbrug. Derudover udviser medarbejderne indsigt i, hvordan et misbrug kan påvirke borgernes evne til sociale relationer. Det er tilsynets, at medarbejderne motiverer borgerne til at foretage sunde valg i forhold til deres sundhed og trivsel, når det gælder valg af mad og motion. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering og har ligeledes kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser. Det er tilsynets, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Gråzonetilfælde drøftes løbende i relevante fora. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en stabil medarbejdergruppe på Blommevej med et lavt sygefravær. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende. Medarbejderne er i færd med at implementere en kultur på Blommevej som bl.a. skal rumme, at det er tilladt at stille undrende faglige spørgsmål til hinanden, at samarbejdet skal være præget af en åben og ærlig dialog og der skal være plads til humor og omsorg for hinanden i hverdagen. Tilsynet konstaterer, at der netop er udarbejdet en APV. Medarbejderne er opdaterede i forhold til brand og evakueringsplaner ligesom evakueringsplanen gennemgås med borgerne med jævne mellemrum. 2
Det er tilsynets, at medarbejderne modtager relevant kompetenceudvikling, således at de er opdaterede med faglig viden om målgruppen og relevante metoder i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne er således kompetente til at varetage borgerens behov. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder boliger og fælleslokaler er meget velegnet til målgruppens behov. Tilsynet bemærker, at borger har et ønske om at Blommevej får sin egen flagstang, således at flaget kan hejses ved festlige lejligheder. 3
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at borger har et ønske om at Blommevej får sin egen flagstang, således at flaget kan hejses ved festlige lejligheder. 2. Tilsynet bemærker, at tilbuddet er i gang med at udarbejde en metodehåndbog, som kan understøtte en ensartet faglig forståelse og bevidsthed internt i medarbejdergruppen. Anbefalinger 1. Tilsynet gav ikke anledning til nogen anbefaling. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Blommevej 41 N 8930 Randers NØ Leder Martin Pedersen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 Antal pladser og belægningsgrad 10 boliger i alt, pt. med en ledig plads. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn 847,00 kr. Målgruppebeskrivelse Ifølge Tilbudsportalen er målgruppen personer i aldersgruppen 18-78 år med sociale problemer såsom: Personfarlig kriminalitet, hjemløshed, alkoholmisbrug, stofmisbrug, omsorgssvigt og/eller med funktionsnedsættelse i form af: angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, ADHD, samt tilknytningsforstyrrelse. Målgruppen skulle have et ønske om at forbedre deres misbrug. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 5 fastansatte samt en ansat i flexjob. En socialrådgiver, to er ufaglærte, en i flexjob, to SSA og en ergoterapeut. Der er SSA-elever tilknyttet til Blommevej. 4
Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 21. november 2013 kl. 13.00-16.15 Deltagere i interviews Ledelse: Martin Pedersen, uddannet socialrådgiver, ansat som leder på stedet siden tilbuddets begyndelse i 2011 Medarbejdere: En social-og sundhedsassistent, ansat i 2 år. En flexjob, ansat i 2 år. En ergoterapeut, ansat i 2 år. Beboere: Borger, boet på tilbuddet siden opstart (2 år) Borger, boet på tilbuddet siden opstart (2 år) Tilsynet blev vist rundt af: Ingen rundvisning. Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Nicoline Jørgensen (TIlsynskonsulent, stud. cand. scient. pol.) 5
3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn uanmeldt tilsyn, november 2012, foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet optimerer deres proces med at få beskrevet den pædagogiske referenceramme, alt for at synliggøre det gode arbejde som foregår på stedet. Leder oplyser, at tilbuddet er i en proces med at overflytte de pædagogiske mål, der er beskrevet i Bostedsystemet til de pædagogiske handleplaner. Der arbejdes ud fra den danske kvalitetsmodel. 2. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne overvejer om man kunne arbejde mere målrettet med beboernes indbyrdes omgangsform, så der eventuelt er mulighed for at opnå ny læring på området. Det oplyses, at medarbejderne er meget opmærksomme på borgerens indbyrdes omgangsform. Adspurgt, om der siden sidste tilsyn er sket store ændringer eller opstået nye store udfordringer, oplyses det, at enkelte borgere efterhånden har meget behov for somatisk pleje og omsorg, hvilket kan være en udfordring for medarbejderne at håndtere. Det oplyses, at en borger er død for ca. 3 uger siden, og medarbejderne er opmærksomme på eventuelle sorgreaktioner hos borgerne. Tilsynet spørger desuden ind til, om der har været nogen formelle klager siden sidste tilsyn, og hertil oplyser leder, at det har der ikke været. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på sidste tilsyns anbefalinger. Tilsynet har noteret sig de øvrige oplysninger. 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn Siden sidste tilsyn har der været tilsyn fra Brandtilsyn, hvilket ikke gav nogen anmærkninger. Der er gennemgået evakueringsplan med borgerne og brandalarmer afprøves en gang om måneden. Tilsynet har noteret sig ovenstående oplysninger, og har ikke yderligere bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Tilbuddet består af 10 selvstændige boliger/huse indeholdende to værelser med bad og et lille køkken i alt ca. 62 m 2. Der er desuden et fælleshus med kontor og stort køkken/alrum. Tilbuddets beliggenhed er i udkanten af byen og bebyggelsen ligger til den ene 6
side ud til et industrikvarter og til den anden side til en åben mark. Medarbejderne fremhæver, at borgernes boliger har terrasser, der vender bort fra fælleshuset, således at de kan sidde for sig selv, når vejret tillader dette. Borgerne tilkendegiver, at de er glade for deres bolig og stedets beliggenhed. En borger fortæller, at der ikke er ret langt til busholdeplads, hvis han gerne vil til Randers by. En borger fortæller, at han har et ønske om, at tilbuddet fik deres egen flagstang, således at de kan hejse flaget, når der er noget at fejre. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder boliger og fælleslokaler er meget velegnet til målgruppens behov. Tilsynet bemærker, at borger har et ønske om at Blommevej får sin egen flagstang, således at flaget kan hejses ved festlige lejligheder. 3.3 Pædagogik 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode Udgangspunktet for det pædagogiske arbejder på stedet er Recoverytankegangen med den overbevisning, at borgeren tager initiativ og medarbejderne støtter op. Derudover er der en systemisk tilgang til borgerne og enkelte gange anvendes kognitive metoder Tre af medarbejderne har været på efteruddannelse i 8 uger i neuropædagogik under Randers Kommune og hensigten er, at alle medarbejder skal gennemføre uddannelsen. Metoden er ikke implementeret og taget i anvendelse endnu, fordi ikke alle medarbejdere har været igennem endnu. Det oplyses, at Blommevej af hensyn til tilsynsreformen er gået i gang med at lave en metodehåndbog, der beskriver de sociale metoder, der anvendes i det pædagogiske arbejde på tilbuddet. Derudover skal der afholdes temadage; eksempelvis skal medarbejderne drøfte og drage erfaring i hvordan bruger man livshistorien i det pædagogiske arbejde. Ved at nedskrive metoderamme forventer leder en øget ensrettet tilgang fra medarbejderens side overfor borgerne. Ifølge medarbejderne arbejdes der meget med åbenhed og dialog i det pædagogiske arbejde. Det er borgernes liv, og det er dem selv, der bestemmer. Igennem dialog og samtaler forsøger medarbejderne at motivere borgerne til at træffe de valg, der er bedst for dem, men medarbejderne er meget beviste om borgerens selvbestemmelsesret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til borgerens behov og udvikling. Der arbejdes med recovery-tanken og anvendes pædagogiske metoder alt efter målgruppens behov. Tilsynet bemærker, at tilbuddet er i gang med at udarbejde en metodehåndbog, som kan understøtte en ensartet faglig forståelse og bevidsthed internt i medarbejdergruppen. 3.3.2 Pædagogiske planer Alle borgere har en pædagogisk handleplan med mål og delmål, men det er ikke alle borgere, som deltager aktivt i udarbejdelsen af de enkelte mål. Eksempelvis er en enkelt borger paranoid og ønsker ikke at deltage. Målet for denne borger er at opretholde en relation til ham. 7
Det er kontaktpersonen, som sammen med borgeren opstiller de mål, der skal arbejdes med. Alle medarbejdere ved, hvilke mål der arbejdes med hos de enkelte borgere. Medarbejderne drøfter de enkelte mål og delmål på medarbejdermøderne, hvor der altid er planer oppe til drøftelse og gennemgang. Borgerne tilkendegiver, at de har været med til at udfærdige de enkelte mål. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres på medarbejdermøder. Medarbejderne opstiller mål/delmål i samarbejde med borgerne i det omfang, de ønsker/magter at deltage i dette. 3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter Borgerne lever deres liv i deres bolig og dukker op i fælleshuset, når de har ønsket om kontakt eller brug for støtte. Medarbejderens rolle består meget i at være opsøgende i kontakten, og f.eks. motiverer borgeren til at deltage i fælleskabet i fælleshuset, rengøring af bolig. To borgere er på fuld kost i fælleshuset, og alle borgere kan få fælles morgenmad, men langt de fleste borgere sørger selv for deres måltider, som ofte blive nedprioriteret ift. deres misbrug. I fælleshuset bliver der afholdt traditioner. F.eks. skal der afholdes julefrokost i nærliggende fremtid. En borger fortæller, at hun hver morgen går i fælleshuset og spiser morgenmad, og ellers lever livet for sig selv uden meget kontakt til de øvrige borgere. Hun har en kæreste, en mor og en kat, som hun bruger sin hverdag sammen med. Borger klarer selv rengøring osv. i sin bolig og fremhæver, at grunden til at hun magter dette er, at hun nu er ædru. En anden borger spiser morgenmad i fælleshuset. Hans hverdag går med at besøge venner i byen, hvor de dyrker deres misbrug. Andre dage tilbringer han meget tid i fælleshuset alt efter, om han ønsker selskab eller gerne vil være alene. Borger fremhæver, at han sætter pris på, at der ikke er krav om, at han skal stoppe sit misbrug, samt at der er medarbejdere tilstede i dagtimerne, når han får brug for deres støtte. Borger modtager hjælp til rengøring osv., idet han ikke selv kan overskue at sørge for dette. Borgerne er bevidste om, at hvis de får brug for hjælp i nattetimerne samt søndage, hvor der ikke medarbejdere tilstede, kan de kontakte medarbejderne på Paderuphus. Det er tilsynets, at medarbejderne motiverer borgerne til at deltage i fællesskabet samt tage del i f.eks. rengøring af egen bolig. Tilsynet konstaterer, at borgerne er meget glade for deres hverdag - specielt fremhæver en borger, at der ikke er krav om, at de skal ud af deres misbrug eller deltage i fællesskabet. 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation Som udgangspunkt afholdes der beboermøde en gang om måneden, hvor der udarbejdes dagsorden samt skrives referat. Borgerne har mulighed for at komme med forslag til husregler, mad, aktiviteter osv. på møderne. Det kan være svært at motivere borgerne til at deltage. Medarbejderne sender 8
sms til borgerne umiddelbart før mødet, men ofte sker det, at det er ganske få borgere eller slet ingen der kommer op til mødet. Selvom der ikke deltager nogen borgere, skrives der alligevel referat, som gives til borgerne, hvis der f.eks. er informationer, der skal viderebringes. Borgerne er sikret indflydelse gennem udarbejdelse af handleplanen samt gennem daglig dialog og valgmuligheder. Borgerne fortæller, at de ikke deltager i beboermøderne. De har begge den oplevelse, at hvis de ønsker et eller andet ændret eller har et ønske, kan de ikke vente til et beboermøde, men fortæller det til medarbejderne med det samme. Begge borgere tilkendegiver, at de har indflydelse og bestemmer det, som de selv ønsker. Tilsynet vurderer, at borgerne på Blommevej har indflydelse på alle væsentlige beslutninger vedrørende dem selv og har mulighed for at give udtryk for deres ønsker og behov. 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer Der hersker generelt en god omgangsform og respektfuld sprogbrug mellem borgerne. Når borgerne mødes er det næsten altid omkring misbrug, og det kan i enkelte tilfælde udmønte sig i uenigheder og skænderier. Der er stor opmærksomhed på omgangsformen og sprogbrug, og at denne skal være præget af respekt og ligeværdighed. Dette gælder både i relation til borgerne indbyrdes og i relation til borgerne og medarbejderne. Når medarbejderne møder en ikke-anerkendende kommunikation, tydeliggør de overfor borgerne, at dette ikke er en acceptabel adfærd, som ikke skal herske på Blommevej, og forsøger at vise borgerne andre handlemuligheder. Det oplyses, at borgerens indbyrdes relationer kan virke overfladiske. F.eks. kommer det til udtryk ved, at en borger fornylig begik selvmord, hvilket de øvrige borgere ikke udviste nogen synlig reaktion overfor. Medarbejderne er beviste om, at der ofte kan skyldes borgernes massive, årelange misbrug, som kan skader deres evne til at danne relationer og venskaber. Begge borgere tilkendegiver, at de generelt har det godt sammen, men har ikke meget med hinanden at gøre i hverdagen idet de lever deres eget liv. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at sikre et respektfuldt sprogbrug og omgangsform til og med borgerne på Blommevej. Medarbejderne korrigerer uhensigtsmæssigt sprogbrug. Derudover udviser medarbejderne indsigt i, hvordan et misbrug kan påvirke borgernes evne til sociale relationer. 3.4.4 Borgernes fysiske og mentale sundhed Medarbejderne kan opfordre til sund kost, hvor de støtter og guider borgere, til at foretage sunde valg ved indkøb. Men der er respekt for selvbestemmelsesretten. Det handler om motivation i mødet med borgerne, når det gælder ændring af spise og motionsvaner. Den mentale sundhed er stærkt præget af misbrug - f.eks. er der ofte udsving i borgerens humør alt efter hvor mange penge vedkommende har, og hvor langt tid der er til den 1. i måneden, hvor borgeren igen får penge. Erfaringen er, at det ofte er misbruget som kommer først, og derefter tænkes på indkøb af madvarer. Borgerne altid kan få morgenmad, hvilket kan ses sidst på måneden, hvor der møder flest borgere op til dette måltid. Leder uddyber, at morgenmaden er en 9
del af ydelsen, som i øvrigt også dækker, rengøringsmidler, wc-papir mm. Blommevej har fornylig erhvervet sig to cykler, hvilket har været en succes. Borgerne vil gerne cykle til byen, idet de derved sparer penge til transport og samtidig får motion. Det er tilsynets, at medarbejderne motiverer borgerne til at foretage sunde valg i forhold til deres sundhed og trivsel, når det gælder valg af mad og motion. 3.4.5 Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering og har kendskab til procedurer og retningslinjer ved indberetning af utilsigtede hændelser. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering og har ligeledes kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser. 3.4.6 Magtanvendelse og konflikthåndtering Medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Der finder kun få magtanvendelser sted på Blommevej. Magtanvendelser undgås, fordi medarbejderne har stor fokus på at nedtrappe eventuelle konflikter for dermed at forebygge situationer med magtanvendelser. Når medarbejderne oplever at være i et gråzonetilfælde i relation til magtanvendelser, så taler man om disse situationer i kollegial sparring og de drøftes på teammøder. Det er tilsynets, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Gråzonetilfælde drøftes løbende i relevante fora. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.5.1 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Det oplyses, at der eksisterer en stabil medarbejder gruppe med et lavt sygefravær. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en stabil medarbejdergruppe på Blommevej med et lavt sygefravær. 3.5.2 Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne oplever det interne samarbejde på stedet som godt og velfungerende, og at der er efterhånden opnået en stor fælles faglig viden og erfaring omkring målgruppen. Derved er de komplimentære, og supplerer hinanden på bedste vis i samarbejdet omkring målgruppen. Blommevej er stadig en relativ ny organisation op, og derfor er kulturen blandt medarbejderne stadig i sin dannelsesfase. Der er bred enighed om, at kulturen 10
blandt andet skal bestå i, at det er tilladt at stille undrende faglige spørgsmål til hinanden, at samarbejdet skal være præget af en åben og ærlig dialog, og der skal være plads til humor og omsorg for hinanden i hverdagen. Medarbejderne fremhæver, at leder har sin daglige gang på Blommevej og ellers er let tilgængelig på alle tider af døgnet. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende. Medarbejderne er i færd med at implementere en kultur på Blommevej som bl.a. skal rumme, at det er tilladt at stille undrende faglige spørgsmål til hinanden, at samarbejdet skal være præget af en åben og ærlig dialog og der skal være plads til humor og omsorg for hinanden i hverdagen. 3.5.3 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Der er netop udarbejdet en APV, som man afventer svar på. Det oplyses, at medarbejderne er opdateret i forhold til brand og evakueringsplaner. Medarbejderne taler således med borgerne om, hvordan de skal forholde sig i forhold til brand på stedet med jævne mellemrum. Tilsynet konstaterer, at der netop er udarbejdet en APV. Medarbejderne er opdaterede i forhold til brand og evakueringsplaner ligesom evakueringsplanen gennemgås med borgerne med jævne mellemrum. 3.5.4 Kompetenceudvikling Leder oplyser, at medarbejderne er kompetente til de opgaver, de skal løse. Enkelte af borgerne har fået det fysisk dårligere, hvilket har givet nogle udfordringer i forhold til somatisk behandling. Der er medarbejdere, som er uddannet social- og sundhedsassistenter, som kan varetage det generelle, men enkelte gange henvender stedet sig til hjemmesygeplejen og lignende, når det f.eks. gælder sårbehandling og terminalpleje. Der er mulighed for at fremkomme med ønsker til kurser og efteruddannelser. Medarbejderne har været på et kursus i konflikthåndtering/konfliktnedtrapning. Sammensætningen af medarbejdere gør, at der hersker en tværfaglighed på Blommevej, som medarbejderne fremhæver som en stor faglig styrke. Der afholdes MUS-samtaler en gang årligt. Medarbejderne modtager supervision ved ekstern superviser ca. en gang om måneden. Medarbejderne ser frem til, at de skal på neuropædagogisk efteruddannelse i det nye år. Endelig tilkendegiver medarbejderne, at de samlet set har relevant viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Det er tilsynets, at medarbejderne modtager relevant kompetenceudvikling, således at de er opdaterede med faglig viden om målgruppen og relevante metoder i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne er således kompetente til at varetage borgerens behov. 11
4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 12
tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Randers Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 13
5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 5.1 Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 14